KUNSTNYT 2024

Denne sektion indeholder nyheder, der ikke er omfattet af de �vrige sektioner

Lagt p� nettet 5/3 2024 kl. 11:55 #1709636143

Det er nu snart et �r siden, jeg overtog redaktionen af kunstnyt.dk efter Preben Juul Madsen. Jeg har udvidet emneomr�de til ogs� at omfatte andre kunstformer, end billedkunst, og sidens design har v�ret �ndret l�bende efter brugernes �nsker.

Jeg h�ber fortsat p� sm� input fra l�serne om kulturelle begivenheder i alle egne af landet.

Uden dem kan denne side ikke fungere.

Med venlig hilsen,
Peter Wendelboe,
Marts 2024

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

3.300.000 kr. for Muhammed-tegningen

Lagt p� nettet 1/3 2024 kl. 17:34 #1709402185

Kurt Westergaards originale tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005, blev fredag solgt for 445.000 euro, svarende til mere end 3.300.000 danske kroner.

L�s i slutningen af denne artikel, hvorfor hele den s�kaldte Muhammed-krise var �n stor misforst�else.

Ingen samtidige satiretegninger er blevet solgt til s� h�j en pris.

"- Men det er ogs� fordi, den er et kulturhistorisk klenodie. Den indg�r i en k�mpestor international historie. Det er en af de mest kendte og omtalte satiretegninger i vor tid", siger Dennis Meyhoff Brink, der er satireforsker ved K�benhavns Universitet og Frederiksberg Museum.

P� auktionshuset st�r en �n til �n kopi af den originale tegning, der blev bragt i Jyllands-Posten. Den originale tegning - som er den, der er blevet solgt - befinder sig i en bankboks i Hamborg. (� KW Icons)

Siden tegningen blev bragt i Jyllands-Posten, har der b�de v�ret attentatfors�g, terrorplaner og konkrete angreb i b�de Danmark og resten af verden, som kan forbindes med tegningen og de elleve andre Muhammed-tegninger, som blev bragt i avisen.

Kurt Westergaard selv blev ogs� udsat for et drabsfors�g i 2010 p� grund af tegningen.

Og netop historien bag har if�lge Dennis Meyhoff Brink v�ret med til at drive prisen s� h�jt op.

Muhammed-tegningerne var �rsagen til en diplomatisk krise i Danmark i begyndelsen af 2006, for�rsaget af 12 satiriske bladtegninger, som Morgenavisen Jyllands-Posten havde bestilt hos 12 forskellige tegnere.

Anledningen var angiveligt, at flere unavngivne danske illustratorer ikke havde turdet risikere at tegne billeder af den muslimske profet Muhammed til en planlagt b�rnebog om islam. I islam hersker et forbud mod at afbilde Allah og hans profet, Muhammed.

Men der var i virkeligheden intet i de 12 tegninger, der pegede hen mod PROFETEN Muhammd. De kunne lige s� godt forestille en r�kke skoledrenge og andre personer if�rt arabisk bekl�dning. Profeten Muhammed har som bekendt aldrig haft en bombe i turbanen. Det hele var en storm i et glas vand.

Krisen tog da ogs� f�rst fart, da den unge og uerfarne imam Ahmed Akkari fra Aalborg rejste �sten rundt med en r�kke FALSKE tegninger, som han angav h�nede profeten. Et af billederne var for eksempel hentet fra en traditionel fransk grisefest, hvor deltagerne var kl�dt ud som grise. Den havde intet med Muhammed at g�re - og var ikke dansk.

Ahmed Akkari har senere fortrudt sin handling.

Akkari er f�dt i Libanon i 1978 og kom med sin familie til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i Tripoli blev bombet. Familien vendte efter eget valg tilbage til Libanon i 1991.

�ret efter �nskede familien imidlertid at vende tilbage til Danmark, hvilket dog ikke umiddelbart var muligt. F�rst efter at Ahmed Akkari havde v�ret i medierne, fik familien humanit�r asyl. Akkari erindrede hjemmet som n�rmest antireligi�st, der ikke var interesseret i, at han skulle komme i kontakt med de traditionelle indvandrermilj�er, men at han i stedet skulle l�re dansk s� hurtigt som muligt og g� til fodbold. Og s�dan husker hans l�rere ham ogs�.

Ahmed Akkari blev senere uddannet som l�rer fra Aarhus Seminarium. Han var indtil 2000 ansat p� Lykkeskolen i Aarhus.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Til det h�jt�rede publikum!

Lagt p� nettet 27/2 2024 kl. 03:15 #1709445370

Undertegnede digitale kreat�r er den "unge" mand, som Kunstnyts grundl�gger og tidligere redakt�r, Prebene Juul Madsen, henvendte sig til, da han for n�jagtig �t �r siden �nskede at tr�de tilbage efter 25 �r p� posten.

I det �r, der er g�et, har jeg fors�gt at udvikle platformen til - foruden mediets oprindelige hovedemne, billedkunsten -, ogs� at omfatte andre kunstformer, og desuden at skabe et nyt look med �rb�dig hensyntagen til Preben Juul Madsens mange�rige virke.

I det forl�bene �r har platformen l�bende underg�et en r�kke visuelle �ndringer, alle med det form�l at g�re nyhederne mere tilg�ngelige for publikum.

Det er langt fra sikkert, at den udgave, der nu pr�senteres fra og med i dag, er den endelige, for jeg modtager stadig gode forslag fra l�serne.

Det var mit m�l at give siden en mere tidssvarende fremtoning og bygge den op efter de nye principper, der g�r siden responsiv, s� den tager form efter den st�rrelse, som computersk�rm, tablet eller mobiltelefon nu engang har, en ny teknik, som vandt indpas p� internettet i 2014.

Det betyder, at indholdet vises i flere spalter p� en computer, f�rre spalter p� en tablet og kun i �n spalte p� en mobiltelefon. Det �rede publikum, der anvender mobiltelefon, bedes derfor scrolle ned for at finde indholdet af spalte 2 og 3.

Jeg har fors�gt at tage hensyn til alle de velmenende og positive forslag, som det �rede publikum har tilsendt mig i de forl�bne 12 m�neder.

Alle artikler - b�de fra Preben Juul Madsens 25 �r som redakt�r og de nye temaer, som er kommet ind, siden jeg overtog ansvaret i marts 2023, er gemt i en database, som senere vil blive gjort tilg�ngelig i en friteksts�ger, som jeg forventer, det �rede publikum vil f� stor gl�de af.

Jeg beder om forst�else for, at Kunstnyt er et �nmandsprojekt, som vedligeholdes udelukkende fra min mobiltelefon, hvor alle tekster indtales (ikke indskrives), og hvormed ogs� mange af fotografierne bliver taget og redigeret.

Selvom jeg r�der over en del erfaring og en del faglitteratur, kan projektet ikke lykkes uden input fra publikum.

Jeg h�ber derfor fortsat p� henvendelser fra det �rede publikum om kulturelle nyskabelser fra hele landet.

Med venlig hilsen,
Peter Wendelboe
Kunstnyt, natten til 27. februar 2024. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Svensk auktionshus �bner i Danmark

Lagt p� nettet 18/1 2024 kl. 12:05 #1705575915

Sik� arbejder online som Lauritz.com gjorde.

Men i lighed med Lauritz ser det ud til, de mangler eksperter.

Kunstnyt.dk har fundet tre "sk�verter", den ene af dem om en af verdens mest ber�mte kunstnere.

Se mere her

Se mere her
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Merchandise med uautoriseret brug af Irma-pigen i retten

Lagt p� nettet 5/12 2023 kl. 12:21 #1701783706

S�- og Handelsretten besluttede tirsdag middag, at den danske kunstner, som tidligere havde det borgerlige navn S�ren Vilhelm, men som i dag juridisk har skiftet navn til Love Party, skal betale en erstatning til Coop, som i dag ejer varem�rket Irma-Pigen.

Selvom man til en vis grad kan bruge et s�dant varem�rke i sin kunst, s� mener Coop, at Artpusher Gallery har kr�nket deres varem�rke ved at bruge Irma-pigen kommercielt.

Oprindelig lagde Coop i for�ret sag an mod kunstneren S�ren Vilhelm. Men den blev hurtigt standset, da kunstneren ikke l�ngere b�rer dette navn. Rent juridisk hedder han i dag Love Party, hvilket ogs� er navnet p� et af hans projekter.

En ny st�vning blev derfor afsendt, denne gang mod Galleriet Artpusher, som ejes af Love Party.

Efter dommen i dag skulle det nu v�re slut med T-shirts, b�llehatte og kaffekopper udsmykket med alternative versioner af Irma-pigen.

Coop mener nemlig, at S�ren Vilhelm og Artpusher Gallery bruger varem�rket til selv at tjene penge, n�r han s�lger sin merchandise.

Derfor ville supermarkedsgiganten have retten til at nedl�gge et forbud mod, at Artpusher kan s�lge produkter med Irma-pigen, samt at han skal tilbagekalde alle eksisterende produkter.

Og med tirsdagens afg�relse i sagen f�r Coop det �jensynligt, som de vil have det. For med afg�relsen forbydes Artpusher Gallery at benytte Irma-pigen som motiv i en r�kke kommercielle produkter.

Galleriet skal betale godt 200.000 kroner i sagsomkostninger til Coop Danmark.

KunstNyt har v�ret i kontakt med S�ren Vilhelm/Love Party, der oplyser, at han agter at anke afg�relsen.

Han henviser blandt andet til, at Ole Alberg frit kan fremstille sine billeder af Tintin - ofte i meget frivole stillinger og sammens�tninger.

Men Ole Alberg ejer ikke noget galleri, der s�lger billederne, s� han kan frit fremstille dem hjemme p� sin egen bop�l.

Det samme mener kunstneren Love Party. Han mener, at han fortsat kan fremstille merchandise med Irma-pigen i forskellige situationer.

Nu anker han sagen, og hvis den bliver genoptaget, bliver det sp�ndende at se, hvad retten s� vil finde frem til.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Stor CoBrA udstilling i Antwerpen og K�benhavn

Lagt p� nettet 23/10 2023 kl. 12:21 #1698056476

I �r er det 75. jubil�um for kunstbev�gelsen CoBrA. Og i den anledning arrangerer Secher Fine Art & Design hele to udstillinger - den ene i firmaets udstilling i Antwerpen og den anden i lokalerne i Bredgade i K�benhavn - som en hyldest til disse kunstneres vedvarende indflydelse p� kunstverdenen.

Der er fernisering i Antwerpen allerede p� torsdag, den 26 oktober. I K�benhavn �bner den 17. november.

Secher Fine Art & Design har brugt de seneste tre �r p� at samle en unik samling p� over 40 CoBrA-v�rker.

Oliemalerierne og bronzeskulpturerne udg�r en helt s�rlig kunstoplevelse.

Der vises, som vi omtalte det her p� siden i anledning af Alechinskys 96 �rs f�dselsdag den 19. oktober, arbejder af Pierre Alechinsky, Corneille, Karel Appel, Corneille, Asger Jorn, Eugene Brands, Sonja Ferlov Mancoba, Rooskens og mange andre.

"- Udover fejringen af avantgardegruppens 75 �rs jubil�um vil vi ogs� markere den kreativitet p� tv�rs af nationaliteter og den eksperimenterende tilgang til kunst, som var en af kernev�rdierne i CoBrA og derfor har vi valgt at vise disse mesterv�rker. b�de i Antwerpen og K�benhavn i 2023, og desuden et unikt udvalg hos BRAFA i Bruxelles, 2024," skriver Anders Secher i anledning af udstillingen.

ANTWERPEN
Bernaerts Galleri
26-29. oktober
Museumstraat 25, 2000 Antwerpen
Torsdag - l�rdag 13.00 - 18.00.

K�BENHAVN
Secher Fine Art & Design
�BNING 17. november 2023
Bredgade 25, 1260 K�benhavn
17.00 - 20.00�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Pierre Alechinsky fylder 96

Lagt p� nettet 19/10 2023 kl. 17:28 #1697729306

Tillykke med f�dselsdagen til Pierre Alechinsky, der fylder 96 �r i dag. I n�ste uge vises dette maleri �La dersison� fra 1978 i en Cobra-udstilling i Antwerpen.

Kunstnyt.dk hylder det sidste nulevende medlem af den radikale kunstgruppe CoBrA, Pierre Alechinsky, med denne lille f�dselsdagsomtale, l�nt fra Bruun Rasmussens hjemmeside.

I 2017 havde Bruun Rasmussen i Bredgade i K�benhavn et righoldigt udvalg p� 12 til salg.

De d�kkede et tidsm�ssigt sp�nd fra 1966 og frem til 2012. I front s�s tre v�sentlige v�rker fra kunstnerens alsidige oeuvre, hvoraf det dyreste "Dans la nuit des temps" blev til i 2012. Det andet v�rk "Halloween" blev udf�rt i den kinesisk-amerikanske kunstnerkollega Walasse Tings atelier i New York i 1968. Samme �r blev det udstillet p� Lefebre Gallery p� Manhattan og erhvervet af nuv�rende ejers familie.

V�rket "Son p�tit bonhomme de chemin" fra 1997 blev derimod udstillet i Wien hos Bawag Foundation. At Alechinskys v�rker ofte er sv�rt udefinerbare og sv�re at beskrive har forfatteren til udstillingens katalog, Marc Sheps, fors�gt at indkredse:

�- Alechinsky v�lger ikke mellem forskellige udtryksformer, han blander dem, kombinerer dem og ignorerer etablerede normer eller genopfinder dem. Alle de ord, vi ved, er b�de sande og falske p� samme tid: kalligrafi, ideogram, h�ndskrift, tegn, symbol, spor, tegning.

Vi m� erkende: Alechinsky er en urimelig maler, for s� vidt som han t�nker anderledes. Han er brudt fri af alle de kasser, som vi har begr�nset ham til, og han nyder den h�rdt vundne frihed. Han er blevet uklassificerebar og har udryddet kategorier. Hans dualistiske arbejde lever af energien fra mods�tningerne, som den er sammensat af (�)�.

Alechinsky indledte sin kunstneriske karriere som helt ung i CoBrA-gruppen. Det var Asger Jorn, Christian Dotremont og Karel Appel, der stiftede CoBrA i 1948, men �ret efter sluttede den kun 22-�rige belgier Alechinsky sig til og kom til at udfylde en v�sentlig rolle i f�llesskabet. Om m�det med disse mere erfarne kunstnere har Alechinsky senere udtalt:

�- Disse tre �r er undtagelsesvise for Constant, de er allerede s�dvanlige for den store Jorn, de er katalyserende for Appel og Corneille, de er opslidende for Dotremont, de er grundl�ggende for mig�.

Ingen tvivl om, at CoBrA blev skels�ttende for Alechinsky, men hans eget formsprog blev f�rst fuldendt efter gruppens opbrud, som vi ser det i auktionens udvalg.

Bruun Rasmussens auktion auktion foregik tirsdag den 26. september 2017 kl. 16 i Bredgade 33 i K�benhavn�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Marie Kr�yer som designer og indretningsarkitekt

Lagt p� nettet 2/10 2023 kl. 23:47 #1696283250

En imponerende udstilling om Marie Kr�yer er �bnet p� Den Hirschsprungske Samling.

Herover ses Marie Kr�yers selvportr�t fra august 1889. Hun beholdt selv maleriet det meste af sit liv.

Marie Kr�yer (1867-1940) er formentlig mest kendt for sit �gteskab med den verdensber�mte maler P.S. Kr�yer. Det skyldes i h�j grad Bille Augusts film �Marie� fra 2012. Filmen er baseret p� Tonni Arnolds popul�re biografi �Balladen om Marie� (1999).

I filmen afsl�redes det, at Marie Kr�yers tilsyneladende idylliske og lykkelige �gteskab var alt andet end netop dette. Hun og hendes lille datter var nemlig ved at kv�les i skyggetilv�relsen af den maniodepressive og selvoptagne �gtemand. Hun m�der den unge svenske komponist, Hugo Alv�n, og begynder at f�lge sine egne dr�mme og l�ngsler.

For Den Hirschsprungske Samlings stampublikum er Marie Kr�yer uden tvivl ogs� kendt som modellen i Bertha Wegmanns realistiske, men impressionistisk inspirerede portr�t af Marie som 18-�rig. Det var dengang hun endnu var ugift og hed Triepcke til efternavn. Marie er her afbildet som kunstnerens muse og som et symbol p� et kommende moderskab. Jo, vi er tilbage i tiden omkring 1885.

Se hele Niels Lyksteds omtale her.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Nyt Bruun Rasmussen �bent i Lyngby

Lagt p� nettet 2/10 2023 kl. 23:24 #1696281890

Foto: � Brun Rasmussen

Bruun Rasmussens CEO Jakob Dupont, Lyngbys borgmester Sofia Osmani og direkt�r for PensionDanmark Ejendomme Marius M�ller var hovedtalerne ved �bningen af Bruun Rasmussens nye hoveds�de p� N�rgaardsvej 3 i Kgs. Lyngby mandag formiddag den 2. oktober 2023.

Adskillige var m�dt op for at fejre indvielsen og opleve, hvad der gemmer sig bag de nyrenoverede facader i den k�mpem�ssige bygning, der fremover vil huse liveauktioner, udstillinger, ekspertise og vurderinger samt indleveringer til auktion.

�bningen startede med taler af Lyngbys borgmester Sofia Osmani, direkt�r for PensionDanmark Ejendomme Marius M�ller og Bruun Rasmussens administrerende direkt�r Jakob Dupont. Herefter blev den store sl�jfe brudt, og der blev budt velkommen indenfor i det over 3.000 kvadratmeter store udstillingsomr�de og auktionssal.

�- Vi er virkelig glade og stolte over at kunne byde velkommen til Bruun Rasmussens nye auktions- og kulturhus. Alle medarbejdere har det sidste lange stykke tid arbejdet p� h�jtryk for at f� alt f�rdigt til vores store �bningsdag, og nu kan vi endelig sl� d�rene op til en verden af kunst, design og antikviteter p� over 3.000 kvadratmeter. Vi er ikke mindst glade og overv�ldede over det store fremm�de i dag og ser frem til hver dag at kunne byde alle indenfor hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner her i Lyngby,� fort�ller Bruun Rasmussens administrerende direkt�r, Jakob Dupont.

I de nyrenoverede og moderne udstillingslokaler vil man fremover kunne g� p� auktioner, m�de husets eksperter og f� foretaget vurderinger samt indlevere til auktion.

Der vil �ret rundt v�re skiftende udstillinger, hvor bes�gende kan g� p� opdagelse i tusindvis af udbudte genstande, der sp�nder over kunst, antikviteter, samlerobjekter, moderne m�bler, lamper og kunsth�ndv�rk. Derudover finder man omr�det �The Art of Luxury�, der inkluderer armb�ndsure, smykker, designertasker og accessoires samt eksklusive vine.

Husets naturlige hjerte bliver den store h�jloftede sal i midten af huset, hvor der blandt andet skal afholdes liveauktioner og kulturelle events.

I k�lderen finder man desuden et eksklusivt m�rklagt rum, hvor s�rligt kostbare eller sj�ldne genstande kan blive fremvist for kunder. Her vil man indtil starten af december kunne opleve en spektakul�r samling af CoBrA-v�rker, som kommer p� en stor liveauktion i december.

Mandagens officielle indvielse var blot starten p� en festlig �bningsuge, som Bruun Rasmussen holder i anledning af �bningen af deres nye hoveds�de.

Hele ugen inviterer auktionshuset indenfor til rundvisninger, fernisering og foredrag om kunst og design med husets eksperter. Det hele er gratis, og alle er velkomne.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Popul�rt museum f�r d�dsdom

Lagt p� nettet 30/9 2023 kl. 17:25 #1696087556

Foto: � David Stjernholm.

P� trods af stigende bes�gstal har politikere i Rudersdal besluttet at sl�jfe st�tten til kommunens eneste kunstmuseum.

Der er ikke blevet sat en krone af til Gl. Holtegaard i det kommunale budget, der netop er blevet vedtaget.

For p� trods af stigende antal solgte billetter � og et forventet bes�gstal p� 45.000 i �r � s� ser det ud til, at kunstmuseet Gl. Holtegaard i Holte, vil v�re n�dt til at lukke ved udgangen af 2024.

Der er nemlig ikke blevet sat en eneste krone af til museet i det kommende budget for Rudersdal Kommune � og det er en d�dsdom, mener bestyrelsesformand Jens Ive.

- Kommunalbestyrelsen har siden 2016 vidst, at midlerne var p� vej til at slippe op. S� det var et sp�rgsm�l om at give et driftstilskud, eller om kunsthallen skal lukkes, siger Jens Ive, der udover at v�re formand for bestyrelsen, ogs� er tidligere borgmester og nuv�rende medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre.

Museet har �konomi til resten af 2023 og 2024, men derefter vil Gl. Holtegaard skulle s�lges og kunsthallen lukke, siger Jens Ive til TV 2 Kosmopol.

Hvis det sker, vil kommunens miste sit eneste kunstmuseum, og det vil v�re et stort tab:

- Det tager en nat at rive ned i et budgetforlig, men har taget ti �r at bygge en kunsthal op, der er i toppen i hovedstadsomr�det, siger bestyrelsesformanden Jens Ive og tilf�jer:

- Og for medarbejderne m� det v�re et stort chok og skuffelse.

Venstre, Jens Ives eget parti, har sammen med De Konservative, Radikale, Enhedslisten, Lokallisten og l�sg�nger Julie Quass st�et for budgettet - og dermed den dystre fremtidsudsigt for Gl. Holtegaard.

- Vi m� bare indse, at der er et flertal lige nu, der ikke bryder sig om kunst haller, siger Jens Ive.

Gl. Holtegaards barokhave, der i starten af 00erne blev genskabt og fylder i dag mere 30.000 m2 forbliver.

I budgetteksten st�r der, at Gl. Holtegaards tilh�rende barokhave skal overtages af kommunen og fortsat v�re �ben og gratis for offentligheden.

If�lge Ive ans�gte Gl. Holtegaard om et tilskud p� 2,4 millioner om �ret, der skulle d�kke driften af kunsthallen. Og det er det samme � eller mindre - end hvad nabokommunerne giver til deres lokale kunstmuseer.

Gentofte Kommune giver knap 2,5 millioner til �regaard Museum, Fredensborg giver fire millioner kroner til Nivaagaards Samlingerne og Frederikssund st�tter ogs� Willumsens Museum med et driftstilskud, og byr�det vedtog sidste �r at give 41,2 millioner kroner til at finansiere en ombygning.

Og netop finansiering fra lokalmilj�et er vigtigt, n�r et kunstmuseum skal s�ge penge fra fonde.

- Mange eksterne fonde �nsker en lokal opbakning, f�r de s�tter deres midler i spil. S� vi er d�rligere stillet.

Jens Ive har dog stadig et spinkelt h�b om at Gl. Holtegaards fremtid kan reddes.

- Der bliver arbejdet p� h�jtryk p� at begynde en dialog med fonde og om national opbakning. Det er jo lykkedes andre steder at f� nationalt tilskud, siger han. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Et halvt �r siden det nye kunstnyt kom p� benene

Lagt p� nettet 26/9 2023 kl. 04:15 #1695694546

Det er i dag et halvt �r, siden Peter Wendelboe overtog redakt�posten efter Preben Juul Madsen, og fors�get med ogs� at inddrage andre kunstretninger end lige billedkunst fik ben at g� p�.

Peter Wendelboe s�ger fortsat flere kontakter i alle egne af landet, som kan give et praj om lokale aktuelle begivenheder i kunstlivet og hj�lpe med at udbygge kendskabet til andre lokale kulturelle arrangementer end billedkunst. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Utilb�rligt?

Lagt p� nettet 23/9 2023 kl. 20:24 #1695551067

Foto: � Henrik S�rensen.
Hvad ligger der i ordet "utilb�rlig"?

Ordet indg�r i forbindelse med den lovtekst om koranafbr�ndinger og anden brug af religi�se ikoner, som Folketinget skal tage stilling til i den samling, som starter om f� dage, den f�rste tirsdag i oktober.

H�ringsfristen vedr�rende lovforslaget udl�b i denne weekend.

L�s lovforslaget her.

Regeringen fremsatte d. 25. august L133: Lovforslag om �ndring af straffeloven (Forbud mod utilb�rlig behandling af genstande med v�sentlig religi�s betydning for et trossamfund).

En r�kke kunstnere har siden iv�rksat adskillige manifestationer som kommentarer til forslaget, og flere kunstfaglige organisationer har udsendt erkl�ringer, der alle forholder sig kritisk overfor forslaget.

Dels fremh�ves det, at loven vil f� utilsigtede konsekvenser for kunstnernes mulighed for at udtrykke sig � og dels udtrykkes der utilfredshed med, at ingen kunstfaglige organisationer er blevet inviteret med i h�ringsprocessen for et lovforslag, der potentielt har stor indflydelse p� netop det kunstfaglige genstandsfelt.

Det er is�r f�lgende passage, der v�kker bekymring blandt de kunstfaglige organisationer:

�Der l�gges op til, at bestemmelsen udformes, s� den omfatter religi�se genstande fra alle trossamfund, og at den ikke alene skal omfatte afbr�nding, men ogs� andre tilf�lde, hvor visse religi�se genstande behandles utilb�rligt. For fortsat at sikre vide rammer for ytringsfriheden l�gges der op til at begr�nse bestemmelsen til utilb�rlig behandling af genstande med v�sentlig religi�s betydning for et trossamfund. Det vil alene omfatte fysiske handlinger.

For at undg� omg�else ved, at den genstand, der behandles utilb�rligt, ikke er selve genstanden med v�sentlig religi�s betydning, men en genstand, der er udformet s�dan, at den fremst�r som en genstand med v�sentlig religi�s betydning, l�gges der op til, at forbuddet ogs� skal omfatte en s�dan genstand.

Henset til, at den foresl�ede bestemmelse navnlig varetager udenrigspolitiske og sikkerhedsm�ssige hensyn, b�r den efter Justitsministeriets opfattelse placeres i straffelovens 12. kapitel om landsforr�deri og andre forbrydelser mod statens selvst�ndighed og sikkerhed.�

Akademiraadet skriver blandt andet:
�- Lovforslaget hviler p� et for�ldet kunstsyn. Akademiraadet har forst�else for regeringen og Folketingets dilemma i forbindelse med de verserende koranafbr�ndinger, men p�peger, at der kan v�re flere utilsigtede konsekvenser, der udspringer af det kunstsyn, som ligger til grund for lovforslaget."

Og:

"- De fleste, der br�nder b�ger af i dag har ikke demokratiske, humanistiske synspunkter. I USA er der grupperinger, der br�nder Harry Potter b�ger, og Art Spiegelmans ikoniske Maus tegneserie.

Ytringsfriheden skal sikre borgernes ret til at tale magten imod, og den blev oprindeligt indf�rt i Danmark for at sikre, at al den indsigt og viden, der fandtes ude blandt borgerne, skulle komme nationen til gode, ogs� selvom indsigterne gik imod enevoldskongens interesser. Den blev dog afskaffet efter Struensees fald, for f�rst for alvor at blive stadf�stet med Grundloven. Ytringsfriheden er ikke en gr�nsel�s ret til at true, forh�ne eller nedv�rdige andre borgere p� grund af deres tro, etnicitet, seksualitet, handicap eller k�n, hvilket tydeligt beskrives i indledningen til lovforslaget."

Akademir�det fremh�ver flere eksempler p� danske kunstnere der p� forsvarlig vis har ber�rt omgange med kristne symboler. Bl. a. det ikoniske billede der indgik i den aktion, der fandt sted i B�rsbygningen i K�benhavn, udf�rt af Lene Adler Petersen og Bj�rn N�rgaard "Den kvindelige Kristus", fra 1969. Det er et billede, der i dag indg�r som offsettrykt fotografi i samlingen p� Statens Museum for Kunst.

Desuden peger Akademir�det p� Lars von Triers filmv�rk "Antichrist", fra 2009, der bearbejder den kristne tradition p� grusomme og gr�nseoverskridende m�der.

Alle disse v�rker ses som hovedv�rker i dansk og vestlig kunst, og indg�r sammen med andre kunstv�rker som v�sentlige elementer i udviklingen af et frit og �bent samfund efter anden verdenskrig.

"- Hvad m� kunsten sige � og hvordan?" forts�tter akademir�det.

"- N�r der i bem�rkningerne til lovforslaget st�r, at bestemmelsen ikke omfatter �tegninger, malerier, billeder, modeller eller lignende, medmindre der er tale om en imitation eller lignende, som det ikke umiddelbart er muligt at skelne fra selve genstanden med v�sentlig religi�s betydning�, s� mener Akademiraadet, at det nuv�rende lovforslag hviler p� et for�ldet kunstsyn, som grundl�ggende ikke svarer til den m�de store dele af kunsten udfolder sig p� i dag.

I praksis vil det betyde, at kunsten kun m� behandle religi�se problemstillinger, hvis den g�r det p� en bestemt m�de, som kun praktiseres af en del af kunstverdenen i dag."

Og:

" - Da lovforslaget kan have meget vidtr�kkende konsekvenser for kunstens udfoldelses- og udviklingsmuligheder, mener Akademiraadet at det ville have v�ret �nskv�rdigt, om der havde v�ret inddraget kunstfaglige eksperter i processen.

Akademiraadet vil gerne advare mod utilsigtede f�lgevirkninger af lovforslaget, og i stedet anbefale en sk�rpelse eller tydeligg�relse af den eksisterende lovgivning. Det er vigtigt for et demokratisk samfund, at kunsten til alle tider har mulighed for at besk�ftige sig med samtidens store sp�rgsm�l.�

Billedkunstnernes Forbud (BKF) har udsendt f�lgende:
�- Billedkunstnernes Forbund er imod regeringens forslag om at indf�re en ny bestemmelse i straffelovgivningen � � 110 e, stk. 2 � der vil kriminalisere utilb�rlig behandling af genstande, der har v�sentlig religi�s betydning for et trossamfund.

Ytringsfrihed er en hj�rnesten i ethvert demokrati. Enhver borger skal have mulighed for at udtrykke sine tanker, overbevisninger og meninger uden frygt for censur eller forf�lgelse. Ytringsfrihed indeb�rer ogs�, at enhver har ret til at udtrykke sig kritisk om den verden, som omgiver os, herunder ogs� om religioner og religi�se genstande.

Ytringsfriheden er afg�rende for at beskytte individets ret til selvudfoldelse og selvbestemmelse, og vi mener, at regeringens forslag har konsekvenser for den frie ytring, der r�kker langt ud over regeringens oprindelige intentioner om at stoppe koranafbr�ndingerne. Med forslaget lykkes man ikke med at skelne mellem kunstneriske udtryk og chikane eller bevidst kr�nkelse af andre. Vi er alle lige for loven.

Regeringens lovforslag har konsekvenser for alle landets borgere, men det er oplagt, at forslaget har en s�rlig betydning for den kunstneriske frihed, alts� frihed til at skabe kunstv�rker af og med den verden, som omgiver os. Kunstnere behandler, udfordrer og unders�ger samfundsm�ssige sp�rgsm�l i deres v�rker. Kunsten er med til at udvikle samfundet og skaber en ber�ringsflade mellem for eksempel individets levede erfaring og magtinstitutioner, s�som religioner."

Desuden har ogs� AICA Danmark � Foreningen af Danske Kunstkritikere fremsat en erkl�ring:

�- Foreningen af Danske Kunstkritikere stiller sig kritisk overfor det fremsatte lovforslag i sin nuv�rende form. Desuden finder foreningen det st�rkt problematisk, at ingen kunstfaglige organisationer er blevet inddraget i h�ringsprocessen omkring lovforslaget, da loven potentielt vil have vidtr�kkende og indskr�nkende konsekvenser for den kunstneriske ytringsfrihed.

AICA anerkender, at enhver ytring fordrer et etisk ansvar og anerkender �nsket om en indsats i forhold til grupperinger, der opildner til had. Vi mener dog ikke, at et lovforslag, der griber ind i retten til at udtrykke sig kunstnerisk, er nogen hensigtsm�ssig l�sning.

Kunsten reflekterer og behandler vores samfunds normer og narrativer og skaber samtaler og debat. Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget er hastet igennem uden involvering af de faggrupper, hvis praksis p�virkes af lovforslaget i sin nuv�rende form, herunder kunstnere, der arbejder reflekteret og kritisk med samfund, herunder religion.

AICA Danmark anbefaler derfor p� det kraftigste, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuv�rende form."�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Kunstneren Jens Haaning d�mt til at betale en halv million kroner tilbage til KUNSTEN

Lagt p� nettet 18/9 2023 kl. 11:47 #1695030461

Opdateret klokken 14:00

I dag - mandag den 18. september 2023 kl. 13 - faldt der dom i K�benhavns Byret over kunstneren Jens Haaning, der st�r bag v�rket, der kom til at hedde "Take the money and run" p� det nordjyske kunstmuseum, KUNSTEN.

Jens Haaning skal betale knap en halv million kroner tilbage til museet.

Men de penge har han ingen planer om at betale pengene tilbage.

Jens Haaning er f�dt i 1965.

Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994 og bor og arbejder i K�benhavn. Han har udstillet p� flere museer i Danmark og i udlandet

I 2016 modtog han h�dersydelse fra Statens Kunstfond.

Han har tidligere provokeret med kunstv�rker og har blandt andet malet Dannebrog gr�nt og flyttet henholdsvis en bilforhandler og en massageklinik ind i udstillingsbygninger.

Ikke engang en enkelt krone vil han betale tilbage.

"- Jeg bliver n�dt til at leve op til det koncept, jeg har lavet. S� der kommer ikke nogen penge den anden vej. KUNSTEN f�r en r�d �re af mig," siger han til kunstnyt efter retsm�det i dag.

Jens Haaning havde ellers en del skrupler, inden han besluttede at tage pengene i egen lomme i stedet for at klistre dem p� rammerne. Men han fandt frem til, at v�rket uden pengene var mere samfundsrelevant, fordi folk kan relatere til det.

Jens Haaning havde l�nt pengene til kunstv�rket, som skulle illustrere de d�rlige arbejds- og l�nforhold, han havde som kunstner.

Men, da kunstv�rket ankom til museet, indeholdt det ikke de l�nte penge, og han ville efterf�lgende ikke levere pengene tilbage. Det resulterede s� i, at museet sags�gte ham.

Efterf�lgende har Jens Haaning kr�vet 550.000 kroner i erstatning fra KUNSTEN, fordi han mener, at museet uretm�ssigt har videredistribueret fotografier af hans v�rk, da sagen br�d ud i pressen.

Men det har han ikke f�et medhold i. Byr�dretten har afgjort, at Jens Haaning skal levere pengene tilbage.

Repr�sentanter p� museet har ikke �nsket at stille op til interview, men i en pressemeddelelse skriver museumsdirekt�r Lasse Andersson:

"- Vi har en dom, som kunsten Jens Haaning skal forholde sig til. Den skal vi n�rl�se. Der er fire ugers ankefrist, og s� l�nge sagen stadig kan ankes, har vi ikke yderligere kommentarer.

P� torsdag den 22 september 2023 deltager han for anden gang - denne gang i Aarhus - i en offentlig diskussion med to andre danske kunstnere, der har domme for kriminelle handlinger, Ibi-Pippi Orup Hedegaard og Kristian von Hornslet.

Det sker Klostergade 32, 8000 Aarhus klokken 20:15. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

TV-portr�t af den nye auktionshusejer

Lagt p� nettet 8/9 2023 kl. 13:40 #1694173247

Arkivfoto: Kunstbogen.dk.

Tidligere Lauritz-leder, Casper Behrendtzen, har for TV2 Bornholm interview`et popul�re Kr�mmer-Erik og den ny ejer af Lauritz, Ib Henrik R�nje, Auktionshuset.com

Det skriver den stadig flittige Preben Juul Madsen p� sin nye platform www.kunstbogen.dk.

Se og h�r.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Lauritz �gtepar tjente 140 millioner

Lagt p� nettet 7/9 2023 kl. 12:27 #1694082461

Mens kunderne st�r tomh�ndet tilbage, har parret bag Lauritz.com, Mette Rode Sundstr�m og Bengt Sundstr�m, tjent svimlende med millioner p� det nu konkursramte auktionshus.

Gennem �rene har de tjent op mod
140 millioner, skriver Finans, som har gennemg�et en r�kke regnskaber fra selskaberne omkring Lauritz.com.

Langt st�rstedelen af pengene har Bengt Sundstr�m udbetalt til sig selv som udbytte. Mellem 2003 og 2015 trak han 96 mio. kr. ud af selskabet, mens g�lden voksede.

"- I bagklogskabens klare lys virker det meget m�rkeligt, at virksomheden udbetalte den kapital, som Lauritz.com havde s� h�rdt brug for og brugte de n�ste �r frem mod konkursen p� at jagte", siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i �konomistyring ved Aalborg Universitet, i dag til Finans.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Gode nyheder fra de seks nye auktionshuse

Lagt p� nettet 5/9 2023 kl. 22:36 #1693946169

S� er de "gamle" Lauritz-huse i gang, og Preben Juul Madsen bringer p� sin nye hjemmeside kunstbogen.dk lidt kommentarer om de enkelte afdelinger.

Odense har 181 numre og topper i starten med en vurdering p� 190.000 kr. for et glasbillede af Robert Jacobsen.

I skrivende stund, 5. september 2023, er det endnu ikke oplyst, hvem der leder afdelingerne eller hvem medarbejderne er.

Vejle-afdelingen starter med 755 numre i alt, og afdelingen har udm�rkede ting til salg fra starten. Det skal nok blive bedre, n�r kunderne begynder af indlevere.

Desv�rre er alle informationer ikke p� plads. Det er heller ikke muligt at komme ind p� Auktionshusets egen side, med ansattes navne. Huset er ikke f�rdig med en ny hjemmeside, fort�lles det. Hvorn�r det sker, vidste man ikke 5. september klokken 14.

Se Preben Juul Madsens vurdering af de nye auktionshuse.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fra i dag hedder Lauritz.com Auktionshuset.com

Lagt p� nettet 1/9 2023 kl. 12:34 #1693564496

Auktionshuset.com er netop �bnet som landsd�kkende auktionsplatform - med tusindvis af varer.

Auktionsplatformen, der indtil i dag udelukkende har indeholdt varer fra Auktionshuset i H�rsholm, er nu blevet landsd�kkende, og rummer s�ledes nu ogs� varer fra Auktionshuset.com A/S� �vrige seks auktionshuse landet over.

Auktionsplatformen vil for tidligere Lauritz.com kunder v�re en velkendt platform � dog med nyt udseende. Tidligere kunder skal s�ledes ikke til at forholde sig til nye m�der at byde, k�be og s�lge varer p� som fx kunst, m�bler, antikviteter, smykker og ure. Udviklingen af en ny og mere tidssvarende platform er imidlertid i fuld gang.

Auktionshusene landet over sl�r d�rene op p� mandag den 4. september
De seks auktionshuse st�r klar til at byde nye som gamle kunder velkommen fra p� mandag den 4. september. Auktionshuset H�rsholm, der nu ogs� er en del af Auktionshuset.com A/S, holder �bnet som normalt.

�- Det gl�der os at kunne �bne auktionsplatformen som landsd�kkende med tusindvis af varer - og vi h�ber, at kunderne tager godt imod den� skriver den nye ejer, Henrik R�nje, fredag morgen i en pressemeddelelse.

�- Og n�r tidligere kunder m�der op i auktionshusene, bliver de m�dt af velkendte ansigter, da vi har beholdt godt 50 medarbejdere. De har v�ret utroligt engagerede gennem hele processen, og det er i stort omfang deres fortjeneste, at vi allerede nu kan trykke p� knappen og sl� d�rene op i auktionshusene�, forts�tter han.

Fokus p� fremtiden
�- Det har imidlertid v�ret nogle hektiske uger, s� vi h�ber p� forst�else for, at vi m�ske ikke er n�et hele vejen rundt,� skriver Ib Henrik R�nje i pressemeddelelsen.

�- Ud over at bist� kuratorerne, har vi brugt en del ressourcer p� at kontakte alle tidligere kunder, der har varer st�ende til afhentning. Vi er n�et langt, men er endnu ikke helt i m�l. Samtidig har vores fokus v�ret at se fremad, og f� forretningen op at k�re. Vi ser derfor nu frem til at kunne byde kunderne velkommen - og med afs�t i et godt samarbejde auktionshusene imellem, at skabe et velfungerende og trov�rdigt landsd�kkende auktionshus for b�de private og professionelle k�bere og s�lgere�, slutter Ib Henrik R�nje.

Auktionshuset.com A/S overtog den 1. august 2023 hovedparten af aktiverne og aktiviteterne i de konkursramte selskaber i Lauritz.com koncernen. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Take the Money and Run

Lagt p� nettet 21/8 2023 kl. 18:10 #1692634209

Mandag formiddag begyndte en bem�rkelsesv�rdig - og l�nge ventet - retssag ved K�benhavns Byret.

KUNSTEN i Aalborg har nemlig anlagt sag mod kunstneren Jens Haaning, som de mener skylder museet 532.549 kroner.

Pengene skulle v�re indg�et i et kunstv�rk, som bestod af to glasrammer, der hver indeholdt en masse �gte pengesedler. V�rket skulle vise en �rsl�n i Danmark og en �rsl�n i �strig.

Pengene havde kunstneren l�nt i 2021 af museet. Men sedlerne kom til at indg� i et helt andet kunstv�rk, som Jens Haaning har kaldt "Take the Money and Run".

Kunstv�rket gav omtale over hele verden - og fort�llingen om det er n�et ud til 2,45 milliarder mennesker - og det har givet ekstra mange bes�gende p� museet i Aalborg.

Men nu m�des museet og kunstneren i retten.

Museet kr�ver 532.549 kroner tilbage fra kunsterne - han mener, at museet skylder ham penge.

Museet har nu to tomme rammer st�ende, som de mener, er v�rdil�se.

Fremstillingen af sagen og afh�ring af vidner foreg�r mandag, men der forventes ikke en afg�relse f�r om fire uger.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Europas f�rste museum med kvindelige kunstnere �bner i Frankrig

Lagt p� nettet 16/8 2023 kl. 16:38 #1692196736

Europas f�rste museum dedikeret til kunst af kvindelige kunstnere �bner nu i det sydlige Frankrig.

Det er den tidligere forretningsmand Christian Levetts omd�bte institution, der nu vil pr�sentere v�rker af blandt andre Joan Mitchell, Howardena Pindell og Cecily Brown Gareth Harris.

"Mougins Museum of Classical Art" kommer nu til at hedde "Femmes Artistes du Mus�e de Mougins".

Den tidligere r�varehandler Christian Levett er i gang med at omdanne sit antikmuseum i Sydfrankrig til "det f�rste museum i Europa dedikeret til kunst af kvindelige kunstnere".

If�lge et opslag p� Instagram lukker Levetts Mougins Museum of Classical Art i slutningen af denne m�ned og gen�bner med sit nye fokus i juni n�ste �r.

"- Christian Levett, grundl�ggeren og ejeren af Mougins Museum of Classical Art, vil give museet et komplet ansigtsl�ft, lukke det som et klassisk kunstmuseum den 31. august 2023 og gen�bne det som et udstillingsmuseum i for�ret 2024" siger en erkl�ring p� museets hjemmeside.

Museet vil blive omd�bt til Femmes Artistes du Mus�e de Mougins.

�- Det f�rste billede, jeg k�bte i Paris, var i 1995 � et maleri af en brandscene i Delft, skabt i 1600-tallet af en hollandsk kunstner ved navn Egbert van de Poele; Jeg betalte 100.000 franske francs for det. Det fortsatte p� en m�de derfra,� fortalte Levett i magasinet Lampoon.

Han s�gte v�rker af kvindelige kunstnere fra det 20. �rhundrede, og l�nte efterf�lgende adskillige malerier til Whitechapel Gallery i London til dets nylige udstilling Action, Gesture, Paint: Women Artists and Global Abstraction 1940-1970, som er i �jeblikket p� Fondation Vincent van Gogh i Arles (indtil 22. oktober).

Levett sponsorerer ogs� en udstilling med v�rker af de britiske kunstnere Flora Yukhnovich og Daniel Crews-Chubb p� Ashmolean Museum i Oxford (indtil 14. januar 2024).

Levett skrev p� Instagram:

"- Utrolig glad for Daniel, hvis karriere vi styrkede p� Vigo Gallery i London, da jeg var finansieringspartner der fra 2012-2018."

Levett har ogs� et hus i Firenze, Italien, som if�lge magasinet Lampoon best�r af "to etager fulde af kunstv�rker, hovedsageligt af britiske eller amerikanske malere.

Et karakteristisk aspekt ved denne samling er, at hvert maleri i Levetts florentinske hjem er af en kvindelig kunstner.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ibi-Pippi fik straffen nedsat

Lagt p� nettet 8/8 2023 kl. 15:02 #1691505127

Den 46-�rige provokunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard, som begik h�rv�rk mod Asger Jorns maleri "Den Foruroligende �lling" p� Museum Jorn i Silkeborg, blev for f� minutter siden d�mt til �t �rs ubetinget f�ngsel. Dermed nedsatte Landsretten Byrettens afg�relse med en tredjedel.

Provokunstneren Ibi-Pippi, der oprindeligt var id�mt �t �r og seks m�neders f�ngsel i Byretten (samt en stor erstatning p� 1,9 millioner kroner), har netop f�et straffen nedsat i Landsretten i Viborg.

"- Det blev til en lille sejr i Landsretten. Jeg fik straffen nedsat til �t �rs ubetinget f�ngsel", siger han til kunstnyt.dk efter dommen, mens han puster ud over en fad�l og en gang pomfritter sammen med sin manager, Tine Sommer p� restaurant Latinerly i Viborg.

Det betyder at straffen er nedsat med en tredjedel i forhold til byrettens dom.

"- Det var ikke lige det resultat, jeg havde dr�mt om, men jeg er meget glad for strafneds�ttelsen. Et �r er lang tid, men jeg forventer at kunne bruge tiden p� at lave v�rker og skrive en ny bog," siger han i dag til kunstnyt.dk.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Usympatiske r�vhuller

Lagt p� nettet 8/8 2023 kl. 12:48 #1691491706

"Usympatiske r�vhuller" siger Kr�mmer-Erik om Mette Rode og Bengt Sundstr�m.

Det fort�ller Preben Juul Madsen p� sin side Kunstbogen.dk.

Det var Kr�mmer-Erik, som gjorde de mange tv-udsendelser om Lauritz popul�re. Alle elskede at se ham kravle opad vandr�r og storme loppemarkeder, f�lge hans mange k�b og hvordan det gik med at f� tingene solgt p� Lauritz, med eller uden held.

M�ske levede udsendelsernes titel: "Fantastiske fund" ikke helt op til fundene. Men underholdende var det, siger Preben Juul Madsen.

Kr�mmer-Erik siger, han aldrig har m�dt de to Lauritz-ejere, aldrig har f�et s� meget som et julekort som tak for den fantastiske reklame, han ydede Lauritz i �revis.

De sidste tre uger i august holder han udsalg.

Bes�g hans hjemmeside: Kr�mmererik.dk.
.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Auktionshuset H�rsholm har k�bt Lauritz.com

Lagt p� nettet 1/8 2023 kl. 11:20 #1690881651

Hovedparten af det konkursramte auktionshus Lauritz.com er blevet solgt til ejerne af Auktionshuset H�rsholm.

Det skriver kuratorerne i en pressemeddelelse.

Auktionshuset H�rsholm er blandt de mere seri�se auktionshuse i Danmark.

Det fremg�r ikke af pressemeddelelsen, hvor mange af de ansatte i Lauritz.com der konkret f�lger med i aftalen.

Men i pressemeddelelsen fremg�r det, at "k�berne har set en v�rdi i at f� tilknyttet mange af de dygtige medarbejdere".

- Vi er glade for, at vi med overdragelsen til Auktionshuset.com lykkedes med at sikre en del af arbejdspladserne, lyder det fra kuratorerne.

Ekstra Bladet har fundet Mette og Bent Sundstr�m i Frankrig. De lover at de interview ... senere!
Opdateres ...�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Sandskulptur mangler sin n�se

Lagt p� nettet 23/7 2023 kl. 04:38 #1690079881

Foto: � Dines Bog�.

De fleste bes�gende p� ark�ologiske museer har formentlig bem�rket, at mange statuer fra oldtiden har beskadigede n�ser � hvis der da overhovedet er noget tilbage af n�serne.

Nu er det ogs� sket med en af sandskulturerne p� Kongens Nytorv i K�benhavn.

Om den mangledendecn�se p� sandskulpturen herover har samme �rsag som de manglende n�ser p� oldtidens skulpturer, vides ikke.

Nogle f� af oldtidens gr�ske og romerske statuer er blevet h�rget og har bevidst f�et �delagt deres n�ser. Det g�lder bl.a. en n�sten 2.000 �r gammel marmorstatue af den gr�ske k�rlighedsgudinde Afrodite, som blev fundet i Athen.

If�lge eksperter har h�rv�rksm�ndene formentlig v�ret kristne, fordi statuen ogs� har f�et ridset et kors i panden.

Men i langt de fleste tilf�lde skyldes de manglende n�ser p� oldtidens skulpturer almindelig slidtage. N�r en statue i flere tusinde �r har ligget i jorden eller st�et udend�rs � hvor den er blevet udsat for vejr og vind � vil de dele, som stikker ud fra kroppen v�re de mest slidte og por�se, fort�ller blandt andet historie.net.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Advokat vil sikre Lauritz-kunder ved salg af vinslot

Lagt p� nettet 15/7 2023 kl. 12:51 #1689418285

Som udgangspunkt st�r kunderne bagerst i g�ldsk�en. Men det kan blive �ndret med gruppes�gsm�l.

Konkursboet efter Lauritz.com skal indbringe et stort, trecifret millionbel�b, hvis alle kunderne skal have de penge, de har til gode.

Men nu vil advokat Christopher Bering sikre vrede Lauritz-kunders penge med salg af Sundstr�m-familiens franske vinslot.

Ikke alene skylder auktionshuset mere end 148 millioner kroner v�k � de ubetalte kunder st�r ogs� bagerst i k�en, som� kunstnyt.dk tidligere har beskrevet.

Men dybt i juraen kan der gemme sig en smutvej for kunderne.

Advokat Christopher Bering st�r nemlig i spidsen for en gruppe utilfredse kunder, der vil have unders�gt, om ejerne og ledelsen af Lauritz.com kan komme til at h�fte personligt for g�lden.

Lauritz.coms ejere kan ende med at h�fte for selskabets g�ld

Form�let med h�bl�shedstidspunktet er at sikre, at virksomheder ikke optager mere g�ld, hvis ledelsen godt ved � eller burde vide � at det ender i en konkurs. I forbindelse med Lauritz.com h�fter Christopher Bering sig blandt andet ved selskabets seneste �rsregnskab fra april, hvor han mener, at der var flere r�de lamper.

S�rligt er det en negativ egenkapital � hvilket betyder, at selskabets g�ld er st�rre end dets aktiver � og at revisoren i regnskabet fremh�ver den �usikkerhed, der er vedr�rende selskabets evne til at forts�tte driften�.

- Det er en h�rfin balance, hvorn�r man kommer til det her h�bl�shedstidspunkt, og det er alle ledelsers store bekymring, om man overskrider det. Det skal man ind og kigge p� her, siger Christopher Bering til TV 2.

Vinslottet i Frankrig
I f�rste omgang er det konkursboets to kuratorer, Henrik Selchau Poulsen fra Bruun og Hjejle samt Rune Tandgaard Derno fra Kammeradvokaten, der skal unders�ge, om alt er foreg�et efter bogen i tiden op til konkursen.

Fordi de s� at sige bliver indsat som den �verste ledelse i resterne af selskabet, har de en s�rlig adgang til at f�lge pengestr�mme og �konomiske beslutninger. Derfor vil Christopher Bering ogs� holde et s�rligt �je med, n�r der inden for de kommende uger kommer en redeg�relse af forl�bet fra de to kuratorer.

I alt har kunderne godt 50 millioner kroner i klemme i Lauritz.coms konkursbo, og n�r det giver mening for dem at overveje et gruppes�gsm�l, skyldes det if�lge advokaten bag den s�kaldte konkursorden.

Dermed kan vinslottet i Frankrig ende med at sikre penge til kunderne, hvis et eventuelt gruppes�gsm�l f�r medvind.

- Hvis de enkelte kunder g�r sammen om et gruppes�gsm�l, s� vil den erstatning, der kommer ud, blive fordelt mellem dem, der har indledt gruppes�gsm�let. Sandsynligheden for, at kunderne kan f� deres penge, er da til stede, n�r der er s� store personlige aktiver, siger Christopher Bering, men understreger samtidig, at der fortsat �er lang vej endnu�.

Han bekr�fter desuden, at vinslottet � Ch�teau Vignelaure � er noget af det, der kan blive relevant, hvis det ender med en sejr til gruppes�gsm�let. Slottet har v�ret til salg i flere �r, men Bengt Sundstr�m har selv tidligere sagt, at v�rdien er p� cirka 35 millioner euro � det svarer til cirka 260 millioner kroner.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Lauritz-par i flyverskjul

Lagt p� nettet 11/7 2023 kl. 11:16 #1689067002

G�holm Gods Blekinge.

Kunder, obligationsejere og �vrige kreditorer mangler i alt 148 millioner kroner, men parret bag auktionshuset Lauritz.com, Bengt og Mette Sundstr�m, er g�et i flyverskjul.

Bl.a. er Ekstra Bladet gang p� gang blevet afvist interview med parret, som �jensynligt ikke �nsker at st� til ansvar for skandalen, mens den udfolder sig.

Sp�rgsm�let er, hvor parret i det hele taget befinder sig?

Et godt bud ville v�re Sydsverige, hvor de forpagter luksusgodset G�holm, hvilket blandt andre Bo Bedre har beskrevet.

Lauritz.com skylder millioner af kroner. Her er et kort overblik:

Obligationsejere: 88.295.634 kr.

Kunder: 50.512.579 kr.

S�lgere af kapitalandele: 3.695.412 kr.

Leverand�rer af varer og tjenesteydelser: 4.031.434 kr.

Skatte-/G�ldsstyrelsen: 1.963.168 kr.

I alt: 148.498.230 kr.

Fra en landevej i det sydlige Blekinge stikker en undseelig og anonym grussti ind i landskabet, hvor en velhaveroase �benbarer sig. Her ligger G�holm Gods, det perfekte gemmested.

Sundstr�m-parret er dog ikke at finde p� godset. En nabo fort�ller til Ekstra Bladet, at hun slet ikke har set parret i tre m�neders tid. Faktisk bes�ger de kun G�holm f� gange om �ret, forts�tter hun.

G�holm Gods forpagtes af Sundstr�m-parret, som dog ikke var at finde her, da Ekstra Bladet tog til Sydsverige.

Parret drager gerne til G�holm, n�r der er jagt, husker naboen, som i �vrigt kender Bengt og Mette Sundstr�m som s�de og rare mennesker.

I december l�d det i Bo Bedre, at Sundstr�m-familien somme tider holder jul p� godset, hvis hovedbygning t�ller intet mindre end 1200 kvm. og er beliggende p� en grund med cirka 800 hektar fredet nordisk urskov.

"Kom med til en overd�dig jul i en klassisk ramme," inviterer bladet blandt andet.

G�holm Gods ejes og bortforpagtes af svenske Stina Werners Fond.

Via deres private holdingselskab, Blixtz Holding A/S, ejer Sundstr�m-parret G�holms Skog och Lantbruk AB, som i 2022 registrerede en egenkapital p� beskedne 165.000 svenske kroner, svarende til lidt over 100.000 danske.

I Klampenborg, hvor Bengt og Mette Sundstr�m har adresse et stenkast fra vandet, lykkedes det heller ikke Ekstra Bladet at fange Lauritz-parret.

Ingen svarer p� d�rklokken til det noget tilgroede hus, hvis carport fyldes af en nyligt leaset bil.

En nabo til Klampenborg-villaen fort�ller, at hun aldrig rigtig ser parret - og i hvert fald ikke har gjort det l�nge. Lidt ligesom det ogs� var tilf�ldet ved G�holm.

Ekstra Bladet har ligeledes bes�gt Lauritz.coms hovedkontor i S�borg i fors�get p� at f� et interview.

Her blev bladet m�dt af flere medarbejdere, der ikke ville kommentere, hvorvidt parret nogensinde dukker op p� kontoret. Ej heller, hvorn�r de senest havde set dem.

P� det ellers meget tomme hovedkontor blev Ekstrabladet hurtigt og beh�ndigt smidt ud - uden mulighed for at f� et interview med hverken Bengt eller Mette Sundstr�m, henholdsvis bestyrelsesformand og direkt�r i Lauritz.com.

Tilbage st�r, at det celebre par, der i �revis har solet sig i mediernes omtale, pludselig er blevet pressesky. En larmende tavshed er alt, hvad de leverer, mens kunder i hobetal m� undv�re deres penge.

Ekstra Bladet har fors�gt at f� en kommentar fra Skogss�llskapet, som forvalter godset p� vegne af Stina Werners fond. Herfra lyder det, at man p� nuv�rende tidspunkt ikke kan svare p� sp�rgsm�l om bortforpagtningen.

Vinslottet i Frankrig
Bengt Sundstr�m, hovedaktion�r i Lauritz.com, har allerede i 2020 sat sit vinslot i Frankrig p� h�jkant i fors�get p� at redde sit livsv�rk.

Han er hovedaktion�r og bestyrelsesformand i auktionshuset Lauritz.com, men har s� vanskeligt ved at afdrage sin g�ld til obligationsejerne, at han nu har m�tet s�tte sit vinslot i Frankrig til salg.

Det franske vinslot�Chateau Vignelaure, er pantsat for ti mio. euro, og er allerede for tre �r siden sat til salg.

Bengt Sundstr�m satte dengang gang i en M&A-proces, der skulle styrke auktionshusets kapitalstruktur og indfri den eksisterende obligationsg�ld, som tynger voldsomt.

Salget af vinslottet, som if�lge Bengt Sundstr�m er vurderet til 35 mio. euro � cirka 260 mio. kr. � skulle lette presset og sikre finansieringen af hans koncern, Blixtz Holding, der ejer lidt over halvdelen af aktierne i Lauritz.com.

Siden december 2019 har Lauritz.com fors�mt at betale flere millionafdrag p� en obligationsg�ld.

Derfor blev der dengang i samarbejde med obligationsejerne indg�et en ny plan for at skaffe finansiering til at betale af p� den store g�ld i auktionshuset.

�- Som et led i aftalen er vinslottet sat til salg, men det mest realistiske er, at der fremskaffes kapital ved at bel�ne en del af friv�rdien i vinslottet, s�fremt det bliver n�dvendigt,� skrev Bengt Sundstr�m dengang i en uddybende kommentar i avisen�Finans.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Lauritz.com A/S konkurs

Lagt p� nettet 11/7 2023 kl. 09:35 #1689064462

Lauritz.com A/S blev erkl�ret konkurs den 11. juli 2023.

Auktionshuset meddeler i en e-mail til kunderne tirsdag klokken 9:35, at det siden rekonstruktions indledning har opretholdt driften i troen p� at kunne sikre en rentabel drift i rekonstruktionsperioden. Sidel�bende er der fortsat allerede igangv�rende forhandlinger og etableret kontakt til yderligere mulige k�bere eller/og investorer.

Det hedder videre i mailen:

"- Det har desv�rre ikke vist sig muligt at opretholde driften, og ledelsen i Lauritz.com A/S � og �vrige forbundne koncernselskaber under rekonstruktion � har derfor i samr�d med rekonstrukt�rerne truffet beslutning om at indlevere egenbeg�ring om konkurs.

Skifteretten har i dag behandlet konkursbeg�ringerne, og Lauritz.com A/S og de �vrige selskaber i Lauritz-koncernen er p� det grundlag i dag taget under konkursbehandling.

Skifteretten har udpeget undertegnede, advokat Henrik Selchau Poulsen som kurator.

Under rekonstruktionsperioden er der indledt konstruktive dialoger med flere mulige k�bere, og som kurator vil jeg forts�tte dialogen og forhandlingerne i forventning om, at det vil v�re muligt inden l�nge at indg� en aftale, som kan sikre, at aktiviteterne i Lauritz.com kan forts�tte under et nyt ejerskab.

Alle aktiviteter hos Lauritz.com er forel�bigt indstillet, og det vil ikke l�ngere v�re muligt at indlevere effekter til auktion eller vurdering, ligesom der ikke l�ngere vil v�re mulighed for at byde p� effekter. Det er indtil videre ikke muligt at henvende sig i auktionshusene.

Vi giver besked, n�r der er en endelig afklaring og henviser endvidere til yderligere information p� www.Lauritz.com."�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Lauritz.com skylder n�sten 150 millioner kroner

Lagt p� nettet 6/7 2023 kl. 15:31 #1688650272

"- De kunder, som har solgt varer via Lauritz.coms auktioner, og som afventer afregning, beh�ver IKKE at anmelde deres krav til rekonstrukt�ren, da disse krav allerede er optaget i g�ldbogen", st�r der i redeg�relsen fra advokatfirmaet Kromann & Reumert, der varetager Lauritz.coms rekonstruktion.

Lauritz.com skylder millioner og atter millioner
B�de kunder og kreditorer har svimlende 148,6 millioner i klemme hos auktionshuset.

Alene kunderne i butikken har et svimlende millionbel�b i klemme hos Lauritz.com.

De har nemlig samlet set krav p� 50 millioner hos auktionshuset, efter de i hobetal har ventet i m�nedsvis p� at f� penge for deres solgte ejendele.

Det skriver Finans, der er i besiddelse af en 199 sider lang redeg�relse, som husets rekonstrukt�rer har udsendt i dag
torsdag.

Men udover kunderne har en lang r�kke andre ogs� krav p� penge i Lauritz.com.

I alt lander auktionshuset p� en g�ld p� hele 148,6 millioner kroner. P� listen over kreditorer har de private obligationsejere det st�rste millionbel�b i klemme. De udg�r 88,4 millioner af g�lden.

Redeg�relsen er tilsyneladende blevet sendt til alle de almindelige kunder, der har penge i selskabet.

P� kreditorlisten fremg�r det, at Lauritz.com desuden skylder Skatte- og G�ldsstyrelsen knap to millioner.

Her er g�lden
Lauritz.com skylder millioner af kroner. Her er et kort overblik:

Obligationsejere: 88.295.634 kr.

Kunder: 50.512.579 kr.

S�lgere af kapitalandele: 3.695.412 kr.

Leverand�rer af varer og tjenesteydelser: 4.031.434 kr.

Skatte-/G�ldsstyrelsen: 1.963.168 kr.

I alt: 148.498.230 kr.

I den 199 sider lange redeg�relse fremg�r det, at Vestre Landsret 30. juni har henvist rekonstruktionsbehandlingerne af Lauritz Vejle og Lauritz Aalborg, s�ledes at S�- og Handelsretten nu behandler alle sagerne.

M�derne bliver afholdt 26. juli.

Derudover fremg�r det som n�vnt, at de kunder, der har penge i klemme i auktionshuset, ikke beh�ver anmelde deres krav.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

USAs nationalflag har v�ret �ndret 29 gange

Lagt p� nettet 4/7 2023 kl. 02:30 #1688430612

I anledning af USAs uafh�ngighedsdag, 4. juli, viser kunstnyt.dk herover de f�rste deseigns af USAs nationalflag "Stars And Stripes". Der var 13 stjerner og 13 r�de striber, der repr�senterene de oprindeligt 13 stater i Amerikas Forenede Stater.

Dengang var det ikke fastlagt, hvorledes stjernerne skulle placeres.

Siden har flaget har v�ret �ndret i alt 28 gange. Den udgave af flaget, vi kender i dag, stammer fra 1960 da Hawaii blev USAs stat nr. 50.

De 50 stjerner i Stars and Stripes st�r for antal stater, og de 13 striber repr�senterer de oprindelige kolonier, der blev de f�rste stater.

USAs-foerste-flag-2.jpg

USAs nationalflag har v�ret �ndret 29 gange

I anledning af USAs uafh�ngighedsdag, 4. juli, viser kunstnyt.dk herover de f�rste deseigns af USAs nationalflag "Stars And Stripes". Der var 13 stjerner og 13 r�de striber, der repr�senterene de oprindeligt 13 stater i Amerikas Forenede Stater.

Dengang var det ikke fastlagt, hvorledes stjernerne skulle placeres.

Siden har flaget har v�ret �ndret i alt 28 gange. Den udgave af flaget, vi kender i dag, stammer fra 1960 da Hawaii blev USAs stat nr. 50.

De 50 stjerner i Stars and Stripes st�r for antal stater, og de 13 striber repr�senterer de oprindelige kolonier, der blev de f�rste stater.

Den f�rste version af flaget blev lavet i 1777.

F�r Kongressen i 1777 besluttede at indf�re stjernerne, benyttedes flere flag, heriblandt "Grand Union Flag" (eller "Continental Flag"), som fremkom omkring 1775 som symbol p� lokal selvbestemmelse.

Siden 1818 er flaget kun blevet �ndret p� USAs uafh�ngighedsdag, den 4. juli.

Men f�rst med de 48 stjerner i 1912 blev der fastsat et officielt design for stjernernes placering, og flagets pr�cise farver blev f�rst fastlagt s� sent som i 1934.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Lauritz.com i k�mpe �konomisk krise

Lagt p� nettet 28/6 2023 kl. 14:29 #1687955367

Det danske auktionshus har bedt retten om at f� rekonstrueret sin �konomi.

Siden begyndelsen af januar 2023 har det v�ret sv�rt for brugerne af auktionshuset Lauritz.com at f� udbetalt penge for deres salg.

For eksempel har Kunstnyts redakt�r solgt sin store villa og haft 100 v�rker af kendte kunstner, samlet gennem et langt liv, til salg hos Lauritz.com.

Nu ser v�rdierne ud til at v�re tabt.

Trods "seri�se forhandlinger", der fortsat p�g�r, er det ikke lykkedes auktionshuset Lauritz.com at finde nogen, der vil komme med de penge, der er brug for p� b�de kort og langt sigt.

Derfor s�ger selskabet S�- og Handelsretten om at g� i en rekonstruktion, fordi auktionshuset ikke er i stand til at betale sine tilgodehavender, oplyser Laurtiz.com i en meddelelse.

- Under rekonstruktionen vil Lauritz.com forts�tte sin daglige drift, hvor s�lgere kan melde sig til auktioner i lokale auktionshuse, mens k�bere kan byde og k�be p� Lauritz.coms online platform, skriver Lauritz.com i meddelelsen.

Alt kommer dog ikke til at forts�tte som hidtil. I forbindelse med rekonstruktionen skal der tages hul p� nedsk�ring i udgifter. Det kommer til at koste nogle afdelinger livet.

Der skal ogs� sk�res p� l�nudgifterne.

Selskabet varsler, at en mere detaljeret plan bliver udsendt senere.

Form�let med rekonstruktionen bliver at sikre selskabets drift, mens der findes ny kapital eller finansiering af Lauritz.com.

- Flere forskellige l�sninger er ved at blive udforsket og diskuteret. At tage en eller flere nye investorer ind i den nuv�rende ejerkreds, et fuldst�ndigt salg af Lauritz.com eller at finde en ny finansiering, skriver Laurtiz.com.

Selskabets �konomiske kvaler har st�et sort p� hvidt i eksempelvis �rsregnskabet for 2022. Her havde Lauritz.com en negativ egenkapital p� 59 millioner kroner.

Kunstnyt har tidligere beskrevet, hvordan s�lgere gennem Lauritz.com har ventet m�neder p� at f� deres penge.

I maj frar�dede Forbrugerr�det T�nk forbrugere mod at handle gennem auktionshuset.

Egenkapitalen er groft sagt et udtryk for en virksomheds samlede formue og et billede p� sundheden i virksomheden.

Den udregnes ved at tage alle aktiver � s� som v�rdien af fabrikker, patenter og kontanter - minus g�ld.

I sin meddelelse onsdag skriver Lauritz.com:

- P� nuv�rende tidspunkt kan de finansielle konsekvenser for selskabet ikke opg�res, men selskabet opf�rer kriterierne for at v�re insolvent under konkurslovgivningen.

En rekonstruktion er et fors�g p� at redde et selskab fra at g� konkurs.

Det skal efter planen ende ud i enten en aftale med selskabets kreditorer, der g�r, at de ser st�rre v�rdi i at lade selskabet leve videre end at g�re krav p� deres tilgodehavende, eller at hele eller dele af selskabet overdrages i levedygtig stand til nye ejere.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Historien om Gr�nlands flag

Lagt p� nettet 21/6 2023 kl. 10:23 #1687335806

Foto: � Hans Wendelboe B�cher.

I dag er det Gr�nlands nationaldag, og flere private danskere, blandt andet redakt�rens s�n, flager derfor med Erfalasorput, det gr�nlandske flag foran sin bolig i Horne. Ogs� p� det offentlige "Gr�nne Hj�rne" midt i byen flages der med Erfalasorput.

I mods�tning til Danmark, fik Gr�nland ikke sit flag som en guddommelig gave fra oven. Hvor Dannebrog if�lge sagnet faldt ned fra himlen i 1219, er Erfalasorput resultatet af en demokratisk proces � forhandlet hjem og stemt igennem efter lange overvejelser.

Allerede i 1973, mens Gr�nland endnu var et amt i det danske rige, indledtes en proces om at finde et selvst�ndigt gr�nlandsk flag. Langt de fleste oprindelige bud tog udgangspunkt i det f�lles nordiske flag-kendetegn: Korset. Det samme gjorde sig g�ldende, da den gr�nlandske avis Atuagagdliutit (Gr�nlandsposten) i 1974 offentliggjorde 11 forslag til et nyt flag. Her indgik korset i 10 af forslagene.

Det lykkedes imidlertid ikke at opn� enighed om et nyt nationalsymbol, og f�rst efter indf�relsen af hjemmestyre i 1979 blev processen for alvor genoptaget, da Hjemmestyret i 1980 organiserede en �ben flagkonkurrence. Hele 555 forslag blev lagt p� bordet. Alle blev dog forkastet, da medlemmerne af Landsstyret ikke kunne blive enige om den endelige version. I stedet blev en r�kke kunstnere inviteret til at komme med nye forslag til udformningen. Det var ved denne lejlighed, at den gr�nlandske l�rer, maler, grafiker og politiker Thue Hans Lynge Christiansen (f. 1940) kom med sit bud p� et gr�nlandsk nationalflag:

Det hvide kors p� den r�de dug var skiftet ud med en i flagets l�ngderetning i r�dt og hvidt delt bund, afbrudt af en todelt cirkel i modsatte farver. Farverne symboliserer en tydelig tilknytning til Danmark. Men at flaget netop ikke har et kors, viser tydeligt, at landet har en grad af politisk frihed s�vel som en t�t tilknytning til de andre inuiters folk omkring polen. Cirklen referer ogs� til solopgang over Indlandsisen, ligesom Gr�nlands fjorde er repr�senteret med den r�de del i cirklen, mens det store r�de felt i flaget kendetegner havet.

Det smukke flag vidner alts� om lige dele selvst�ndig kulturel identitet og historisk-traditionelle tilh�rsforhold og is, sne og midsommers lys og varmes komme.

14 af Landstingets medlemmer stemte for Erfalasorput, som blev flagets navn, mens 11 foretrak et korsflag med farverne gr�n og hvid.

Resultatet blev, at Thue Christiansens flag for f�rste gang steg til tops den 21. juni 1985.

Thue selv blev i�vrigt, da Gr�nland i 1979 fik selvstyre, valgt til landsstyremedlem og kultur- og undervisningsminister.

Han tr�dte tilbage i 1983. I 1997 blev han sl�et til ridder af Dannebrog og modtog i 2002 Gr�nlands Kulturpris i guld. Han boede i mange �r ved Limfjorden, i Hou, hvor han d�de 26. juni 2022.

21. juni er ogs� sommersolhverv og dermed �rets l�ngste og lyseste dag.

I Gr�nland fejres nationaldagen gerne med folkefest i alle byer og bygder.

Hvert sted har man lagt et program, som byder p� f�lles morgensang, taler, flaghejsning, gudstjeneste, kaffemik og lokal underholdning i form af musik, folkedans, opvisning i kajakf�rdigheder eller lignende. Mange steder markerer museer og kulturhuse nationaldagen med s�rlige arrangementer eller udstillinger, mens landets eneste landsd�kkende tv-kanal, KNR, sender fyldige reportager fra de forskellige byer og bygder.

I Aalborg fejres dagen normalt med et stort arrangement i Aalborg Zoo, hvor der hvert �r den 21. juni, siden 2017, har v�ret gratis adgang for alle med tilknytning til Gr�nland. I dag begynder arrangementet kl. 13:30.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Preben Juul Madsen er i gang med at nyt projekt

Lagt p� nettet 19/6 2023 kl. 12:35 #1687170927

Vi arbejder for tiden p� forbedringer her p� oversigten p� forsiden mangler for tiden. Men der kommer stadig nye artikler i de enkelte afsnit i topmenuen.

I mellemtiden har Preben Juul Madsen, der i 25 �r har flittigt dagligt har vedligeholdt Kunstnyt.dk, kastet sig ud i et nyt projekt: Kunstbogen.dk.

Her ved han fortrinsvis anmelde og omtale nye b�ger om kunst.

G� til Kunstbogen.dk.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

eBay forveksler amat�rbilleder med Gr�nlands maleren I.E.C. Rasmussen

Lagt p� nettet 10/6 2023 kl. 02:32 #1686357163

To forskellige brugere har - muligvis uafh�ngigt af hinanden - sat billeder til salg p� auktionssiden eBay.com.

De mener tilsyneladende begge, at billederne at skabt af den kendte gr�nlandsmaler Jens Erik Carl Rasmussen (1849 til 1893).

Men priserne er langt h�jere end den slags billeder normalt s�lges til, billederne har ikke Gr�nlands-malerens kvalitet, og signaturen er ikke Jens Erik Carl Rasmussens.

Hans store "C" og is�r hans store "R" samt de tre sm� s`er er meget forskellige fra signaturen p� eBay.

Det kan man bl.a. se i Ole Fabers fortegnelse over Danske Kunstnersignaturer.

Det g�r Kunstnyts tidligere redakt�r, Preben Juul Madsen, opm�rksom p� p� sin nye hjemmeside,
Kunstbogen.dk, som netop har premiere i disse dage.

Se i 2. spalte HER!

Se opslagene p� eBay HER og HER�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ikke alle kunstnere med K hedder Kr�yer

Lagt p� nettet 9/6 2023 kl. 20:40 #1686349308

Det er ubegribeligt, at Auktionshuset i H�rsholm, som ellers optr�der yderst trov�rdigt i deres salgsoplysninger, forveksler disse to kunstnere.

Det fornemme situationsbillede herover, der viser en gruppe herrer ved spillebordet, er netop sat til salg i H�rsholm.

Men Auktionshuset i Nordsj�lland fort�ller, at det er skabt af Peder Severin Kr�yer.

Kunstnerens efternavn begynder ganske rigtigt med "K", som det tydeligt ses p� signaturen i billedets nederste venstre hj�rne.

Men "Peder Severin" er det ikke ... og slet ikke "Kr�yer".

Og hvis eksperterne i H�rsholm havde gjort sig den ulejlighed at kigge i Ole Fabers fremragende opslagsv�rk "DANSKE KUNSTNER-SIGNATURER", havde de let kunnet se, at kunstneren er en helt anden "K", som i �vrigt er kendt for billeder af netop denne type.

Kunstnyts tidligere redakt�r, Preben Juul Madsen, har netop fundet fad�sen og omtalt den p� sin nye hjemmeside Kunstbogen.dk, som netop har premiere i disse dage.

Det m� I g�re om, H�rsholm ...!

Tag en tur til H�rsholm
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Den umulige statue

Lagt p� nettet 9/6 2023 kl. 19:35 #1686353710

Teknologimuseet i Stockholm har udvidet deres kunstsamling med en statue, der er fremstillet af AI-teknologi og inspireret af for l�ngst afd�de kunstnere blandt andet Michelangelo.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fotoet herover viser en �gte statue, skabt af fem forskellige mestre, som aldrig ville have v�ret i stand til at samarbejde i det virkelige liv.

If�lge kunstmarkedswebstedet Artnet er det verdens f�rste AI-fremstillede statue.

Statuen er kommet til verden ved, at en gruppe svenske maskiningeni�rer under navnet Sandvik har fodret tre forskellige AI-programmer med billeder af skulpturer fra fem forskellige kunstnere.

V�rket har f�et navnet "The Impossible Statue" ("Den umulige statue"). Det er fremstillet i rustfrit st�l, m�ler 150 centimeter og vejer 500 kilogram. Statuen forestiller en androgyn person, der holder en klode af bronze i den ene h�nd.

"- Id�en bag statuen var at skabe en blanding af de stilarter, der satte pr�g p� henholdsvis Michelangelo, Auguste Rodin, Kathe Kollwitz, Kotaro Takamura og Augusta Savages �ra," siger Pauliina Lunde, der er talsperson for Sandvik.

AI-programmerne foreslog efter at v�re blevet fodret med billeder fra de fem kunstneres v�rker flere billeder i 2D.

"- Til sidst havde vi 2D-billeder af skulpturen, hvor vi kunne se de forskellige mestre reflekteret. Derefter satte vi billederne ind i et 3D-modelleringsprogram, siger Julia Olderius, der er ansvarlig for museets konceptudvikling.

Forskellige dele af statuen afspejler forskellige n�gleaspekter fra de fem kunstnere.

Mens statuens muskul�se krop er inspireret af Michelangelo, er h�nden, der holder kloden i bronze, inspireret af Takamura.

Adspurgt, om der egentligt er tale om kunst eller blot teknisk form�en, svarer Julia Olderius, "at hun ikke mener, at man kan definere, hvad der er eller ikke er kunst, men at det er op til museets g�ster at vurdere".

"- Jeg tror ikke, at vi skal v�re bange for, hvad AI g�r vedkommende kreativiteten eller kunsten som koncept. Jeg tror bare, man skal tilpasse sig en ny fremtid, hvor teknologi er en del af, hvordan vi skaber koncepter og kunst, siger hun.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Forsvundet maleri skaber nyt drama p� Valdemars Slot

Lagt p� nettet 9/6 2023 kl. 17:40 #1686325214

If�lge en gammel klausul fra 1923 m� et maleri, der forestiller Anne Margrethe Juel, der i 1700-tallet var slotsfrue p� Valdemars Slot p� T�singe, ikke fjernes fra slottet, s� l�nge familien Juel ejer godset.

Men nu er det v�k. Og det skaber nu igen drama p� Valdemars Slot.

Maleriet er en af 14 genstande, som if�lge klausulen ikke m� fjernes fra Valdemars Slot, s� l�nge familien Juel ejer slottet, da disse har h�j historisk betydning.

Der er tale om et stort maleri, udf�rt af den tidligere hofmaler Pilo, og som er ansl�et til en v�rdi af mellem 600.000 og 800.000 kroner.

Balladen om Valdemars Slot og dets historiske indbo startede, da en del af de historiske effekter fra slottet blev indleveret til en auktion hos Bruun Rasmussen.

Maleriet blev fjernet sammen med andet af slottets indbo, som Rory Fleming k�bte og senere gav videre til sin og Caroline Flemings nu 19-�rige s�n Alexander.

Men nu er der opst�et et nyt problem.

Slottets nuv�rende ejer, Caroline Flemings lilles�ster, Louise Albinus, kan angiveligt ikke f� at vide, hvor maleriet pr�cis er henne.

If�lge Louise Iuel Albinus har auktionshuset Bruun Rasmussen maleriet:

"- Bruun Rasmussen har sagt til mig, at de har maleriet, men de vil ikke oplyse, hvor det er," siger Louise Iuel Albinus.

Men det vil auktionshuset ikke bekr�fte.

"- Louise er � efter min bedste overbevisning � fuldt ud informeret om maleriet via vores s�lgers advokat," lyder det fra Kasper Nielsen, gennem mange �r vurderings- og salgsdirekt�r hos Bruun Rasmussen.

Louise Iuel Albinus er datter af afd�de lensbaron Niels Iuel Brockdorff, og hun er derfor en del af den 12 generationer lange arvef�lge.

Mystikken om det forsvundne maleri kommer i k�lvandet p�, at Caroline Fleming og hendes s�n, Alexander Fleming, der ejer indboet, har valgt at s�tte en stor del af det til salg.

Men det Nationalhistoriske Museum p� Frederiksborg og Statens Museum for Kunst har if�lge den gamle klausul fork�bsret til de 14 genstande, der ogs� t�ller flere andre malerier.

Alligevel er maleriet blevet fjernet i forbindelse med, at det indbo, der skulle s�lges p� auktionen, blev hentet i flyttebiler. If�lge Louise Iuel Albinus har hun f�et at vide, at det er sendt til restaurering, men hun kan ikke f� at vide hvor.

"- Jeg ved ikke, hvor det forsvundne maleri er, og jeg ved heller ikke, hvem der har bestemt, at det skal restaureres. Men maleriet er i hvert fald ikke p� Valdemars Slot," fort�ller Louise (�Duddi�) Albinus og forklarer, at maleriet har stor betydning for hende, og at hun �nsker, at det skal h�nge p� Valdemars Slot igen, hvor det h�rer hjemme.

I dag, fredag kommenterede Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen udtalelserne fra Louise Iuel Albinus om, at maleriet uretm�ssigt er anbragt p� et eller andet lager hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Kasper Nielsen mener, at Pilo-portr�ttet ejes af Alexander Fleming, og det unders�ges lige nu, om Frederiksborgmuseet i Hiller�d m�ske har fork�bsret til at k�be det fra Alexander, hvis de �nsker at bruge deres fork�bsret.

Men det mener "Duddi" ikke er korrekt.

"- Det kan godt v�re, at Kasper Nielsen tror, at Alexander ejer portr�ttet. Det g�r han ikke. Sagen er den, at Rory Fleming k�bte alt indbo p� Valdemar Slot af min fars d�dsbo. Men han kan ikke k�be de 14 genstande, som staten har fork�bsret til. For han er ikke efterkommer af Juel-sl�gten. Genstandene skulle s�ledes have v�ret tilbudt staten f�rst.

Kasper Nielsen vil i dag ikke svare p� sp�rgsm�let om, hvem ejeren af maleriet er.

"- Det sp�rgsm�l h�rer under vores konfidentialitetspolitik, s� hvad vi m�tte vide omkring, hvad folk har, og hvor det befinder sig henne, det kan vi ikke udtale os om. Det eneste, jeg kan sige, er, at billedet ikke er indleveret til salg hos os, og at alle de v�sentligste parter i sagen � herunder de nuv�rende residerende p� Valdemars Slot � efter min bedste overbevisning er udm�rket klar over, hvor billedet er henne.

"- Bruun Rasmussen Kunstauktioner er p� vegne af en rekvirent blevet bedt om at s�lge nogle ting, som den p�g�ldende person har ejendomsret til, og s� er der nogle andre genstande fra slottet, som vi har v�ret behj�lpelige med at vurdere. Men hvor de ting er, hvem der ejer dem, og hvor de ender henne, kan jeg ikke udtale mig om," siger Kasper Nielsen i dag.

"- I henhold til vores konfidentialitetspolitik er vores dialog omkring det bagvedliggende ved salget alene en sag mellem os og s�lgers advokat � og ikke Louise Albinus," siger han.

Han fastholder, at maleriet ikke er indleveret til salg hos Bruun Rasmussen, og hvad der skal ske med det, har han hverken viden om eller indflydelse p�, siger han.

Louise Albinus kan ikke l�ngere bruge Valdemars Slot som museum, da det meste indbo er blevet fjernet. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Kendt af alle. Tydelig signatur.

Lagt p� nettet 31/5 2023 kl. 22:08 #1685563730

"Vurderingseksperterne" i Kolding skriver: "Ukendt kunstner" og "Utydelig signatur". Men han er da ellers meget kendt. Og s� var han ven med Asger Jorn.

Det er ubegribeligt, at "eksperterne" i Kolding ikke kan genkende et s� typisk billede af Christian Valentinusen.

Hans malerstil og motiv er karakteristisk. Signaturen mangler heller ikke p� billedet. Og den er endda ganske tydelig.

Hans karakteristiske malerier er set hundredvis af gange ... ogs� igen og igen hos Lauritz.

Vi kan anbefale, at "eksperterne" i Kolding anskaffer Ole Fabers fremragende signatursamling ... og kigger i den en gang imellem.

Bes�g Lauritz i Kolding.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Revymuseets daglige leder d�de af sorg

Lagt p� nettet 31/5 2023 kl. 20:20 #1685663200

Revymuseets tidligere daglige leder, Ole Pilgaard, er d�d 52 �r gammel.

Hans venner mener simpelthen, at det skete som f�lge af sorg over, at han under store protester blev fyret, fordi han ikke var akademiker.

Frederiksbergmus�erne blev i 2023 statsanerkendt og derfor berettiget til statsligt driftstilskud i henhold til museumsloven.�

Det bet�d, at de bl.a. skal opfylde lovkrav om forskning, formidling, indsamling, bevaring og registrering, og dette kr�vede en akademiker, hvilket Ole Pilgaard ikke var.

Til geng�ld var han mere kompetent til opgaven end nogen akademiker, og der opstod store protester samt en underskriftindsamling i forbindelse med fyringen.

Frederiksbergmus�erne er en sammenslutning af tre museer Bakkehusmuseet, Revymuseet og Storm P. Museet samt udstillingsstederne Cisternerne og M�stings Hus.

Skuespiller Birgitte Brunn har skrevet dette mindeord om Ole Pilgaard:

"- Da revyforfatterne Ida og Bent From i 1993 sk�nkede deres k�mpe historiske samling af revynoder, tekster, fotos, rekvisitter og kostumer til Frederiksberg Kommune med form�let at grundl�gge et nationalt revymuseum, h�ndplukkede de den unge Ole Pilgaard som museets daglige leder.

Ole levede og �ndede for revy, sommerteater, jazz og teaterhistorie, han var allerede som ung et levende leksikon i revy.

Revymus�et p� Frederiksberg blev hans livsindhold - og fagets folk kunne ikke have �nsket sig en mere vidende og hj�lpsom kollega end Ole.

Han var i stand til at r�dgive og undervise museets g�ster, han organiserede nodesamlinger, han hjalp skuespillere og optr�dende med at finde lige det materiale, de kunne bruge eller inspireres af.

Han var den eneste i landet, som kendte hele mus�ets samling ud og ind, samtidig med at han skabte et levende kunstnerisk milj�, hvor fagets folk altid var velkomne til en kop kaffe og en snak om gode eller d�rlige tider. Ole lyttede, Ole var revy- og teaterfolkets ven, v� elskede Ole.

Med knast�rt lune svarede han igen, n�r diverse museumsdirekt�rer forlangte t�beligheder.

Det var skandal�st sm�ligt og absurd, at han ikke blev udn�vnt til museumsdirektor, for han kunne have s�rget for, at mus�et var i live i dag.

Ole k�mpede mod mange urimeligheder fra sine direkt�rer, samtidig med at vi alle vidste, at det var ham, der bedst kunne lede det fine lille museum.

P� et tidspunkt blev kommunen gr�dig. De ville se storre indt�gter fra museet og forlangte umulige besparelser.

De slog to museer sammen, som ikke passede sammen. De engagerede en hảndfuld (dyre) unge akademikere som museumsdirekt�rer - uden at disse havde forstand p� Revymuseets indhold eller p� det dyrebare kunstneriske milj�, der fandtes, grundet Ole Pilgaards indsats.

P� det tidspunkt kunne vi m�rke, at Ole blev mere og mere fortvivlet.

Da direkt�rerne forlangte, at han selv skulle pakke Revymnuseets samling ned i flyttekasser, som den dag i dag ikke l�ngere er offentligt tilg�ngelige, fik Ole at vide, at han efter 25 �r som fremragende daglig leder var fyret, fordi han ikke havde en akademisk grad.

I dag findes Revymus�et ikke, og det er savnet.

I de efterf�lgende �r var Ole Pilgaards store, specialiserede viden erkl�ret ubrugelig.

Han blev sendt ud af arbejdsformidlingen til job som kassemand i supermarkeder.

Han fik det d�rligere og d�rligere

Uden at bruge sin viden, uden de mange i faget, som han var vant til at se og r�dgive, og med den viden, at hans livslange studier var blevet d�mt v�rdil�se, fordi han ikke havde studeret p� universitetet, blev han langsomt svagere og d�de forleden aften i en alder af 52 �r, officielt af mavesắr - men i sandhed af et knust hjerte."�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Det vidste du sikkert ikke om pinsen ...

Lagt p� nettet 27/5 2023 kl. 04:57 #1685156264

L�s mere senere.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Mads Br�ggers voksdukker udstilles i Aalborg

Lagt p� nettet 23/5 2023 kl. 18:40 #1684860059

Frihedsbrevets udstilling med voksdukkerne af de 10 hovedpersoner i minkskandalen, flytter nu til Spritten i Aalborg.

Udstillingen har tidligere v�ret vist i K�benhavn. 25. maj gen�bner den i Aalborg.

Her kan du se en-til-en voksdukker af blandt andre Barbera Bertelsen, rigspolitichef Thorkild Fogde og justitsministereriets departementschef Johan Legarth.

Selve udstillingen hedder "Magtens Voksmuseum" og har haft stor succes i K�benhavn.

I Aalborg vises den frem til 11. juni 2023.

De 10 personer var ukendte for langt de fleste danskere, indtil minksagen bragte Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, og ni andre topembedsm�nd frem i rampelyset.

De fik voldsom kritik af deres ageren i de dage, hvor det bag lukkede d�re blev besluttet, at alle danske mink skulle nedslagtes. Senere er kritikken dog trukket tilbage for de fleste, men deres hovedrolle i minksagen vil altid st� tilbage.

L�s ogs� vor tidligere artikel om udstillingen.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Berlingske frifundet i ophavsretsag

Lagt p� nettet 17/5 2023 kl. 12:30 #1684319425

H�jesteret har onsdag middag 17. maj afsagt dom i en opsigtsv�kkende sag.

En tegning af skulpturen "Den lille havfrue" med et zombielignende ansigt og et billede af hende if�rt mundbind var omdrejningspunktet i sagen, hvor skulpt�r Edvard Eriksens arvinger stod over for Berlingske og avisens ansvarshavende chefredakt�r, Tom Jensen.

Sidstn�vnte blev i �stre Landsret i fjor�d�mt til at betale 300.000 kroner til arvingerne�for at have kr�nket ophavsretten.

Men nu har H�jesteret frifundet chefredakt�ren, skriver�Berlingske. H�jesteret har s�ledes afgjort, at Berlingske p� trods af arvingernes ophavsret var i sin gode ret til at bringe illustrationerne

Arvingerne mente, at Berlingske uberettiget havde forbrudt sig mod deres ophavsret ved at bruge illustrationerne uden tilladelse. Kr�nkelsen l� if�lge dem i, at avisen satte skulpturen i forbindelse med ondskab og forskellige politiske partier.

P� den anden siden mente Berlingske og chefredakt�r Tom Jensen, at pressefriheden var p� spil i sagen. De argumenterede for, at Havfruen var brugt som et nationalt symbol i en ren redaktionel kontekst.

Procesbevillingsn�vnet besluttede sidste �r, at sagen om avisens satiriske havfruetegning er af principiel karakter. Derfor er den blevet behandlet i H�jesteret.

En tegning af skulpturen "Den lille havfrue" med et zombielignende ansigt og et billede af hende if�rt mundbind var omdrejningspunktet i sagen, hvor skulpt�r Edvard Eriksens arvinger stod over for Berlingske og avisens ansvarshavende chefredakt�r, Tom Jensen.

Sidstn�vnte blev i �stre Landsret i fjor�d�mt til at betale 300.000 kroner til arvingerne�for at have kr�nket ophavsretten.

Men nu har H�jesteret frifundet chefredakt�ren, skriver�Berlingske. H�jesteret har s�ledes afgjort, at Berlingske p� trods af arvingernes ophavsret var i sin gode ret til at bringe illustrationerne.

Karikaturtegningen af havfruen med zombieansigt blev brugt p� forsiden af Berlingskes debatsektion "Opinion" l�rdag 18. maj 2019. Havfruen ses siddende p� sin sten med et iturevet og delvist afbr�ndt Dannebrog.

Bag havfruen mod havet ses pigtr�d og i vandet ses b�de med flygtninge. Hen over avissiden st�r der "Ondskaben i Danmark". Debatsektionen tematiserer debatkulturen i Danmark forud for folketingsvalget det �r.

Billedet af havfruen med mundbind blev bragt 22. april 2020 i forl�ngelse af den f�rste coronanedlukning af Danmark. Billedet ledsager en artikel med overskriften "Bange for coronasmitte? S� stemmer du nok p� Dansk Folkeparti".

Edvard Eriksens arvinger har ophavsretten til havfrueskulpturen. Rettighederne er en betydelig indt�gtskilde for dem og har desuden som m�l at v�rne om Eriksens og havfruens omd�mme.

Arvingerne mente, at Berlingske uberettiget havde forbrudt sig mod deres ophavsret ved at bruge illustrationerne uden tilladelse. Kr�nkelsen l� if�lge dem i, at avisen satte skulpturen i forbindelse med ondskab og forskellige politiske partier.

P� den anden siden mente Berlingske og chefredakt�r Tom Jensen, at pressefriheden var p� spil i sagen. De argumenterede for, at Havfruen var brugt som et nationalt symbol i en ren redaktionel kontekst.

Karikaturtegningen af havfruen med zombieansigt blev brugt p� forsiden af Berlingskes debatsektion "Opinion" l�rdag 18. maj 2019. Havfruen ses siddende p� sin sten med et iturevet og delvist afbr�ndt Dannebrog.

Bag havfruen mod havet ses pigtr�d og i vandet ses b�de med flygtninge. Hen over avissiden st�r der "Ondskaben i Danmark". Debatsektionen tematiserer debatkulturen i Danmark forud for folketingsvalget det �r.

Billedet af havfruen med mundbind blev bragt 22. april 2020 i forl�ngelse af den f�rste coronanedlukning af Danmark. Billedet ledsager en artikel med overskriften "Bange for coronasmitte? S� stemmer du nok p� Dansk Folkeparti".

Edvard Eriksens arvinger har ophavsretten til havfrueskulpturen. Rettighederne er en betydelig indt�gtskilde for dem og har desuden som m�l at v�rne om Eriksens og havfruens omd�mme.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hvem researcher nu hos Lauritz i Odense?

Lagt p� nettet 13/5 2023 kl. 17:05 #1683990335

Lauritz i Odense har et billede til salg. Tydeligt signeret, ofte set maler. Og Lauritz har flere gange solgt lignende billeder med n�sten samme motiv af samme maler. Og sidste gang, de havde et billede af Gerald Franijeur til salg, kendte de godt hans navn.

Nu har de glemt det!

Gerald Franijeur var en habil impressionistisk maler i Silkeborg. Han d�de 81 �r gammel i 1981.

Signaturen, og dermed maleren, er ellers let at finde flere steder p� nettet. Og naturligvis ogs� som her hos Ole Faber: "Danske Kunstnersignaturer".

Vi v�d, at Laurits i Odense har ejet denne for et auktionshus s� uundv�rlige bog.

Men de kan jo have solgt den p� grund af firmaets �jeblikkelige �konomiske krise siden sidste gang, de havde et Franijeur-maleri salg. Og det er kun et par m�neder siden. Dengang kunne de sl� kunstneren op hos Faber.

Det kan de s� tilsyneladende ikke mere!

Tag
til det amputerede Lauritz i Odense..�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Den er helt sk�v

Lagt p� nettet 5/5 2023 kl. 19:51 #1683309086

Dette maleri som lauritz.com har sat til salg er ikke malet af Schi�ttz-Jensen, (som i �vrigt staves med to t`er), men af en helt anden Jensen.

Maleren, som Lauritz n�vner, hedder Schi�ttz-Jensen, med tt, men det er ikke ham, der har malet det.

Han maler ikke s� d�rligt. Han er en af vores fornemme, naturalistiske malere.

Billedet er da heller ikke signeret "Schi�ttz-Jensen", som det ses herover. Ole Fabers uundv�rlige bog kan ogs� bevidne, at signaturen tilh�rer en helt anden Jensen

Malerier med den let genkendelige signatur er set hundredvis af gange.

Lauritz N�stved mangler tilsyneladende Fabers bog, som burde v�re obligatorisk i ethvert auktionshus.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Barlyngs Arnoldi-portr�t afsl�ret

Lagt p� nettet 29/4 2023 kl. 13:51 #1682769082

Torsdag 27. april 2023 kl. l6 var der - som beskrevet her under - afsl�ring af Jonas Barlyngs nye portr�t af kollegaen Per Arnoldi.

I dag offentlig�res billederne fra begivenheden.

Her ses de to kunstnere sammen f�r afsl�ringen.

Det er Jonas barlyng selv der har sendt os billederne. Han har ikke oplyst fotografens navn.

Festlighederne foregik hos UBBE, Ny Vestergade 1, 1471 K�benhavn (ind ad porten til g�rden med Thorvaldsens Hebe-statue fra 1816).

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Dansk kvinde med us�dvanligt CV ny direkt�r for Tate Modern

Lagt p� nettet 29/4 2023 kl. 11:14 #1682759697

Den danske kunsthistoriker, Karin Hindsbo, der er afg�ende direkt�r p� det store Nasjonalmuseet i Oslo, bliver ny direkt�r for Tate Modern i London, som rummer Storbritanniens f�rende samling af moderne kunst.

Karin Hindsbo har allerede et us�dvanligt CV.

Hun blev udn�vnt til direkt�r for Tate Modern i London i dag, den 28. april 2023.

Men forud for udgivelsen har hun en bem�rkelsesv�rdig karriere.

Hun er f�dt 1974, og uddannet cand.mag. i kunsthistorie og id�historie fra Aarhus Universitet i 2002.

Hun var derefter ansat p� Institut for Samtidskunst i K�benhavn fra 2002 til 2005, og var formand for Den Frie Udstillingsbygning fra 2006 til 2011.

Hun blev udn�vnt til direkt�r for S�rlandets Kunstmuseum i Kristiansand fra 2012 til 2014, og af KODE Kunstmuseene i Bergen fra 2014 til 2017.

Hun redigerede kunstmagasinet �jeblikket fra 2003 til 2011. Fra 2003 til 2006 holdt hun ogs� foredrag p� K�benhavns Universitet.

Hun blev udn�vnt til direkt�r for Nationalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo fra 2017.

Og nu g�r hendes veje til London �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Den er flov

Lagt p� nettet 25/4 2023 kl. 23:45 #1682459148

Helt ubegribeligt.

Malerens billeder har v�ret under hammeren hundredvis af gange.

Motivet og signaturen, som bestemt ikke er utydelig, er s� karakteristisk, at der omg�ende burde ringe en klokke i ethvert auktionshus.

Naturligvis er signaturen at finde hos Faber, men leder man lidt ogs� andre steder.

Men maleren er ukendt hos Auktionshuset H�rsholm

Auktionshuset skriver videre, at maleriet af den "ukendte" maler er "i Poul S Nielsen�s stil"

Det er heller ikke rigtigt!
Han maler slet ikke s�dan!
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Kunstner afsl�rer portr�t af kollega

Lagt p� nettet 21/4 2023 kl. 23:36 #1682112971

Jonas Barlyng og Per Arnoldi er klar til afsl�ringen.

Kunstneren Jonas Barlyng har de seneste m�neder bakset med sit portr�t af sin kollega, Per Arnoldi.

Torsdag 27. april 2023 (pr�cis) kl. l6 hiver de to kunstnere sammen sl�ret af det f�rdige maleri.

Festlighederne foreg�r hos UBBE, Ny Vestergade 1, 1471 K�benhavn (ind ad porten til g�rden med Thorvaldsens Hebe-statue fra 1816).

Alle interesserede indbydes hermed til at deltage i tumulten, hvor der samtidig vil blive serveret en forfriskning eller to fra UBBEs vinhandel.

"- Jonas Barlyng er efter min mening den bedste og mest naturlige portraetmaler, vi har i landet. Googl ham og hans v�rker! ...og kom selv og se hans seneste resultat!" siger Per Arnoldi i en pressemeddelelse.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ibi-Pippi f�r Forfatter- og Overs�ttercenters legat.

Lagt p� nettet 20/4 2023 kl. 13:48 #1681991313

Ibi-Pippi Orup Hedegaard, manden der sidste �r satte sit eget pr�g p� et billede af Asger Jorn, har netop f�et at vide, at han er blevet tildelt "Det Danske Forfatter- og Overs�ttercenters" legat.

Det Danske Forfatter- og Overs�ttercenter ligger ved Hald ved Viborg og rummer blandt andet Dan Turells pladesamling.

Legatet betyder, at han skal g�ste Hald Hovedg�rd i slutningen af maj og frem til starten af juni.

Tilmed er han blevet tildelt en bolig i Smedehuset, som er et selvst�ndigt hus med udsigt over den smukke Hald s�.

Det er andet �r i tr�k, at Ibi-Pippi tildeles dette legat.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fort�l lige H�rsholm Auktionshus at Birkemose d�de sidste �r

Lagt p� nettet 15/4 2023 kl. 05:03 #1681527785

Auktionshuset H�rsholms vurderingseksperter mangler tilsyneladende viden om, at den fremragende maler Jens Birkemose ikke l�ngere er blandt os.

De har et maleri af ham til salg, hvor de har en fremragende ide om hans f�dsels�r, men er tilsyneladende ikke klar over, at han d�de 8. september sidste �r.

Og det generer s�vel mindst �n af Kunstnyts trofaste l�sere og Kunstnyts nye redakt�r selv i den grad, da Jens Birkemose var en af hans venner, kollega og tidligere n�st-nabo, f�r han flyttede til Paris, og tidligere gift med hele to af hans gamle skolekammerater. F�rst Inge Dorete Birkemose (1963-1976) og senere pianisten Nanna Willum Hansen (1997-2010).

Redaktionen anser H�rsholm for et af de mere seri�se auktionshuse, men medarbejderne burde have mere styr p� hans livshistorie.

H�rsholm Auktionshus burde tilf�je Jens Birkemoses alt for tidlige d�dsdag i deres notater.

Tag til H�rsholm.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hvem malede portr�ttet af Prins Gustav?

Lagt p� nettet 10/4 2023 kl. 12:32 #1681122772

Kunstnyts gamle redakt�r, Preben Juul Madsen, falder stadig over besynderlige oplysninger om kunstv�rkerne, der s�ttes til salg p� Lauritz.com.

Han er senest faldet over et maleri af Prins Gustav (1887-1944), som if�lge eksperterne hos Lauritz er udf�rt af en ukendt kunstner.

Tilf�jelse 12. april 2023:
Billedet er enten st�rkt forsk�nnet eller malet lang tid senere, end da prinsen gjorde tjeneste i Livgarden.

Fotografier af prinsen viser en mere fedladen ung mand.

Han var barnebarn af "Hele Europas Svigerfar" Christian den 9., s�n af Frederik 8. og dronning Louise - og alts� bror til Christian 10.

Prins Gustav var ugift og interesserede sig ikke for kvinder. Men han havde ofte bes�g af de andre gardere i sin lejlighed.

Maleriet tilh�rte indtil 12. april 2023 klokken 19:16 Garderforeningen i Nordre Birk.

Men den tidligere formand for Garderforeningen mente, at det var mere v�rd at f� penge i kassen og lod det g� p� auktion hos Lauritz.com.

Det blev sat til salg for 300 kr. og buddene er p� salgsdagen klokken 16 n�et op p� 950 kr. K�beren skal betale sal�r, og m� alts� af med 1.250 kr. hvis prisen holder.

Garderforeningen skal ogs� betale sal�r, og f�r alts� kun udbetalt 807 kr. og 50 �re.

Det er et sp�rgsm�l, om ikke maleriet var mere v�rd for Garderforeningen end s�lle 807 kr.

Og s� f�r Garderforeningen tidligst udbetalt pengene om 60 dage, hvis de overhovedet f�r noget.

Lauritz.com er i store �konomiske vanskeligheder og kan for tiden ikke udbetale penge til s�lgerne.

If�lge kontrakten med Lauriz skulle s�lgeren indtil 1. januar 2023 f� sine penge udbetalt 30 dage efter salgsdagen. I januar blev fristen sat op til 40 dage, og 2. april meddelte auktionshuset pr. email til de s�lgere, der havde penge i klemme, at provenuet f�rst kunne udbetales om 60 dage.

Se mere om denne sag her:

Den karakteristiske signatur burde alle auktionseksperter kende.

Vil nogen s�ge med, kan oplyses, at maleren har udstillet p� Charlottenborg, er optaget i Weilbach, er at finde p� Google, hos Faber og mange andre steder.

Preben Juul Madsen

G� til Lauritz.com �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Lazarus i Aarhus Domkirke

Lagt p� nettet 7/4 2023 kl. 15:23 #1680873836

For f�rste gang i n�sten 100 �r har Aarhus Domkirke f�et ny udsmykning.

Se omtalen.

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

En torsdag i Jerusalem �r 32

Lagt p� nettet 6/4 2023 kl. 17:12 #1680793930

Et eksempel p� redakt�rens brug af multimedia.

Det har altid undret redakt�ren af denne side, hvorfor Jesus og hans disciple alle sidder langs den ene langside af bordet p� billedet af det ber�mte m�ltid sk�rtorsdag aften i Jerusalem �r 32.

Tryk p� "L�s Mere" for at se hans fantasi om, hvad han forestiller sig, der KUNNE v�re foreg�et i lokalet den aften, hvis det foregik i hans hjemby, Blokhus.

Personerne bag fotografen er alle kendte Blokhusborgere.

Manden med mikrofonen er Erhvervsforeningens officielle sprechstallmeister ved begivenher p� Torvescenen, Karl Korfits.

P� lystavlen ses et opl�g til debat i kommunalbestyrelsen om tilskud til forskellige kulturelle arrangementer. De to unge piger og fotograferne repr�senterer byens store reklame medie, Blokhus Avis.

Manden til h�jre for fotograferne er John Andersen, den initiativrige ejer af Blokhus Skulpturpark, der er bagmanden bag en lang r�kke kulturelle indslag i byen.

Og i baggrunden er kommunalbestyrelsen samlet for at tage stilling til projekterne. Det er Jammerbugts borgmester Mogens Chr. Gade, der st�r op ved kommunalbestyrelsens bord.

Se hvad der KUNNE v�re bag fotografen, hvis det foregik i Blokhus 2023.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Forbrugerr�det retter skarp kritik mod Lauritz.com

Lagt p� nettet 5/4 2023 kl. 18:03 #1680710622

Animation: � Peter Wendelboe.

Forbrugerr�det T�nk opfordrer nu utilfredse Lauritz.com-kunder til at kontakte Forbrugerklagen�vnet for at f� deres manglende penge.

Det siger jurist hos r�det Martin Bruun-Houm�lle, efter de seneste dages oplysninger om, at auktionshuset endnu engang har udskudt at betale kunderne, hvad det skylder.

Se mere i dagens BT.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Bankospil, clairvoyance og Wiking walk hos Jim Lyngvild

Lagt p� nettet 5/4 2023 kl. 00:10 #1680646252

S� er billetsalget �bent til Jim Lyngvilds "Ravnsborg Marked" 2. til 5. juni 2023.

I �r byder Jim Lyngvild b�de p� bankospil, clairvoyance og Wiking Walk.

Se mere her.

Se mere her.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Kunst i Tivoli

Lagt p� nettet 4/4 2023 kl. 23:53 #1680645181

Foto: � Lotte Seeger.

Traditionen tro �bnede Tivoli i K�benhavn 31. marts ... denne gang ogs� med kunstudstilling.

P�skek�rren p� fotoet herover st�r lige inden for hovedindgangen og er ikke en del af udstillingen.

Chart er den f�rende institution indenfor moderne nordisk kunst.

15 af medlemmerne udstiller skulpturer i Tivoli i p�sken og frem til 25. september.

Se alle kunstnerne her.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

P�skeudstilling i Dronninglund

Lagt p� nettet 4/4 2023 kl. 23:09 #1680642574

P�skeudstillingen "Fra hav til himmel� p� Dronninglund Kunstcenter er startet med deltagelse af 19 kunstnere.

Se omtalen.

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Kunder st�r tomh�ndede efter salg hos Lauritz

Lagt p� nettet 3/4 2023 kl. 18:33 #1680539598

Siden begyndelsen af januar 2023 har det v�ret sv�rt for brugerne af auktionshuset Lauritz.com at f� udbetalt penge for deres salg.

Se den aktuelle historie.

Se den aktuelle historie.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Et ikon i dansk kunstliv er d�d

Lagt p� nettet 3/4 2023 kl. 11:20 #1680513601

Kunsthistorikeren og forfatteren Hans Edvard N�rreg�rd-Nielsen er d�d, 78 �r.

Som formand for Ny Carlsbergfondet skaffede han som ingen anden millioner af kroner til museers indk�b.

Han var kendt for at v�re museernes bedste ven.

Alle kender hans erindringsbog "Riber ret", og alle kender hans k�mpev�rk i to solide bind om gulaldermaleren Christen K�bke.

Selv har jeg haft den store gl�de at udgive hans f�rste bog om K�bke, p� forlaget Umbra i 1980, en lille bog rost til skyerne af Peter Michael Hornung i Politiken, der fremh�vede tekst, de knivskarpe billedgengivelser og farverne som t�t p� virkeligheden.

Det skyldes, at Hans Edvard og undertegnede sammenlignede pr�vetryk med de originale p� museerne.

Hans Edvard N�rreg�rd blev en af de mest betydningsfulde i dansk kunst, et ikon.

Preben Juul Madsen�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hvorn�r blev H.C. Andersen egentlig f�dt?

Lagt p� nettet 3/4 2023 kl. 00:46 #1680475574

Salmonsens store konversationsleksikon i 24 bind, som udkom fra 1915 til 1930, var tidligere tiders garanti for korrekte informationer om bl.a. kunst, kultur, historie, teknik, videnskab, biografi og snart sagt alle andre t�nkelige emner.

I mods�tning til vores dages flygtige nyheder p� Twitter, Instagram, Facebook og private hjemmesider kunne man dengang stole p� oplysningerne i Salmonsens Konversationsleksikon, der var tjekket og gennemarbejdet af en stab af eksperter.

Kun f� gange er det h�ndt for Salmonsen og hans medarbejdere at levere svipsere i deres titusindevis af artikler.

�n af dem drejer sig om H.C. Andersen. I bind "A", der udkom i 1915, st�r der p� side 217, at H.C. Andersen er f�dt 2. april 1801.

Datoen er rigtig nok. Vi har lige kunnet fejre den store digters 218 �rs f�dselsdag.

Men �rstallet ... Herre Jemini! H.C. Andersen er ikke f�dt i 1801, men som alle sikkert har l�rt i skolen, i 1805.

Opslaget er en af de sm� jokes, som feinschmeckere kan more sig over at finde i Salmonsens leksikon.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fra 1.000 kr. til 22,6 mio.

Lagt p� nettet 2/4 2023 kl. 19:36 #1680457009

Man Ray, Noir et blanc (sort og hvid). Foto, 1926. 17 x 23 cm.

"Med personlig hilsen til Asta Nielsen fra Man Ray".

K�bt for 1.000 kr. af kunstneren Hans Henrik Lerfeldt i Fredes Billedantikvariat i K�benhavn

Tryk p� "L�s Mere" for at se se senere handler af billedet.

Solgt 1992 hos Bruun Rasmussen for 135.000 kr.

(Afbildet i Kunst under hammeren 1993, side 38.)

Solgt 1995 hos Christie�s New York for 1,3 mio. kr.

Solgt 2022 samme sted for 22,6 mio. kr. (N�sth�jeste hammerslag for et foto af Man Ray.)

Rekorden for et foto af Man Ray er 72 mio. kr.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny direkt�r for Museum for Papirkunst

Lagt p� nettet 2/4 2023 kl. 18:48 #1680454094

Foto: � Peter Wendelboe.

59-�rige Jan Vejle har sat sig i direkt�rstolen p� Museum for Papirkunst i Hune ved Blokhus. Han er bror til museets stifter og hidtidige leder Bit Vejle.

Jan Vejle er opvokset p� en g�rd p� �ster Svenstrup Hede ved Brovst, men har boet i mange �r i Drag�r.

Den nye direkt�r er uddannet fra S�fartsskolen i Frederikshavn og fra Aalborg Universitet, hvor han l�ste historie. Hans arbejdsliv startede til s�s, men efter �rene p� universitetet i Aalborg arbejdede han f�rst to �r i Alaska og rejste derefter til �stgr�nland for at opbygge museet i Tasiilaq/Ammassalik.

Efter to eventyrlige �r i Gr�nland blev han f�rst leder af Amagermuseet & Drag�r Museum, og derefter leder af det foreningsdrevne kulturhus Karens Minde Kulturhus i K�benhavns Sydhavn.

Jan Vejle har ogs� v�ret leder af Rigsarkivets Indt�gtsd�kkede Virksomhed. Han har tidligere v�ret gift med glaspusteren Rikke Bruzelius, som driver glaspusteriet Glasseriet i Drag�r, med hvem han har to piger p� hhv. 19 og 23 �r samt en s�n p� 27 �r, der er under uddannelse som billedhugger p� det Kongelige Danske Kunstakademi i K�benhavn.

Sammen med sin dav�rende hustru og b�rnene har han om sommeren drevet en glas- og isbutik p� Torvet i �r�sk�bing.

Udover en positiv nysgerrighed p� livet og mennesker omkring sig medbringer Jan Vejle stor erfaring i ledelse, virksomhedsudvikling, fundraising, kulturarrangementer og andet, som han fik gl�de af, da han i 2018 blev direkt�r for foreningen i Danske Seniorer.

B�de som museums- og kulturhusleder har Jan haft gl�de af det uundv�rlige samarbejde med frivillige.

Han kender selv til frivilligt arbejde, blandt andet i forbindelse foreningen "Bev�g" for bev�gelseshandicappede b�rn, som han stiftede i starten af 1990`erne og som i 1999 modtog B�rnehj�lpsdagens Lillebrorpris.

For en m�ned siden rykkede han teltp�lene i Drag�r op og flyttede til et af de nye huse, der netop er blevet bygget i Hune t�t ved Museet for Papirkunst.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Enest�ende Warhol-udstilling p� B�rglum Kloster

Lagt p� nettet 1/4 2023 kl. 05:12 #1680318735

Fra 1. april 2023 kan man p� B�rglum Kloster opleve en enest�ende samling af 61 v�rker af den amerikanske popkunstner Andy Warhol, hvoraf flere er signeret af kunstneren selv.

De 61 v�rker er udl�nt af den danske samler Evan Frederiksen, som kendte Andy Warhol personligt, og som har samlet p� kunstnerens v�rker i �rtier.

Andy Warhol var besat af celebrity-kulturen, der efter 2. verdenskrig rasede i USA og Europa. S�rligt i New York blev det at v�re ber�mt en v�rdi i sig selv, og s� var det mindre vigtigt, hvad man var ber�mt for, fortalte udstillingens kurator, forfatteren Thyge Christian F�nss-Lundberg, ved �bningen.

Desuden fortalte Evan Frederiksen, der har udl�nt sin store samling til det vendsysselske udstillingssted om, hvordan han var blevet ven med Andy Warhol, og hvordan det var ham, der havde skaffet ham mulighed for at skabe de ber�mte portr�tter af Dronning Margrethe.

Forhenv�rende rektor p� det Kongelige Kunstakademis elevskoler, Else Marie Bukdahl, gav et fremragende opl�g om den betydning, begrebet pop-art har f�et for vores moderne samfund, og pigekoret Vocalis sang fo�ret ind.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

I dag er det Van Goghs 170-�rs f�dselsdag

Lagt p� nettet 30/3 2023 kl. 20:32 #1680201174

Vincent Van Gogh blev f�dt den 30. marts 1853. Det er idag 170 �r siden.

Det fejrer vi her p� kunstnyt.dk med en lille konkurrence. Vi viser dig tre billeder. Hvilket af disse er �gte?

G� til konkurrencen

G� direkte til konkurrencen. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hvide Sande l�fter sl�ret for �rets program

Lagt p� nettet 30/3 2023 kl. 14:35 #1680179758

I dag lagde kunst i Slusen i Hvide Sande den f�rste af en r�kke videoer p� nettet, som fort�ller om de kunstnere, der deltager i �rets sommerudstilling, som starter 6. august 2023.

Den f�rste kunstner, der pr�senteres, er Thomas Agergaard.

Se hans pr�sentationsvideo her.

I alt udstiller i �r 4 kunstnere.
Foruden Thomas Agergaard ogs� Lars H.U.G, Mikkel Yerst og Irene Slot.

Kunstnerne bliver bel�nnet med et ophold i Hvide Sandes Kunstnerbolig, mod at de holder �bent galleri s�ndage til torsdage fra kl. 12-16 i perioden.

Den selvejende institution Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE i samarbejde med Holmsland Klit Turistforening, har siden 2008 �rligt arrangeret og afholdt en 14 dage lang kunstudstilling i den 120 meter lange og knap 4 meter brede man�vregang under afvandingsslusen i Hvide Sande.

Slusen regulerer vandstanden mellem hav og fjord og er KUN �bnet for offentligheden i forbindelse med kunstudstillingen, som bes�ges af over 5.000 i l�bet af de 14 dage.

I den kommende tid pr�senteres �rets �vrige kunstnere i en r�kke videoer.

Den f�rste kunstner, der pr�senteres, er Thomas Agergaard. Han er ogs� saxofonist og spiller blandt andet sammen med Lars HUG.

Se hans pr�sentationsvideo her.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Bagmanden bag ny kunstig intelligens advarer nu

Lagt p� nettet 30/3 2023 kl. 03:41 #1680140488

Stifteren af selskabet OpenAI, der st�r bag Tesla og Apple, Elon Musk, kr�ver nu sammen med flere andre eksperter en pause i udviklingen af avanceret kunstig intelligens, som han mener, kan udg�re en fare for samfundet og menneskeheden.
L�s historien her.

G� til sektionen "Digitalt" for at se advarslen.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

N�genhed i kunsten
(Opl�g til debat 1)

Lagt p� nettet 28/3 2023 kl. 23:31 #1680039091

Michelangelos statue af David formodes at v�re blevet skabt mellem 1501 og 1504.

L�rer viste elever statue af den n�gne David. S� blev rektor fyret.

For�ldrene p� en amerikansk skole var ikke blevet informeret om, at statuen ville blive vist i undervisningen. Derfor blev rektoren tvunget til at v�lge mellem en fratr�delse eller fyring.

Det endte med at koste en rektor p� en amerikansk skole jobbet, at en l�rer viste en 6. klasse Michelangelos ikoniske David-statue.

Efter at l�reren p� Tallahassee Classical School i staten Florida havde vist eleverne et foto af statuen af den afkl�dte David fra 1500-tallet i faget billedkunst, besluttede bestyrelsen at stille rektor Hope Carrasquilla over for et valg: Enten skulle hun selv tr�kke sig fra stillingen, ellers ville hun blive fyret.

Det fort�ller hun selv til avisen Tallahassee Democrat.

Bestyrelsesformand Barney Bishop III bekr�fter over for Slate Magazine, at hun blev tilbudt en �frivillig fratr�delse�. Ellers ville han henvende sig til resten af bestyrelsen med en anmodning om at opsige hende.

Tre for�ldre reagerede, da deres b�rn angiveligt var opr�rte efter den �pornografiske� undervisning, hvor ogs� loftudsmykningen fra Det Sixtinske Kapel, �Adams skabelse�, og Sandro Botticellis �Venus� f�dsel� blev vist.

Skolens bestyrelsesformand, Barney Bishop III, siger, at for�ldrene burde have v�re blevet orienteret om, at statuen ville blive vist f�r undervisningen.

�- Hvis der er kontroversielle emner, fort�ller vi for�ldrene om det p� forh�nd. Vi er lydh�re over for alle p� skolen,� siger han til Slate Magazine.

Han siger samtidig, at l�reren skulle have omtalt David-statuen som �ikke-pornografisk�. Et ordvalg, som if�lge bestyrelsesformanden skulle have st�dt en elev, og som Barney Bishop III betegner som �upassende�.

Til Slate Magazine forklarer han, at skolen godt m� vise statuen, s� l�nge for�ldrene advares p� forh�nd, og hvis kun bestemte dele af kroppen som for eksempel h�nderne eller armene vises til mindre b�rn.

�- At vise hele David-statuen er passende, n�r man har en vis alder. Vi skal finde ud af, hvorn�r det er,� siger Barney Bishop III til Slate Magazine.

I �jeblikket er der if�lge en lov i Florida, som blev vedtaget i marts sidste �r, gr�nser for, hvad l�rere m� sige og undervise i blandt elever op til 3. klasse. Overtr�der de gr�nsen, risikerer de at blive fyret.

Det betyder, at det ikke er tilladt at undervise i seksuel orientering eller k�nsidentitet. En lov, som statens guvern�r, Ron DeSantis, nu �nsker at udvide, s� den g�lder for alle klassetrin.

Det skriver blandt andet nyhedsbureaet AP.

Hvad mener kunstnyt l�sere? Deltag i debatten p� Kunstnyt Facebook.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ogs� brandm�nd skal kunne vurdere v�rdien af god kunst

Lagt p� nettet 28/3 2023 kl. 23:13 #1680037981

Foto: � Emmanuel Dunand/AFP.

Det ser virkelighedstro ud, n�r der afholdes brand�velse p� Chartilly-slottet nord for Paris.

Omkring 150 brandm�nd, politifolk og museumsansatte deltog 27. marts 2023 i en virkelighedstro brand�velse.

Brandm�ndene skulle som en del af �velsen kunne lokalisere unikke kunstv�rker og genstande og redde de mest v�rdifulde ud af bygningen.

Chartilly-slottet huser Frankrigs n�stst�rste samling af kunst fra det 16. og 17. �rhundrede.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fra vikingerne til i dag

Lagt p� nettet 28/3 2023 kl. 19:46 #1680025603

I dag �bnede i K�benhavn, blandt andet med deltagelse af Hans Kongelige H�jhed Kronprins Frederik, Dansk Arkitektur Centers f�rste permanente udstilling om dansk arkitektur.

F� historien her

F� historien her�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

To nye internationale kunstnere p� L�s� AIR

Lagt p� nettet 28/3 2023 kl. 13:34 #1680003283

Karin Mamma Andersson. Foto: � Mats-Liliequist.

L�s� Artist in Residence (L�s� AIR), der l�be af stablen f�rste gang 1. juni 2021, f�r i �r tilf�jet 2 nye kunstnere.

Det drejer sig om den anerkendte svenske kunstner Karin Mamma Andersson, og polsk-tyske Nina Nowak.

L�s om L�s� Artist in Residence her.

L�s om L�s� Artist in Residence her.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Err� � The Power of Images p� ARoS

Lagt p� nettet 27/3 2023 kl. 18:58 #1679936284

Err�. Science-Fiction Scape, 1992 (detail). Glycerophtalic paint on canvas Polyptych (6 panels), 286 x 1320 cm Reykjav�k Art Museum � Err� Collection � Err� / VISDA

Med udstillingen Err� � The Power of Images viser kunstmuseet ARoS den hidtil st�rste udstilling med Err� i Danmark og pr�senterer hans imponerende samlede oeuvre for det danske publikum.

Det foreg�r 1. april � 3. september 2023 p� niveau 5.

Vi vender eventuelt tilbage med en omtale, n�r vi har set udstillingen.

Med udstillingen Err� � The Power of Images viser ARoS den hidtil st�rste udstilling med Err� i Danmark og pr�senterer hans imponerende samlede oeuvre for det danske publikum.

Err�s kunstneriske proces har l�bende udviklet sig, og hans produktion sp�nder fra kunst og film til tegneserier, videnskab, historie, politik og reklame.

Err� har omformet og dekomponeret sit visuelle materiale for at skabe en kunst, der er legesyg og g�r op med enhver form for autoritet, men samtidig form�r at have et skarp politisk og kunstnerisk indhold.

Som forfader til den malede collage (dvs. den kunstneriske praksis at male baseret p� montager af f�rdige collager) har Err� udviklet en satirisk, farverig og sprudlende saga om forbrugersamfundet og politik p� verdensplan. Hans detaljerede og ofte foruroligende v�rker, der frit blander billeder fra forskellige trykkilder, bryder kulturelle stereotyper og blander fortid med nutid og fiktion med virkelighed.

Udstillingen Err� � The Power of Images er blevet skabt i et nordisk tv�rinstitutionelt samarbejde med Reykjav�k Art Museum. Udstillingen er produceret af Reykjav�k Art Museum og planlagt i samarbejde med ARoS.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Jim Lyngvild og de russiske kronjuveler p� Voergaard

Lagt p� nettet 27/3 2023 kl. 18:36 #1679934983

1. april 2023 sl�r Jim Lyngvild d�rene op p� Voergaard Slot for en udstilling, baseret p� de russiske kronjuveler.

H�r ham selv fort�lle

H�r ham selv fort�lle�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Statens Museum for Kunst f�r ny direkt�r

Lagt p� nettet 27/3 2023 kl. 12:08 #1679911687

Foto: � Statens Museum for Kunst.

1. maj 2023 overtager Astrid la Cour posten som direkt�r for Statens Museum for Kunst.

Astrid la Cour kommer fra en stilling som museumsdirekt�r p� Frederiksbergmuseerne.

Hun overtager direkt�rstolen efter Mikkel Bogh, der har valgt at fratr�de som direkt�r efter ni �rs ans�ttelse den 30. april 2023.

De sidste otte �r har la Cour st�et i spidsen for Frederiksbergmuseerne; en fusion mellem fem museer og udstillingssteder, herunder Cisternerne og Storm P. Museet.

Astrid La Cour har en baggrund som cand. mag. i �stetik og kultur fra Aarhus Universitet og har tidligere fungeret som bl.a. kunstnerisk leder for Cisternerne og som kunstanmelder ved Berlingske. I 2022 modtog hun desuden Carl Jacobsens museumslegat.

�- Det er mere n�dvendigt end nogensinde, at kunsten er en aktiv del af samfundet, og her st�r SMK naturligvis centralt som hele Danmarks nationalgalleri�, udtaler Astrid la Cour.

�- Jeg gl�der mig til at forts�tte den igangv�rende udvikling, hvor SMK �bent og gener�st tr�der ind i en aktiv samfundsm�ssig rolle som et tilg�ngeligt og engagerende forbindelsesled mellem mennesker. Med solidt udgangspunkt i museets kunstfaglige tyngde og forskningsbaserede tilgang ser jeg frem til sammen med de mange kompetente medarbejdere at realisere de mange muligheder.�

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler:

�- Astrid la Cour er med sit strategiske mindset, solide ledelseserfaring og sine st�rke kunstfaglige visioner den rette kandidat til at st� i spidsen for, at Statens Museum for Kunst forts�tter med at v�re et nationalgalleri for alle danskere, der kan vise nye veje ind i kunsten og r�kke ud til flere�.

Kilde: Kulturministeriet.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

En ukendt dansk verdensber�mt Film Star

Lagt p� nettet 27/3 2023 kl. 00:30 #1679869830

"KLODS-HANS I HOLLYWOOD"
S� du afsnittet af DR-serien "Danskere i verden" s�ndag aften, om Nordamerika, s� s� du ogs�, hvad en god del af foredragsholderen og entertaineren Hans Wendelboe B�chers v�gne timer fra oktober 2018 og halvandet �r frem, er g�et med.

Tryk her og g� til sektionen "FILM".

G� til sektionen "FILM".�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Cirkusrevyen i Dannebrogs telt

Lagt p� nettet 24/3 2023 kl. 18:24 #1679823097

S�ledes s� teltet ud efter stormen Otto. Foto: � Cirkusrevyen

I februar 2023 rev stormen Otto Cirkusrevyens telt i stykker.

Men nu har Cirkusrevyens direkt�r, Torben �Tr�sko� Pedersen l�nt
Cirkus Dannebrogs r�d-hvide teltdug som midlertidigt tag.

Og i sidste uge var der rejsegilde med p�lser, pilsnere og sodavand til h�ndv�rkere, revystjerner og resten af holdet bag Cirkusrevyen.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Breaking News
Bonhams til salg

Lagt p� nettet 24/3 2023 kl. 18:23 #1679678621

Da Jesper Bruun Rasmussen stadig var en del af Bruun Rasmussen. Her svinger han hammeren for sidste gang mandag den 6. marts 2023.
Foto: � Preben Juul Madsen/Bruun Rasmussen online.

Bonhams k�bte Bruun Rasmussen
(uofficielt for 500 mio. kr.)
Nu er Bonhams selv til salg.
For 1 mia. dollars, t�t p� 7 mia. danske kr.

Hvilken betydning det f�r for Bruun Rasmussen, vides ikke.

Om det �ndrer planerne om udflytningen til Lyngby?

Og om auktionshuset skifter navn?

L�s mere p� The Art Newspaper�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

En banebrydende skikkelse i dansk tekstilkunsthistorie

Lagt p� nettet 24/3 2023 kl. 13:33 #1679747808

Annette Holdensen og Peter Wendelboe i samtale p� Fyns Stifts Kunstmuseum 1. maj 1971. Bem�rk billedt�ppet bag Annette.

Tekstilkunstneren Annette Holdensen, der d�de i denne uge, �bnede 4. marts 2023 en stor separatudstilling hos Christian Andersen, Frederiksholms Kanal 28A, K�benhavn.

P� udstillingen h�nger blandt andet billedt�ppet "Mytologisk Fragment" fra 1971.

P� billedet herover for Fyens Stiftstidende 1.maj 1971 st�r Annette Holdensen i samtale med Peter Wendelboe foran samme billedt�ppe, som netop var blevet f�rdigt og udstillet f�rste gang p� Fyns Stifts Kunstmuseum.

Tryk p� "L�s Mere" for at se omtale af udstillingen i K�benhavn.

Foto: � Malle Madsen.

Her h�nger det samme historiske billedt�ppe p� udstillingen hos
Christian Andersen i K�benhavn, der varer indtil 8. april.

Annette Holdensen skabte kunst ud af det ofte oversete. I denne udstilling bev�ger tr�den sig fra flade omr�der til modulerede dele med menneskeh�r og dyredele. Abstraktion m�der figuration, ligesom glatte overflader m�der knudrede dele i dette unikke v�rk.

Det hedder "Mytologisk Fragment" og er fra 1971. Det best�r af ukonventionelle materialer s� som uld og en r�vehale.

Det giver overraskende teksturer og overflader, som understreger, hvordan Annette Holdensen gjorde materialitet til et tema i sig selv.

Man kan bruge tid p� at spore, hvordan materialer kategoriseres som "affald", hvordan de kredser gennem eftermarkeder, der revaluerer, reanimerer og recirkulerer dem tilbage som input.

Annette Holdensens v�rker f�lger disse str�mme fra affald og tilbage for at udveksle en slags fort�lling, der bliver forst�elig som at f�lge hendes tanketr�d.

Annette Holdensen var en banebrydende skikkelse i dansk tekstilkunsthistorie.

Uddannet som v�ver var hun medvirkende til at introducere gobeliner i samtidskunsten i slutningen af 1960erne.

Fra 1980erne udviklede hendes v�vningspraksis sig til at omfatte tredimensionel skulptur, ligeledes baseret p� hendes interesse for genbrugsmaterialer og historisk h�ndv�rk. Annette Holdensen har udstillet bredt siden sin debut, og hendes arbejder er repr�senteret i talrige internationale samlinger.

Hun er bl.a. repr�senteret p� Nordenfjelske Kunstindustrimuseum, Trondheim, NO; Brandts Kunstmuseum, Odense, DK; Vejen Kunstmuseum, DK; Designmuseum Danmark, K�benhavn, DK; Ny Carlsbergfondet, K�benhavn, DK; Statens Kunstfond, K�benhavn, DK. Hun var modtager af Statens Kunstfonds livslange h�dersbevisning.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Tekstilkunstneren Annette Holdensen er d�d

Lagt p� nettet 24/3 2023 kl. 08:42 #1679690531

Den fynske billedkunstner Annette Holdensen er d�d, 88 �r gammel. Hun debuterede sammen med Kunstnyts nye redakt�r, Peter Wendelboe, p� de bonede gulve i 1970, sammen med hvem hun siden har k�rt et parallell�b, idet har haft mange udstillinger sammen og begge har v�ret censorer p� Charlottenborgs For�rsudstilling.

Beklageligvis stod der i den trykte udgave af Kristeligt Dagblad i onsdags en nekrolog over Annette Holdesen, hvoraf det bl.a. fremgik, at hun i 10 �r har v�ret medlem af b�de Ku Klux Klan og flere andre uheldige organisationer. Men det er en fejl, som avisen ikke ved, hvor kom fra. og Kristeligt Dagblad har da ogs� undskyldt og fredag bragt en ny og redelig nekrolog, skrevet af hendes mange�rige ven, Peter Eriksen, tidligere kunstmaler ved Fyens Stiftstidende, som ogs� for 52 �r siden anmeldte Anette Holdendens og Kunstnyts nye redakt�rs udstilling p� Fyns Stifts Kunstmusrum i 1971, (se nederste avisartikel p� denne side).

Avisomtale af en af Annette Holdensens f�rste store udstillinger.

For 50 �r siden var hun en del af kunstnergruppen DK 70, 71, 72, 73 og 74, som havde til form�l at bringe kunsten ud i provinsen, s� det ikke hele tiden drejede sig om K�benhavn. Hun har endog - i al �rbarhed - delt dobbeltseng med Kunstnyts nye redakt�r en hel uge p� et loftsv�relse p� Meilgaard Slot p� Djursland, hvor de sammen med 10 andre danske kunstnere deltog i en stor sommerudstilling.

Peter Olesens anmeldelse med foto af Annette Holdensen og Peter Wendelboe mellem nogle af deres v�rker.

�rsagen til dobbeltsengen var s�m�nd blot, at der ikke var v�relser og senge nok til dem alle. Desuden var hun p� det tidspunkt gift med Peter Severin og Marie Kr�yers barnebarn, h�jskolel�reren Rolf Kr�yer Dahl, s�n af Karen Vibeke Kr�yer.

Denne sides nye redakt�r har livet igennem sat stor pris p� Annette Holdensens meget personlige kunst. Hun vil blive savnet af hele den danske kunstverden.

Se kunstanmelderen Peter Olesens nekrolog her.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

15 m bred fortolkning af Monets �kander udf�rt i Lego

Lagt p� nettet 21/3 2023 kl. 18:56 #1679421409

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei har netop afsl�ret et nyt kunstv�rk, der er inspireret af Claude Monets monumentale triptykon "Vandliljer" (1914-26).

Det er en genskabelse af et af de mest ber�mte malerier af den franske impressionist og udelukkende udf�rt i legoklodser.

Ved at v�lge Monet, og derefter arbejde med kold plast, �nsker den anerkendte kinesiske kunstner og aktivist, at vi udfordrer vores forestilling om virkelighed og sk�nhed.

Med en l�ngde p� over 15 m og lavet af n�sten 650.000 legoklodser i 22 farver, er "Water Lilies #1" Ais mest betydelige Lego-v�rk til dato.

V�rket vil str�kke sig over hele l�ngden af en af v�ggene i Design Museum-galleriet i London, n�r det udstilles i n�ste m�ned som en del af "Ai Weiwei: Making Sense", den kinesiske kunstners f�rste design-fokuserede udstilling og hans st�rste britiske udstilling i otte �r.

V�rket er s� stort, at det fylder femten meter p� v�ggen, der sp�nder over hele l�ngden af en af v�ggene i Designmuseets galleri.

Det best�r af n�sten 650.000 legoklodser med 22 farver, der bringer det impressionistiske mesterv�rk til live i Lego-klodser.

Det store v�rk vises for f�rste gang for offentligheden den 7. april, n�r udstillingen "Ai Weiwei: Making Sense" �bner p� Designmuseet.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Louvre k�bte dansk maleri for millionbel�b

Lagt p� nettet 20/3 2023 kl. 00:53 #1679788401

Det er det verdensber�mte museum Louvre i Paris, der i marts m�ned k�bte skagensmaleren Martinus R�rbyes maleri "Et stort skib under kalfatring ved Frederikshavn" for 1,2 millioner kroner.

Maleriet blev solgt i marts hos Bruun Rasmussen Kunstautioner, men k�beren var dengang ukendt.

Men nu st�r Mus�e du Louvre frem p� Twittercsom den stolte ejer.

"- Louvre-museet erhverver til Maleriafdelingen et maleri af maleren Martinus R�rbye dateret 1847, med arbejdere, der arbejder p� vraget af "Ann de Sunderland" i Frederikshavn," skriver museet p� Twitter-opslaget.

Skibet p� maleriet er skonnerten "Ann af Sunderland", der strandede p� Skagen Rev den 27. november 1846.

Maleriet blev til under R�rbyes ber�mte Jyllandstur, da han som den f�rste maler, bes�gte og malede Skagen og Jyllands nordligste egne.

Det er s�ledes et v�rk, der forbinder Danmarks m�ske mest ber�mte kunsthistoriske periode, Guldalderen, med de n�sten lige s� ber�mte Skagensmalere i slutningen af 1800-tallet.

K�bet skete 6. marts p� Bruun Rasmussens auktion for �ldre kunst i Bredgade. Vurderingen l�d p� 600.000-800.000 kr., men buddene fortsatte, og det endelige hammerslag endte p� 1,2 millioner.

Louvre skriver i sit Twitter-opslag, at v�rket fuldender den samling af danske malerier, som museet har opbygget siden 1980. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Nivaagaard f�r ny bestyrelsesformand

Lagt p� nettet 19/3 2023 kl. 15:26 #1679682241

Forhenv�rende ansvarshavende chefredakt�r og administrerende direkt�r p� Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager er blevet valgt til posten som Nivaagaards Malerisamlings bestyrelsesformand, mens administrerende direkt�r Kristian Eiberg er valgt som ny n�stformand.

Den tidligere bestyrelsesformand Joachim Malling, der efter eget �nske er fratr�dt, har varetaget hvervet siden 2014.

Erik Bjerager er bestyrelsesformand for Fonden Den Hageske Stiftelse, som blandt andet ejer rododendronparken ved Malerisamlingen. Han er bestyrelsesmedlem i DR samt medlem af bestyrelsen for det norsk-svenske Mentor Medier. Han har v�ret n�stformand i bestyrelsen for Nivaagaards Malerisamling siden 2019 og medlem siden 2016.

Kristian Eiberg stiftede RelationsPeople A/S i 2000. Han har tidligere v�ret kommunikationsansvarlig i Oticon A/S og managementkonsulent i Kearney. Han er medlem af Melting Pot Foundation og underviser l�bende p� Copenhagen Business School. Han har v�ret medlem af bestyrelsen for Nivaagaards Malerisamling siden 2014.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Historiske dage - et till�bsstykke i K�benhavn

Lagt p� nettet 19/3 2023 kl. 15:26 #1679235960

Alle fotos i denne artikel er taget af vor udsendte medarbejder: � Hans Wendelboe B�cher.

Historiske Dage 18.-19. marts 2023 var farver, dufte, lyde, bev�gelser, kloge ord og st�rke sager for �jne, �rer, n�se, mund og krop.

�ksnehallen i K�benhavn havde hele historien under samme tag: Her var museer, arkiver, foreninger, forlag og medier samlet uden at begr�nse historien til �n periode, begivenhed eller tematik.

Her tilb�des det bedste inden for formidlingen af historien i al sin mangfoldighed.

Historiske dage, som blev holdt i K�benhavn 18. og 19. marts 2023 blev et till�bsstykke af rang

Herover ses k�en ved �ksnehallen.

Kunstnyts kulturmedarbejder, Hans Wendelboe B�cher var p� pletten.

Den store hal har allerede fra morgenstunden fyldt med mennesker, og boder.

Publikum havde rig mulighed for at dykke ned i K�benhavns eventyrlige historie.

Prognoserne var tvivlsomme i dagene op til festivalen, men vejret endte med at blive fornuftigt begge dage. Is�r s�ndag dukkede for�ret op over forpladsen.

I �r pr�senterede Historiske Dage for f�rste gang �Det Historiske Laboratorium�. Her b�d forskellige museer b�rn og familier velkommen.

Af programmet kan blandt andet n�vnes:

M/S Museet for S�fart b�d velkommen i laboratoriet. Der var d�mt bandeordskursus og lektioner i navigation og knobbinding.
Tom Buk-Swienty i samtale med Cecilie Nielsen.

Sanger og sangskriver Bisse fortolkede Povl Dissing sammen med violinist Emma Kragh-Elm�e.

Ian Kershaw i samtale med Clement Kjersgaard om de store ledere, som byggede og �delagde det moderne Europa.

Den norske historiker Kim Hjardar fort�ller om vikingetidens st�rke kvinder.

De romerske krigere fra foreningen Legio VI victrix cohors II cimbria.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Den foruroligende f�ngselsdom

Lagt p� nettet 16/3 2023 kl. 12:09 #1678964974

Asger Jorns maleri blev pludselig mere v�rd efter h�rv�rk.

Kunstneren Uwe Max Jensen mener, at dommen over kollegaen og performancekunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der i april 2022 satte sit pr�g p� et kendt maleri af Asger Jorn, er forkert.

Selvf�lgelig skal det koste et eller andet at ud�ve h�rv�rk p� et kunstv�rk p� en dansk kunstinstitution. Men h�rv�rkets omfang i denne sag er pumpet voldsomt op.

Tryk p� "L�s Mere" og se, hvorfor han mener, at dommen over Ibi-Pippi er uretf�rdig.

Den prim�re grund til den lange f�ngselsstraf til Ibi-Pippi Orup Hedegaard - halvandet �rs ubetinget f�ngsel - er h�rv�rkets omfang. Der er beg�et h�rv�rk for lige knap to millioner kroner, vurderer det forsikringsselskab, der har forsikret Museum Jorns maleri.

Forsikringsselskabet vurderer "Den foruroligende �lling" til 10 millioner kroner. Hvordan forsikringsselskabet lige er n�et frem til det bel�b og ikke 12,5 millioner eller 7,25 millioner kroner blev der ikke kastet lys over i retten i Viborg.

Hvis maleriet af forsikringsselskabet var blevet vurderet til 20 millioner kroner, havde Ibi-Pippi beg�et h�rv�rk for omkring fire millioner kroner, og hendes dom ville v�re blevet tilsvarende h�rdere (som jeg forst�r retssagen - jeg kommenterer som l�gmand her).

Var maleriet i stedet blevet vurderet til fem millioner kroner, havde Ibi-Pippi "kun" beg�et h�rv�rk for �n million kroner, og dommen havde derfor v�ret omkring ni m�neders ubetinget f�ngsel.

Jeg tvivler ikke p�, at Asger Jorns "Den foruroligende �lling" ville kunne indbringe 10 millioner kroner i fri handel - efter Ibi-Pippi Orup Hedegaards dobbeltmodifikation/h�rv�rk vil v�rket sandsynligvis kunne indbringe endnu mere, da det er blevet kendt i ikke bare Danmark, men hele verden - men jeg stiller mig meget tvivlende over for den lemf�ldighed, som er genstand for maleriets priss�ttelse - ikke mindst n�r prisfasts�ttelsen (som jeg forst�r dommen) er s� afg�rende for straffens l�ngde.

Hvorfor fik forsvaret - ved forsvarsadvokat Mette Grith Stage - ikke uafh�ngige eksperter til at vurdere maleriets v�rdi? Og maleriets eventuelle stigning i v�rdi.

I retten blev der fremlagt to "tilstandsrapporter" udarbejdet i forhold til maleriets stand. Af disse rapporter fremgik det, at Asger Jorns maling allerede tilbage i 00erne skallede af maleriet. Ogs� i 10erne afsl�rede en "tilstandsrapport", at Jorns maling skallede af.

I forbindelse med Ibi-Pippi Orup Hedegaards h�rv�rk med lim er der ogs� skallet maling af. Men det problem havde maleriet s� at sige allerede.

Det er klart, at Ibi-Pippi Orup Hedegaards h�rv�rk med lim n�ppe har v�ret befordrende for maleriets stand. Men det er ikke Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der har tilvejebragt afskalningen af Asger Jorns maling. Det problem havde maleriet dokumenterbart if�lge "tilstandsrapporten" allerede for n�sten 20 �r siden.

Det indtryk, jeg sidder tilbage med, er, at forsikringsselskabet, Museum Jorn og anklageren t�rrer "Den foruroligende �llings" generelle sarte tilstand af p� Ibi-Pippi Orup Hedegaard, og jeg havde �rlig talt gerne set forsvaret g� i k�det p� pr�missen om h�rv�rk for to millioner kroner.

Min opfattelse er (og den videreformidler jeg som l�gmand og som part i sagen - Ibi-Pippi Orup Hedegaard er en n�r veninde), at det selvf�lgelig skal koste et eller andet at ud�ve h�rv�rk p� et kunstv�rk p� en dansk kunstinstitution. Men h�rv�rkets omfang i denne sag er pumpet voldsomt op.

I k�lvandet p� Ibi-Pippi Orup Hedegaards h�rv�rk har konservatorer udf�rt arbejde p� Asger Jorns maleri for omkring 350.000 kroner. Det bel�b kan i nogen grad tilskrives Ibi-Pippi Orup Hedegaard. Det b�r dog tages med i en overordnet betragtning, at "Den foruroligende �lling" burde have v�ret omkring et standardtjek hos konservatoren, da det er flere �r siden, at maleriet sidst er blevet tilset. Det har Museum Jorn fors�mt.

Denne fors�mmelse kan skyldes flere ting. At det ikke er s�rlig "sexet" at bruge penge p� konservering. Museumsinstitutioner vil generelt betragtet hellere bruge penge p� indk�b af nye v�rker og udstillinger end p� vedligehold af de �ldre v�rker i den permanente samling. Og de massive problemer, der har v�ret p� Museum Jorn, kan ogs� have spillet ind. Museum Jorns direkt�r Jacob Thage er for nylig tr�dt tilbage efter massiv kritik af hans ledelsesstil eller mangel p� samme. Der har alts� v�ret et milj� p� Museum Jorn, hvor der alt andet lige har v�ret grobund for at fors�mme helt almindelige museumsopgaver som forsvarlig konservering af museets v�rker.

Baseret p� dette mener jeg, at det vil v�re fair kun at sende halvdelen af konservatorregningen - 175.000 kroner - videre til Ibi-Pippi Orup Hedegaard. Og omfanget af Ibi-Pippi Orup Hedegaards h�rv�rk mod Den foruroligende �lling b�r derfor ramme et niveau p� omkring 200.000 kroner.

Hvis Ibi-Pippi Orup Hedegaard "kun" har beg�et h�rv�rk for 200.000 kroner, vil dommen, der knytter sig til det bel�b, der er beg�et h�rv�rk for, se helt anderledes ud. Og i stedet for halvandet �rs f�ngsel vil dommen til Ibi-Pippi Orup Hedegaard sandsynligvis lande p� en betinget f�ngselsstraf eller en kort ubetinget f�ngselsstraf, hvor Ibi-Pippi Orup Hedegaard sandsynligvis vil f� mulighed for at afsone med fodl�nke (hvis kriterierne for dette er opfyldt).

Det synes jeg alt andet lige er en mere fair straf. Og jeg h�ber, at forsvaret i forbindelse med ankesagen vil forholde sig langt mere aktivt til prisfasts�ttelsen af maleriet og maleriets generelle stand inden h�rv�rket.

Uwe Max Jensen�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny udgave af Banebryder

Lagt p� nettet 16/3 2023 kl. 08:37 #1678952247

F�s hos Hviids Forlag.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Miraklet Sofonisba Anguissola

Lagt p� nettet 6/9 2022 kl. 23:32 #1678833141

Sofonisba Anguissola: �Skakspillet�,1555. Olie p� l�rred, 72 x 97 cm. Tekst og foto: � Niels Lyksted.

P� Nivaagaards nye udstilling, der netop er �bnet, kan man blandt andet se maleriet �Skakspillet� - et us�dvanligt familieportr�t fra ren�ssancen.

Det viser maleren Sofonisbas tre s�stre, fra venstre Lucia (17 �r), Europa (6 �r), Minerva (10-12 �r), optaget af et spil skak.

Mon ikke Lucia netop har vundet?

Hun kigger hen p� Sofanisba ved staffeliet uden for billedet, mens Minerva overgiver sig.
Europa morer sig kongeligt.

Hverken far eller mor er tilstede, men selvf�lgeligt er pigerne passende overv�get af en chaperone.
Bem�rk den fornemme gengivelse af pigernes kjoler.

Landskabet i baggrunden afspejler n�ppe den aktuelle lokation, men er utvivlsomt inspireret af landskaber, som man traditionelt finder i portr�tter ved hoffet.

Nivaagaard Malerisamling fik i 1908 overdraget et familieportr�t fra ren�ssancen. Det forestiller kunstnerens far, hendes s�ster og bror. Jo, det er ganske vist: kunstneren var en kvinde - noget ganske us�dvanligt p� den tid. Og lige som mange andre kvindelige kunstnere blev Sofonisba siden udskrevet af kunsthistorien og glemt. I de senere �r har hun imidlertid f�et sin egen ren�ssance og er i dag kendt i kunstkredse som den f�rste ber�mte og anerkendte kvindelige kunstner i historien.

Kunstnerens navn er Sofonisba Anguissola (1532-1625, Cremona, Italien).

I de senere �r er der udkommet en r�kke b�ger om den glemte verdensstjerne, og Sofonisbas v�rker har f�et deres velfortjente plads p� f�rende museer. Nivaagaards familieportr�t er s�ledes blevet vist p� Museo del Prado i Madrid i 2019/20 som et af udstillingens hovedv�rker efter en restaurering p� det spanske museum.

Familieportr�t
Netop nu viser Nivaagaard familiebilledet p� udstillingen Sofonisba - historiens glemte mirakel sammen med omkring 20 andre af hendes v�rker udl�nt fra f�rende museer og private samlinger.

Portr�tgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes s�skende Minerva og Astrubale blev erhvervet af malerisamlingens stifter Johannes Hage fra guldaldermaleren Wilhelm Marstrands d�dsboauktion i 1873. Billedet, der m�ler 157 x 122 cm, blev malet med oliemaling p� l�rred omkring 1559. Der er tale om et n�rt og personligt familieportr�t. Alle er fornemt kl�dt, og der er et draperi i baggrunden.

Ser man n�rmere efter, kan man konstatere, at Sofonisba har forladt v�rket uf�rdigt i nederste venstre hj�rne. Det skyldes formentlig, at hun m�tte rejse fra barndomshjemmet i Cremona med kort varsel, da Kong Filip II af Spanien tilb�d hende en stilling som hofdame for sin nye, unge dronning.

Sofonisba arbejdede herp� i de n�ste tyve �r som hofdame ved det spanske hof, hvor hun ogs� fungerede som tegnel�rer og portr�tmaler.

Privatundervisning
Men hvordan skulle det komme s� vidt? Kvindelige kunstnere udgjorde dengang et ubetydeligt mindretal. At male billeder var p� det tidspunkt prim�rt et h�ndv�rk, og talentfulde unge m�nd gik i mesterl�re for at l�re faget. Som adelsfr�ken var det ganske ut�nkeligt, at Sofonisba skulle g� den vej.

Sofonisbas far, adelsmanden Amilcare Anguissola, havde en b�rneflok p� seks d�tre og en enkelt s�n. For en mindre velstillet adelsmand som ham var det �konomisk noget af en byrde at skulle stille med en betydelig medgift for hver af d�trene. Derfor ville det v�re af stor betydning, hvis nogle eller alle b�rnene blev selvfors�rgende. Det var alts� vigtigt, at b�rnene fik en uddannelse. I Sofonisbas tilf�lde blev det til undervisning ved privatl�rer i latin, musik og billedkunst.

Sofonisbas vigtigste privatl�rer var Bernardino Campi (1522�1591) fra Cremona. Hun har endda udf�rt et maleri af ham, mens han malede hende sidst i 1550erne. Siden modtog Sofonisba undervisning af selveste Michelangelo. Han p�tog sig rollen som langdistancel�rer via en brevkorrespondence over en �rr�kke. Han havde nemlig anerkendt den unge kvindes betydelige talent p� baggrund af en r�kke tegninger.

Det spanske hof
Som n�vnt tilb�d den spanske konge Sofonisba en stilling som hofdame og tegnel�rer for sin unge dronning, Elizabeth af Valois. Det resulterede i et t�t personligt forhold samt i en lang r�kke malerier af stort set hele kongefamilien.

Som hofdame kunne Sofonisba ikke gifte sig. Efter dronningens tidlige d�d s�rgede Kong Filip II imidlertid for, at Sofonisba fik et passende parti, medgift og fast l�n. Sofonisba blev s�ledes gift med en adelsmand p� Sicilien. �gtemanden druknede siden under et piratangreb, og da Sofonisba ikke kunne leve alene som kvinde, satte hun kursen mod barndomshjemmet. Undervejs forelskede hun sig i skibets kaptajn, som hun nu giftede sig med � uden familiens eller kongens tilladelse. Parret bosatte sig f�rst i Genova og siden igen p� Sicilien, hvor Sofonisba levede og malede frem til sin d�d.

Van Dyck
F� �r inden sin d�d m�dte Sofonisba den unge flamske maler Anthony van Dyck, som hun fandt meget talentfuld. Hun besluttede derfor at undervise ham i portr�tmaling, lige som Michelangelo havde undervist hende i sin tid. Van Dyck skrev alle Sofonisbas r�d ned i en notesbog. Desuden malede han et intimt portr�t af hende, da hun var 92 �r gammel.

Litteraturen
Der er s�ledes en s�rdeles sp�ndende historie bag Sofonisba. S� sp�ndende, at Donna Digiuseppe ligefrem har skrevet en roman om hende: Lady in Ermine. Bogen er uden st�rre litter�re kvaliteter, men kan sammenlignes med tv-serien The Crown. Her flytter man lidt rundt p� begivenhederne og digter lidt til, for at fort�llingen kan f� den n�dvendige fremdrift.

Vigtigere er bogen Sofonisbas Lesson, som er skrevet af kunsthistorikeren Michael W. Cole.

Har man l�st disse b�ger, skulle man tro, at der ikke var yderligere at tilf�je. Men da tog jeg fejl. Museets katalog bidrager nemlig med yderlige interessante oplysninger. Hermed t�nker jeg prim�rt p� kapitlet �jne der ser skrevet af S�ren Thorlak Madsen - en tidligere studentermedarbejder p� malerisamlingen. Han havde s�ledes mulighed for ar studere Sofanisbas familieportr�t hver dag i tre �r og reflektere om billedets indhold. Det er der kommt mange sp�ndende overvejelser ud af. Siden har han ligefrem skrevet en ph.d. om kunstneren.

Overmalinger
S�rligt interessant er det at f� kendskab til Wilhelm Marstrands overmalinger af Sofonisbas ufuldendte maleri. Marstrand havde �benbart i h�jere grad f�et �je p� billedets mangler end p� dets kvaliteter. Han bidrog s�ledes med ikke mindre end 16 �forbedringer�. De er heldigvis blevet fjernet siden, s� maleriet nu for f�rste gang i halvandet hundrede �r fremst�r, som da Sofonisba forlod det.

Traditionelt l�ser man Skakspillet som Lucias triumf over lilles�ster Minerva. Men den skakkyndige beskuer af maleriet ved, at n�r en bonde rejser p� tv�rs af br�ttets otte felter, bliver den selv til en dronning. Spillet er ikke ovre endnu. Kvinder er selvst�ndigt t�nkende v�sener!

En enkelt oplysning mere: moderen Bianca er ikke med i de to mest ber�mte malerier, Familieportr�ttet og Skakspillet. Og dog! Ser man n�rmere p� de smykker, pigerne har p�, og sammenligner med smykkerne, som Bianca b�rer p� Berlin-portr�ttet, er der tydelige ligheder. Moderen er alts� indirekte med p� billederne af b�rnene.

Vurdering
Det er en bedrift uden lige, at det er lykkedes at samle hele 20 malerier af Sofonisba. Malerierne er skr�belige og l�nes ikke ud til hvem som helst. Men Malerisamlingen har et godt kort p� h�nden: familiebilledet. Det er helt centralt i Sofonisbas oeuvre og dermed et godt bytteobjekt, hvis man forst�r at spille sine kort godt. Og det har man gjort p� Nivaagaard. Udl�n til Prado i Madrid og Gem�ldegalleri i Berlin har sikret tilsvarende v�gtige l�n til den aktuelle udstilling. Og godt begyndt er halvt fuldendt. Andre museer og private samlere har fulgt trop.

Det er bestemt ikke hver dag, at man kan f� s� fornemt et udvalg af malerier fra ren�ssancen at se p� en gang. Sofonisba - historiens glemte mirakel er kort sagt ikke til at komme uden om.

Benyt endelig lejligheden til at afl�gge Nivaagaard Malerisamling et bes�g!

Udstillingen vises frem til den 15. januar 2023.

Her ses udstillingens tre hovedv�rker. Fra venstre: �Bianca Ponzoni Anguissola�, 1557 (Gem�ldegallerie, Berlin), �Familieportr�ttet�, ca. 1559 (Nivaagaard Malerisamling) og �Skakspillet�, 1555 (National Museum in Poznan).
Belysningen i salene er d�mpet af hensyn til billedernes skr�belige karakter.

�Portr�t af en kvinde� (Moderen Bianca Ponzone) . 1557. Olie p� l�rred, 99,9 x 76 cm.
Bem�rk smykkerne. De g�r igen i familiebillederne.

Portr�tgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes s�skende Minerva og Astrubale. Omkring 1559. Olie p� l�rred, 157x122 cm. Familieportr�tter fra den tid omfattede normalt hele familien.

I dette tilf�lde er kun faderen og to b�rn afbildet: Sofonisbas s�ster Minerva og broderen Asdrubale.
S�nnen er naturligvis i forgrunden (familiens arving), mens datteren er i baggrunden beskyttet af faderen.

Selvportr�t ved staffeliet. Sofonisba maler Madonna og Jesusbarnet. 1556. Olie p� l�rred, 65,7 x 59 cm.

Det var vigtigt for at f� nye opgaver at vise, at man ogs� kunne male religi�se motiver.
Og s� understreger Sofonisba samtidig sin jomfruelige stand. Sofonisba fremst�r som oph�jet, seri�s og selvbevidst.
Hendes p�kl�dning er forholdsvis enkel sammenlignet med andre, samtidige unge kvinder p� hendes alder.

Og s� b�rer hun hverken halsk�de eller �renringe.

Selvportr�t eller portr�t af s�steren Minerva Anguissols. 1558. Olie p� l�rred, 36 x 29 cm.
S�strene lignede hinanden s� meget, at det i dag er vanskeligt at navngive de portr�tterede pr�cist.

Kunstnerens s�ster i nonnedragt, ca. 1551. Olie p� l�rred, 68,5 x 53,3 cm.

Portr�t af Isabella Clara Eugenia, ca. 1573. Olie p� l�rred, 56 x 47 cm. Besk�ret for at fremh�ve detaljer.

Infanta Catalina Micaela, ca. 1573. Olie p� l�rred, 56,2 x 47 cm. Besk�ret for at fremh�ve detaljer.

Tekst og fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
6. september 2022
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ung ukrainsk operasanger indtager Danmark

Lagt p� nettet 8/5 2022 kl. 03:08 #1678846133

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk