Privatfoto.

Det gav et sug i maven, da Simon Peter Haugaard Nielsen onsdag scrollede gennem Facebook, men pludselig måtte stoppe op.

Årsagen var et billede på Facebook-siden Gamle Århus. Her søgte en kvinde viden om to døre med malet glas, som hun og hendes mand havde købt for omkring ti år siden.

Simon Peter Haugaard Nielsen havde årevis af historier. For de to døre kunne han jo kende som dem, der hang i hans barndomshjem.

- "Hov, dem kender jeg." Det var en øjeblikkelig genkendelse, som jeg kunne mærke helt ned i maven, fortæller han.


Det var en meget taknemlig Simon Peter Haugaard Nielsen, der fik den gode nyhed fra Lillian Kristina Jacobsen. De har fredag mødtes for første gang og er blevet enige om, at han overtager dem.

- Jeg er kommet til at tænke på alle mulige minder, jeg kan huske fra dengang, så det vil være dejligt at have dem tæt på. Så kunne man gå og summe over sjove historier og stemninger med min far og mig, siger han.

Han planlægger at istandsætte træværket på dørene og så hænge dem op på væggen i sit hjem.

Efter farens død har han lavet flere til ting minde om ham og deres forbindelse - blandt andet et lille "galleri" med nogle af farens malerier.

Og nu får han altså endnu en genstand med minder om sin far.

- Jeg var meget tæt knyttet til ham. Det var en rigtig god del af mit liv, så det trækker i mig, når det er fra mit barndomshjem, fortæller han.

Opslaget på Facebook var lavet af Lillian Kristina Jacobsen, der er født og opvokset i Aarhus, og som i forbindelse med en flytning til Sønderjylland for omkring ti år siden ville have et minde om sin fødeby med sig.

Det fandt hun på et loppemarked i kælderen under et aarhusiansk plejehjem. Hun blev grebet af dørene og de markante motiver fra Aarhus og omegn.

Motiver, som hun også selv kunne relatere til.

- Min mor har arbejdet på den kendte danserestaurant Maritza, og jeg var med som lille, hvor jeg vaskede askebægere i baglokalet. Domkirken har jeg kigget på til bevidstløshed, færgerne har vi sejlet med, og min datter er døbt i Brabrand Kirke, så der er godt nok mange referencer, fortæller hun.

Så i de seneste ti år har dørene stået op ad vægge i forskellige rum i Lillian Kristina Jacobsen og hendes mands hjem. De har ifølge hende virket som et godt "dialogværktøj" og til at fortælle om hendes aarhusianske ophav.

Men længe inden parret fandt dørene på loppemarked, havde de en flere årtier lang historie i Simon Peter Haugaard Nielsens barndomshjem.

Først hang de i den frisørsalon, hans farfar fra 1950 drev på Ingerslevs Boulevard i Aarhus-kvarteret Frederiksbjerg.

De hang dengang på hver side af indgangsdøren og skjulte nogle små depotrum bagved.

Senere overtog Simon Peter Haugaard Nielsens far, Kurt, lejligheden, der ligger lige ovenpå og hørte sammen med frisørsalonen. Kurt Haugaard var maler og omdannede derfor salonen til sit private atelier, hvor han gennem mange år malede naturalistiske malerier.

Simon Peter Haugaard Nielsen voksede op i lejligheden og har utallige minder om, hvordan faren sad og malede i stueetagen.

Kurt Haugaard var ærkeaarhusianer, og hans familie plejede i spøg at sige, at man ikke kunne få ham udenfor ringgaden.

Familien nåede at have lejligheden med tilhørende salon og atelier i næsten 70 år. Selv nåede Simon Peter Haugaard Nielsen at bo der i 24 år, hvor han knyttede meget tætte bånd med sin far.


Privatfoto.

En cirka 16 år gammel Simon Peter Haugaard Nielsen ses her i starten af 1990erne med den ene af dørene i baggrunden. Foto: Privatfoto
Atelieret var udover et arbejdsrum også et samlingssted, hvor Simon Peter Haugaard Nielsen ofte kom ned.

- Jeg kan huske at komme hjem fra skole og sige hej, mens han sad med piben og malede. Der er mange dufte forbundet med atelieret. Så var der også andre kunstnere på besøg, hvor de sad og snakkede og fik en øl, mens min far malede.

Vennerne kom også med hjem, og Simon Peter Haugaard Nielsen husker livligt, hvordan han engang vågnede efter en fest med sine venner i atelieret til, at hans far havde fundet et flag med "AGF" malet ud over det. Malingen var dog gået gennem tekstilet, så bogstaverne nu også stod på gulvet. Dén hang på sønnens kappe.


Privatfoto.

Simon Peter Haugaard Nielsens far, Kurt, ses her til venstre til sin 30-års fødselsdag, der blev afholdt i atelieret. Den ene af dørene ses i baggrunden til højre. Foto: Privatfoto
- Min far spillede også musik dernede. Og jeg husker også klokken, der sagde "ding-dong," når nogen kom ind, fortæller Simon Peter Haugaard Nielsen.

Som ung mand flyttede Simon Peter Haugaard Nielsen til København, og i dag bor han som 49-årig på Amager med sin familie.

Hans far boede i lejligheden frem til sin død i 2019. I 00erne blev atelieret i stueetagen renoveret, og dørene forsvandt, men Simon Peter Haugaard Nielsen ved ikke hvorhen.

Selvom Simon Peter Haugaard Nielsen ikke længere kan besøge sin far, betyder hans fødeby fortsat meget for ham.

- Jeg er stadig meget knyttet til Aarhus, og jeg synes, det er en fantastisk by. Det vil altid være mit hjem i hjertet, og jeg kan godt gå og savne den, fortæller han.

Han var selv hurtig til at svare Lillian Kristina Jacobsen og fortælle om dørenes fortid i sin familie.

Og så tilføjede han, at han håbede, at hun og hendes mand ville tænke på ham, hvis de nogensinde ville af med dørene.


Privatfoto.

Simon Peter Haugaard Nielsens historie og forbindelse til dørene ramte Lillian Kristina Jacobsen lige i hjertet, fortæller hun.

Så meget, at de vil finde en løsning, så han og hans familie kan overtage dem.

- Vi synes, de skal retur til Simon. Jeg er selv en nostalgisk person, så hvis de virkelig giver ham et sug i maven, når han ser dem, så skal han have dem. Det er hans families historie, siger hun.

 

Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen mødte hinanden under tv-optagelser. Foto: Anthon Unger

Efter 21 år forlader kunsthandler Kasper Nielsen sit job hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner for at søge nye karrieremæssige udfordringer. 

Det skriver han i et opslag på Instagram. 

"- Det har været både spændende, sjove og udfordrende årtier, men med den retning, som virksomheden nu tager, er det det helt rigtige tidspunkt for mig at skulle videre" , skriver han og fortsætter.

"- En stor tak skal rettes til Bruun Rasmussen, de mange dygtige eksperter og i særdeleshed de mange købende og sælgende kunder, der har været med til at gøre mit arbejde så indholdsrigt og givende. Nu vil jeg holde en god og lang sommerferie, og efter denne vil jeg kaste mig ud i nye udfordringer i kunstens tjeneste med alle de potentielle muligheder, der kan åbne sig her!" 

Peter Wendelboes originale klaphat fra 1983 var et kunstværk, fremstillet i mange farver, uden flag, og havde heller ikke noget med sport at gøre.

Søndag aften skal det danske herrelandshold i fodbold i kamp med Slovenien som slutrundens første modstander.

Det betyder også, at vi skal høre ”Der er et yndigt land” før kampstart, men selvom H. E. Krøyer og Adam Oehlenshlägers gamle fædrelandshymne er fast inventar ved de danske landskampe, har det ikke altid været sådan. 

Men da det i 1950’erne blev en tradition at afspille nationalsange ved idrætsbegivenheder som for eksempel fodboldlandskampe blev det ”Kong Christian stod ved højen mast”, der blev spillet ved OL og fodboldkampe i udlandet, mens det ved hjemmekampe var ”Der er et yndigt land”.

Det betød, at det hjemlige publikum kom til at opfatte ”Der er et yndigt land” som den "rigtige" landskampshymne. 

Efterhånden som det blev mere almindeligt med både direkte tv-transmissioner og danske fans på udenlandske stadioner blev denne forskel tydelig, og med landsholdets store gennembrud i 1980’erne blev landskampe i udlandet nogle gange indledt med en kappestrid mellem danske roligans, der brølede ”Der er et yndigt land”, mens værtsnationen afspillede ”Kong Christian”, sådan som det danske udenrigsministeriums officielle instruks anbefalede dem.

Problemet opstod allerede under de første forsøg med professionel fodbold i Danmark.

Udenrigsministeriet havde udstedt en instruks om at bruge kongesangen, "Kong Christian", ved sådan et fodboldkampe.

Helge Sander var i 1986 blevet folketingsmedlem for Venstre og konsulent for herrelandsholdets vigtige sponsor, Carlsberg.

Og det var ham, der kom til at bede partifælle og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) om at ændre ambassadørinstruksen om nationalmelodien ved idrætsarrangementer.

Der kan gå en del år mellem, at ”Instruks for Udenrigstjenesten”, som dette dokument kaldes, bliver opdateret, så der gik flere år, før anbefalingen var officielt nedfældet, men i dag ser Udenrigsministeriets instruks således ud: 

”Ved ikke-militære sportsbegivenheder i udlandet afgør de sportslige specialforbund selv, hvilken nationalsang der benyttes”. Siden da har det været kutyme, at ”Der er et yndigt land” bruges som nationalmelodi ved fodboldlandskampe i stedet for ”Kong Christian”.

Teksten er skrevet af Adam Oehlenschläger ca. 1819 og udgivet 1823 under titlen "Fædrelandssang". Melodien er af Hans Ernst Krøyer, ca. 1835. 

Bruun Rasmussen afholdt tre store auktioner 10. og 11. juni.
Ældre kunst, Skagen-kunst og moderne.

Kunstnyt.dk har sat nogle sider sammen om auktionerne.

Se den venligst ved at trykke på "Læs mere".

Læs om Auktionerne her.  

Christian von Hornsleths malerier er fundet.

Til venstre ses Rune Meelsen, der er Chief Marketing Officer i Hornsleth,
bære nogle af de stjålne - og nu genfundne - Hornsleth-værker væk.

Politiet blev sendt ud efter stjålen cykel. I stedet fandt de Hornsleths stjålne kunstværker.

En række af de kunstværker, der 31. marts blev stjålet fra kunstneren Kristian von Hornsleths showroom, er blevet fundet, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.



En patrulje blev tirsdag sendt ud til en adresse i en haveforening i Københavns Sydhavnskvarter i forbindelse med en anmeldelse om en stjålet cykel. Ejeren af cyklen havde sporet den til den pågældende adresse.

»Det var dog noget mere end en stjålet cykel, der dukkede op på adressen«, skriver politiet i pressemeddelelsen.

»- Ved den efterfølgende ransagning på stedet blev der blandt andet beslaglagt flere el-ladcykler og almindelige elcykler - 11 i alt – som alle formodes stjålet, men samtidig blev der også fundet en række kunstværker, der natten til den 31. marts blev stjålet fra et københavnsk galleri«.

Kristian von Hornsleth havde egentlig mistet håbet om at se kunstværkerne igen.

»Det er superfedt. Jeg er overrasket. Jeg havde ikke regnet med noget. Ved de andre tyverier, vi har haft, er der aldrig blevet fundet en skid. Min tro på retsstaten er geninstalleret. Det er da fantastisk«, siger Kristian von Hornsleth til Ritzau.

Hornsleths assistent, Rune Meelsen, oplyser til Ritzau, at politiet tirsdag fandt 24 Hornsleth-kunstværker. 14 af dem stammer fra rambuktyveriet 31. marts og har en samlet værdi på omkring 300.000 kroner. De blev onsdag formiddag afhentet af Rune Meelsen på Station Bellahøj.

9 af de resterende 10 kunstværker, der blev fundet tirsdag, er stjålet i forbindelse med tyverier i 2023, mens der er tvivl om, hvorvidt et enkelt kunstværk tidligere er blevet solgt af Hornsleth til en kunde, fortæller Rune Meelsen. Han oplyser, at der blev stjålet mellem 20 og 30 kunstværker i forbindelse med rambuktyveriet 31. marts til en samlet værdi af omkring 870.000 kroner.

Efter tirsdagens fund håber Kristian von Hornsleth, at han kan blive genforenet med de kunstværker, der stadig ikke er dukket op til overfladen.

»Jeg begynder forsigtigt at håbe, at det måske kan lykkes at finde resten, når de nu har kunnet finde det her. Jeg er klart mere håbefuld nu. Det er godt politiarbejde«, siger Hornsleth.

To mænd på 32 og 40 år blev truffet på adressen. De blev anholdt og sigtet for groft hæleri ved at have modtaget 24 Kristian von Hornsleth-kunstværker, selv om de måtte have vidst eller formodet, at de var stjålet. Onsdag er de blevet varetægtsfængslet efter at være blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Her nægtede de sig skyldige.

Politiet leder fortsat efter flere mistænkte.  

Imponerende, at Bruun Rasmussen gang på gang kan samle så megen god moderne kunst.

Men lidt usædvanligt, at der ikke er en eneste millionvurdering.

Nærmest kommer Keiths Harings "Uden titel (Medusa)", (herover) en akvatinte trykt i 24 eksemplarer hos danske Niels Borch Jensen i 1986. 750.000-800.000 kr. er det sat til.

Det kræver sin væg med sine 128,3 x 338,7 cm.

Men ellers skorter det ikke på danske kunstnere, Jorn, Carl-Henning, Heerup, Egill Jacobsen, Ferlov, Birkemose, Tal R, Weie, Giersing, Wegener, Hornung, Kernn-Larsen, Bigum og mange flere. En træskulptur, "En mand", af Erik Thommesen er vurderet op til 400.000 kr.

Gå til Bruun Rasmussen. 

Redaktionslokalet siden februar 2024.
Anskuelighedsbillede.

Den samlede ėnmandsredaktion af kunstnyt.indirekte.dk har været ramt af svær sygdom gennem længere tid.

Det har derfor været nødvendigt at holde en lav profil med meget få opdateringer af hjemmesiden.

Men nu er énmandsredaktionen i bedring og tager fat med svage, men fornyede kræfter.

Vi er dog stadigvæk afhængig af, at vore læsere sender os tip om billedkunst, litteratur, teater, musik, opera, cirkus, arkitektur og andre kunstformer i de forskellige lokalområder.

Ring venligst 40208801, eller skriv til peter@wendelboe.dk.  

Foto: Udsnit af Michael Ancher.

10. Juni 2024 byder Bruun Rasmussen på tre store auktioner. 71 numre med alle de kendte Skagensmalere, 119 numre med ældre kunst, blandt andet J.Th. Lundbyes kendte
Kalundborg-motiv.

Sidst, men ikke mindst et stort antal tegninger sat til salg af den lukningstruede Skandinaviske Forening i Rom, som startede i 1860. Her er topnummeret en tegning af H.C. Andersen, gjort af Albert Küchler.

Læs mere om de tre auktioner.

 

21 billedhuggere fra Dansk Billedhuggersamfund (DBS) deltager i en udstilling fra 8. juni til 11. november 2024 i anledning af 100 året for Kai Nielsen.

Udstillingen, der hedder "Kai N 100" indeholder værker i alle materialler og udtryk. Der er abstrakte sten , figurative bronzer, og gips, 3D print, forkobrede værker og værker i Augmentet Reality (AR).

Det sidste er noget Gudrun Steen Andersen og Frank Fenriz laver. Gudruns værk er en plakat, hvor Kai Nielsens værk går over i hendes værk igenem AR på en smartphone.

Frank Fenriz` værk er en gen-fremstillet Kai Nielsen Gl mand samt hans bokser. Når man bruger AR effekt og peger på en person, vil cameraet filme dette som om skulpturen kommer til live.



Se, hvorledes det virker i videoen herover. Frank Fenriz holder en lille intro-tale til udstillingen, mens han "er skulpturen " . Undervejs i udstillingen vil publikum selv kunne "være Kai Nielsens skulpturer" genem et smartphone link/qr kode.

Mange af deltagerne arbejder med inspiration fra Kai N univers eller med direkte reference til en af hans skulpturer.

En deltager har fx. har lavet "Vandmoderen" som en sækkestol, som publikum kan sidde i.

Og Frank Fenriz, har foruden ovenstående video også lavet en gendigtning, der hedder "VandFaren", hvor far træder i stedet for mor, og hans mangfoldige børn kravler rundt på ham, og han er lidt træt og overvældet i rollen, men også helt anderledes i sin tilgang end mor er.



På billedet herover er skulpturen digitalt indsat i stedet for "Vandmoderen" på Glyptoteket.  

Foto: © Tim Panduro .

Huset i Rantzausgade 22A-24 på indre Nørrebro i København har taget turen fra Madam Blå og til storbyoase.

Den historie har journalisten og forfatteren Tim Panduro beskrevet i et lille hæfte, som udkom ved en reception i bygningens ølbar i går.

Bygningen er et spejl på bydelens udvikling fra rabarberkvarter til det sammensatte og levende kvarter, den nu er en del af.

Historien om Rantzausgade 22A-24 bliver oprullet i en ny udgivelse på 20 sider, skrevet af Tim Panduro og udgivet af ejeren, SN Ejendomme.

Den blev offentliggjort i går på "Bootleggers" i Rantzausgade, hvor der var reception for den lille udgivelse.

Det er historien om det spændende hus, ølbaren ligger i - fra dengang det blev bygget til produktion af Madam Blå og til i dag, hvor det rummer "egoistlejligheder" og mikrobrygget øl.


Foto: © Tim Panduro.

"- Det har været fantastisk at arbejde med historie i en grad så jeg vil kalde det en drømmeopgave, som jeg meget gerne vil have flere af. Så en stort tak til Thomas Sloth fra SN Ejendomme for at gøre det muligt", siger Tim Panduro til netavisen kunstnyt.dk.

I den lille folder kan man følge bygningen fra den blev bygget som en del af Glud & Marstrands fabrik.


Fabrikskorstenen står der endnu.
Foto: © Tim Panduro.

Fabrikken var en af mange i kvarteret, der i løbet af få år gled fra at være et gartneriområde til at være et sted, hvor fabriks- og lokomotivrøg kastede så meget skygge over nabolaget, at navnet "Den Sorte Firkant" opstod. Men det var også et sted, hvor arbejderklassen tjente de penge, der skulle skaffe brød på bordet – brød, der ofte blev ledsaget af kaffe skænket fra de Madam Blå-kander, der blev Glud & Marstrands kendetegn, fortæller Tim Panduro.


Foto: © Tim Panduro.

Da Madam Blå-fabrikken sammen med områdets øvrige industri lidt efter lidt forduftede, rykkede møbelhandler Johannes Linde ind i bygningen. Det var ham, der sammen automobilforhandler Svend Aage Hasselstrøm, kaldet "Edderkoppen", siden kom i klemme på grund af sin handel med og støtte til den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

De to var hovedmændene bag den massive sortbørshandel i Danmark under og efter besættelsen af Danmark 1940 til 45.

Siden blev bygningen hjemsted for et trykkeri, gadens første Irma-forretning, en ungdomsskole, der skulle hjælpe 1970ernes arbejdsløse unge i gang med et job og siden undervisning for indvandrere, efterhånden som befolkningssammensætningen i nabolaget ændrede sig.


Bygningens elevatorskakt. Foto: © Tim Panduro.

Bandeopgør blev udkæmpet i området sideløbende med, at den statelige bygning med den rå inderside blev ombygget til lejligheder til storbyens nye livsstil – singlelivet. I dag er Rantzausgade 22A-24 både hjemsted for private lejere og specialølbaren "Bootleggers" .

Hos sidstnævnte kan man fra fredag den 31. maj ganske gratis hente hæftet om den spændende ejendom, så længe lager haves. 

Kunstnyts gamle redaktør, Preben Juul Madsen, fandt i dag dette opslag om en os hidtil ukendt kunstner ved navn Michael Kroyer på hjemmesiden ArtPrice.com, der præsenterer sig som

"En enestående arkivsamling

Uanset om du leder efter en kunstners information og priser, et kunstværk, der tilbydes på auktion eller på vores markedsplads, eller artikler eller rapporter for at følge de seneste nyheder fra kunstmarkedet, stol på kraften i Artprice-søgemaskinen!

Søg blandt 842.400 kunstnere og 17.151.500 udsalgspriser siden 1987, inklusive 1.175.400 partier noteret i løbet af de sidste 12 måneder, fra 7.200 auktionshuse rundt om i verden.

Kunstnersammenslutningen vender tilbage til Gammelgaard.

I juni indtager kunstnersammenslutningen CORNER for andet år i træk Gammelgaard, hvor de med flere hundrede nye værker har blik for fællesskabets styrker og forandringens kraft sammen med en række gæsteudstillere.

Med interesse for, hvad nye møder på tværs af generationer kan byde på, har CORNER i år udvidet sammenslutningens udstillingsfællesskab med gæsteudstillerne Anne Mie Bak, Camilla Thorup, Freja Niemann Lundrup, Lisbeth Bank, Maria Wandel, Mathias Riis Andersen og Oscar Yran.

I løbet af 10 dage har 71 frivillige under ledelse af multimediekunstneren og blomstermanden Johnny Haugaard etableret en imponerende udstilling i Blokhus i Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus, ”Havets Stemme”.

Det er forskellige universer, der er skabt af naturens ingredienser, som tager form – man kan blandt andet se Rubjerg Knude Fyr, Krudttårnet og Den Tilsandede Kirke. I en anden af udstillingens labyrintagtige gange står en mannequindukke iført et outfit magen til det, som Dronning Mary bar i forbindelse med tronskiftet i januar.

- Der er brugt 35 kilo gæslinger, og det har taget 121 timer at lave kåben, fortæller Johnny Haugaard.

Han er opvokset i Mygdal mellem Hjørring og Tversted, men har i dag adresse i Herning, hvor han tidligere har drevet en blomsterbutik.

Med undtagelse af en enkelt mindre udstilling på Herregården Odden, er det første gang, at han slår sine kunstneriske folder i Nordjylland.

Til gengæld står han bag en række imponerende juleudstillinger i Herning, på Schackenborg Slot, Viborg m.fl. – alle er blevet til med hjælp fra hundredvis af frivillige

Nogle af de frivillige er med for første gang, mens andre har fulgt med på den kreative kunstners installationer i andre byer, senest i Viborg i forrige måned.

Nogle er med i samtlige 11 dage, der er afsat til at gøre udstillingen klar, mens andre er med i færre dage. Nogle har indkvarteret sig på det lokale vandrerhjem, mens andre har medbragt egen campingvogn eller autocamper.

Se ovenstående video, der beskriver tilblivelsen af det imponerende værk.  

"- Nej, det er ikke Eckersbergs berømte "En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl" fra 1841, skriver redantør Preben Juul Madsen på kunstbogen.dk.

Derimod af Sally Henriquis, 1815-86, som i 1861 har kopieret det på mesterlig vis. 86,8 x 63,5 cm.

Grummes Teater præsenterer en spændende ny udstilling, der giver publikum mulighed for at dykke ned i de smukke periodekostumer fra forestillingen "Augustenborgs Stemmer" før kostumerne skal i brug i juni. De seks kostumer udstilles på 1. salen i det hvide palæ, Augustiana, i Augustenborg. Det er kostumedesigner Jill Pozcaii Ibsen, der er født i Sønderborg, der har skabt de enestående designs til forestillingens karakterer.

Fra den 4. maj inviterer Grummes Teater de besøgende til en bagom-kulissen-oplevelse, hvor det er muligt at beundre de historiske kostumer. Jill Pozcaii Ibsen har med sin kreative tilgang formået at indfange både historiske detaljer og kunstneriske tanker, der harmonerer smukt med forestillingens æstetik og atmosfære.

"- At skabe kostumer til Augustenborgs Stemmer har været som at male et levende maleri, hvor hver dragt skal fortælle en historie, afspejle karakterens personlighed og samtidig være funktionel til udendørs teater. Jeg har ladet mig inspirere af de naturlige farver og stemninger omkring Augustenborg, og dette afspejles tydeligt i hver eneste detalje, lige fra Prinsesse Louises kjole til fjordens smukke blå farve," udtaler Jill Pozcaii Ibsen.

Udstillingen kan opleves på
Augustiana.dk fra 4. maj til 2. juni.

Nu er vejret for alvor ved at vende, og solen varmer os så dejligt. Det er tid til at få planlagt nogle af sommerens første aktiviteter.

Der er nu knap 5 uger til selve premieren på "Augustenborgs Stemmer" .

Derfor er det også nu du skal slå til, og få købt dine billetter til Augustenborgs Stemmer. De første forestillinger er ved at være udsolgte.

Billetter kan købes her. . 

Kasper, Jacob og Jesper i de gode, gamle dage.
Foto: © Preben Juul Madsen Madsen.

Det tynder ud i personalekredsen fra det "gamle" Bruun Rasmussen i Bredgade, efter at auktionshuset er flyttet til Lyngby, fremgår det af en pressemeddelelse, udsendt 29. april 2024.

Begrundelsen angives at være "omstrukturering".

Blandt de bærende medarbejdere i det gamle firma var Kasper Nielsen, Jakob Dupont og Jesper Bruun Rasmussen. Nu er kun Kasper Nielsen tilbage.

Men pressemeddelelsen er meget tåget formuleret.

Det hedder bl.a.:

"- Omstruktureringen er et led i bestræbelserne på at styrke den nordiske del af Bonhams’ netværk og samarbejdet mellem Bukowskis i Stockholm og Helsinki og Bruun Rasmussen i København. De tættere bånd mellem Bukowskis og Bruun Rasmussen sker i forlængelse af to års succesfuld integration af de to auktionshuse i Bonhams’ netværk og er samtidig en fortsættelse af Bonhams’ europæiske ekspansionsstrategi og digitale fokus".

Men fakta er, at Jakob Dupont er fyret, og kun Kasper Nielsen af de gamle er tilbage.

Læs hele pressemeddelelsen.  

Hos Campen Auktioner byder ejeren og de ansatte selv på varerne. Kunderne har ikke været klar over det, og det kan være i strid med loven.

Det skriver TV2 Østjylland fredag aften.

Oplysningerne dokumenteres af en tidligere ansat hos auktionshuset. Han optræder anonymt, da han har underskrevet en tavshedsklausul. Men TV2 Østjylland er bekendt med hans fulde identitet og har set dokumentation for ansættelsesforholdet.

Og nu kan TV2 Østjylland fortælle, at både auktionshusets ejer og medarbejdere byder med, når varer bliver sat til salg online.

TV2 Østjylland har set en række dokumenter over afsluttede auktioner, der ifølge den tidligere medarbejder viser, hvilke personer der har vundet en række konkrete auktioner på Campen Auktioners hjemmeside.

Af dokumenterne fremgår det, at auktionshusets ejer, Finn Campen, i flere tilfælde selv har været inde og byde. Og at varerne i de auktioner, som auktionshuset selv vinder, efterfølgende bliver "taget hjem" til nul kroner.

Ifølge den tidligere medarbejder sker det, så de samme varer kan sættes på auktion igen på et senere tidspunkt. Men den tidligere ansatte frygter, at det samtidig betyder, at kunder risikerer at betale en kunstigt forhøjet pris, hvis de ender med at vinde auktioner hos Campen, fordi kunderne ikke er klar over, at de reelt sidder og byder mod auktionshuset selv.

TV2 Østjylland har igennem uger forelagt Campen Auktioner den kritik, der bliver rejst af deres online-auktioner.

Auktionshuset bekræfter, at medarbejdere selv kan byde på varer, der sættes til salg, men afviser urent trav. De opererer, oplyser de, med en såkaldt ’hjemkøbsret’, hvor sælger kan byde på egne varer eller lade andre gøre det.

Der findes ikke særskilt lovgivning for, hvordan en online-auktion skal forløbe, men Jan Trzaskowski, der er ekspert i markedsføringsret på Copenhagen Business School, efterlyser gennemsigtighed hos Campen Auktioner.

- I markedsføringsloven er der et krav om, at forbrugerne skal have den information, der er nødvendig, for at de kan træffe en informeret beslutning. Her mangler der noget information, der gør, at det i udgangspunktet er i strid med markedsføringsloven, siger han.

Jan Trzaskowski påpeger desuden, at der kan være andre brud på markedsføringsloven ved den måde, tingene kører på hos Campen Auktioner.

- Det er købers ansvar, at man ikke byder mere, end man har lyst til. På den anden side kan man argumentere for, at man bliver fanget i en spiral, der gør, at prisen går op. Hvis den spiral er drevet af udbyderen selv, kan man sagtens argumentere for, at der er tale om en aggressiv handelspraksis, som også er ulovlig efter markedsføringsloven, siger han.

Også hos Forbrugerrådet Tænk vækker fremgangsmåden undren.

- Jeg synes, det lyder som en relativ uhæderlig handelspraksis, at man i det skjulte sidder og skævvrider priserne og gør priserne højere for dem, der skal købe de her ting, siger politisk chef hos Forbrugerrådet Tænk Uffe Rabe Krag. 

Auktionshuset DAB, ikke at forveksle med Auktionshuset i Hørshom, har sjældet billedkunst under hammeren. Men 25. april slutter en auktion med 94 numre, flere kendte, men ikke i den dyre ende.

Men ét skiller sig ud, Alechinsky`s radering og akvatint fra 1974, skriver Preben Juul Madsen.

Den er signeret med rødt og dateret i blåt. Den er nummereret: 23/63
På vævet papir
Str. (BxH): 118x210 cm.

I dag, 24 april 2024 klokken 18:40, dagen før hammerslag den 25., er der budt 36.500 kr. Inklusiv salær bliver det den nette sum af 54.000 kr.

Litografiet findes i flere størrelser, højeste pris for denne serie på 63 er 75.000 kr. fra 2021.

Se DAB (lot 53) 

9 kunstnere udfordrer hinanden, tiden og rummet i ANNABORGs fine lokaler med udstillingen "Det nøgne Menneske" på adressen Frederiksværksgade 2A i Hillerød.

De ni kunstnere er Bjørn Ignatius Øckenholt, Emil Vittrup, Grethe Tranberg, Jeff Ibbo, Line Taarnberg, Lars Christian Kræmmer, Mogens Kischinovsky, Rikke Stiig og Rithva Landler.

De er alle professionelle billedkunstnere, enten fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler eller anerkendte kunstskoler i norden, samt autodidakte med kunstnerisk fuldtidspraksis.

Udstillingen varer fra 2. maj til 9. juni 2024. Der er gratis adgang og åbent torsdag-søndag fra klokken 12 til 16. Der bliver en festlig fernisering 4. maj fra klokken 12:00 til 16:00.

Nøgenhed er en grundpræmis, vi almindeligvis prøver at dække eller fremhæve med påklædning.

Alt efter hvor vi befinder os i historien, har det været frækt hvis ikke ligefrem provokerende at smide tøjet og lufte sin nøgenhed eller pakke sig helt eller delvist ind i hør, vadmel, silke og eller andre stoffer. Vores egen pels har skullet dækkes, vises frem i stolthed eller tæmmes som bevis på, at vi står over naturen helt tilbage fra Lilith, der nægtede at arte sig til Adam, og Eva, der ragede uklar med deres far, da de fik lyst til at pynte sig.


Grethe Tranbjerg.

Nøgenhed bliver en uniform og et statement i en verden af påklædere, der langer klædninger over disken, der sidder så tæt, at vi kan se, hvad vi ikke kan se. Vi leger kispus med en puritanisme, der giver sig ud for moral, og bytter tøj med hinanden i et væk over tid og ifører os præstekjoler og
højhælede cowboystøvler, mens vi prøver at finde ud af, om det har noget med køn at gøre.

Under tøjet er vi alle sammen nøgne, hed et slogan engang og vi kan gå på udkig i kunsten og andre mediebilleder for at se, om det er fedt at være stor, eller man skal forsøge at besejre det basale og nægte sig selv både mad og lyst. Det fineste, man kan være i de fleste religioner, er ren ånd og altså uden kød, men de fleste børn ved, at det er sjovt at røre ved sig selv og hinanden, indtil man bliver indlært skamfuldhed og at frihed er utugtigt.


Jeff Ibbo.

Huset Annaborg (nyklasisistisk ejendom) opført i 1782/83 af amtsforvalter F.C Brammer - han navngav huset efter sin hustru Anna. Hillerød kunstforening har beholdt navnet og har gjort huset til Kunsthuset Annaborg.

Hillerød kommune gav Hillerød Kunstforening nøglen til Annaborg, fredag den 3. januar 2014. Kunstforeningen havde længe savnet et permanent sted til sine aktiviteter. Kunstforeningens bestyrelse besluttede i denne forbindelse, at skabe en støttekreds af frivillige, så kunsten kunne blomstre i huset. De frivillige arbejder fortsat sammen med bestyrelsen, året rundt med, at gøre Annaborg til et levende kunsthus

Se mere om udstillingen.
 

I dag ville Karen Blixen være fyldt 139 år.

I den anledning blev en 2 x 3 meter stor og tonstung skulptur af den ikoniske forfatter rejst på Skt. Annæ Plads i København, tæt ved Skuespilhuset, Amalienborg og Kgs. Nytorv.

Afsløringen blev foretaget af fire af Karen Blixens mandlige slægtninge.

Bag statuen står en privatinitiativgruppe, der i samarbejde med Københavns Kommune og med støtte fra fonde og private donorer har realiseret projektet.

Her sidder hun nu i øjenhøjde med dem, der promenerer forbi. Som et rankt eksempel på en moderne statue, der er med til at forbedre repræsentationen af kvinder i det offentlige rums kunst.



"- Hun er feminin, sidder med benene over kors, som mange kvinder ofte gør, og i højhælede sko. Og så er hun ældre. Det ser man heller ikke så tit", sagde film- og tv-producent Marie Breyen Foss, der sammen med billedkunstner Rikke Raben, står bag initiativet til statuen.

I marts 2024 udtalte kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M), at det er urimeligt, at blot 31 af 321 statuer og buster i Danmark er af kvinder.

"- Er det virkelig det spejlbillede, den næste generation skal vokse op i? Især når man tænker på, hvor mange afgørende bedrifter i samfundet, der skyldes kvinder", lød det fra ministeren.

Og så nedsatte han et udvalg, som skulle pege på de centrale kvinder i dansk historie og anbefale nye statuer.



Sankt Annæ Plads er en langstrakt gade i København med en bred midterrabat. Pladsen danner overgang mellem området ved Nyhavn og Frederiksstaden.

På Sankt Annæ Plads var der i forvejen 3 statuer - alle af mænd, JPE Hartmann, Christian X og C.F. Tietgen.

De er alle rejst få år efter deres død. Kun Karen Blixen måtte vente 62 år på sin skulptur. 

12 "kunst tårne", fordelt over hele Langelands længde, er gamle el-transformer tårne, der er omdannet til små, meget høje gallerier.

Tårnene måler måler 1,5 m x 1,5 m og har 8 m. til loftet. Hvert tårn rummer et kunstværk.

Det enkelte kunstværk er spændende at opleve bl.a. på grund af tårnets form. Den kunstoplevelse,
man kan få i kunsttårnene er således meget anderledes end den, man kan få på et traditionelt galleri eller museum.

Man bør besøge flere tårne, da der er stor forskel på, hvordan kunstnerne har brugt det usædvanlige rum. Og det er sjovt at se mange tårne i sammenhæng, da de forskellige kunstnere er meget forskellige og meget opfindsomme.

4 af tårnene får nye kunstværker hvert år i maj, så der er altid noget nyt at se.



Blandt årets nye udstillere er Frank Fenriz Jensen, der har sin skulptur "Klods Hans rider igen" med på årets udstilling i kunsttårnene.

Hans "Klods Hans" har tidligere kunnet ses på en udstilling på Dronninglund Kunstcenter i juli måned 2020.



Menneskefigurerne foran Klods Hans på udstillingen i Dronninglund er udført af Jan Agerbo.

Tårnene fungerer også godt som små stop både på Nord- og Syd-ruten, og både for cykler og biler.

De 12 kunsttårne er Danmarks længste kunstudstilling. Uanset hvilken årstid, man kommer på, kan tårnene besøges, da de er åbne hele året.

Sammenslutningen bag tårnene
opfordrer faktisk til, at man besøger dem på forskellige årstider, da der er stor forskel på
oplevelsen på en sommerdag og en dag i efteråret eller om vinteren.

Her kan du besøge de 12 kunsttårne
Kunsttårne 1 - Lohalsvej 5A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 2 - Hesselbjergvej 18A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 3 - Botofte Strandvej, 5953 Tranekær
Kunsttårne 4 - Korsebøllevej 2A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 5 - Lismosevej 6A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 6 - Pederstrupvej 16A, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 7 - Skovsbovej 22A, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 8 - Hennetvedvej 58A, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 9 - Haugbøllevej 12a, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 10 - Langøvej 6A, 5932 Humble
Kunsttårne 11 - Kinderballevej 3A, 5932 Humble
Kunsttårne 12 - Vestervej 31, 5935 Bagenkop 

I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 84 års fødselsdag bringer vi et forsøg på en oversigt over de mange malerier der er gjort af dronningen gennem de 84 år.

Der er lavet adskillige portrætter af dronning Margrethe gennem årene. Både af amatører og professionelle kunstnere.

Nogle er udført på privat initiativ og andre er bestillingsarbejder.
Dronningen ejer selv nogle af billederne, og andre kan ses på officielle udstillingssteder som Frederiksborg Slot og diverse kunstmuseer.

Men det er muligt at lave en samlet oversigt over alle de kunstnere, der har brugt hendes majestæt som motiv for deres værker
interesse og deltagelse.

Men i denne video gør vi et forsøg.

Dronningen interesserer sig jo selv meget for kunst.

Det opdagede jeg som en af de første udenfor kongehuset allerede i 1974, da jeg som censor på Charlottenborgs forårsudstilling fik lejlighed til at diskutere kunst med hendes majestæt. Dengang blev portrætkunst anset for anakronistisk og ude af trit med avantgarden.

Men Dronning Margrethe støttede fra begyndelsen nye og eksperimenterende portrætkunstnere.
Og i dag, 50 år senere, er hun blevet portrætteret af internationalt kendte kunstnere,
såsom Pietro Annigoni og Andy Warhol. Og af danske kunstnere, som Niels Drøbæk, Preben Hornung, Thomas Kluge og Michael Quium

Og andre portrætter er bestilt af fonde, foreninger og store virksomheder og hænger på deres repræsentationskontorer rundt om i verden.

Videoen herover stammer fra en serie af fødselsdagsvideoer, skabt i anledning af dronningens 80-års fødselsdag i 2020.

Den viser et lille udpluk af hendes majestæts enorme kunstneriske produktion og af de portrætter, som andre har malet af dronningen.

Men det er ikke muligt at lave en samlet oversigt over alle de kunstnere, der har brugt hendes majestæt som motiv for deres værker
interesse og deltagelse.

Peter Wendelboe,
16. april 2024.  

Den 16. april 2024 klokken 07:36 blev Hovedstadens Beredskab sendt ud til Børsen, der var antændt.

Bygningens spir faldt kl 8:32, og kort efter blev det meddelt, at maleriet Fra Københavns Børs af P.S. Krøyer, blev reddet ud af bygningen. Politiet spærrede kort efter brandens begyndelse pladsen af i det omkringliggende område.

I folkemunde fik værket titlen "Et møde i hattemagerlavet" , fordi det var en tradition at bære høj hat, når man var på Børsen.

Krøyer fik mange bestillinger på portrætter fra slutningen af 1880erne.

Opgaverne blev mere krævende med tiden som hans ry steg, "Fra Københavns Børs, et gruppeportræt" med 50 personer, var så stor en opgave at det tog flere måneder at male og det selvom han brugte mindst to fotografier, for at få perspektivet og personerne på plads, som forlæg fra professionelle fotografer.

På det ene fotografi ses lysindfaldet fra vinduerne på personerne i højre side, dette gengives også på maleriet. Desuden fik han hjælp af Ulrik Plesner til perspektivet.

Ideen til maleriet er Gustav Adolph Hagemanns, han skrev til Krøyer, om han ville lave et maleri af børsfolk i Børssalen. Han kunne starte med en skitse, som Hagemann ville give 1000,- kr. for.

Skitse skulle få børsfolk med på ideen om købe sig sig en plads på maleriet. Oprindelig var prisen for at komme med på billedet 500,- kr., men det var øjensynlig for meget, og projektet var ved lide skibbrud på grund af manglende interesse fra børsfolkenes side.

Projektet blev reddet ved en donation fra grosserer S.W. Isberg fra handelshuset J.P. Suhr & Søn med 5.000 kr., hvorefter prisen får en plads på maleriet blev justeret.

En plads i forgrunden kom til at koste 500 kr, en mellemgrundsplads 300 kr og én i baggrunden 100 kr

Maleriet indbragte Krøyer den store sum af 19.444 kr og 48 øre lidt mindre end de 20.000 kr. han var stillet i udsigt, de 20.000 kr. svarer til omtrent 1.320.000 kr. i 2018-kr.

C.F. Tietgen er den eneste, som har plads omkring sig og med ansigtet mod beskueren og placeret i det gyldne snit, pladsen er der betalt ekstra for.

Krøyer var ikke helt tilfreds med billedet. Han følte sig bundet af opgaven. Børsfolkenes indbyrdes placering var bestemt af deres pengepung uden hensyntagen til helhedsvirkningen. Børsfolkenes begejstring var heller ikke i top.

Læs mere senere i dag.

 

Peter Wickmann med vinderbilledet.
Foto: © Susi Thorup.

Tilføjelse lørdag 13. april 2024 klokken 16:45:
Vinderbilledet blandt de udstillede arbejder blevet fundet i dag klokken 15. Det er udført af Peter Wichmann.

Lørdag den 13. april kl. 14-18 og søndag den 14. april kl. 14-17 er der maleriudstilling med motiver fra Afrika i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Det er 40 malere fra AOF Egedal, Brøndby og Vestegnen samt LOF Frederikssund, der på Søren Hansens malerkurser har haft til opgave at male hver et billede, 60x80 cm, med temaet: Afrika.

Billederne viser landskaber, dyr og mennesker.

De fleste af billederne kan købes for en enhedspris af 2000 kr.

Desuden bliver der en lodtrækning om ét af de udstillede billeder.

Lodsedler kan købes for 20 kr. stykket. Lodtrækningen foregår lørdag kl. 15.

Vinderen kan frit vælge mellem de udstillede værker, med undtagelse af dem, der ikke er til salg.

Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.

En udstilling af amatørmalere er normalt ikke et emne for kunstnyt.dk.

Men når hele 40 af dem udstiller samlet efter at have fået undervisning, KUNNE det dog tænkes, at der mellem debutanterne var enkelte guldkorn.


Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.

Kunstnyt har en spion på stedet og vil i morgen bringe en lille reportage fra begivenheden.


Foto: © Susi Thorup.

Den Søren Hansen, som har undervist holdene, der udstiller i Stenløse, er ikke identisk med en anden - og mere kendt kunstner med samme navn - nemlig professor Dan Sterup Hansens søn fra Skolen for Mur- og Rumkunst på det Kongelige Danske Kunstakademi.

Men det var en evig interesse for kunst, håndværk, teater, sport, rejser og positiv omgang med familie og venner er det, der blev kendetegnende for de malerier, underviseren, Søren Hansen, maler i dag – efter en ordentlig omgang gennem alle mulige genrer og teknikker.

Han blev født 12. februar 1953 i Nyborg. Familien var en håndværkerfamilie.

"- Derfor tror jeg, det håndværksmæssige ligger solidt i mine gener," fortæller Søren Hansen selv.

"- Jeg har arbejdet som grafiker og art director i forskelleige større og mindre firmaer gennem 47 år primært i Odense. Jeg blev uddannet reklametegner i 1974. Maleriet har altid stået mig nært, jeg har tegnet og malet al den tid, jeg kan huske. Er forholdsvis selvlært bortset fra kortere læreperioder hos lokale kunstnere, familiemedlemmer og kollegaer. Jeg er i dag pensioneret, og kan nu koncentrere mig om min kunst al den tid, det behager mig.


Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.

Mit kunstneriske udtryk har manifesteret sig klarere gennem årene. Jeg er blevet en slags hverdagsskildrer. Ikke af hverdagens skyggesider, men de bløde almindelige situationer og optrin eller de hvilende miljøer, som vi alle kender, og som fortæller deres stille historie om dem, der er der, lige var der eller plejer at være der. Og i kærlighed dertil, ikke i opposition, selv om noget er på kant. Som Dan Turéls titel til en af sine monologer “Mest af alt holder jeg af hverdagen”.


Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.
 

Fredag den 12. april 2024 kl. 16 åbner udstillingen HORISONTEN i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.

Det er Lisbeth Gjørtz Fast, Aalborg, som har inviteret Dorete Bendixen og Anne Vemming med til en trippeludstilling i det berømte fyr.

Lisbeth Gjørtz Fast, Dorete Bendixen og Anne Vemming deler en dyb forbindelse til naturen, hvilket afspejles i deres kunstneriske udtryk.



Lisbeth Gjørtz Fast er kendt for sin intuitive tilgang til maleriet. Hendes billeder viser en sans for processens rytme og hảndens forløb, hvilket skaber et unikt flow uden at fokusere pả detaljerne. Hendes værker, inspireret af vinterens ro og landskabets grafiske udtryk, hylder naturens skiftende former og lys.

Lisbeth Gjørtz Fast møder med billedserien "Over Havet - Under Himlen" som hun har arbejdet med i flere år.

"- Det er jo netop i den kile, vi lever hele vores liv," siger Lisbeth Gjørtz Fast i dag til Kunstnyt kort før ferniseringen klokken 16:00.



"- For mig er det at vandre ude i naturen rigtig, rigtig vigtigt. Det giver en indre ro."



Med på udstillingen er også keramikeren Dorete Bendixen.



Dorete Bendixen udforsker naturens mangfoldighed gennem keramiske objekter, der fremstilles af lokale råmaterialer.

Hendes værker, fra små keramiske objekter til store håndbyggede Moon Jars, giver et kunstnerisk perspektiv på Danmarks og Nordens naturressourcer og geologiske historie.



Anne Vemming skaber kunst, der udtrykker skrøbelighed og dybde gennem en blanding af materialer og lag. Hendes objekter fungerer som metaforer for menneskelig sindsstemning og naturens skrøbelighed.



Ved at arbejde med forskellige materialer som papir, tekstiler, og ler, skaber hun værker, der inviterer til dialog og refleksion over naturens kompleksitet og skønhed.

Sammen udgør disse tre kunstnere en udstilling, der ikke blot præsenterer deres individuelle talent, men også udforsker naturens forskellige dimensioner gennem kunstneriske udtryk.

Som altid: Der er gratis adgang til ferniseringen og fyret.

Læs mere om udstillingen efter klokken 16:00 i dag.
 

7. april 2024 døde ejeren af Auktionshuset Ellekilde, der lå lige ved siden af Bruun Rasmussen i Bredgade, København, Svend Erik Olsen, (født 1947).

Svend Erik Olsen og hans kone Jannie From var efter Kunstnyts tidligere redaktør, Preben Juul Madsens, opfattelse ofre for et groft justitsmord, som han har skrevet en hel bog om: "Retssagen om et formodet maleri af André Derain".

Bogen kan købes i boghandlen, men har også siden 2011 gratis kunnet læses online som e-bog her på kunstnyt.dk. (Link sidst i denne artikel.)

Svend Erik Olsen og hans kone blev dømt for at have snydt en ældre dame for over 40 mio. kr. ved at have købt et Derain-maleri for 200.000 kr.

Men da Svend Erik Olsen købte det, var det af verdens førende Derain-ekspert, Michel Kellermann, erklæret falsk tre gange.

Først da Kellermanns papsøn blev interesseret i maleriet, erklærede Kellermann det for ægte.

Preben Juul Madsen betragter dommen som "svindel".

I forbindelse med retssagen politianmeldte han samtlige 9 dommere. Men det interessenede ikke politiet, som efter Preben Juul Madsens opfattelse i strid med loven svarede, at den slags ikke er noget, politiet efterforsker.

"- Hvem gør så?" spørger Preben Juul Madsen i sit forord og fortsætter:

"- Man kan altså ikke anmelde en dommer for kriminelle handlinger. Men når det er en dommer, som politianmelder nogen, så farer politiet op som en trold af en æske. Og beder man daværende justitsninister, Lars Barfoed, om at tage affære, får man det svar, at ministeren ikke kan gribe ind i den slags sager."

Preben Juul Madsen mener ikke, at der er ført bevis for, at de to dømte på købstidspunktet vidste, at maleriet senere kunne sælges for flere millioner. Og det er det - og det alene, de to er dømt for.

"- Så længe landets statsminister, justitsministeren, det samlede folketing og den samlede danske presse ikke har accepteret, at dommen over Svend Erik Olsen og Jannie From er en forbrydelse, vil jeg betragte de pågeldende som medskyldige. Man er medskyldig, når man fortier en forbrydelse, man har kendskab til," siger Preben Juul Madsen.

Han sammenligner dommen med verdens to mest kendte justitsmord, sagen om Jeanne d`Arc, som døde på
bålet i 1431, og Alfred Dreyfus-affæren om den franske officer, som den 15. oktober 1894 blev anholdt, anklaget for spionage, idømt livsvarigt fængsel og sendt til Djævleøen.

12 år skulle gå, før Dreyfus blev benådet, blandt andet takket være Emile Zolas berømte artikel i avisen L`Aurore, J`acuse (Jeg anklager), et åbent brev til præsidenten, en appel i retfærdighedens navn. Hele retssagen havde været en skueproces, med dommere og andre korrupte.

Læs bogen og døm selv. Den indeholder de originale, uforkortede tekster i domsudskrifter fra Københavns Byret og Østre Landsret.

Bestil GRATIS password til e-bogen.

Ring til Peter Wendelboe på 40208801, hvis du har glemt dit password eller ikke har fået et nyt tilsendt.  

Von Hornsleths showroom kort før tyveriet.
Foto: © Christian Tangø.

I anledning af, at Kristian von Hornsleth har haft indbrud, skriver kunstmediet "pov.international":

“- Tyve bag spektakulært kup spilder tiden: Berlingskes kunstredaktør fælder hård dom over "værdiløs kunst".

"- Kommentar: Det stærkt omtalte rambuktyveri af Kristian von Hornsleths malerier er en gåde for Berlingskes kunstredaktør. Hvem hulen gider stjæle så ringe kunst?”

Sådan starter Berlingskes “kunst”-redaktør sin klumme, der kan betegnes som tæt på en tilsvining af en mand, der hjemvendt fra Japan finder sin private samling af egne værker raseret af rambuktyve.

Helt værdiløse værker?
Dahl starter med at blande to ting sammen, som man aldrig skal blande sammen: kvaliteten af kunstværket og prisen. De to ting har intet med hinanden at gøre, som enhver kunstteoretiker ved. Prisen er sæbeboblespekulation, reguleret af udbud og efterspørgsel, og eventuelt inficeret af decideret markedsmanipulation.

Kvaliteten derimod, er underlagt så mange forskellige mulige kriterier i det post-post-moderne samfund, at man må redegøre for omkring 78 forskellige ideologiske standpunkter for at diskutere den sag.

Der kan således være mange forskellige motiver til at foretage et indbrud hos Hornsleth, spændende fra personlig smag – altså at tyvene i deres kriminelle miljø kan synes, det er “hårdt” at have Hornsleth hængende på væggen – over bestillingsarbejder fra en ukendt samler eller udenlandsk samler til rendyrket vandalisme, hvor nogen simpelthen er ude på at spolere forretningen Hornsleth.

Men måske også kunstneren Hornsleth. Måske af misundelse. Måske fordi Hornsleth har provokeret og skabt sig et navn, delvist uafhængigt af den normale etablerede kunstverden. Andre aviser spekulerer mere sobert i motiverne.

Læs hele artiklen.  

Forfatteren Peer Kaaes tredje og lige så kontroversielle bog om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej blev i går præsenteret i forbindelse med den nordjyske ord- og litteraturfestival Ordkraft, der slutter i dag efter tre dage med store begivenheder.

Læs om Peer Kaaes bog i slutningen af denne artikel.

Traditionen tro blev der uddelt priser.

Ordkraftprisen tildeles en national forfatter eller på anden måde ordkunstner, der med sit sprog har sat sig kunstneriske spor uanset virkemidler og platforme.

I år tildeles prisen og de medfølgende 10.000 kroner sangskriveren og sangeren Annika Aakjær.

"- Annika Aakjær modtager årets Ordkraftpris, for sin måde at bruge et let og legende sprog fyldt med humor til at give liv til sine sange og således også sine kunstneriske udtryk. At hun samtidig stiller skarpt på tilværelsens hverdagsproblemer og samfundsmæssige udfordringer gør kun, at pilen i endnu højere grad peger på Annika," fortæller Nicolaj Holm, der er medlem af bestyrelsen for Ordkraft og adm. direktør hos AKKC, som står bag prisen.

Ordkraft har i mange år hyldet de etablerede ordkunstnere, men for første gang i år blev endnu en pris uddelt, nemlig den nye Spirekraftpris som kommer med 5.000 kroner.


Nikolaj Holm sammen med prisvinderne Annika Aakjær og Amina Elmi. Pressefoto.

Spirekraftprisen tildeles en debuterende forfatter eller gruppe, der går nye veje - eller en etableret forfatter eller gruppe, der bruger banebrydende måder til at formidle ordet på kunstnerisk vis uanset virkemidler og platforme.

Det blev den fremadstormende forfatterdebutant, Amina Elmi, som i 2023 vandt Debutantprisen for sin første digtsamling ”Barbar – Tavshedens objekt”. Amina, som er født i Somalia og opvokset i Aalborg, tog imod prisen med glæde:

"- Det betyder enormt meget for mig at være modtager af Spirekraft-prisen, da alt kan spores tilbage til de dage, hvor jeg år efter år, kom til Ordkraft - alene, og nysgerrig på alle de forfattersamtaler der var. Jeg forstod ikke alt, og havde hellere ikke et behov for at forstå alt. Det føltes som nogle rum, hvor jeg kunne tillade mig at drømme. Og det gjorde jeg," fortæller Amina Elmi.

Endnu en bog om det udødelige dobbeltmord i 1948
Forfatteren Peer Kaae har igen skrevet en bog om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.



I et interview med Sara Boe Hansen fortalte han om bogen, og hvorfor, hans bog nr. 3 er mere sandfærdig end de to tidligere. Han gennemgik sin nye version og brugte en del tid på at forklare, hvorfor det, han havde skrevet tidligere, var usandt.

Nu er han blevet en bedre og dygtigere forfatter, mener han. Han havde ikke kunnet sove, og pludselig kunne han se sagen fra en ny vinkel.

Som svar på Sara Bro Hansens kyndige spørgsmål fremhævede han enkelte kapitler. Forfatteren afviste fortsat, at der er en forbindelse mellem denne sag og andre samtidige mordsager.

I forfatterens tidligere bog gjorde han den myrdede Vilhelm Jacobsens chefs tidligere svigersøn til morderen. Det gjorde han på grundlag af en "moderne amerikanerbil, en Ford V8 fra 1937", der efter vidneudsagn var set holdende uden for opgangen på Peter Bangs Vej 74 på mordnatten med front mod centrum.

Nu fremfører Peer Kaae en ny teori: Morderen var ikke kommet kørende udefra, men var simpelthen i opgangen i forvejen. Ifølge Peer Kaaes nye teori er det nemlig grønthandleren i stueetagen, der var morderen. Den forklaring er helt ny!

Det hele er ganske enkelt. Hustruen, Inger Jacobsen, véd noget, og derfor hun skal myrdes. Derfor bliver grønthandleren i ejendommen, nødt til også at dræbe både hende og hendes mand.



Begge bliver slået ihjel med en lampe, siger forfatteren og viser med dramatiske bevægelser med en idrætspokal i hånden, hvorledes mordene foregik.

"- Det er beviseligt, at det er ham," postulerede Peer Kaae fra scenen i Nordkraft.

"- Han emigrerede nemlig. Og dermed beviste han, at han har noget at skjule," fortæller Peer Kaae.

Han fortæller til sin søn, kort tid før han dør, at han med sine bare næver har dræbt en person.

Sagen er (endnu engang) opklaret! Og Peer Kaae har efter eget udsagn skrevet sin tredje bog om emnet så spændende, at han næsten har solgt rettighederne til en film.

Nu vil han ikke skrive bog nr. 4, men kaster sig i stedet over en uopklaret mordsag på en 13-årige pige.



På Ordkraftssidste sidste dag, lørdag, var billedkunstneren Martin Bigum på scenen hele to gange med radiojournalisten Diana Bach som moderator.

Martin Bigum har i mange år været kendt som en af Danmarks førende multimediekunstnere og deltager som fast ekspert i Danmarks Radios kunstquiz med sin store viden om Kunst og kunstnere. Han var 2015 til 2022 fast tegner og skribent for den danske version af det verdenskendte satiremagasin "MAD". Han har på det seneste debuteret som romanforfatter.

På Ordkraft sidste dag fortalte han om sin seneste bog, en fiktiv historie om en kunstner, som på sin karrieres top får arrangeret en retrospektiv udstilling.  

Den københavnske kunstner Jens Birkemose født 1943) døde i 2022 - 79 år gammel, efter længere tids sygdom.

Begge hans hustruer var på det tidspunkt afgået ved døden, og hans søn, David Birkemose (født 1971), var stort set den eneste, der besøgte ham under hans lange sygeleje.

Han var først gift med Inge Dorethe Birkemose (1963-1976), med hvem han fik sønnen David i 1971, og senere med pianisten Nanna Willum Hansen (1997-2010), som skænkede ham yderligere to børn.

Kunstnyts redaktør har gået i skole med begge hustruer og har kendt familien, lige siden de først i 70erne boede i Aalborg.

Birkemose boede i mange år i Paris. Hans seneste soloudstilling i Danmark var på Museum Jorn i Silkeborg under titlen ”Jeg er ikke færdig endnu …”

Siden har man ikke hørt meget til ham.

Men nu er 48 af hans billeder pludselig dukket op og sat til salg med vurderingspriser helt op til 75.000 kr. hos Svendborg Auktionerne ... de fleste usignerede.

Jens Birkemose regnes blandt Danmarks mest alsidige, men også provokerende kunstnere.

Gennem mere end 50 år har han udfordret det danske og internationale publikum med opsigtsvækkende værker, der er rige på poesi, sensualitet og motiver fra populærkulturen. Mens samfundet i dag dyrker det perfekte og det fejlfri, så viste Birkemose i sin kunst det ufærdige og uperfekte og bliver dermed en inspiration på tværs af generationer.

I sin stræben efter at overskride kunstens grænser forbandt Jens Birkemose grafiske teknikker, fotografi, maleri, litteratur og skulpturelle elementer. Hans ofte opulente og voldsomme billedsprog er desuden kendetegnet ved en skabertrang, der er næret af refleksioner over det underbevidste. Birkemoses kunst opererer i et spændingsfelt mellem menneskelige instinkter og det moralsk tilladte. Hans impulsive og til tider voyeuristiske billedverden låste op for undertrykte følelser og tanker – både kunstnerens, men også beskuerens.

Det har ikke i skrivende stund været muligt at kontakte Svendborg Auktionerne. Så hvordan de 48 malerier er kommet med på auktionen, vides i øjeblikket ikke.

Læs mere her på kunstnyt.dk i de kommende dage

Se auktionen.  

Hornsleths showroom i Vasbygade.

Et spektakulært tyveri af kunst i millionklassen er tilsyneladende foregået natten til lørdag hos kunstneren Kristian von Hornsleth.

Det bekræfter von Hornsleth selv på sociale medier.

Politiet er søndag formiddag til stede på Vasbygade i København, hvor et rambuktyveri har fundet sted.

Det fortæller central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen.

Tyvene har natten til søndag stjålet et stort antal kunstværker af billedkunstneren Kristian von Hornsleth. Politiet regner med, at der er stjålet for et beløb, "der nærmer sig millionklassen".

Ved tyveriet brugte tyvene en stjålet Mercedes, og politiet regner med, at de er stukket af på ladcykler.


Tyvenes bil sidder stadig fast i porten.

Se overvågningsvideoen her.

Tryk på linket og se videoen. Scroll til højre for at se flere videoer og billeder.

På en video på det sociale medie Instagram skriver Kristian von Hornsleth selv om tyveriet og beder folk, der måtte vide noget, om hjælp.

- Mange kunstværker er blevet stjålet.

- Hvis nogen ved noget, så skriv, lyder det blandt andet.

I videoen ses det, hvordan der ligger flere billeder af kunstneren på jorden foran stedet. Desuden ses det, hvordan bilen sidder fast under porten.

Politiet leder efter mindst fire tyve. Ingen er anholdt.

Tyvene har stjålet et stort antal kunstværker af Kristian von Hornsleth. Politiet regner med, at der er stjålet for et beløb, "der nærmer sig millionklassen".

På en video på det sociale medie Instagram skriver Kristian von Hornsleth selv om tyveriet og beder folk, der måtte vide noget, om hjælp.

- Mange kunstværker er blevet stjålet.

- Hvis nogen ved noget, så skriv, lyder det blandt andet.

Kristian von Hornsleth befinder sig i Japan og fik overbragt beskeden om tyveriet fra sin assistent.

- Han fortalte, at der havde været indbrud, og jeg tænkte "what?". Han sagde noget med en bil, der var braset igennem, men det kunne jeg ikke forstå, for vi har fået armeret dørene og sat kameraer, alarmer og alt mulig teknik op.

- Så talte vi sammen igen lidt senere, og jeg så billeder af en bil inde i showroomet og en smadret væg, siger han over telefonen.

Sikkerheden burde ellers være god på stedet i Vasbygade, for det er ikke mere end et halvt år siden, at kunstneren sidst havde indbrud.

Her blev vinduer ødelagt, og små billeder hevet ud. Men dørene var ikke til at få op.

Nu kalder Hornsleth det "fucking vildt", at en hel væg er skubbet ind.

- Der stod en stor træscene, som vejer flere hundrede kilo, foran væggen inde i rummet. Den har de jo så skubbet foran sig, forklarer han.

Kristian von Hornsleth vurderer foreløbigt, at der er stjålet over 20 kunstgenstande.

Det skriver Se og Hør.

Der er primært tale om malerier. Men der er også nogle glastryk, vægskulpturer samt nogle håndgraverede knive og økser.

Derudover er en række objekter, som hang på den væg, bilen bragede ind i, blevet ødelagt, fortæller Kristian von Hornsleth.

- Hvad jeg kan vurdere ud af det materiale, jeg har set, virker det til, at de har taget, hvad de kunne have i en vogn.

- Jeg tror ikke, at de kommer til at kunne sælge det, for vi kommer til at offentliggøre billeder og titler på alt, der er blevet stjålet.

Hornsleth siger, at han "helt sikkert" godt kunne finde på at udlove en dusør for oplysninger om tyveriet.

Han kalder det "helt forfærdeligt" og føler en stor afmagt, fortæller han.

- Man spørger jo sig selv: "Hvorfor?". Er der ikke noget, der er mere værdifuldt at stjæle? Juveler eller sådan noget. Det virker så overdrevet. 

Foto ©: Kristian Amby.

Det VAR ventet, at der ville komme mange gæster til åbningen og ferniseringen af den historiske udstilling på Hanstholm Fyr af de mange malerier af Arthur Kobberup og Christian Schmidt.


Foto ©: Kristian Amby.

"- Men der kom så mange, at gæsterne stod tæt i maskinhallen, og der var kø gennem forlokalet og helt ud i fyrets gård.

Omkring 140 overværede ferniseringen. Det er ny rekord til en udstilling på Det Nordatlantiske Fyr", fortæller Tove Jørgensen, koordinator og kurator på den store udstilling af indleverede malerier fra de to kunstnere.

Foto ©: Kristian Amby.

Det var noget helt særligt at opleve så mange, for hvem de to malere har betydet noget. Det var helt rørende. Ikke mindst med de taler som først Christian Schmidt og senere Kobberups datter Jeanette holdt.


Foto ©: Kristian Amby.

Livet i Hanstholm har betydet noget for begge kunstnere og deres familier. Det var tydeligt.


Foto ©: Kristian Amby.

Christian Schmidt, der nu er kunstner i København, sagde, at det var som om at “navlstrengen til Hanstholm var syet sammen igen”. Han kunne efter 25 år genkende mange ansigter, der var var blevet ældre.

Og Jeanette Kobberup var rørt over den flotte præsentation af sin fars billeder. Og hun var glad for den anerkendelse af sin fars malerier, som hun ofte hjalp ham med at få sat i ramme, udstillingen repræsenter.

Nu er udstillingen åben, og den er virkelig værd at opleve.


Foto ©: Kristian Amby.

En sideudstilling med Christian Schmidts nye værker i Vestfløjen af fyrkomplekset opnår stor interesse.  

"Eksperterne" hos det nedlagte Lauritz.com, der fortsatte under Auktionshuset.com, som har afdelinger forskellige steder i Danmark, står stadig i stor gæld til redaktør Preben Juul Madsen, som gennem 25 år trofast har vejledt dem i deres vildfarelser vedrørende billedkunst.

Men Auktionshusets "vurderingseksperter" er tilsyneladende lige så ukendte med faget, som de var, da de var ansat hos Lauritz. Af og til er deres oplysninger om kunstnerne og deres billeder rent gætværk.

Og enten mangler Auktionshuset Ole Fabers helt uundværlige opslagsværk "Danske Kunstner Signaturer", som enhver, der arbejder med kunst bør eje. Eller også har "eksperterne" i Auktionshuset ikke lært at benytte oplysningerne i det imponerende opslagsværk.

Preben Juul Madsen ynder at drille de ukyndige "vurderingseksperter" ved på kunsnyt.dk at nævne deres fejltagelser. Men han giver dem kun et hint. Aldrig de fuldstændige fakta. Dem må de selv finde ud af. Han er jo ikke ansat hos Lauritz eller Auktionshuset.

Ofte bliver de fejlagtige oplysninger stående uantastet på auktionssiden.

Men af til når "vurderingeksperterne" at få fejlen rettet, efter at have læst Preben Juul Madsens underfundige kommentarer.



Det sidste er tilfældet med dette billede. Signaturen på maleriet er ganske tydeligt og let genkendelig.
Der står, "A. Aabrink" og ikke "H. Brick"

Den dækker over en af de oftest sete og mest populære malere i danske auktionssannoncer og maleiannoncer i Den Blå Avis med videre.

Men 16. marts 2024 satte Auktionshuset i Roskilde ovenstående maleri til salg med følgende forvrøvlede katalogtekst:

Ubekendt kunstner. St Magleby, Amager. Olie på lærred. Sign. utydelig H A brink ? (ant. pseudo for SC Bjulf, normalt sign. brinck?)
38 x 39 cm.

"- Det er pinligt! Bjulf malede ikke som her, og det er heller ikke signeret HA Brink, men tydeligt et andet navn. Vi hjælper lidt igen: Se i Faber under Aa", skrev Preben Juul Madsen på sin nye hjemmeside kunstbogen.dk dagen efter.

Og det hjalp!




Hvis Auktionshusets medarbejdere havde kigget i Fabers fortrinelige bog, havde de ikke været nødt til at begynde at gisne om Bjulfs eller hans pseudonymer.

Faber har både S.C. Bjulfs pseudonym-signarur, som er "HA Brick" (ikke "Brik"), og Axel Aabrink let genkendelige signatur.

Få dage senere rettede Auktionshuset da også teksten til det korrekte:



Axel Aabrink. St Magleby, Amager. Olie på lærred.
Axel Aabrink (1887 - 1965). St Magleby, Amager. Olie på lærred. Sign. 38 x 39 (45 X 51) cm.

 

Berthe Bramsen og Simon Bang.
Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

I går, Palmesøndag 2024, blev Simon Bangs violette messehagel, som vi tidligere har omtalt under tilblivelsen, indviet i Godthaabskirken på Frederiksberg.

Fire af kirkens præster, Christina Mertz Fundrup, Martin Elvstrøm-Vieth, Charlotte Clante og provst Kirsten Jørgensen bar skiftevis kirkens nye messehagel, som er udført af brodeusen Berthe Bramsen og monteret af Selskabet for Kirkelig Kunst.

Kirketjener Ulrik Buur Mikkelsen var overalt og organisten Peter Bjerregaard fik sammen med kirkens kor vist, hvad kirkens fantastiske orgel kunne prestere. Og det var så kraftfuldt, at kirkens gæster stod op og kiggede op mod orglet og klappede i begejstring efter sidste tone.

Præsten, Christina Mertz Fundrup, som var den første, der bar den violette messehagel, holdt en stærk, rørende prædiken, hvor hun elegant fik flettet biblens fugle ind i teksten.


Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

Det var så bevægende, at Simon Bang personligt blev meget berørt over det.

"- Bevares, forfængelighed er jo ikke ukendt i den kunstneriske praksis, men når det føjes ind i en kirkelig handling - en Gudstjeneste med en velskreven prædiken-, så bliver det ophøjet til mere end ego, og dermed til en større fælles fortælling om tro, kristendom og historie og hvad vores fællesskab er bygget på," udtalte Simon Bang efter gudstjenesten.


Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

Eefterfølgende var det reception i kirkens lokaler med bobler og så videre.

Berthe Bramsen og Simon Bang fortalte om processen bag deres samarbejde, hvordan det hele startede, da Godthaabskirken forrige år iværksatte en bred konkurrence om et nyt violet messehagel.

Simon Bang takkede Godthaabskirkens messehageludvalg som bestod af Anette Bekker Kjærgård, Rithva Landler, Hans Henrik Dietz og Christina Mertz Fundrup, for at de orkestrerede projektet, og menighedsrådet som tog beslutningen, og alle dem, som næsten usynligt har arbejdet i baggrunden for at få det hele til at lykkes.


Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

Han takke også Selskabet og Kirkelig Kunst, Lizzie Damgaard, Fernanda Toft-Mendonça, Banja Rathnov og Sofie Bramsen. Og der var igen en tak Berthe Bramsen som mesterligt fik udført det meget komplekse stykke kunstbroderi.

Alle fotos er taget af Anette Bekker Kjærgård. Det er Berthe Bramsen ved siden af messehageldesigneren. 

Mandag aften kuglegraver Danmarks Radios TV økonomien omkring godset Göholm i Blekinge, som indgår i behandlingen af konkurssagen mod ægteparret Mette Rohde og Bengt Sundstrøm, som stod bag Auktionshuset Lauritz.com, der tidligere var Danmarks største af sin slags.

Auktionshuset gik konkurs sidste sommer, og det betød et tab på over 50 millioner kroner for de mange kunder.

Nu sår både medarbejdere, kuratorer og eksperter tvivl om ægteparret Mette Rohde og Bengt Sundstrøms håndtering af økonomien i virksomheden. Blandt andet på grund af godset.

Parret har i mange år holdt juleaften, sammenkomster og jagtselskaber med forskellige venner på Göhom gods, som de omtaler som "et fantastisk sted", og hvor de tilsyneladende stadig holder til.

"- Bengt og jeg blev forelsket i stedet," fortæller Mette Sundström.

Godset er forpagtet, og forpagtningen blev betalt af selskabet Lauritz.com med omkring 60.000 kr. om måneden i årene frem til konkursen sidste sommer.

Begrundelsen var, at det skulle være kursusstedet for selskabets medarbejdere. Men langt størstedelen af de 35 medarbejdere, som Danmarks Radio har har talt med, har aldrig været der. Jeg har aldrig været deroppe. Det var godt, at sagen blev taget op.

" - Jeg har været derovre to gange og undervist i kunst. Og så har jeg ikke været derovre mere. Og det er 7-8 år siden," siger en fremtrædende medarbejder til DR.

Kurator har derfor gjort krav på udgifterne, der blandt andet skal gå til de 1000-vis af Lauritz-kunder, som har mange millioner tilgode.

Kuratoren mener, at godset har fungeret som en form for fritidsbolig eller fritidshus for Mette og Bengt Sundstrøm.

Som mediet Finans tidligere har afdækket, har kurator fundet bogførte udgifter til godset på 3,2 mio. kr. betalt af Lawitz i årene op til konkursen.

Som udgangspunkt skal et selskab jo ikke afholde ejernes private udgifter. Hvis man blander økonomien sammen på denne måde, kan det betyde, at man uberettiget har taget nogle penge ud af selskabskassen.

Nu er det op til domstolene at vurdere, om Lauitz-parrets brug af godset i Sverige er problematisk. Og det er ikke usandsynligt, vurderer flere eksperter.

Jeg mener godt, at man kan så en del tvivl om, om det her faktisk har været i aktionærernes interesse, at de havde den her ejendom mere eller mindre frit til rådighed.

Når man er i en situation, hvor bestyrelsesformanden er gift med direktøren, så er det i praksis næsten umuligt at holde den private økonomi adskilt fra skabelsets økonomi.

En sådan sammenhæng har Helle Kampvi, der har været en central medarbejder i Lawitz.com i 14 år, ikke haft kendskab til.

" - Jeg har aldrig oplevet, at der var noget, der hedder privat midterpænt og Lawitz midterpænt. Det hele er smeltet sammen, siger hun til DR.

Mette og Bengt Sundstrøm har ikke ønsket at stille op til interview.
De bestrider kuratorernes krav, har fremsat en række indsigelser og udtaler sig i et skriftligt svar:

"- Aktiviteterne på Göholm har gavnet Lauritz interne organisation og den eksterne branding som lokation for kursusvirksomhed, kundeevents og marketingtiltag."

Derudover understreget de, at en direktør og en bestyrelsesformand i et børsmonteret selskab gerne må være gift.

Udsigten til, at de mange kunder, som er kommet i klemme, nogensinde får bare nogle af pengene tilbage, er meget afhængig af, hvad man får ind af store og små beløb ved salget af de indleverede effekter.

Men det står klart, at man ikke får alle sine penge tilbage.

Man frygtede i starten, at det ikke kunne blive mere end 10, 20 eller 30 procent. "- Jeg tror ikke, man skal sætte næste op, efter det bliver mere. Så det er en kedelig situation for kunderne. Det er der ikke tvivl om," siger kurator i udsendelsen.

Samtidig kan en eventuel tilbagebetaling have rigtig lange udsigter.

Se mere i dokumentaren på DR TV i aften.  

Lørdag deltog 71 personer i sæsonåbning og en rigtig fin fernisering på Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter, hvor hovedkunstneren Martin Spang Olsen medvirkede med en fin tale og mere end 60 fantastiske billeder.

Hans mor, næsten 90 årige Nulle Øigaard, deltager ligeledes på udstillingen med en lang række spændende tekstilbilleder.

Arthur Nielsen fra Fjerritslev dannede lydkulissen med skøn harmonika-musik.

Martin Spang Olsen er opvokset i en kunstnerfamilie og er søn af Ib Spang Olsen og Nulle Øigaard. Han er Multikunstner, arbejder bl.a. som musiker, filmproducent, stunt, forfatter, foredragsholder – og ikke mindst som billedkunstner.

Som bestyrelsesforperson Dorte Scheuer sagde efter åbningen: ”Overvejer man ny kunst på væggene derhjemme eller i sin virksomhed, er der virkelig noget at komme efter på denne udstilling.”



Udstillingen kan ses hele påsken og i weekenderne frem til 28. april, kun afbrudt af to gallerikoncerter med henholdsvis Pia Munch & Lili Olesen der spiller nyere klassisk musik med et twist af jazzede rytmer og new age på onsdag den 27. marts og med den palæstinensiske percussionist og fortæller Simona Abdallah onsdag den 17. april.

Se mere og hele programmet for sommerhalvårets aktiviteter.

 

Motiv fra Riisskov set mod Aarhus.
(Auktionshuset Odense)

Peter Holm. "Århus, set fra Risskov" hedder billedet herover, som er sat til salg på Auktionshuset Odense.

RETTELSE:

Artiklen fra den 22. april om dette maleri beroede på en misforståelse.
Det er redaktionen netop blevet gjort opmærksom på af vor årvågne læser, Jesper Hendze, fra Odense.

Der er faktisk TRE Peter Holm i KID:kulturarv.dk

Redaktøren af Kunstnyt.dk er altid glad for henvendelser fra læserne, hvad enten det drejer sig om nye hints eller kommentar og korrektioner til artikler. Det er helt umuligt at drive denne side uden hjælp fra det opmærksomme publikum. Tak for alle henvendelser, der måtte komme i fremtiden!

Der henvises i stedet til omtalen på Preben Juul Madsens side kunstbogen.dk

Se opslaget fra Auktionshuset Odense.  

Skuespilleren Asta Nielsen, (f. København 1881, d. Frederiksberg 1972) er stadig anset som en af stumfilmens største stjerner. Men hun var også billedkunstner.

Herover ses hendes "Opstilling med kande, tallerkensmækkere og hane". Sign. Asta Nielsen. En collage af tekstil fra skuespillerindens kostumer brugt i film og teaterforestillinger. Lysmål 52×40.

Det sjældne billedet var vurderet til mellem 8.000 og 10.000 kr, men blev solgt tirsdag d. 12. marts 2024 for 11.000 DKK. Der var 13 bud.

Se hele auktionen hos Bruun_Rasmussen.dk.  

Fredag 5. april åbner Danmarks eneste Voksmuseum - i Skulpturparken Blokhus.

Skulpturparken Blokhus præsenterer i 2024 en stribe af nye tiltag, udstillinger og events.

Foruden nyheden om Genbrugsfestival med skulpturer af genbrugsmaterialer, som åbner om i påsken, præsenterer indehaver John Andersen nu også en Danmarksnyhed.

"– Vi åbner simpelthen Europas første og største mobile voksmuseum 5. april. Det er en kæmpe nyhed, og vi er stolte over at være blevet udvalgt som destination for udstillingen – hvorfor det også er Danmarks eneste voksmuseum," udtaler John Andersen.

I parkens 2 Arkadebygninger kan gæsterne opleve et væld af verdenskendte film-, tv- og sportsstjerner i Europas første og største - og Danmarks eneste mobile voksmuseum.

Her vil man kunne se voksfigurer af blandt andet David Beckham, Messi, Brad Pitt, Sylvester Stallone, Marilyn Monroe, Katy Perry, Harry Potter – og mange, mange flere.

Nyheden kommer kun få dage efter at parken præsenterede en anden nyhed.



Skulpturparken Blokhus holder desuden Genbrugsfestival 23. marts – 31. marts. Gæsterne kan opleve en hest i galop, en makrel på paller, en kæmpe skulptur designet af Iben Soffy fra UPCYCL STUDIO i samarbejde med Råt&Godt - og meget mere.

Publikum vil kunne opleve værker og kunst med noget på hjertet, der alle er lavet med genbrugsmaterialer i påsken 23. marts 31. marts.

Mere end 11 imponerende store værker udstilles i Cirkelhaven – nogle i træ og gamle fliser, andre i jern og metal og endda nogle lavet af gamle hestesko.

Dertil kommer der en stor skulptur på "stor scene”, der hedder: ”Alt det der er”. Den er lavet af træ fra en udstilling på Kunsten, upcyclede materialer og molefender fra en havn. Det er kunstneren Iben Soffy fra UPCYCL STUDIO i samarbejde med Råt&Godt, der står bag.

Festivalen byder også på andre store navne indenfor feltet; Mikkel Munk Iversen & Christian Steen Møller som bl.a. udstiller ”En hest i galop” skabt af genbrugstræ.

"Hest i galop" kommer til salg til kr. 40.000 på festivalen, og man kan få 50% i rabat, hvis man afbrænder skulpturen indenfor tolv måneder, og det skal indgå i en købsaftale, hvor vi ønsker billede/videodokumentation fra køber, fortæller Mikkel Munk Iversen & Christian Steen Møller.

Foruden den flotte hest, kommer de to kunstnere også med en makrel på paller. Helt ekstraordinært kan publikum den 23. marts komme med helt ind i genbrugs-kunst-maskinrummet backstage - og se, når Makrellen "viser sig".

"- Vi afholder en stor konkurrence, hvor bedste genbrugsskulptur præmieres med 10.000 kr.

"- Derudover har vi en flot særudstilling af Uffe og Kirsten Gitz-Johansens samling af træskærerarbejde i Arkaden – som understøttes af en helt unik kunstudstilling med mere end 9 forskellige skrot- & genbrugskunstnere der udstiller genbrugskunst, genbrugsmøbler og kunst", fortæller indehaver John Andersen.

Gæsterne kan også opleve en særudstilling med Eva Tor Hansen i Kunstbutikken, og så kan gæsterne naturligvis også se Skulpturparken i sin rå form – og parkens mange andre smukke skulpturer.

Festivalen indvies 23. marts fra kl. 11.00. Dunkelfolket dunkler med improvisatorisk masketeater.

"- Kom helt tæt på - og alligevel helt langt væk fra det dunklende Måske teater, inden I bevæger jer over i Arkaden fra kl. 13.30. Her går Glamour Guys nemlig på ”scenen”.

Intet er overladt til tilfældighederne, når Nordjyllands mest glamourøse par holder “Glamour På Genbrug”.

Jonas Jensen, blomsterdesigner & Thomas Dyg, møbelpolstrer, forvandler gamle sager & genbrug til glitrende guldværker, forklarer John Andersen.

”Budskabsbaren” kan opleves frem til kl.15.00.

"- Mennesker & materialer fortjener en chance til" er overskriften, når Råt&Godt fortæller om, hvordan man både kombinerer og optimerer mennesket og materielle ressourcer.

"- Der er fokus på kunst, brugskunst, interiør, møbler og meget andet" slutter John Andersen.  

En vase af Axel Salto er solgt hos Bruun Rasmussen for 2,1 mio. kr.
Det er hidtil højeste pris i Danmark.

Rekorden er 2,7 mio. kr. for en anden vase solgt i 2012
hos Phillips i London.

Det drejer sig om denne vase:

"Den Tingene iboende Kraft" (The Inherent Power of Things). A stoneware sculpture. Decorated with Sung glaze with blue elements. H. 53 cm.

"Den Tingene iboende Kraft" (The Inherent Power of Things). A rarely offered stoneware sculpture modelled with three conical "tubes" rising from a cylindrical base modelled in budded style. Decorated with Sung glaze with blue elements. Signed Salto, 21375. Royal Copenhagen. Made 1958. Designed 1956. H. 53 cm. Diam. 24 cm.

Se salget.  

Trine Søndergaard (f. Grenå 1972). ”Hovedtøj #4”, 2019. Usign. Ed. 3/5 + 2 AP. Archival pigment print. Lysmål 58,5×58,5.
NB: Addition: A certificate signed by the artist is enclosed.

Ikke al kunst koster millioner.
Trine Søndergaard spillede herover fik hammerslag på 30.000 på Bruun Rasmussens auktion over moderne
5. marts 2024.

Der blev solgt 128 numre ud af 176. Vurdering af solgte 12.020.000 kr., hammerslag 13.242.0000 kr

Se Preben Juul Madsens grundige omtale.  

I dag er det 75 år siden, den store danske satiriker, humorist, tegner forfatter, filmmager, skuespiller og surealist, Robert Storm Petersen, døde.

Forfatteren, tegneren, maleren, skuespilleren, surrealisten Robert Storm Pedersen ville i år være fyldt 142 år, hvis ikke han var død netop i dag for 75 år siden.
Den dansker, der har lagt tegnebræt og idéer til de fleste opfindelser, er nok tegneren, maleren, skuespilleren og surrealisten Robert Storm Pedersen, der i årene 1909-1942 lægede hele verden med en lang række besynderlige såkaldte opfindelser.

En Storm P. opfindelse er en kultur, der er blevet tengoveret i løbet af årene. som med en indviklet mekanik løser en sår og enkelt opgave på en sår og upraktisk måde.
Jo mere ubetydeligt problemet er, des mere kompliceret er apparatets udstyr og indretning. En Storm P opfindelse er ligefrem blevet et begreb i det danske sprog.
Når man skal betegne en fantasifuld og kompliceret teknisk konstruktion, taler man om en Storm P opfindelse.
Storm P skabte opfindelserne som sort-hvide tegninger i første halvdel af 1900-tallet.
Og i 2001 skabte filmmanden Jørgen Vestergaard 10 små animerede dukkefilm baseret på Robert Storm Petersens originale tegninger.
Et eksempel vises her i en slidt VHS-kopi, men en moderne digital udgave med engelsksproget undertekster kan købes på Storm P-museet på Frederiksberg.

Animationerne følger nøje Storm Petersens sort-hvide tegninger.

Storm P. var en person,
der om nogen kom til at tegne dansk humor og selvforståelse i det 20. århundrede. I sine talrige daglige striber skildrede han livet på en måde, som gjorde ham til en betydningsfuld del af dansk identitet og kulturarv. Mens vi her i Danmark taler om en Storm P. -maskine, når vi refererer til en såre indviklet maskine til løsning af en såre simpel opgave, så taler amerikanerne om en Rube Goldberg-maskine.

Rube Goldberg og Robert Storm-Petersen opfandt deres urimelige maskiner stort set samtidig på hver sin side af Atlanterhavet. Men de kendte ikke hinanden.

Storm-P. var utrolig produktiv. Han fungerede som bladtegner for talrige danske blade og aviser, foruden norske X-Lex og svenske Vekkojournalen, samt Søndagsnissen.

Som maler var han tydeligt påvirket af navne som Edvard Munch og Toulouse-Lautrec, men ofte med sit eget naivistiske touch.

Siden var han især inspireret af Paul Klee og Kandinsky. Han lavede nogle af Danmarks første animerede tegnefilm.

Og som forfatter skrev han mange noveller og fortællinger, ofte parodier på krimier, melodramaer, små snapshots fra det københavnske lavere og middelklasse miljø,
absurde og surrealistiske fortællinger, eller især monologer lagt i munden på bumser, kunstnere osv.

En særlig slags fortællinger var de monologer, der blev lagt i munden på hans egen hund, "Vor vendtæ Grog" fra 1926 til 1935, hvori han lod hunden reflektere over livet, døden og dagligdagen, nogen gange med et let strejf af tristhed og medlidenhed i humoren.

I det hele taget tog Storm P. vel ikke altid sin kunstnerrolle lige højtideligt, selvom hans forhold til maleriet som kunstform nok har været modsætningsfuldt, og i øvrigt ændrede sig en hel del i årenes løb.

Hvis han i en fart ville have nogle billeder gjort klar til en udstilling, greb han efter den ramme, som i øjeblikket var ved hånden, skar så billedet til, så det passede, uden at tage mål og størrelsesforhold højtidligt.

Det var i hvert fald ikke billedets kant, det kom an på, eller noget andet absolut mål i konstruktionen, som resten på en eller anden måde måtte ses ud fra.



Storm P. "Linedans. Fra vugge til grav" (1945). Orig. format 24,1 x 32,1 cm. Fra: Jens Bing "Maleren Storm P.”

Udgangspunktet var billedets motiv,
dets fortælling, og så måtte resten i øvrigt vokse ud af den, fylde fladen ud, mere eller mindre, mættes med farver, også mere eller mindre, for ofte skinner bundfarven klart igennem, som om han slet ikke gad dække den ordentligt.

Men er det hele blot et spil af tilfældigheder? Nej, det er det tilsyneladende ikke ...



Vi kan prøve at lægge det gyldne snits princips linjer ind i billedet "Linedans fra Vugge til Grav" fra 1945.

Det gyldne snit er et princip,
som Euklid beskrev allerede 300 år før vores tidsregning. Når man opdeler en linje i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke,
er lig med forholdet mellem hele linjestykket, og det største stykke, så opnår man en vis form for harmoni, som Leonardo da Vinci kaldte det guddommelig.

I Storm Ps billede forsøger en klovn at holde balancen på livets vej mellem vugge og grav. Billedet er bygget op som den klassiske trekant,
men trekantens spidser ligger uden for billedrammen. Storm P. var mere optaget af indholdet end af formen.
 

Et maleri, malet af af Hendes Majestæt Dronning Margrethe blev tirsdag aften solgt hos auktionshuset Bruun Rasmussen for 160.000 kroner.

Det er næsten det dobbelte af vurderingen

Vurderingen lød oprindeligt på mellem 75.000 og 100.000 kroner, men hammerslaget landende noget over.

Maleriet er fra 1988, hvor dronningen forærede det til sin daværende hofmarskal, Hans Sølvhøj. Siden har det været i Hans Sølvhøjs families varetægt.

Det er familien, der tirsdag aften har haft maleriet på auktion.

Ifølge Niels Boe-Haugaard, afdelingsleder for moderne kunst hos Bruun Rasmussen, er det svært at vurdere dronningens værker, da man kun ser dem sjældent på auktion.

- Det har været et ventet nummer, som der har været stor opmærksomhed omkring. Hammerslaget er også indenfor det udfaldsrum, som vi havde håbet, siger han til TV 2.

Tilbage i 2021 havde auktionshuset også et maleri af dronningen til salg. Det var et lidt større maleri og blev solgt for 230.000 kroner.

Boe-Haugaard fortæller, at Bruun Rasmussen har solgt en håndfuld af majestætens værker gennem tiden. Alle har de været populære, og det gælder også for det nuværende maleri.

Budrunden startede på 45.000 kroner, men mange både i salen, på telefonen og via Bruun Rasmussens livesystem kom hurtig ind i kampen, og det fik prisen til at stige.

Ifølge Niels Boe-Haugaard er det især dronningens person, som trækker niveauet op.

- Maleriet her er båret af en enormt stor kendskabsgrad. Der er heller ingen tvivl om, at den kæmpe respekt, som dronningen nyder, også influerer på efterspørgsel og pris, siger han.

Dronning Margrethe kan man som kunstner ikke putte i en specifik kasse, siger Niels Bo Haugaard.

Hendes kunstneriske fortid rummer både bogillustration, kostumer, broderier og malerier.

Det solgte maleri kalder vurderingseksperten dog for et meget personligt billede og en del af dronningens udvikling.

- Det er et abstrakt billede, som gengiver lys. Det har også modsætninger i sig – noget varmt og noget koldt. Måske det er et bjerglandskab, siger Niels Boe-Haugaard.

Hvor mange af dronningens værker, der findes rundt omkring i stuerne i Danmark, tør den erfarne vurderingsekspert ikke spå om.

Ligesom han heller ikke vil sige noget om, hvem køberne til det solgte maleri er.

 

Rita Kernn-Larsen blev aftenens højdespringer på Bruun Rasmussen auktion 919 den 4. marts 2024.

Se Preben Juul Madsens omtale.  

Søndag gik TV2s serie Badehotellet i gang igen med tiende og sidste sæson, og mandagens anmeldelser er som ventet meget forskellige.

Mest negativ er - også som ventet - René Fredensborgs anmeldelse i Ekstra Bladet, hvor han skriver:

"- Man bliver igen mindet om "Matador" , bare som dilettantteater i det ulidelige lystspil, der nu endelig lukker og slukker med en umiddelbart slap sæson ti.

Mirakuløst nok har næsten to millioner danskere med dårlig smag tjekket ind på "Badehotellet" episode efter episode."

René Fredensborg indrømmer, at han kun har set serien "sporadisk uden at forstå den svimlende begejstring," og han har da ikke engang formået at sætte korrekte navne på de to nye stuepiger.

Men ifølge samme anmelder er der dog 2 millioner danskere, der følger med i serien.

Andre avisers anmeldere er mere differentierende i deres udtalelser. Men flere påpeger, at afsnit 1 i sæson 10 var mere rodet end godt er, og at det var for meget at præsentere hele fire nye personer i serien på én gang.

Men der er almindelig enighed om at den nye figur, dansk-amerikaneren Seerup (Olaf Johannesen) gør en god figur, og det er en sympatisk detalje, at han plausibelt skifter mellem de amerikanske fraser og en overbevisende lokal dialekt.

I det hele taget fungerer Seerup - i dette første afsnit af den afgjort sidste sæson af “Badehotellet” - som en fin modpol til Madsens sædvanlige brugtvognshandler-fremtoning.

Seerups afdæmpede vendelbo-attitude uden de store armbevægelser og hans sprog med en blanding af danske, nordjyske og amerikanske udtryk virker overbevisende.

Desuden formår han at gøre den spontane recitation af H.C. Andersens “I Danmark er jeg født” ægte rørende - noget, der forventeligt preller af på Madsen, der igen for blod på tanden ved udsigten til at kunne tjene enorme summer ved at bygge i USA.

Men er der ikke noget forkert i at serien anvender Jeppe Aakjærs jyske gendigtning af Robert Burns skotske forlæg til “Skuld gammel venskab rejn forgo” på opfordring af den amerikanske gæst?

Seerup præsenterer det som en sang, der handler om venskab mellem dem, der tog afsted, og dem, der blev tilbage. Men den version, Seerup kender, må åbenlyst være den skotske digter Robert Burns’ oprindelige “Auld lang syne” fra 1700-tallet. Aakjærs gendigtning er først skrevet i 1920’erne - mindst 10 år efter, at Seerup angiveligt drog til USA. Så den kan han jo næppe have hørt før.

Også mødet mellem Amanda og faderen til hendes barn, den tyske soldat Uwe, som er spærret inde i flygtningelejren ved Grove, syd for Karup - med Morten som lejrkommandant - virker ret usandsynligt. Det var i 1946 strengt forbudt at fraternisere med de tyske flygtninge, der opholdt sig i lejre rundt omkring i Danmark.

Og så forstår jeg ikke, hvorledes man på Andersens Badehotel, som skulle ligge et par kilometer syd for Skagen, muligvis ved østkysten, både kan se solopgang og solnedgang.

Men under alle omstændigheder er det hyggeligt at være tilbage. Selv med bevidstheden om, at det lige om lidt - om otte uger - er endegyldigt forbi.

Peter Wendelboe,
Blokhus, 4. marts 2024.  

Danmark er et godt kammermusik-land. Der findes mængder af kammerensembler. Mange med årtier på bagen. Men flere af dem er dannet af yngre musikere, og hvad mere er: mange af de yngre musikere dedikerer deres virke til samtidsmusikken.

Derfor er der også mange forskellige formationer i landskabet - det er ikke strygekvartetter det hele.

Nightingales er en strygekvartet i den bedre ende. Det fulde navn er da også Nightingale String Quartet, og de fire musikere har spillet sammen siden 2007. De havde alle den legendariske violinist Tim Frederiksen som lærer på konservatoriet, og han ikke blot animerede eleverne til at spille kammermusik, men har siden fungeret som mentor for kvartetten.

De fire piger har spillet i Europa, Kina, Rusland, USA og Brasilien, indspillet plader og modtaget priser. Ganske fortjent.

En af Nightingales bedrifter er deres bidrag til genopdagelsen af den miskendte komponist Rued Langgaard (1893-1952). Koncerten lørdag den 24. februar 2024 i Musikkens Hus i Aalborg begyndte da også med Langgaards variationer over salmen "Mig hjertelig nu længes" fra 1914.

Den er, som det meste fra Langgaards pen senromantisk inspireret, måske ikke det mest spændende fra hans hånd, men en smuk og fin optakt til det øvrige program.

I første del mere dansk - nu ny musik, Thomas Agerfeldt Olesens tredje strygekvartet "Seven Angels" fra 1997. Agerfeldt (f. 1969) er en af sin generations mest markante komponister med en stor produktion bag sig.

Med tydelig inspiration fra polsk 60er-modernisme er musikken på samme tid lyrisk og stringent, særdeles velskrevet. (Agerfeldt er selv cellist) og lyttervenlig.

Slutteligt en klassiker, Robert Schumanns 3. strygekvartet. Tre værker, der i udpræget grad klæder hinanden, og da også var nøje udvalgt af Agerfeldt (som introducerede musikken) i samarbejde med kvartetten.

Nightingales styrke er de fire musikeres imponerende samspils-talenter ledsaget af stor musikalitet. Man har sjældent hørt et ensemble, der i den grad formår at smelte sammen, så det næsten bliver til ét instrument. Det er som om hver eneste personlighed afspejles i hele ensemblet og omvendt.

Det skaber en inciterende intimitet, en spændstig, koncentreret atmosfære og en betagende skønhed. Sidst Nightingale gæstede Aalborg var i 2012. Der behøver ikke gå tolv år igen.

Foto: fra kvartettens hjemmeside, Julia Severinsen.

Evanthore Vestergaard,
Kulturen.nu
24. februar 2024.  

Foreningen Kongelig Mayestaits Acteurs fejrer 100-års jubilæum med årets studenterrevy på Teater Plays lille sal på Amager.

14. januar 2024 var i øvrigt en særlig dato for studenterrevyen. Det var nemlig på den dato i 1924, at daværende kong Christian X gav studenterskuespillerne på Københavns Universitet lov til at kalde sig "Kongelig Mayestaits Acteurs" – og så var det jo også dagen, da vores nye konge, Frederik
X, kunne sætte sig på tronen.

Frem til 24. marts opførerer "Kongelig Mayestaits Acteurs" vanen tro fra scenen i Teater Plays lille, meget beskedne, sal på Amager årets jubilerende Studenterrevy.

Den starter meget vittigt med, at Christian X taler til os fra et maleri på bagscenen, og blandt andet beder os slukke mobiltelefonerne. Den besked er efterhånden blevet en helt særlig disciplin at formidle på munter vis i revyerne, men sjældent sjovere end her.

Studenterrevyerne har i perioder været endog særdeles banebrydende og senere ganske store navne har trådt scenen for første gang i Studenterrevyerne.

Tænk bare på Jacob Morild, Pernille Schrøder, Gunvor Reynberg, Jan Gintberg, brødrene Adam og James Price, Peter Oliver Hansen og Morten Wedendahl, for slet ikke at tale om Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Jesper Jensen, der med deres ”Gris på Gaflen”-revy fra 1962 skrev sig grundigt ind i dansk revyhistorie.

Se Morten Buchhøjs anmeldelse.  

Kvindelige malere
føres "voldsomt" frem netop i år.

Museer, auktionshuse og forlag nærmest snubler over hinanden for at indhente den gennem tiderne store forskel på "markedsføring" af mandlige og kindelige malere.

Senest Sine Kroghs fine bog om Jerichau Baumann.

Se Preben Juul Madsens omtale.  

Kurt Westergaards originale tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005, blev fredag solgt for 445.000 euro, svarende til mere end 3.300.000 danske kroner.

Læs i slutningen af denne artikel, hvorfor hele den såkaldte Muhammed-krise var én stor misforståelse.

Ingen samtidige satiretegninger er blevet solgt til så høj en pris.

"- Men det er også fordi, den er et kulturhistorisk klenodie. Den indgår i en kæmpestor international historie. Det er en af de mest kendte og omtalte satiretegninger i vor tid", siger Dennis Meyhoff Brink, der er satireforsker ved Københavns Universitet og Frederiksberg Museum.

På auktionshuset står en én til én kopi af den originale tegning, der blev bragt i Jyllands-Posten. Den originale tegning - som er den, der er blevet solgt - befinder sig i en bankboks i Hamborg. (© KW Icons)

Siden tegningen blev bragt i Jyllands-Posten, har der både været attentatforsøg, terrorplaner og konkrete angreb i både Danmark og resten af verden, som kan forbindes med tegningen og de elleve andre Muhammed-tegninger, som blev bragt i avisen.

Kurt Westergaard selv blev også udsat for et drabsforsøg i 2010 på grund af tegningen.

Og netop historien bag har ifølge Dennis Meyhoff Brink været med til at drive prisen så højt op.

Muhammed-tegningerne var årsagen til en diplomatisk krise i Danmark i begyndelsen af 2006, forårsaget af 12 satiriske bladtegninger, som Morgenavisen Jyllands-Posten havde bestilt hos 12 forskellige tegnere.

Anledningen var angiveligt, at flere unavngivne danske illustratorer ikke havde turdet risikere at tegne billeder af den muslimske profet Muhammed til en planlagt børnebog om islam. I islam hersker et forbud mod at afbilde Allah og hans profet, Muhammed.

Men der var i virkeligheden intet i de 12 tegninger, der pegede hen mod PROFETEN Muhammd. De kunne lige så godt forestille en række skoledrenge og andre personer iført arabisk beklædning. Profeten Muhammed har som bekendt aldrig haft en bombe i turbanen. Det hele var en storm i et glas vand.

Krisen tog da også først fart, da den unge og uerfarne imam Ahmed Akkari fra Aalborg rejste Østen rundt med en række FALSKE tegninger, som han angav hånede profeten. Et af billederne var for eksempel hentet fra en traditionel fransk grisefest, hvor deltagerne var klædt ud som grise. Den havde intet med Muhammed at gøre - og var ikke dansk.

Ahmed Akkari har senere fortrudt sin handling.

Akkari er født i Libanon i 1978 og kom med sin familie til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i Tripoli blev bombet. Familien vendte efter eget valg tilbage til Libanon i 1991.

Året efter ønskede familien imidlertid at vende tilbage til Danmark, hvilket dog ikke umiddelbart var muligt. Først efter at Ahmed Akkari havde været i medierne, fik familien humanitær asyl. Akkari erindrede hjemmet som nærmest antireligiøst, der ikke var interesseret i, at han skulle komme i kontakt med de traditionelle indvandrermiljøer, men at han i stedet skulle lære dansk så hurtigt som muligt og gå til fodbold. Og sådan husker hans lærere ham også.

Ahmed Akkari blev senere uddannet som lærer fra Aarhus Seminarium. Han var indtil 2000 ansat på Lykkeskolen i Aarhus. 

Foto: © Hans Wendelboe Bøcher.

Da Lisa Ekdahl nærmede sig klimaks ved premieren på sin jubilæumsturné, »Vem Vet Vintage Tour«, i DR Koncerthuset, brød Berlingskes anmelder ud i primale jubelskrig.

Også redaktøren af Kunstnyts søn og svigerdatter, der var taget helt fra det nordlige Nordjylland til København for at overvære koncerten, var overvældede og begejstrede.

Lisa Ekdahl og hendes band ramte et noget nær himmelsk niveau, da den svenske artist mandag aften havde premiere på »Vem Vet Vintage Tour«. 

Foto: © Nicolas Cosedis.

I denne weekend holder den flyvende fotograf Nicolas Cosedis udstilling med sine bedste værker af København og Danmark fra oven fotograferet fra fly og helikoptere.

Udstillingen vil desuden være premieren på hans nye fotoserie "SUCCESSION" fra tronskiftet og Christiansborg Slotsplads, ligeledes med spændende luftfotos af menneskemængden i gaderne.

Nicolas Cosedis er blevet et fotofænomen. Svævende over byen i et lille passagerfly fanger han København fra fuglens perspektiv, og har blandt andet udgivet en fotobog, der indeholder alle byens tage og unikke arkitektur.

Foto: © Nicolas Cosedis.

Herover er det Kartoffelrækkerne i København.

Mange kender ham sikkert fra fotobogen ’Byen fra Skyen’ fra 2021, der udkom på baggrund af flere års succes som galleriejer i Indre By i København. Og på Instagram er han en af Danmarks mest populære fotografer med over 115.000 følgere, der ved hvert eneste bidrag deler, liker og kommenterer deres begejstring over hans billeder.

Foto: © Nicolas Cosedis.

Her er Nicolas Cosedis’ luftfoto af København ved vintertide.

Han voksede op i 1980’erne i Københavns Lufthavns baghave, Dragør, og mange af forældrenes venner arbejdede i eller omkring lufthavnen. Interessen for luftfart var dermed tidligt grundlagt. Derudover rejste familien Cosedis ofte til USA flere måneder ad gangen, og her var der rig adgang til fritidsflyvning og himmelflugt.

”- Vi havde altid base i enten Los Angeles, San Francisco eller Arizona, og der var der nogle meget store åbne vidder. Der kan jo godt være 100 kilometer til hver side uden en eneste by imellem," fortæller han til kunstnyt.dk og fortsætter:

" - På grund af USA’s militære historie har man en ren overflod af gamle flyvemaskiner. Og når maskinerne er produceret i USA, så kostede det jo ikke noget at fragte dem. Det gjorde det meget billigt at købe eller leje fly, og så er der masser af muligheder for at lave nogle sjove ting med gamle flyvemaskiner.”

Udstillingen kan ses her:
Cosedis Showroom
Nørre Farimagsgade 67
1364 København K

Lørdag den 2. marts og søndag den 3. marts 2024 kl. 12:00 - 16:00.

Der er gratis adgang.

Besøg også Nicolas Cosedis’ egen hjemmeside

Welovecph.com 

Intenst depressionsteater på Bådteatret rammer som en knytnæve i solar plexus.

Anmelderen Morten Buckhøj giver stykket fem stjerner.
* * * * *

Hvordan beskriver man et indre i oprør? Et sind i nedbrydning?

På Bådteatret i København har man en lang tradition for at arbejde med dukke- og animationsteater, og her kommer det virkelig til sin ret. For kvindens indre ’dæmoner’ materialiserer sig for os på scenen som uhyggelige dukker, den ene så afgjort i slægtskab med de sfæriske ’dementorer’ fra Harry Potter, den anden en skrigende knokkelmand.

Dukkerne føres og spilles af Yulia Lystbæk og Jens Gotthelf, som begge også bidrager fortræffeligt som ’hjernelæger’ og som henholdsvis kvindens berøringsangste far og hendes kæreste, som har så svært ved
at tackle hendes mentale kollaps

Se Morten Buchhøjs anmeldelse.  

Undertegnede digitale kreatør er den "unge" mand, som Kunstnyts grundlægger og tidligere redaktør, Preben Juul Madsen, henvendte sig til, da han for nøjagtig ét år siden ønskede at træde tilbage efter 25 år på posten.

I det år, der er gået, har jeg forsøgt at udvikle platformen til - foruden mediets oprindelige hovedemne, billedkunsten -, også at omfatte andre kunstformer, og desuden at skabe et nyt look med ærbødig hensyntagen til Preben Juul Madsens mangeårige virke.

I det forløbene år har platformen løbende undergået en række visuelle ændringer, alle med det formål at gøre nyhederne mere tilgængelige for publikum.

Det er langt fra sikkert, at den udgave, der nu præsenteres fra og med i dag, er den endelige, for jeg modtager stadig gode forslag fra læserne.

Det var mit mål at give siden en mere tidssvarende fremtoning og bygge den op efter de nye principper, der gør siden responsiv, så den tager form efter den størrelse, som computerskærm, tablet eller mobiltelefon nu engang har, en ny teknik, som vandt indpas på internettet i 2014.

Det betyder, at indholdet vises i flere spalter på en computer, færre spalter på en tablet og kun i én spalte på en mobiltelefon. Det ærede publikum, der anvender mobiltelefon, bedes derfor scrolle ned for at finde indholdet af spalte 2 og 3.

Jeg har forsøgt at tage hensyn til alle de velmenende og positive forslag, som det ærede publikum har tilsendt mig i de forløbne 12 måneder.

Alle artikler - både fra Preben Juul Madsens 25 år som redaktør og de nye temaer, som er kommet ind, siden jeg overtog ansvaret i marts 2023, er gemt i en database, som senere vil blive gjort tilgængelig i en fritekstsøger, som jeg forventer, det ærede publikum vil få stor glæde af.

Jeg beder om forståelse for, at Kunstnyt er et énmandsprojekt, som vedligeholdes udelukkende fra min mobiltelefon, hvor alle tekster indtales (ikke indskrives), og hvormed også mange af fotografierne bliver taget og redigeret.

Selvom jeg råder over en del erfaring og en del faglitteratur, kan projektet ikke lykkes uden input fra publikum.

Jeg håber derfor fortsat på henvendelser fra det ærede publikum om kulturelle nyskabelser fra hele landet.

Med venlig hilsen,
Peter Wendelboe
Kunstnyt, natten til 27. februar 2024.  

De gamle klassiske gudestatuer på Frederiksborg blev i 1859 hårdt beskadiget af en voldsom brand, og siden har de været opbevaret i kælderen.

Men nu er billedhuggere fra nær og fjern gået i gang med et omfattende restaureringsarbejde.

Der er ikke mange stumper tilbage af dem, men flere er gengivet på malerier og kobberstik fra tiden før branden.

ÆPå grundlag af dem er blandt andet Eva Hjorth, Lajla Mrgan og Viktor-Emil Dupont gået i gang med et vanskeligt og omfattende restaureringsarbejde.

De gamle malerier og kobberstik giver dog kun et fingerpeg af, hvordan fx. den rigtige Ceres fra 1620 så ud.

Hendes hoved skuldre, og hændernes placering samt brysternes form og stilling kan tydes ud fra de gamle billeder.



Og Eva Hjort har prøvet det før. Hendes første to guder står allerede som gipsafstøbninger i kælderen under Frederiksborg Slot.

 Skulpturen af vinguden Bacchus er bevaret i en meget ramponeret udgave fra 1600-tallet. Men hændernes vinkel i forhold til kroppen og vindruerne har givet et prej om, hvordan armene skulle sidde, for at hænderne kunne mødes og holde om vindrueklasen.

Eva Hjort er gået i gang med at genskabe kærlighedens gudinde Venus ud fra en model 1620.

"- Jeg synes den er fantastisk, og jeg synes den holder stilen med at være lukket inde i sig selv. Man får den her meget intime fornemmelse af en Venus, der ligesom er i sit eget rum".

Den eneste gud, der er helt færdig og udhugget i sandsten, er indtil videre Saturn, ham der åd sine egne børn.



Billedhuggerne skal følge deres gamle kollegers forlæg så præcist som overhovedet muligt. Men drømmer de ikke om at gøre gudene mere nutidige?

Nej, siger de. Vores opgave er at genskabe de gamle klassiske skulpturer i så original en udgave som muligt.  

I morgen kl. 19.00 livestreamer Folkeuniversitetet et spændende foredrag med Teresa Østergaard Pedersen: Asger Jorn og den nordiske folkekunst.

Du kan deltage på din PC eller
smartphone.

Du kender måske bedst Asger Jorn som grundlægger af CoBrA-bevægelsen eller fra malerier som "Stalingrad" eller det skandaleombruste værk "Den foruroligende ælling", der blev udsat for hærværk i 2022.

Men den danske billedkunstner Asger Jorn var livet igennem også optaget af nordisk folkekunst, som han arbejdede med i skrift, billeder og en række meget store projekter. Han stiftede bl.a. SISV (Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme) som organisatorisk ramme for et nordisk billedforsknings-center.

Til denne livestream vil ph.d. Teresa Østergaard Pedersen, der til daglig er museumsinspektør på Holstebro Kunstmuseum, gøre os klogere på Asger Jorn og den nordiske folkekunst, som også var emnet for hendes afhandling.

Når har kendt sin kone i 62 år, har en ungdonsoplevelse i Rom sammen med hende, og har levet sammen med hende som mand og kone i over 50 år, imødeser man med stor forventning urpremieren på Niclas Bendixens nye dramakomedie, ’Rom’, 22. februar 2024 med Bodil Jørgensen og Kristian Halken i de bærende roller som Gerda og Kristoffer.

Vi er jo kommet til at holde af de to skuespillere, der også danner par i TV-serien Badehotellet som Fru Andersen og Fies far.

Men udgangen på filmen blev noget anderledes, end nærværende anmelder havde regnet med.

Film til - og om - den ældre generation er blevet en genre for sig selv: fortællinger om at se tilbage på livet og få genopvækket nogle elementer i tilværelse, som man havde glemt eller fortrængt.

Budskabet er, at det aldrig er for sent at opleve nyt i livet og få glæden tilbage. Frits Helmuth og Ghita Nørby gjorde det i Dansen om Regitze. Og Kurt Ravn og Birthe Neumann gjorde det i "Happy Ending" og nu er de altså Bodil Jørgensen og Kristian Halkens tur.

Vi følger ægtefællerne Gerda og Kristoffer, der er taget til Rom for at fejre deres 40-års bryllupsdag. Det er deres første tur i mange år, og især Gerda har trængt til at komme væk fra den daglige trummerum.

Bodil Jørgensen og Kristian Halken har hovedrollerne sammen med svenske Rolf Lassgård.

Gerda har som 22-årig boet i den italienske hovedstad, og genbesøget vækker mange minder. Kristoffer er til gengæld bare glad for, at hans dejlige kone er glad. Da parret en aften møder Gerdas tidligere kunstlærer og flamme, Johannes, vækkes følelser til live igen, som den aldrende Gerda ikke har mærket i mange år.

Bodil Jørgensens præstation er rørende med øjne og kropssprog i spil, så man aldrig er i tvivl om, hvad hun føler og gerne vil. Hendes sammenspil med svenske Rolf Lassgård som hendes ungdoms kunstlærer er intimt og stærkt. Deres fortid sammen spilles igennem blikke og små udvekslinger. Lassgård er en bamsefar, som vi kender ham og han er altid en fornøjelse. 

Men Gerdas og Johannes` gensyn får fatale konsekvenser for "bryllupsrejsen" og det 40 årige ægteskab.

Som filmen er en dannelsesrejse for Gerda, er den lige så meget en udvikling for Kristoffer. Og her får Kristian Halken virkelig lov til at brillere. Halken har ikke haft mange hovedroller, men når han nu endeligt har fået en, er han vedkommende og velspillende. Og så har i øvrigt også været med til at skrive manuskriptet. Og han har givet sig selv en god, solid rolle. Både Gerdas og hans karakterer udvikler sig troværdigt, uden at det ryger i sødsuppegryden.

Titlen "Rom" kunne få én til at tro, at man skal ind og se en turistvideo om den italienske hovedstad. Det er langt fra tilfældet. Seværdighederne besøges, men de bliver aldrig brugt som hovedelementerne i plottet.

Det handler om kærlighed, om at tro på sig selv og om at kunne give slip. Især det, med at kunne give sin partner frit leje er et vigtigt element i handlingen, som især Kristoffer skal lære. Og det illustrerer Kristian Halken rigtig smukt og rørende.

Filmen kan ikke sige sig fri fra den romantiske komedies klicheer. Vi har både operasang på åben gade, vandgang i Trevi-fontænen, besøget ved Engelsborg og Sandhedens Mund og et rasende motoriseret kapløb med tiden gennem menneskemængden i Roms smalleste gader.

"Rom" er optaget on location i Roms gader, og de smukke billeder giver nærværende anmelder lyst til at besøge og nyde den fantastiske by igen.

Men det bliver aldrig sentimentalt eller klistret. En melankoli hviler over filmen, med realismen til stede. Derfor kan vi sagtens også grine og smile over livets små skavanker.

Men samtidig stilles vi overfor spørgsmålet: Hvad er det perfekte ægteskab? Er vi som mennesker skabt til at leve sammen som mand og kone til døden os skiller? Opnåede vi det i vores ungdom, vi ville, inden ringen blev sat på fingeren og børn, villa, Volvo, vovse og karriereæs kom ind i billedet.

Det er drømmen for mange i livet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at livet skal ende med leverpostejsmadder og wienerbrød.

Gerdas og Kistoffers 40-års bryllupsrejse vender op og ned på den del af ægteskabet og livet ... med et overraskende resultat.

Gå selv ind og se filmen! Den fortjener fem stjerner ud af seks. Og den manglende sjette stjerne skyldes alene at Deres anmelder ikke kunne lide udgangen på filmen.

Peter Wendelboe,
Kunstnyt, 23. februar 2024.  

LOT 108.
RENÉ MAGRITTE (1898-1967)
L'ami inime
Estimate
GRP 30.000.000-50.000.000.

Sothebys forventer Magrittes maleri kan bydes op i £50 mio., rundt regnet 435 mio. kr.

Det var sidst på auktion 26. marts 1980 i samme hus, hvor det fik hammerslag på £90.000, med nuværende kurs omkring 784.000 kr. Så lidt af et højdespring.

Nuværende Magritte-rekord er £51,5 mio., ca. 448 mio. kr., opnået i 2022 hos Sothebys

Sælges 7. marts 2024.

Se oplsaget hos Sothebys 

I går, tirsdag blev det offentliggjort at satiretegneren Kurt Westergaards omdiskuterede Muhammed-tegninger er blevet sat til salg på en online auktion på www.kwicons.com.

Tegningen, der forestiller profeten Mohammed med en bombe i turbanen, skabte stor røre og en diplomatisk krise mellem Danmark og flere mellemøstlige lande, da de første gang blev trykt i Jyllands-Posten i 2005.

Det er tegningen, samt de originale skitser, der nu er til salg.

Selvom der er gået mange år, så er det ikke en helt almindelig auktion for Erik Guldager, der er galleriejer og har været gallerist for Kurt Westergaard i 16 år.

Tirsdag blev det offentliggjort at satiretegneren Kurt Westergaards omdiskuterede Muhammed-tegninger er blevet sat til salg på en online auktion på www.kwicons.com.

Tegningen, der forestiller profeten Mohammed med en bombe i turbanen, skabte stor røre og en diplomatisk krise mellem Danmark og flere mellemøstlige lande, da de første gang blev trykt i Jyllands-Posten i 2005.

Det er tegningen, samt de originale skitser, der nu er til salg.

Selvom der er gået mange år, så er det ikke en helt almindelig auktion for Erik Guldager, der er galleriejer og har været gallerist for Kurt Westergaard i 16 år. 

Tre skuespillere gennemspiller hele menneskehedens historie på 100 minutters i hektisk underholdende teaterspøg med alvor bag på Mungo Park.

* * * *

Menneskene er verdens herskere, men vi er godt på vej til at ødelægge alt for os selv.

Det synes at være budskabet i Mungo Parks ”Verdensherskerne”, som er løseligt bygget over bogen ”Sapiens” af Yuval Noah Hararis. På scenen sætter tre skuespillere sig for at gøre hvad ingen har gjort før dem; at gennemspille menneskehedens historie på 100 minutter. Uret i baggrunden tikker. Klar, parat, start.

Rammen er en sportsplads af en slags, for det har altid været en kamp for mennesket at vinde verdensherredømmet. Først en kamp mod de vilde dyr på savannen for to en halv million år siden, hvor mennesket måtte overleve ved at gnave de knogler rovdyrene havde levnet, senere mod de andre lignende arter, og neanderthaleren lignede os så meget, at vi kunne parre os og blive ét. Det var survival of the fittest fra dag 1.

Sebastian Henry Aagaard-Williams, Nana Morks og Alexander Mayah Larsen går til opgaven med en kolossal fysisk energi, og et smittende humoristisk overskud. Morsomme og charmerende er de hele vejen igennem evolutionen.

Nana Morks er helt vidunderlig som hveden, der med erotisk kraft får mennesket til at domesticere sig, og som den første undertrykte kvinde. Sebastian Henry Aagaard-Williams fugleskræmselprofet er også herlig – der er ikke noget at sige til at religionen har splittet menneskene, og blandt mange karakterer er Alexander Mayah Larsen ret skøn som olien, der stiger op fra dybet og lokker mennesket til sig med en lille joint.

Trekløveret får mere og mere travlt i takt med at uret tikker mod nul i baggrunden og den industrielle udvikling buldrer derudaf, med børnene som de største ofre. Og da tiden rinder ud, kan de alle desillusioneret konkludere, at sapiens har vundet verdensherredømmet, men at sapiens jo ikke er lykkelige. Har vi i virkeligheden sejret os ihjel? Og lurer verdens undergang lige om hjørnet?

”Verdensherskerne” fremstår i Kristoffer Lundbergs manuskript – sammen med Rasmus Krone – og instruktion, som en hektisk underholdende teaterspøg med alvor bag løjerne. For der er jo nok at tale om på vejen hjem i benzinbilen, der både bringer os hurtigt og effektivt mod hjemmet, men også et lille skridt hurtigere mod afgrunden.

—-

”Verdensherskerne”. Manuskript: Kristoffer Lundberg og Rasmus Krone, inspireret af Yuval Noah Hararis ”Sapiens”.

Instruktion: Kristoffer Lundberg. Scenografi og kostumedesign: Josefine Thornberg-Thorsøe.

Medvirkende: Nana Morks, Sebastian Henry Aagaard-Williams og Alexander Mayah Larsen.

Spiller på Mungo Park – foreløbigt til 7. marts.

 

DETTE ER TEKSTEN I FELT 1 PÅ FORSIDEN

Københavns Kommune køber kunst for skatteydernes penge, som aldrig bliver udstillet

Københavns Kommune har et overskudslager af ikke udlånt kunst med 250 kunstværker på et depot på Enghavevej. kunstværker, som ikke har været udlånt i 5 år eller mere.

DETTE ER TEKSTEN I FELT 2 PÅ FORSIDEN

Blandt værkerne findes bl.a. en overmalet bog, hvor kun bogstavet ‘t’ stadig kan ses. Kommunen købte den for 36.000 kroner i 2003, og kunstværket har aldrig været udlånt eller opsat i nogen af kommunens institutioner eller ejendomme.

Desuden findes eksempelvis også et stort hvidt lærred med en tilhørende projektor, som lyser et lillebitte uklart billede op på et lærred. Værkets titel er ‘Schratches and VISA card’ og blev købt af kommunen for 40.000 kroner i 2012, og har heller aldrig været udstillet.

Derudover er der blevet indkøbt plantegninger, som der er blevet tegnet kruseduller oven på. Værkets titel er ”Plantegning 1-5, Matrikel 249, lejlighed 1” og blev købt af kommunen for 8.200 kr. Dette kunstværk har heller ikke været udstillet eller udlånt.



B.T. har gennemgået de 69 kunstværker, som tilsammen har kostet kommunen og skatteyderne 663.510 kr. plus opbevaring, lagerplads og årsværk til medarbejdere.



Konklusionen er, at det således kun er de få ansatte på kommunens kunstdepot på Enghavevej, som har fornøjelse af de indkøbte kunstværker.



Det er Dansk Folkeparti magtpålæggende at understrege, at indkøbt kunst naturligvis skal komme borgerne til nytte, og ikke permanent oplagres til ingen nytte. Derfor foreslår vi, at kommunen faciliterer og arrangerer en særlig kunstudstilling af de ikke brugte 69 kunstværker i Rådhushallen, hvor lignende udstillinger løbende finder sted.



Ved at etablere en sådan udstilling, vil det være muligt at få kommunale institutioner til at se og tage stilling til, hvorvidt de ønsker nogle af de dyrt indkøbte 69 kunstværker ophængt, fx på deres institution.



Desuden vil medarbejderne i Københavns Kommune kunne få mulighed for at udpege kunstgenstande, som de for eksempel vil kunne foreslå, bliver ophængt på deres kommunale arbejdsplads.



Kulturborgmesterens direktør har den 15. januar 2024 skrevet følgende i en besvarelse til mit politikerspørgsmål:



”I forbindelse med kunstkøb skal Rådet for Visuel Kunst, inden for rammerne af lovgivningen, arbejde for at repræsentere kunstmiljøets mangfoldighed og afspejle samfundets sammensætning generelt”.



For at den mangfoldighed kan blive gennemført i praksis, kræver det dels at det kommer offentligheden til gavn, og dels at dem som eventuel kunne have interesse får kendskab til det. Med en sådan udstilling vil kommunens kulturpolitik i langt højere grad blive synlig på kunstområdet end det er tilfældet i dag 

Heller ikke i andet forsøg lykkes det at omskabe Danmarks mest ikoniske tv-serie til en seværdig musical. De mest legendariske scener og replikker bliver fragmenter i en flimrende forestilling, hvor valget af komponister og sangskrivere fremstår som en eklatant fadæse.

Hvem har fundet på, at "klap-i-takt-musik" er den rigtige udgang på Ingeborgs slutsang, der ender med et hårdt Farvel Mads? Hvorfor er Daniel Skjern flamboyant i tøjet allerede inden han kommer til Hr. Jørn og haute couture-skrædderiet i Paris? Og hvorfor deles 100-årsfødselsdagen op i to scener adskilt af en dyster Mads Skjern-sang?

Det skal siges, at ”Matador” bliver bedre efter pausen, og forfatterne griber bruddet mellem Mads og Ingeborg ganske godt an, ved at lade magtmennesket krakelere og kun akkurat klare sig videre med familiens hjælp. Karaktertegningerne får bedre plads efter pausen, der var meget tiltrængt, men helhedsindtrykket rokker det ikke ved. En skuffelse.

Den eneste fornuftige begrundelse for igen at forsøge at lave en musical ud af Matador-universet, må være det kommercielle. Der er angiveligt solgt 95.000 billetter.

Denne anmelders råd til publikum er: Spar pengene (og rejsen til København)! Se eller gense i stedet de 24 afsnit af den oprindelige tv-serie, som ligger ganske gratis til rådighed på DRs hjemmeside.

Peter Wendelboe,
Kunstnyt 18. februar 2023  

Fremragende teatertekst rammer på overbevisende vis en nerve i tidsånden, hvor faglighed og viden tilsidesættes for at imødekomme en krænkelseskultur, som synes løbet af sporet. Aldeles blændende præstation af Iben Hjejle i spidsen for skarpt ensemble.

Det er hvad anmelderen Morten Buckhøj skriver om skuespil lægen på Folketeatret der spiller frem til den 10. marts 2023.

Han giver forestillingen 5 stjerner.
* * * * *

Den kvindelige professor Ruth Wolff i ”Lægen” er indbegrebet af faglig integritet. ’BB’ kalder de hende på det institut på Universitetshospitalet som hun selv har stiftet og står i spidsen for. ’BB’ for ’Big Bad’. Hun er sådan en man kan slå sig på. Kontant, skarp og ubøjelig. Når noget er ’krystalklart’, så står det ikke til diskussion. Men er alt nu også ’krystalklart’? Eller kan fakta gradbøjes efter behov, så de tilgodeser politiske, kulturelle, religiøse og etniske behov – og måske endnu vigtigere, så de tilfredsstiller folkedybet på de sociale medier.

Ensemblet er skarpt og uhyre velspillende, fra Camilla Laus kynisk manipulerende sundhedsminister over Casper Phillipsons trosstærke præst og fortvivlet-desperate sorgramte far, til Christopher Læssø, Henrik Lykkegaard, Laura Allen Müller, Sarah Broberg, Jeanette Binderup-Schultz og Sofia Mileva Cukic’s mere og navnlig mindre trofaste lægekolleger og krænkelsesparate tv-debattører, og Mette Kolding og Laura Kronborg Kjær i det private netværk. Men oven over alle stråler Iben Hjejle i en aldeles blændende præstation som Ruth Wollf.

Hun finder alle nuancer i et markant kvindeportræt. Ruth Wollf er i Iben Hjejles fortolkning ikke en entydigt sympatisk karakter, hun er ingen helgen eller heltinde. Hun er stejl og principfast – ”Folk kan ikke lide dig, men Gud hvor de beundrer dig” som sundhedsministeren siger til hende – men hun hviler fuldt og fast i sit faglige fundament, og selv i deroutens yderste øjeblik identificerer hun sig mere som læge end som menneske. I Iben Hjejles mimik, der blæses op på storskærm, i den grænseoverskridende tv-debat, krakelerer den stålsatte facade bid for bid, stemmen mister sin styrke, ordene hakker for til sidst at udeblive. Det er et sjælsrystende klimaks på en monumental skuespillerpræstation i et fremragende skuespil, der på overbevisende vis rammer en nerve i tidsånden.

Se hele Morten Buchhøjs anmeldelse.