Foto: © Peter Wendelboe.
Nu kan man se Bruun Rasmussens kataloger online og klikke sig direkte ind og byde på de auktionsemner, der har interesse.

Auktionskatalogerne præsenterer de mange katalognumre med kunst, antikviteter, design, armbåndsure og smykker, som auktionshuset har under hammeren på liveauktioner seks gange om året.

Senest afholdt Bruun Rasmussen torsdag den 3. april 2025 auktionen "Kunstens kvinder- Danmark 1850 - 1950".

Der var 264 emner på auktion:

Af disse blev 53 lots ikke solgt.
Og af de 211 lots, der blev solgt, blev de 138 solgt for under vurderingen.

Oven i købet blev 41 afde 138 lots, der blev solgt under vurderingen, solgt for halvdelen eller mindre af vurderingen!

Sagt på en anden måde, blev kun under en tredjedel af auktionsnumrene solgt til vurderingsprisen eller derover!

Efter den seneste tids "hype" omkring oversete/undervurderede kvindelige kunstnere, må resultatet af auktionen være en skuffelse.

"- Noget kunne tyde på, at Bruun Rasmussens eksperter har ladet sig rive med til alt for mange urealistiske vurderinger," lyder en dreven auktionsdeltagers kommentar til kunstnyt.dk.
 

Hver dag har sit navn og sine events.

I dag - lørdag den 5. april 2025 - afholdes over hele verden den årlige "Slow Art Day" – med mere end 210 museer, gallerier, kirker og hospitaler.

I år er det 15. gang, dagen afholdes. Det sker blandt andet fem steder i Danmark og desuden i New York, Berlin, Mexico City, Paris, Hong Kong, Bruxelles, Athen, Budapest, Washington, DC, Toronto, Rom, Paris, San Francisco, Sydney, Melbourne, Seoul, Antwerpen, Los Angeles, London, Barcelona, ​​Stockholm, Johannesburg, Brasilien, Singapore og mange, mange andre steder.

"- Vi er stolte af, at Slow Art Day i denne hektiske tid er en model for globalt samarbejde," siger initiativtagerne.

Så mens handelsbarrierer, told og ærgrelser fylder den globale politiske debat, vil tusindvis af mennesker på tværs af alle kontinenter fejre kunstens magt til at bringe os sammen.

Byen Bloomington, Illinois, som startede en byomspændende bevægelse, er nu vært for mere end 20 museer og gallerier og en stor fest.

Og i år er Mexico City vært for sin første bydækkende Slow Art Day med mere end 40 museer og gallerier, som deltagere.

I Danmark deltager blandt andet Statens Museum for Kunst, Frederiksberg Museerne, Bakkehuset, Trapholt ved Kolding og Museum for Papirkunst i Blokhus.

Her er listen over alle deltagerne:
Alkiza, Spain – Ur Mara Museoa
Antwerp, Belgium – DIVA museum
Antwerp, Belgium – FOMU Fotomuseum Antwerpen
Antwerp, Belgium – Royal Museum of Fine Arts Antwerp
Antwerp, Belgium – Sint-Andrieskerk
Antwerp, Belgium – Sint-Jacobskerk
Antwerp, Belgium – Sint-Pauluskerk
Argentan, France – Micro-Folie Mobile
Argentan, France – Musée Fernand Léger André Mare
Argentan, France – Réseau des Médiathèques Terres d’Argentan
Athens, Greece – Basil & Elise Goulandris Foundation
Atlanta, GA – High Museum of Art
Barcelona, Spain – ConectArte Gestalt Fabra i Coats Fábrica de Creación
Barcelona, Spain – ConectArte Gestalt MACBA (Museu d’Art Contemporani de Barcelona)
Belmont, NC – Art by J Studios
Belmont, NC – Belmont City Hall
Berlin, Germany – Altes Museum
Berlin, Germany – Under the Mango Tree
Bethlehem, PA – Lehigh University Art Galleries
Beverly, MA – Historic Beverly
Billings, MT – Yellowstone Art Museum
Blokhus, Denmark – Museum for Papirkunst
Bloomington, IL – Angel Ambrose Fine Art Studio
Bloomington, IL – Art Vortex Studio
Bloomington, IL – BCAI Cultural Arts and Humanities
Bloomington, IL – Dave Fulghum Photographer
Bloomington, IL – Eaton Studio Gallery
Bloomington, IL – House on Garling
Bloomington, IL – Inside Out Accessible Art
Bloomington, IL – Joann Goetzinger Studio & Gallery
Bloomington, IL – Main Gallery 404
Bloomington, IL – Mandy Roeing Fine Art Studio & Gallery
Bloomington, IL – McLean County Arts Center
Bloomington, IL – McLean County Museum of History
Bloomington, IL – Red Raccoon Games
Bloomington, IL – The Hangar Art Company
Bloomington, IL – The Painted Wraith Curiosity Shoppe
Bloomington, IL – Threshold to Hope
Bonn, Germany – Deutsches Museum Bonn
Boston, MA – Boston Athenaeum
Bridgeport, CT – cARTie
Brighton, Australia – Bayside Gallery
Brisbane, Australia – William Robinson Gallery
Brockton, MA – Fuller Craft Museum
Bruges, Belgium – Groeningemuseum
Brussels, Belgium – BELvue Museum
Brussels, Belgium – House of European History
Brussels, Belgium – Royal Museums of Fine Arts of Belgium
Budapest, Hungary – Museum of Fine Arts Budapest
Bundaberg, Australia – Bundaberg Regional Galleries
Caloundra, Australia – Caloundra Regional Gallery
Canberra, Australia – National Portrait Gallery
Champlain, NY – Champlain Meeting House
Chelmsford, England – Chelmsford Museum
Chester, England – West Cheshire Museums
Chichester, England – Chichester Cathedral
Clonmel, Ireland – South Tipperary Arts Centre
Coquitlam, Canada – Art Gallery at Evergreen
Cork, Ireland – St Fin Barre’s Cathedral
Dennis, MA – Cape Cod Museum of Art
Denver, CO – Denver Art Museum
Douglas, AZ – Studio 917
Doylestown, PA – Michener Art Museum
Edmonds, WA – Cascadia Art Museum
Emu Plains, Australia – Penrith Regional Gallery
Enschede, Netherlands – Concordia
Esbjerg, Denmark – Esbjerg Art Museum
Flagstaff, AZ – Museum of Northern Arizona
Florence, SC – Florence County Museum
Folkestone, England – Laurent Delaye Gallery
Fort Collins, CO – Gregory Allicar Museum of Art
Frederiksberg, Denmark – Frederiksbergmuseerne
Fremantle, Australia – Fremantle Arts Centre
Gaasbeek, Belgium – Kasteel van Gaasbeek
Garner, NC – Southeast Regional Library
Goldendale, WA – Maryhill Museum of Art
Gothenburg, Sweden – Gothenburg Museum of Art
Grevinge, Denmark – Malergården
Guadalajara, Mexico – Manifesto
Haliburton, Canada – Rails End Gallery and Arts Centre
Hollywood, FL – Art and Culture Center Hollywood
Hong Kong, Hong Kong – M+
Indianapolis, IN – Eiteljorg Museum
Ipswich, Australia – Ipswich Art Gallery
Jacksonville, FL – Cummer Museum of Art & Gardens
Jasper, Canada – Habitat for the Arts
Kaiserslautern, Germany – 42kaiserslautern
Kamianets-Podilskyi, Ukraine – Picture Gallery of Kamianets-Podilskyi State Historical Museum Reserve
Kilkenny, Ireland – Butler Gallery
Kolding, Denmark – Trapholt
Köping, Sweden – Köpings Museum
Kyiv, Ukraine – National Museum of Decorative Arts of Ukraine
La Grande, OR – Art Center East
Laguna Beach, CA – Sawdust Art Festival
Las Vegas, NV – UNLV Marjorie Barrick Museum of Art
Lisbon, Portugal – Museum of Art, Architecture and Technology
Ljubljana, Slovenia – Galleria l’arte di seta
London, England – OPEN Ealing Arts Centre
London, England – Pitzhanger Manor & Gallery
London, England – Wellcome Collection
Los Angeles, CA – Getty Center
Lynchburg, VA – Maier Museum of Art at Randolph College
Magaliesburg, South Africa – MelonRouge
Malmö, Sweden – Moderna Museet Malmö
Manchester, NH – Currier Museum of Art
Maryport, England – Shipping Brow Gallery
Mechelen, Belgium – Museum Hof van Busleyden
Melbourne, Australia – St. Vincent’s Hospital Melbourne
Mexico City, Mexico – Aldo Islas
Mexico City, Mexico – Alejandra Topete Gallery
Mexico City, Mexico – Amplia Galeria
Mexico City, Mexico – Arróniz
Mexico City, Mexico – Arte Abierto
Mexico City, Mexico – Arte Uno
Mexico City, Mexico – Cam Galeria
Mexico City, Mexico – Galeria Carla Negrete
Mexico City, Mexico – Galeria Claroscuro
Mexico City, Mexico – Galería Enrique Guerrero
Mexico City, Mexico – Galeria Ethra
Mexico City, Mexico – Galeria Oscar Roman
Mexico City, Mexico – Kurimanzutto
Mexico City, Mexico – Lago Algo
Mexico City, Mexico – Le Laboratoire
Mexico City, Mexico – LOTE A
Mexico City, Mexico – LS/Galeria
Mexico City, Mexico – Museo Casa de Carranza
Mexico City, Mexico – Museo Kaluz
Mexico City, Mexico – Museo Vivo del Muralismo
Mexico City, Mexico – N.A.S.A.L.
Mexico City, Mexico – Naranjo 141
Mexico City, Mexico – Pablo Goebel Fine Arts
Mexico City, Mexico – PEANA
Mexico City, Mexico – Proyecto Paralelo
Mexico City, Mexico – SAENGER Galería
Mexico City, Mexico – Spark Studio
Mexico City, Mexico – Taller de Arte Terapia
Mexico City, Mexico – Taller de Gráfica Nahual
Mexico City, Mexico – Terreno Baldio
Mexico City, Mexico – Third Born
Mexico City, Mexico – Tinta Naranja
Mexico City, Mexico – WOMB MÉXICO
Mexico City, Mexico – Zona de Riesgo Art
Miami, FL – Patricia & Phillip Frost Art Museum
Mildura, Australia – Mildura Arts Centre
Missoula, MT – Missoula Art Museum
Mont-Saint-Hilaire, Canada – La Maison Autochtone
Munich, Germany – Sammlung Schack
Nashville, TN – The Parthenon
New Haven, CT – Creative Arts Workshop
New York, NY – NMGPHOTOGRAPHY Studio
New York, NY – The Morgan Library & Museum
Newcastle upon Tyne, England – Laing Art Gallery
Norfolk, VA – Chrysler Museum of Art
Normal, IL – Illinois Art Station
Nürnberg, Germany – Slow Art Galerie
Oakland, CA – Mercury 20 Gallery
Oakland, CA – SLATE Contemporary Gallery
Ogdensburg, NY – The Frederic Remington Art Museum
Ottawa, Canada – National Gallery of Canada
Palo Alto, CA – The Foster Museum
Pamplona, Spain – Museo Universidad de Navarra
Panama City, Panama – MAC Panama
Paris, France – Frac Ile-de-France Le Plateau
Philadelphia, PA – Glen Foerd
Philadelphia, PA – The Barnes Foundation
Platteville, WI – Rountree Gallery
Portland, OR – Portland Art Museum
Provo, UT – BYU Museum of Art
Puebla, Mexico – Museo Urbano Interactivo
Queenston, Canada – RiverBrink Art Museum
Raleigh, NC – A Photographers Place
Reims, France – Musée de la Reddition du 7 mai 1945
Reims, France – Musée-abbaye Saint-Remi
Rheinzabern, Germany – Terra Sigillata Museum
Romainville, France – Frac Ile-de-France Les Réserves
Rovereto, Italy – MART Museum of Modern and Contemporary Art of Trento and Rovereto
Rovereto, Italy – Slow Art Club
Salem, OR – Salem Art Association
Salem, OR – Salem on the Edge
Salem, OR – Salem Public Library
San Francisco, CA – de Young Museum
San Francisco, CA – Nowhere Div
San Jose, CA – San Jose Museum of Art
Santa Ana, CA – Bowers Museum
Santa Cruz, CA – 1UV Gallery Studio
Sault Ste Marie, Canada – Art Gallery of Algoma
Seoul, South Korea – Arts Center Seoul DOAM
Seoul, South Korea – Choi Sunu House
Serra Negra, Brazil – Slow Art Week Brazil
Shoreview, MN – Cafesjian Art Trust Museum
Singapore – National Gallery Singapore
Skärhamn, Sweden – Nordiska Akvarellmuseet
South Windsor, CT – Wood Memorial Library & Museum
South Yarmouth, MA – Cultural Center of Cape Cod
St. Albert, Canada – Art Gallery of St. Albert
Stockholm, Sweden – Nationalmuseum
Tallinn, Estonia – Art Museum of Estonia
Tallinn, Estonia – Estonian Open Air Museums
Tallinn, Estonia – Tallinn Art Hall Lasnamäe Pavilion
Taylors Beach, Australia – Lion Studios
Thessaloniki, Greece – MOMus Thessaloniki Museum of Photography
Thessaloniki, Greece – Pinakotheke
Tiel, Netherlands – Zinder
Tokyo, Japan – 9201 Gallery
Toronto, Canada – The Gardiner Museum of Ceramic Art
Tuscaloosa, AL – Gorgas House Museum
Umeå, Sweden – Bildmuseet
Vänersborg, Sweden – Vänersborgs konsthall
Vilnius, Lithuania – Europos Parkas
Virtual – Eco-Heart Alliance
Washington, D.C. – National Museum of Asian Art
Washington, DC – National Museum of Women in the Arts
Wichita, TX – Wichita Falls Museum of Art at Midwestern State University
Wilmington, NC – Cameron Art Museum
Windsor, CT – Windsor Art Center
Xilitla, Mexico – Museo Edward James 

Torsdag eftermiddag blev dørene officielt åbnet for Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2025 på Svanekegaarden.

Udstillingen, der regnes for en af øens væsentlige platforme for samtidskunst, blev indledt med fernisering og legatoverrækkelse foran et både stort og veloplagt publikum.

I år præsenteres 36 værker skabt af 22 udvalgte kunstnere. Blandt de medvirkende er både lokale og tilrejsende navne som Alena Wils, Emma Nis-Hansen, Mark Holm Møller, Irene Nielsen og Susan Ogstrup.

Værkerne spænder over flere genrer og udtryk og er udvalgt af årets censorer: Anne Riber, Anne Sofie Meldgaard, Christoffer Munch Andersen og Esben Klemann.

Forårsudstillingen har gennem årene markeret sig som et vigtigt udstillingsvindue for både nye og etablerede kunstnere, og censureringen sikrer et højt kunstnerisk niveau.

Udstillingen kan opleves frem til den 27. april og har åbent onsdag til søndag fra kl. 13 til 16.

I 2025 afholdes udstillingen for 28. gang, med fernisering og legatuddeling torsdag 27. marts kl. 17.00 derefter er der åbent onsdag-søndag kl. 13-16 frem til 27. april.
22 Kunstnere med 36 værker:

Alena Wils - Anneline Schjødt Pedersen - Anne-Louise Bachmann - Benny Thaibert - Bente Bjerre - Debbie Kathrine Sørensen - Emma Nis-Hansen - Hans Christian Bøving - Henrik Andersen - Indio Mathias Jansdorf Ild Möglich - Irene Nielsen - Janna Yamuna Kirkeby - Kirsten Schmidt Nielsen - Lars Fischer - Lise Mortensen - Mark Holm Møller - Noah Seir Larsen - Pernille Enoch - Pernille Werner Mejlvang - Pia Bundgaard - Susan Ogstrup - Tone Mygind.

Årets Censorer: Anne Riber, Anne Sofie Meldgaard, Christoffer Munch Andersen, Esben Klemann
Kurator: Gitte Helle


I Danmark har vi en lang tradition for censurerede udstillinger. De censurerede udstillinger er en perfekt vej ind på kunstscenen for nye kunstnere.

Udstillinger der giver adgang til Billedkunstnerforbundet (BKF)
For at blive optaget i fx Billedkunstnernes Forbund skal man fx have en anerkendt kunstnerisk uddannelse, eller have udstillet på censurerede udstillinger.

De censurerede udstillinger, som giver point ved optagelse i Billedkunstnernes Forbund er:

FORÅRSUDSTILLINGEN CHARLOTTENBORG FONDEN
Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2
1051 København K
Tlf. 33 11 11 91

KUNSTNERNES PÅSKEUDSTILLING (KP)
KUNSTHAL AARHUS
J.M. Mørksgade 13
8000 Aarhus C
Tlf. 22 51 22 43

KUNSTNERNES SOMMERUDSTILLING (KS)
JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 21
6862 Tistrup
Tlf. 75 29 98 25

Kunstnernes Sommerudstilling Vardemuseerne
Lundvej 4
DK-6800 Varde

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING
Den Frie
Oslo Plads 1
2100 København Ø

NORDKRAFTUDSTILLINGEN
Postboks 647
9100 Aalborg

Vadehavets Censurerede Udstilling
SKÆRBÆKCENTRET
Storegade 46-48
DK 6780 Skærbæk

Andre udstillinger end disse kan tælle med i optagelsesgrundlaget.

Store censurerede udstillinger i øvrigt
Eventyrlig Kunst
Kristianslundsvej 15
5400 Bogense

Lokale censurerede udstillinger
Der findes et utal af lokale censurerede udstillinger og listen her er ikke udtømmende. Du må meget gerne skrive til mail@kunstnyt.dk hvis du synes der mangler et udstillingssted på listen.

Blokhus udstillingen
Blokhus Kunst- og Kulturcenter
Vesterhavsvej 6, 9492 Blokhus
I samarbejde med Lions Club, Hvetbo.


Bornholms Censurerede Forårsudstilling
Svannekkegården.

Bjerringbro Udstillingen
Mississippi
Jupitervej 26, Uglev
7790 Thyholm

Sydjysk Kunstforening
Galleri 46
Fredensgade 46
6670 Holsted

Morild-Kunst
MORILD c/o Dalby
Egebjergvej 350
4560 Vig

Nørhalne Viser Kunst
foregår altid omkring den første weekend i februar - fra
torsdag til og med søndag.



Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling 2021
Fabjergvej 1
7620 Lemvig

HVIDOVRE CENSUREREDE UDSTILLING
Hvidovre Hovedbibliotek
Hvidovrevej 280

Roskilde Open
Stændertorvet 3C
DK-4000 Roskilde

Tørring-Uldum Kunstforenin
Kildebakken 11
7171 Uldum
 

Tryk på billedet for at høre et brudstykke af en moderne udgave af en Mozart-opera.

Kunstnyts redaktør, Peter Wendelboe, har også gennem flere år arbejdet kunstig intelligens, og blandt andet genereret nogle "Mozart-agtige" operaer.

Peter Wendelboe er bedst kendt for sine monumentale jernskulpturer, som han blandt andet har udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor han senere kom til at fungere som censor, Kunstnernes Efterårsudstilling samt Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Denmark), og som han også har solgt blandt andet solgt af til Statens Kunstfond.

Men Peter Wendelboe er også digter og komponist.

Senest har han ved hjælp af AI genereret en række musikalske værker i forskellige stilarter, blandt andet en ny melodi til en gammel salme af Kingo på opfordring fra en præst, der ikke mente, at den hidtil gængse melodi var egnet til at synge for menigheden. (Nr. 165 i Salmebogen).

Værket, der præsenteres øverst i denne artikel, er en travesti (en komisk efterligning) af Mozarts musik i en opera, hvor teksten er hentet direkte fra et online leksikon, wikiblokhus.dk.

Det viser - lige som den følgende artikel herunder - nogle af de muligheder, den nye teknik giver kunstnere af i dag.

Men Peter Wendelboe var også en af de første til at advare mod farerne ved, at AI kommer i de forkerte hænder. Det har han gjort i mange år, senest i Radio 4 sidste søndag.  

Auguste Renoir, fransk, 1841 - 1919, "Pont Neuf, Paris," olie på lærred, Ailsa Mellon Bruce Collection
🎥 Animation designet af Andrey Zakirzyanov

Denne betagende udsigt blev malet af Auguste Renoir i marts 1872. Og den repræsenterer et afgørende øjeblik i kunsthistorien.

Tryk på "Læs mere" og se animationen.

I det 19. århundrede besluttede en dristig gruppe kunstnere, at de var færdige med kunstverdenens traditionelle regler.

De tog deres maling udenfor for at fange livet, som det virkelig skete. De kaldte sig "kunstnere, malere, billedhuggere, gravører, Inc.", men historien husker dem som "impressionisterne."

En af disse dristige innovatører var Auguste Renoir. Da han satte sig for at male Pont Neuf, Parisʼ ældste bro, trodsede han status quo.

Han sikrede sig den øverste etage af en café med udsigt over Seinen, hvor han kunne overvære en dynamisk udsigt over byen.

For at fange den stadigt skiftende scene bad Renoir sin bror, Edmond, om at gå over til broen, chatte med folk og bremse dem lige nok til, at Renoir kunne male dem.

Denne opfindsomme teknik - frysende flygtige øjeblikke - trodsede fortidens stive konventioner og gjorde Renoir til en fremtrædende plads i kunstverdenen.


Nu har en af de mange kunstnere, der har interesseret sig for kunstig intelligens (AI), animeret Renoirʼs berømte billede.



Tryk på billedet for at se animationen.

🎥 Animation designet af Andrey Zakirzyanov 

Efter utallige overskrifter i både nationale og internationale medier, en retssag og slutteligt et forlig og en donation skulle man næsten tro, at det sidste ord om billedkunstner Jens Haanings kunstværk "Take the Money and Run" var blevet skrevet.

Men nu er værket igen omdrejningspunkt for debat.

I forbindelse med den nært forekommende dokumentarfestival Aalborg:Dox kritiserer dokumentarist Ole Juncker nemlig Aalborg-museet Kunsten for ikke at vise hans dokumentarfilm, der følger Jens Haaning i tiden, der fulgte, efter Kunsten i 2021 modtog to tomme rammer uden de 532.549 kroner, som var udlånt af museet som en ellers planlagt del af værket.

- Her er der en film, der beskæftiger sig med kunst og et værk, som de har indgående kendskab til og er en del af historien af. Så jeg synes, det er lidt mærkværdigt, at man ikke gider at lægge rammer til. Jeg synes da, det ville have været et rigtigt fint sted at tage debatten om det værk, siger dokumentarist Ole Juncker, som påpeger, at værket i dag er en del af museets samling, og at det hænger til udstilling for besøgende.



Ole Juncker i forgrunden står bag dokumentaren "Take the Money and Run", der følger billedskunstneren i baggrunden, Jens Haaning.
Men dokumentarfilmen bliver ikke vist på Kunsten. Dokumentarist kalder det en forspildt chance og mener ikke, beslutningen klæder et museum

Dokumentaren af samme navn som kunstværket vises i stedet i Biffen i Nordkraft. Det til trods for, at Kunsten selv tager del i samarbejdet om filmfestivalen og desuden lægger lokaler til visningen af en anden film på festivalprogrammet uden direkte relation til museet.

Et scenarie, som Ole Juncker kalder for "dobbelt-absurd".

- Jeg synes, det er paradoksalt
Når dokumentaren "Take the Money and Run" vises i Nordkraft 29. marts, vil både Ole Juncker og Jens Haaning være til stede for at svare på spørgsmål fra de fremmødte inden visningen.

Heller ikke her deltager nogen repræsentant for Kunsten, selvom de efter Ole Junckers overbevisning er blevet inviteret.

Generelt oplever dokumentaristen, at Kunsten helt fra start har været afvisende overfor hans projekt. Han påpeger, at museet heller ikke har ønsket at medvirke i dokumentaren, selvom Ole Juncker gerne ville have hørt museumsdirektør Lasse Anderssons side af sagen.

- Jeg synes bare, det er paradoksalt. Nu er jeg selv i en verden, hvor man kommunikerer, og der mener jeg, at museumsverdenen også er et sted, der skal åbne sig ud mod verden og ikke bare lukke i, siger dokumentaristen.

- Jeg synes, de har al mulig grund til at ytre sig om, hvordan de har oplevet hele den her historie. Det synes jeg da bare havde været en fantastisk ramme at gøre det i under en festival, hvor filmen nu her får premiere, tilføjer han.

Når alt kommer til alt, er han glad for, at filmen rent faktisk bliver vist i Aalborg, og at aalborgenserne får mulighed for at se filmen. Men han havde håbet på, at rammerne blev på Kunsten, som han selv kalder et fantastisk museum og en oplagt ramme for filmvisningen.

- Så jeg synes bare, det er en lidt forspildt chance. Det klæder bare ikke et museum at lukke sådan i, mener Ole Juncker.

Vises hos gode kolleger
Valget om ikke at vise dokumentarfilmen om værket, er taget med helt åbne øjne.

Det forklarer museumsdirektør Lasse Andersson i et skriftligt svar til Nordjyske:

"Dokumentaren er skabt i tæt samarbejde mellem kunstner og dokumentarist, mens sagen om værket udspillede sig – også i retssystemet – og derfor har vi naturligt ikke været en del af dokumentaren. Det er derfor også naturligt, at den vises hos vores gode kollegaer på Biffen med et panel af dem, der har været med i skabelsen af filmen." 

Det er let at blive forført af medgang og troen på, at værdifulde indkøb holder deres værdi. Det kan være en Novo-aktie, der i flere år bare er steget og steget, indtil alle så bliver overraskede over et pludseligt fald.

Det kan være ting, der rammes af mere permanente forandringer som for eksempel et hus med havudsigt. Nu kan klimaforandringer tage toppen af prisen for altid.

Eller det kan være værdien af kunst. Den er ikke ramt af en permanent nedtur, men den er lige nu ramt af den største nedtur i mange år.

Der kom et varsel om, at noget er i gære i december 2024. Da blev der delt fyresedler ud hos et af verdens ældste auktionshuse, nemlig Sotheby's, grundlagt i den britiske hovedstad, London, i 1744.

Sotheby's lever blandt andet af at sælge noget af markedets fineste kunst.

100 ansatte blev afskediget - seks procent af husets globale arbejdsstyrke.

Nu er der kommet tal for det globale salg af kunst i 2024, og det fortæller, at der er sket noget drastisk.

Det franske konsulenthus Artprice indhenter data fra auktionssalg af kunst verden rundt.

De tørre tal siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at salget af kunst på auktion i 2024 faldt med 63 procent i forhold til 2023.

Værdien af solgt kunst i 2024 var på 9,9 milliarder dollar - 69,3 milliarder kroner.

Det er det laveste beløb siden 2009.

Det betyder ikke, at kunst er på vej over i historien som røde postbude og breve af papir.

Men lige nu er der nedtur i alle de store centre for kunsthandel. New York var i fjor nede med 29 procent, London var nede med 28 procent og Paris faldt 21 procent.

Faldet tilskrives ifølge eksperter generel økonomisk usikkerhed. I Kina er økonomien svækket, og det har sat sig i salget af kunst.

I 2023 købte kinesere kunst på auktioner for 4,9 milliarder dollar. I 2024 var det 1,8 milliarder dollar.

- De store samlere er blevet mere tøvende, siger Thierry Ehrmann, grundlægger af Artprice, til AFP.

Værker af den spanske kunstner Pablo Picasso, der døde som 91-årig i 1973, regnes for en vejrhane for markedet. I 2024 blev der globalt solgt Picasso-værker for 224 millioner dollar, mens tallet i 2023 var 597 millioner dollar.

Markedet har været i tilbagegang siden 2021, og AFP påpeger, at afmatningen kan være selvforstærkende. Kunsthandlere venter med at sætte deres værker på auktion, indtil de kan få en bedre pris.

Eksperter har nogle forklaringer på, hvorfor markedet faldt så voldsomt i fjor.

Der var krigene i Gaza og Ukraine, der var valg i toneangivende lande, herunder USA, og så var der renterne, som var højere, end de har været i en årrække.

Det gør det dyrt at låne penge til at købe et kunstværk.

Eksperter i kunsthandel venter, at når de økonomiske vinde vender, vil kunstmarkedet også vende.

Lindsay Dewar fra konsulentfirmaet ArtTactic i London siger, at hvis velhavere rammes af økonomisk nedtur, så rammes kunsten også.

- Kunst er det første luksusgode, man stopper med at købe, når man skal konsolidere sig, siger hun til AFP

- Derfor vil positive økonomiske nyheder ret hurtigt kunne mærkes på kunstmarkederne.

/ritzau/ 

Forsendelsen af brevpost i Danmark hører nu fortiden til. Billedet "Postgaarden" er malet af Aarhus-kunstneren Kirsten Kjeldsen allerede 1991, da folk for alvor var begyndt at bruge email og SMS.

Foruden at give maleriet titlen "Postgaarden", har Kirsten Kjeldsen ironisk/sarkastisk tilføjet denne tekst under postkassernes oplysningsfelt med tømningstidspunkter: "Tømt sidste gang".

Maleriet blev oprindeligt i 2010 købt af kunstforeningen AFP15 (Agro Food Park 15), havde i 2010 til udlodning blandt medlemmerne på foreningens generalforsamling 17.11.2010. Her var det blevet vundet af medlemmet Per Spleth, Rønde. Af forskellige årsager ville han godt sælge maleriet, så Toke Nørby fra Aarhus købte det, og nu hænger det i hans arbejdsværelse og minder til skræk og advarsel om postens gebrækkeligheder og "afvikling".

Kunstneren Kirsten Alice Kjeldsen
blev født i Horsens i 1934, døbt i Mariager og har siden 15-års-alderen boet i Aarhus.
I Aarhus Stiftstidende fortalte hun 11.10.2005, hvor hun om sit kunstnerliv og i Aarhus Onsdag 12.11.2008 kunne man læse: "Kirsten Kjeldsen lukker og slukker" om afviklingen af sit aktive kunstmalerliv. Hun havde aldrig taget en uddannelse, men er autodidakt.

"Jeg maler tit noget, der skal rives ned eller renoveres, selv om det måske er mærkeligt at male noget, man ved forsvinder", fortalte hun. "Det er det samme med postkirkegården", siger hun så. Da hun i radioen omkring 1990 havde hørt, at postvæsenet havde planer om at afskaffe den røde postkasse, blev hun vred:

"Der er ikke noget så dansk som røde postkasser. Tænk engang, hvis det hele skal være så rationelt, at man også vil til at lave nye postkasser. Det kan man da ikke, så jeg malede en kirkegård, hvor gravstenene er erstattet af postkasser. Mange mener, det er at gøre grin med en kirkegård, men det må de selv om". 

ET NET AF INTRIGER

19. februar 2025 udkommer den tilsyneladende mest omfattende og mest troværdige bog om de herostratisk berømte dobbeltmord i 1948.

Dobbeltmordet pả Peter Bangs Vej den 19. februar 1948 og det efterfølgende dobbeltmord i Køge Bugt i april samme år har længe udfordret efterforskere, journalister og historikere. De grusomme forbrydelser, der tilsyneladende var uden forbindelse, har efterladt et væld af løse ender.

Hvor nogle ser tilfældigheder, peger andre på dybere motiver, skjulte alliancer og en mulig sammenhæng, der rækker ind i våbenhandeler, politiske intriger og hemmelige netværk.

Dines Bogø og Suzanne Wowern Rasmussen har sat sig sammen for at dokumentere og krydstjekke alle de mangeartede kendsgerninger, der har kunnet opspores om de to dramatiske begivenheder.

Det er der kommet en læseværdig bog ud af. Og denne udmærker sig især ved den ualmindeligt omfattende billeddokumentation.

Bogens layout er lækkert indbydende, opsat i spalter, afbrudt af talrige fotografier med tydelig skriftlig dokumentation af indhold og oprindelse.

Bogen har usædvanlig mange nye fotos, der ikke har været vist før.

En del af de nye oplysninger om ægteparret Jacobsen stammer fra en dagbog, skrevet af et familiemedlem.


Desuden er bogen blevet en familiesaga, der på nærværende vis beskriver datidens klassesamfund.

Året 1948 var fra starten præget af så mange forskellige spændinger, som vi slet ikke kan forestille os i dag, både nationalt og internationalt.


Det forhøjede beredskab skabte en anspændt stemning i hele landet, og rigtig mange danskere, heriblandt Inger Jacobsen, frygtede en invasion fra Den Røde Hær.

Hjemmeværnsfolk samledes i Dyrehaven, hvor de troede, at sovjetiske faldskaærmstropper ville lande.

En vagt på gardehusarkasernen i Næstved åbnede i slutningen af marts ild mod to soldater, der for sjov råbte ham an i mørket.

Også statsministeren var i beredskab, sả da Hans Hedtoft tog på ferie på Gjorslev Gods ved Stevns, var det med nerverne uden på tøjet, og da han en morgen vàgnede ved motorlyde og lyskegler, vækkede han i hast sin ven, oberst Lunding i den forvisning, at det var russiske kampvogne, han hørte. Men det viste sig, at det bare var harmløse såmaskiner og traktorer. Sả højt var stressniveauet.

Edderkoppesagen begyndte også langsomt at rulle, og selvom der var gået tre år siden befrielsen, var der stadig mange, der havde svært ved at finde sig tilrette og finde vejen ud af alle de lyssky forretninger, der var foregået i ly af besættelsen.

Vilhelm Jacobsen var også en plaget mand, selvom han havde fået en vis rutine i at balancere på den knivsæg, det var at kunne begå sig både med besættelsesmagten og modstandsbevægelsen. Men samtidig havde han været tvunget til at skaffe sig en arierattest, der skulle skjule hans jødiske farmor, mens andre - selv familien - hviskede i krogene om hans jødiske udseende.

Fremhæves skal også forfatternes grundige gennemgang af, hvad der sandsynligvis skete i lejligheden, og den omfattende beskrivelse af alle dramaets bipersoner, politimyndigheder og journalister, oprydningshold med videre.

Hvem bestemte, hvilke politifolk, der skulle sendes ud på opgaven, og hvilke der ikke skulle?

Hvem sikrede fra start, at man ikke kom for tæt på løsningen?  Hvem sikrede, at man på længere sigt ikke kom i nærheden af løsningen?

Alle var egentlig glade. Gerningsmanden sad i fængsel til 1970 for en helt anden forbrydelse, uden at det blev afsløret, hvad der lå til baggrund for, at ægteparret på Peter Bangs Vej blev dræbt.

Ægteparret skulle ikke dræbes. Men der blev kludret, da man forsøgte at finde vigtige papirer, som Wilhelm Jacobsen formodedes at opbevare i hjemmet.

Sagen bliver nok aldrig officielt opklaret. Men i denne bog finder man det, der sandsynligvis er tættest på løsningen.
_______________________
Forlag: Lemuel Books
Udgivelsesdato: 19.02.2025
Sprog: Dansk
Indbinding: Indbundet, 247 x 177 mm (tværformat)
Sidetal: 182
225 fotos
ISBN: 978-87-92500-95-3 

Videoen herover er fra Peter Wendelboes multimedie julekalender i 2009 om danske fest- og flagdage, som ikke kendes i udlandet.

Peter Wendelboe hvert i 64 år siden 1960, da han var 18 år, lave en multimedie julekalender om dansk kultur.
 

Ole Neumann, der blev kendt for at spille Lille Per i de allerførste "Far til Fire"-film, er død i en alder af 77 år.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med hans samlever, Manja Jurkowsky.

Hun ønsker ikke at oplyse om dødsårsagen, og bisættelsen vil også blive holdt privat.

Ole Neumann charmede sig ind i danskernes hjerter i rollen som den frække Lille Per, der altid var frisk på et eventyr og altid havde tøjelefanten Bodil Kjær på slæb.

I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", der sidenhen er blevet klassikere inden for børnesange.

Han var blot seks år gammel, da han medvirkede i sin første film, men som 18-årig droppede han dog skuespillerkarrieren og ernærede sig i stedet som musiker.

I forbindelse med sin 75-års fødselsdag fortalte han til Ritzau, at han havde spillet på tusind værtshuse.

- Jeg kunne have lavet kassen, hvis jeg havde taget rundt og sunget "Far til Fire"-sange, men der havde jeg været, så derfor ville jeg spille rock, sagde han dengang.

Ole Neumann blev i 1967 desuden uddannet som fotograf og fotograferede blandt andet for pornobladet "Weekend Sex".

Har medvirket i følgende 13 film:
Far til fire (1953)
Fløjtespilleren (1953)
(Dreng der forsøger at snyde sig ind)

Far til fire i sneen (1954)
Far til fire på landet (1955)
Far til fire i byen (1956)
Far til fire og onkel Sofus (1957)
Far til fire og ulveungerne (1958)
Far til fire på Bornholm (1959)
Det skete paa Møllegaarden (1960) (Claus - søn af Kjeldsen)
Far til fire med fuld musik (1961)

Og som Martin - godsejerens barnebarn:
Kampen om Næsbygård (1964)
Næsbygårds arving (1965)
Krybskytterne paa Næsbygaard (1966)

 

Den nordjyske eventmager Henrik "Røde" Jensen, der fortæller, at han havde et nærmest livslangt venskab med den nu afdøde musiker og kunstmaler Johnny Madsen, udgav sidste år bogen "Johnny Madsen - uden filter".

Men udgivelsen af den såkaldte biografi har udviklet sig til en bitter strid mellem Henrik "Røde" Jensen og Johnny Madsens eneste nulevende barn, sønnen Rasmus Madsen.

Mens Henrik "Røde" Jensen fastholder, at han handlede i tråd med aftaler med den afdøde musiker, beskylder sønnen ham for at udnytte både venskabet og navnet Madsen for egen vindings skyld.

Senest har udgivelsen af en række videooptagelser fået familiens vrede til at koge over.

- Det ville min far ALDRIG have deltaget i, raser Rasmus Madsen overfor BT.

Han røg allerede i totterne på Henrik "Røde" Jensen, da frederikshavneren mindre end en måned efter Johnny Madsens død 4. november i fjor pludselig smed bogen "Johnny Madsen - uden filter" på gaden.

Den bog kom som et chok for sønnen, som overfor eb.dk kaldte bogen for "helt hen i skoven".

Overfor TV Midtvest tog han endnu stærkere ord i anvendelse, da han kritiserede den nordjyske eventmagers bogplaner:

"Han har haft snablen helt nede i kisten, inden jorden over ham er hærdet".

Balladen er altså nu blusset op igen i forbindelse med, at Henrik "Røde" Jensen er begyndt at sende de videooptagelser på gaden, som udgjorde baggrunden for indholdet i hans bog om Johnny Madsen.

Ifølge Rasmus Madsen var optagelserne, som Henrik "Røde" Jensen nu promoverer på talrige platforme, alene tænkt til at promovere biografien "Tilværelsen blev min skæbne", som Johnny Madsen selv udgav et år før sin død.

Og Rasmus Madsen fastholder, at hans far aldrig ønskede, at serien af videopodcasts skulle udgives - ligesom Johnny Madsen ifølge sønnen aldrig har givet Henrik "Røde" Jensen tilladelse til at udgive en bog om ham.

Hvad Johnny Madsen selv ville sige til al balladen mellem familien og livsvennen, får vi aldrig at vide. Svaret tog han med sig i graven.

Overfor Nordjyske har Henrik "Røde" Jensen tidligere skriftligt afvist kritikken fra Johnny Madsens efterladte.

- Jeg lavede en aftale med Johnny Madsen, som jeg loyalt følger. Han ønskede det sidste ord i denne bog - som ingen skulle vide noget om, før Johnny Madsen ikke længere var her. De påstande, der er fremsat, er jeg ikke enig i, lød det kort før bogudgivelsen. 

TEGNESERIEN OM NIELS BOHR

Netop udkommet! Køb den før Schrødingers kat!

Mere følger.

"FREMRAGENDE"
"Jeg er fuld af beundring for Roland. Manden formår at producere, hvad der egentlig er en slags supplerende lærebog, og så alligevel hele tiden sørge for at gøre det underholdende –– det må være en gave til gymnasiets fysiklærere, måske endda til opvakte 8. – 9. klasser i folkeskolen — Thomas Tomcat, Nummer9.dk

"NIELS BOHR SOM TEGNESERIEHELT"
"En ny grafisk roman af Niels Roland er en begavet og underholdende fortælling om udviklingen om den moderne fysik i sidste århundrede." — Jens Ramskov, Ingeniøren

 

Den 46-årige kunstner Allan Ottes arbejder kan i øjeblikket ses offentligt på to forskellige udstillinger i Danmark.

Han er pt. aktuel på Kunstmuseum Brandts i udstillingen "Nål & tråd - håndarbejde i kunsten" med værket "Dronning Margrethe. 2023-2024".

Desuden er Galleri Tom Christoffersen i Skindergade i København glad for at kunne præsentere Allan Ottes monumentale værk “NØRREBRO UDTRÆK”.

Bylandskabet ”NØRREBRO UDTRÆK” er Allan Ottes til dato største maleri, der er skabt som en udsmykning til Nørrebro Teater i 2013-2014

"- Vi er glade for nu, at kunne udbyde det til salg. Maleriet er et fortættet koncentrat af bydelen, som har karakter af en stiliseret, flad kulisse. Københavns mest befolkningstætte og folkerige bydel ses her fuldstændig mennesketom, hvilket giver det velkendte sted en fremmedgjort og foruroligende stemning, " skriver Galleri Tom Christoffersen på sin hjemmeside.

Det 10 meter lange værk kan opleves i galleriet fra 10.1 - 25.1, hvorefter det rejser til Fyn for at indgå i en duo- udstilling med Ulrik Møller på Johannes Larsen Museet.

Ottes billede af Dronning Margrethe med broderiet kan ses frem til 23. februar på kunstmuseum Brandts i Odense.

Derefter vender det tilbage til sin plads på Graasten Slot. Billedet er nemlig i dronningens private eje.

Portrættet af Dronning Margrethe er kun Allan Ottes 4. portrætbillede, og det ligger langt fra hans normale emnekreds.


Birth/Fødsel, 2020.

Normalt er han kendt for sine realbilleder fra det danske landbrug i en realistisk stil, affødt af hans opvækst på en gård i nærheden af Aars.


Harvest/Sammenbrud, 20 20.

Allan Otte (f. 1978, Aars) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, København, 2001-2007. Allan Otte er særligt kendt for sine fotorealistiske malerier, der især beskæftiger sig med sammenstødet mellem det moderne landbrug og den romantiske forestilling om landbruget. Otte har vundet flere priser og legater og har udstillet på gallerier og museer i Danmark.  

Se video om Donald Trump Jrʼs danske relationer ved at trykke på pilen herover.

Kunstnyt.dk har været inaktiv den sidste måned på grund af redaktørens sygdom. Men han er nu så meget ovenpå, at han forsøger at genoptage arbejdet.

Den første artikel efter pausen kommer til at handle om Donald Trump juniors relationer til en af de største danske jazzmusikere fra 1940ʼerne.

Hans første hustru, Vanessa, var datter af en dansk skuespillerinde, Bonnie Ewans, og hendes morfar var den danske jazzorkesterleder Kai Ewans.

Se video om denne historie øverst i denne artikel i serien "Denmark now and then".  

2. december kommer et kunstnerisk vidnesbyrd fra P.S. Krøyers lykkelige år i Skagen nemlig under hammeren hos Bruun Rasmussen.

- Det impressionistiske mesterværk af skagensmaleren P. S. Krøyer kommer på auktion med en vurdering på 4-6 millioner kroner, oplyser Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.

Værket "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" fra 1892 er skabt i haven ved madam Bendsens hus i Skagen, hvor Krøyer og Marie tilbragte sommeren efter deres bryllupsrejse i Italien.

"P.S. Krøyer var optaget af lyset og friluftsmaleriet. Hans evne til at fange øjeblikket, uanset om det gjaldt den stille blå time ved havet eller det skarpe lys på en solskinsdag, har gjort ham til en af tidens mest berømte danske malere," skriver Bruun Rasmussen.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

P.S. Krøyers maniske sind satte tydelige spor i hans sidste leveår, og flere af hans kendte værker ses i dag som afspejlinger af hans indre kampe. Krøyer havde imidlertid også harmoniske perioder, særligt i de første år af ægteskabet med kunstnerkollegaen Marie Krøyer, oplyser Bruun Rasmussen.

En flygtig stemning
Værket, som kommer på auktion, indgår i en lille serie af havemotiver fra madam Bendsens hus med Marie Krøyer som model, hvoraf ”Roser” fra 1893 nok er det mest kendte. Dog adskiller det udbudte værk sig på flere måde fra de øvrige havebilleder.

- Hvor man på de andre havebilleder fra perioden tydeligt kan se, at modellen er Marie Krøyer, så er hendes skikkelse i dette maleri udelukkende en malerisk figur, hvor konturerne er udviskede og afløst af glidende overgange af farver og lys.

- Hun er til stede i værket for at skabe liv og variation i kompositionen og skabe kontrast i farverne. Hvis ikke vi havde haft en titel, der afslørede, at det var Marie, så kunne vi ikke afgøre det med sikkerhed. Hun er ikke nogen bestemt person, men snarere et udtryk for en flygtig stemning - en udefinerbar skønhed, fortæller Julie Arendse Voss.

Fra sommeren 1892 stammer også et af Krøyers allermest berømte værker ”Sommeraften ved Skagen” med Marie Krøyer stående i vandkanten på stranden i en lang hvid sommerkjole med hunden Rap ved sin side i den helt specielle aftenstemning "den blå time" som blev så karakteristisk for Krøyers kunst fra perioden.

Værket har været ejet af Marie Krøyers bror Waldemar Triepcke og blev senere en del af den norske forretningsmand Petter Olsens kunstsamling. 

Ane Cortzen og kunstnerne Henrik Vibskov og Lilibeth Cuenca Rasmussen i programmet om rokoko. (Foto: © Peter Ramsø)

Fra søndag den 10. november 2024 sender DR ingen række programmer med titlen "Kunst til tiden".
"Kunst til tiden".

Her skaber markante kunstnere nye værker med afsæt i kunsthistoriens store perioder – på 24 timer.

Oplev Naja Marie Aidt, Henrik Vibskov, Rosalinde Mynster, Jesper Christiansen, Filip Vest og fem andre kunstnere i DRʼs nye og helt unikke serie, "Kunst til tiden".

To og to skal de skabe nye, fælles værker med udgangspunkt i en kunsthistorisk periode som eksempelvis romantikken eller renæssancen. Ane Cortzen er vært, og programmet kan ses fra den 10. november.

I "Kunst til tiden" bliver 10 af Danmarks mest markante kunstnere sat sammen to og to. I fællesskab skal to vidt forskellige kunstnere på 24 timer eksperimentere sig frem til et fælles kunstværk. Men ikke nok med det: Samtidig skal det også tage udgangspunkt i en bestemt periode fra kunsthistorien.

Ane Cortzen er vært, og hun hjælper kunstnerne med den store opgave, de har foran sig. Samtidig tager hun seerne med på en spændende rejse, hvor man undervejs bliver klogere på en række af kunsthistoriens mest skelsættende perioder.

Sammen skal de skabe et værk, der både benytter den givne periodes greb og samtidig har en stærk relevans for den tid, vi lever i netop nu.

Oplev kunstnere samarbejde på tværs af kunstarter
Som seer kan man glæde sig til at opleve, hvordan kunstnerne inspireres af de forskellige perioder og gør sig spændende overvejelser om, hvad det er, der gør tidligere tiders kunstgreb relevante for os i dag.

Der bliver også rig mulighed for at blive klogere på, hvordan kunstnere inden for vidt forskellige kunstarter tænker og arbejder. Det tydeliggøres, når eksempelvis en forfatter og en billedkunstner eller en performancekunstner og komponist skal samarbejde om et fælles værk.

Når det endelige værk er blevet afsløret for seerne, får Ane Cortzen og de to kunstnere besøg af Rhea Dall, som er leder og chefkurator hos O–Overgaden, og hun akkompagneres løbende af forskellige andre kunsteksperter.

Eksperterne betragter, analyserer og vurderer hvert værk – i kontekst af den pågældende periode, men også på værkets egne præmisser som samtidskunst.

Fem perioder, 10 kunstnere
De fem perioder og de 10 kunstnere er som følger:

Romantikken: Korværk, kærestesorg og den storslåede natur. Tre elementer som performancekunstner Filip Vest og komponist Louise Alenius kaster på bordet i deres søgen efter romantikkens væsen og hvilke spørgsmål fra dengang, der igen i dag er relevante. Minimalismen: Ord, stof og lys, der bevæger sig. Minimalismen bor praktisk taget inde i forfatter Naja Marie Aidt og billedkunstner Gudrun Hasle, men undervejs taber Gudrun bogstaverne, mens Naja forsøger at ramme den helt rigtige lyd.

Renæssancen: Øjne på stilke, mad og magt. Forfatter og skuespiller Rosalinde Mynster og kunstmaler Jesper Christiansen har aldrig mødt hinanden før, men de opdager hurtigt, at de deler en fascination for renæssancens mesterværker og ideer.

Surrealismen: Tekstiler, symaskiner og Freuds psykoanalyse. Fotokunstner Trine Søndergaard og billedkunstner Asger Dybvad Larsen vil integrere deres forskellige praksisser og samtidig spejle surrealismen ind i deres fælles værk.

Rokoko: Porcelæn, citroner og pyntesyge. Designer Henrik Vibskov og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen føler begge rokokoen indeni og elsker at skabe illusioner og arbejde med dekadencen som form.

Stor kunst er både tidløs og bundet til sin tid
DR-redaktør Jytte Bergmann Moll glæder sig til at præsentere seerne for et helt nyt programformat:

- Kunst er både tidløs og bundet til den tid, den er skabt i. Jeg håber, at seerne vil tage godt imod "Kunst til tiden", der er et ambitiøst forsøg på at trække kunsthistorien op til nutiden. Samtidig giver 10 vanvittigt dygtige kunstnere os indblik i deres arbejdsproces og i hvilke temaer, der stadig er relevante for os i dag.

Alle fem afsnit kan ses fra søndag den 10. november på DR TV, og samme dag kan den første udsendelse ses på DR 2 klokken 21.45. De øvrige programmer fire sendes de følgende søndage klokken 22.00.

Ane Cortzen er vært, og hun hjælper kunstnerne med den store opgave, de har foran sig. Samtidig tager hun seerne med på en spændende rejse, hvor man undervejs bliver klogere på en række af kunsthistoriens mest skelsættende perioder.

Sammen skal de skabe et værk, der både benytter den givne periodes greb og samtidig har en stærk relevans for den tid, vi lever i netop nu.

Oplev kunstnere samarbejde på tværs af kunstarter
Som seer kan man glæde sig til at opleve, hvordan kunstnerne inspireres af de forskellige perioder og gør sig spændende overvejelser om, hvad det er, der gør tidligere tiders kunstgreb relevante for os i dag.

Der bliver også rig mulighed for at blive klogere på, hvordan kunstnere inden for vidt forskellige kunstarter tænker og arbejder. Det tydeliggøres, når eksempelvis en forfatter og en billedkunstner eller en performancekunstner og komponist skal samarbejde om et fælles værk.

Når det endelige værk er blevet afsløret for seerne, får Ane Cortzen og de to kunstnere besøg af Rhea Dall, som er leder og chefkurator hos O–Overgaden, og hun akkompagneres løbende af forskellige andre kunsteksperter.

Eksperterne betragter, analyserer og vurderer hvert værk – i kontekst af den pågældende periode, men også på værkets egne præmisser som samtidskunst.

Fem perioder, 10 kunstnere
De fem perioder og de 10 kunstnere er som følger:

Romantikken: Korværk, kærestesorg og den storslåede natur. Tre elementer som performancekunstner Filip Vest og komponist Louise Alenius kaster på bordet i deres søgen efter romantikkens væsen og hvilke spørgsmål fra dengang, der igen i dag er relevante. Minimalismen: Ord, stof og lys, der bevæger sig. Minimalismen bor praktisk taget inde i forfatter Naja Marie Aidt og billedkunstner Gudrun Hasle, men undervejs taber Gudrun bogstaverne, mens Naja forsøger at ramme den helt rigtige lyd.

Renæssancen: Øjne på stilke, mad og magt. Forfatter og skuespiller Rosalinde Mynster og kunstmaler Jesper Christiansen har aldrig mødt hinanden før, men de opdager hurtigt, at de deler en fascination for renæssancens mesterværker og ideer.

Surrealismen: Tekstiler, symaskiner og Freuds psykoanalyse. Fotokunstner Trine Søndergaard og billedkunstner Asger Dybvad Larsen vil integrere deres forskellige praksisser og samtidig spejle surrealismen ind i deres fælles værk.

Rokoko: Porcelæn, citroner og pyntesyge. Designer Henrik Vibskov og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen føler begge rokokoen indeni og elsker at skabe illusioner og arbejde med dekadencen som form.

Stor kunst er både tidløs og bundet til sin tid
DR-redaktør Jytte Bergmann Moll glæder sig til at præsentere seerne for et helt nyt programformat:

- Kunst er både tidløs og bundet til den tid, den er skabt i. Jeg håber, at seerne vil tage godt imod "Kunst til tiden", der er et ambitiøst forsøg på at trække kunsthistorien op til nutiden. Samtidig giver 10 vanvittigt dygtige kunstnere os indblik i deres arbejdsproces og i hvilke temaer, der stadig er relevante for os i dag.

Om de 10 kunstnere
Filip Vest (f. 1995) har en MFA fra Malmö Kunstakademi. Gennem performances, installationer, film og tekst undersøger han queerkærlighed, ensomhed og begær i det 21. århundrede. Hans værker arbejder med, hvordan objekter kan gøres til mennesker, og mennesker kan gøres til objekter, og hvordan de rum, vi bebor, påvirker os. Hans karakterer er altid en slags hybrider, der befinder sig et sted mellem abstrakt og konkret, talende og stum, mellem animerede og livløse. Gennem mobiltelefoner, vægge og vinduer kommunikerer og miskommunikerer de på tværs af arter og tid i et stort netværk af små og store ting, der påvirker hinanden.

Louise Alenius (f. 1978) er autodidakt komponist og sanger. Hun er rundet af det parisiske musikproduktionsmiljø, idet hun i perioden 1997 til 2006 opholdt sig i den franske hovedstad og levede som sanger og producent. Herefter som komponist af primært elektronisk musik og musik til reklamer og film. Hun markerede sig for alvor på den klassiske musikscene, da hun i 2009 på bestilling af Den Kongelige Ballet skrev en ny 2. akt til Bournonville-balletten Napoli som erstatning for Niels W. Gades oprindelige musik fra 1842.

Naja Marie Aidt (f. 1963) er en dansk digter og forfatter. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Hun har siden skrevet digte, noveller, dramatik, sange og børnebøger samt manuskript til filmen Strings. I 2012 udgav hun sin første roman, Sten saks papir.

Gudrun Hasle (f. 1979) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi fra 2002 til 2008 og Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2007 til 2008. Gudrun Hasle arbejder særdeles selvbiografisk i sit kunstneriske virke med udgangspunkt i medier som video, fotografi og broderi. Hun er ordblind og viser os med sine værker et ærligt billede af nogle af de samfundstabuer, som vi normalt undgår at beskæftige os med.

Rosalinde Mynster (f. 1990) er en dansk skuespiller, kunstner og forfatter. Hun er datter af skuespillerparret Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, og hun blev landskendt med rollen som stuepigen Fie i tv-serien Badehotellet. Min fars stemme er hendes debutbog. Hun har skrevet og oplæst egne monologer på forskellige mindre scener.

Jesper Christiansen (f. 1955) er en dansk maler og grafiker. Jesper Christiansen er fra 2003 professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han var formand for Statens Kunstfonds Bestyrelse, Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum og Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg fra 2005 til 2007.

Trine Søndergaard (f. 1972) er en dansk fotografibaseret billedkunstner. Hun blev uddannet fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana i 1996. Trine Søndergaards arbejde er præget af en præcision og sensibilitet, der eksisterer sideløbende med en undersøgelse af fotografiet som medie og dets grænser.

Asger Dybvad Larsen (f. 1990) er billedkunstner, uddannet fra det Jyske Kunstakademi i 2017. Asger tager maleriet op til behandling som både medie og kunsthistorisk objekt. Hans praksis stiller grundlæggende spørgsmål ved maleriets autonomi og blotlægger kunstnerens arbejde og proces ved at lade værker gå i nær forbindelse med hinanden for på konkret og historisk vis at skabe nye sammenhænge.

Henrik Vibskov (f. 1972) er en dansk multikunstner, avantgarde modedesigner, musiker, kurator og professor ved Det Danske Design Akademi. Han er uddannet ved Central Saint Martins i London i 2001.

Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) er en dansk billedkunstner, født i Manila på Filippinerne. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002. Hendes praksis er baseret på performancekunst. Hun har også transformeret til forskellige materialer og medier som video, fotografi, skulptur og installationer.
 

Søndag 20. oktober døde Malene Sølvsten. Uventet og meget pludseligt.

Det skriver forlaget Gyldendal i en pressemeddelelse.

På sin hjemmeside skrev hun selv, at det ikke lå i kortene, at hun skulle være forfatter. Og Malene Sølvsten nåede da også at gå andre veje, inden hun debuterede med "Ravnenes Hvisken" i 2016, som blev første bind af en prisvindende trilogi og vejen til succes - ikke kun hos danske læsere, men også hos læsere i Tyskland og USA.

Ravnenes Hvisken blev nomineret til Læsernes Bogpris. I 2017 vandt hun "bedste indlevelse" for bogen til Orla Prisen.

Sidenhen udgav hun yderligere seks bøger - hvoraf de fem foregik i samme univers som Ravnenes hvisken.

Faktisk blev bøgerne så populære, at hun måtte sige sit job i Finansministeriet op og blive forfatter på fuld tid.

Siden kom bl.a. "Spående Vølve" (2023), med egne illustrationer, og senest "Høstnat", der udkom i maj 2024.

Malene voksede op i Brønderslev, men slog sig ned i København. Hun glemte aldrig Nordjylland og Brønderslev, hvor hun følte sig hjemme. Her var hun en flittig og elsket underviser på Brønderslev Forfatterskole, som hun blev protektor for i 2019.

Kort før sin uventede død lejede hun et sommerhus i Grønhøj. Og herfra sendte hun en videohilsen til børnene på Brønderslev Forfatterskole.

Se den her.

Malene var en kæmpe lysende stjerne. Hun vil efterlade et hul hos sine læsere og et enormt savn hos alle, der var så heldige at lære hende at kende.

Hun blev 47 år. 

Jens Albinus, den danske skuespiller og dramatiker, har netop udgivet en bog med titlen "Den kærlighed du har til mig", som tager et kritisk blik på tidens woke-debat og udforsker skuespilkunstens rolle i en verden præget af kulturelle forandringer.

Albinus, der er kendt for sine fremtrædende roller både i Danmark og internationalt, deler i bogen sine refleksioner over, hvordan teatret kan spejle og påvirke samfundets udvikling.

Bogen består af en række personlige essays, hvor han ser tilbage på sin lange karriere, fra sin opvækst til hans engagement i avantgardeteatret.

Albinus udforsker, hvordan scenekunsten kan være en katalysator for at diskutere komplekse emner som køn, teknologi og politiske strømninger, herunder wokeismen. Han har et stærkt fokus på, hvordan publikum ofte er i stand til at "læse mellem linjerne" og forstå nuancerne i kunst, selv når debatterne i offentligheden bliver polariserede.

Udgivelsen kommer i en tid, hvor woke-debatten deler vandene, og Albinus ønsker at udfordre de forenklede fremstillinger af, hvad wokeisme indebærer, og hvordan det påvirker kunst og samfund. Han hylder teatrets evne til at håndtere det komplekse og modstå forenklede, sort-hvide fortællinger.

Jens Albinus er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, 1989, og fejrede siden stor succes på Aalborg Teater, hvor han havde hovedrollen i ”Richard III” som han efterfølgende blev Reumert-nomineret for.

Han har desuden haft en lang række roller på både teatre, i film og tv-serier.

Efter uddannelse blev han fastansat på Aarhus Teater og har siden været freelanceskuespiller i en årrække.

På film og tv har Jens Albinus medvirket i alt fra klassikere som ‘Idioterne’ og ‘Dancer in the Dark’ til succesfulde tv-serier som ‘Ørnen’ og ‘Borgen’. Senest er han aktuel med filmene ‘Rosita’ og ‘Lang historie kort’.

Bogen udkom den 10. oktober 2024 og kan findes hos landets boghandlere.  

I dag udkom bogen "På dit ord", en prædikensamling, redigeret af sognepræsterne Merete Bøye, Nana Hauge og Katrine Winkel Holm.

Denne samling præsenterer 40 prædikener fra en bred vifte af danske præster, der repræsenterer en klassisk luthersk teologisk tradition. Blandt bidragyderne er den yngste præst Andreas Riis Damgaard (f. 1991) og den ældste præst Poul Joachim Stender (f. 1956).

Titlen "På dit ord" refererer til en bibelsk scene, hvor Jesus beder apostlen Peter om at kaste sine net ud på ny, selv efter en nat uden fangst. Dette understreger prædikanternes kald til at forkynde evangeliet med trofasthed, også når det kan synes forgæves eller udfordrende.

En tekstrække er en række fastlagte bibeltekster, som følges i kirkeårets gudstjenester.

Første tekstrække blev til i den tidlige kristne kirke, hvor der hurtigt opstod en praksis for, hvad man læste til årets højtider og mærkedage – jul, påske og pinse. 

Anden tekstrække er ikke ret gammel. Den blev først autoriseret i 1885, da man syntes, der var for mange bibeltekster, man aldrig fik læst og brugt, når man kun havde én tekstrække.

Bogen dækker første tekstrække, der genstarter med advent, hvilket gør udgivelsen særligt relevant, da præster landet over kan finde inspiration i denne samling netop nu. Man kan måske forvente, at der senere kommer en bog med forslag til prædikener efter anden tekstrække.

Bogen udgives af forlaget Eksistensen og koster 293 kr. Det er en god ressource for både præster og lægfolk, der ønsker at fordybe sig i kirkeårets temaer.

Sognepræst Merete Bøye står også foran et spændende samarbejde med kunstneren Ibi-Pippi Orup Sommer. Sammen lancerer de snart podcasten "Præsten og Provoen", hvor Bøye og Sommer vil diskutere alt fra religion til kunst og samfund. Ibi-Pippi, kendt for sin kontroversielle ødelæggelse af Asger Jorn-maleriet i Silkeborg, blev for nyligt dømt i sagen, men fortsætter sin provokerende tilgang til kunst.
 

Filmen "The Apprentice" om den amerikanske eks-præsident, Donald Trump, har dansk premiere på torsdag,  men allerede i weekenden kunne den ses i amerikanske biografer. 

Det er en fiktionsfilm om Donald Trumps unge år og forholdet til den skruppelløse advokat Roy Cohn.

Filmens titel, "The Apprentice", betyder "lærlingen" og hentyder til et meget populært TV-show, som Donald Trump var vært for, før han blev politiker.

Og underlægningsmusikken er en forrygende punk rock-version af første satsen af Mozarts Symfoni nr. 40 i g-mol, KV 550, et af Mozarts mest berømte og dramatiske værker, der ofte er blevet brugt i forskellige kulturelle sammenhænge på grund af dens energiske og intense stemning, der passer godt til en moderne og rebelsk musikstil som punk rock.

Musikken blev faktisk første gang brugt i en punk rock udgave til tegnefilmen af samme navn fra 1991

I den nye film følger man Trump på sin rejse fra ung og usikker mand med en kontrollerende far til det forretningsimperium, bygget på et tvivlsomt grundlag, som han var kendt for inden præsidentembedet.

I rollen som Donald Trump finder man Sebastian Stan, der nok er bedst kendt som Winter Soldier i Marvels superheltefilm, mens "Succession" -stjernen Jeremy Strong spiller advokaten Roy Cohn.

Filmen er instrueret af den dansk-iranske Ali Abbasi, der tidligere har haft stor succes med filmene Holy Spider og Grænse.

 I USA har Trumps kampagnefolk kaldt filmen for ondsindet æreskrænkelse,  men den kritik tager Ali Abbasi faktisk ganske roligt, for demokraterne mener nemlig, at han slet ikke er kritisk nok over for Trump.

Han mener faktisk, at Donald Trump selv vil have glæde af at se den.

"- Jeg tror, at han vil begynde at finde det irriterende, men jeg vil ikke være overrasket, hvis han fandt nogle af de ting, der var mindre end irriterende.  Jeg holder kun et spejl op. Hvis han ikke kan lide, hvad han ser, så er det ikke spejlet, han skal brænde", sagde Ali Abbasi, ved premieren.

Den danske filmanmelder Jacob Ludvigsen fra "Soundvenue" er blandt dem, der allerede har set filmen, og han er positivt overrasket over den historie om Trump, som han blev præsenteret for. 

"- Jeg synes, det er en enormt interessant skildring af Trump. Jeg tror ligesom mange andre, at jeg har været ramt af, at Trump tager tid,  så jeg vidste næsten ikke, om jeg kunne overkomme at se den her film. Men faktisk er det en rigtig interessant nøgle til at forstå, hvordan den her nærmest lidt tegneserie-agtige figur med det orange hår er blevet, den han er i dag", siger Jacob Ludvigsen.

Vi ser en noget mere vaklende Donald Trump, end ham, vi kender fra den nuværende valgkamp. Han er den her unge, på en måde lidt smånaive ejendomshandler, som har en eller anden indre drift mod at komme ind i de indreste, indereste, indereste cirkler i USA.  Han har et enormt begær og en enorm drift efter at komme til tops, og selvom han egentlig starter med at være en mand, der har nogle nogenlunde sunde værdier, så lærer han langsomt, at han er nødt til at kaste alle de gode værdier fra sig, hvis han skal nå til tops.

Han er nødt til at lære advokaten Roy Cohnʼs famøse grundregler om, at man altid skal angribe og aldrig anerkende et nederlag, og bare køre på.

Og vi ser så i løbet af filmen, hvordan han smider den rest af menneskelighed,  han oprindelig havde, og bliver den meget kryptiske figur, som vi kender ham i dag. Og den danske instruktør, Ali Abbasi, har jo allerede skabt sig et navn i USA for sig, som en ny dansk "infant terrible.

Filmen er en enormt underholdende og godt lavet periodeskildring af New York i 70ʼerne og 80ʼerne, som gør den til noget fremragende. Den er fortalt i et højt tempo, der er nogle spændende scener, den er enormt velspillet, og så kan Ali Abbasi godt lide lige at stikke fingrene lidt ned i hvepseboet.  Det vil sige, selvom det egentlig på overfladen er en rimelig konventionel film, så kommer der nogle scener, der stikker ud, og hvor vi godt kan se, at her er en mand, der tør noget.

Det ser vi blandt andet i en meget omtalt voldtægtscene, hvor Donald Trump simpelthen voldtager sin hustru Ivana. Og hen mod slutningen af filmen ser vi en fedtsugnings-operation, som vi ser inde fra Trumps krop, som et symbol på, hvad det er for en forvandling, Trump tager, og hvad det er for et USA, vi står tilbage med, når sådan en mand kommer til magten. 

Og netop der træder Ali Abbasi i karakter som en kunstner, der kommer med sit kompromisløse blik på en mand som Trump.

Der har været lidt blandede anmeldelser og historien, men overvejende er kritikkerne positivt indstillede, både over for filmen som helhed, men også over for Stan Sebastian, som spiller Trump, og som gør det ret fantastisk. 

Men om filmen har tyngde eller opmærksomhed nok, til at kunne påvirke den politiske debat og valgkampen, er usikkert. Der er 22 dage tilbage til valget,  og de fleste af vælgerne har allerede truffet deres beslutning.

Så selvom filmen måske i sidste ende kan få en lille smule indflydelse på det fåtal af vælgere, som endnu ikke har taget deres beslutning, handler det i virkeligheden om, hvem af parterne, der bedst mobiliserer stemmerne. 

I disse dage ses denne plakat på lygtepælene i Aarhus. Der hænger over 200 rundt om i byen, blandt andet på Hasle Ringvej, der passeres af 35.000 biler i døgnet!

Udstillingen "Alletiders Kunst" finder sted i Ridehuset i Aarhus fra fredag den 25. til søndag den 27. oktober 2024. Det er en bred kunstmesse, hvor 50 kunstnere fra hele Danmark deltager med værker inden for maleri, skulptur, keramik, smykker, og fotografi. Begivenheden er arrangeret af Lions Club Aarhus Sct. Clemens og har som mål at samle besøgende til en inspirerende kunstoplevelse, hvor alsidige kunstudtryk præsenteres under ét tag.

Udstillingen åbner fredag den 25. oktober kl. 10:00, og der vil være en fernisering samme dag kl. 16:00, hvor der serveres et glas vin. Det er gratis at deltage i arrangementet, som fortsætter lørdag fra kl. 10:00 til 18:00 og slutter søndag den 27. oktober kl. 16:00​

Det er en fantastisk mulighed for kunstelskere i Aarhus og omegn at opleve forskellige kunstformer og få indblik i både etablerede og nye kunstnere fra hele landet. ​ 

Denne efterårssæson byder Kunsten i Aalborg på en markant soloudstilling af den unge, danske samtidskunstner Esben Weile Kjær (f. 1992).

"Solar System" er hans første solopræsentation på et dansk museum og udfolder hans komplekse og grænsesøgende kunstneriske univers, der blander referencer fra populærkulturen med samfundsaktuelle spørgsmål omkring køn, teknologi og klima.

Esben Weile Kjærs værker reflekterer over fortidige og fremtidige kollaps af samfundsstrukturer og –ideologier i et kunstnerisk krydsfelt mellem arkæologi, futurisme og glam.

Weile Kjær har markeret sig som en af de mest interessante stemmer i dansk samtidskunst, hvor han på tværs af medier blander elementer fra populærkulturen med dybtgående samfundsspørgsmål. Hans værker i "Solar System" undersøger centrale emner som køn, teknologi og klimaforandringer, og udfordrer derved vores forståelse af disse komplekse temaer gennem et æstetisk og konceptuelt raffineret udtryk.

Kunstneren er kendt for at blande performance, skulptur og installationer i sine værker. Med "Solar System" er han ikke bleg for at udfordre både publikum og kunstinstitutionerne. Han tematiserer samfundets skrøbelighed og systemernes sammenbrud og gør det med et blik for populærkulturelle ikoner, visuelle fænomener fra mode- og musikverdenen, samt en fascination af teknologiske udviklinger.

Esben Weile Kjær skaber ofte rum, der både tiltrækker og konfronterer, hvor det glamourøse møder det destruktive. Hans kunstneriske praksis er en slags social arkæologi, der graver i både fortidens og fremtidens kulturelle rester.

På Kunsten vil publikum møde værker, der inddrager både lyd, lys og bevægelse, og som søger at skabe dialog mellem besøgende og værkerne selv.

Baggrund og Betydning:
Weile Kjær har tidligere arbejdet med performancekunst og givet bidrag til både nationale og internationale scener, herunder store events og udstillinger, som har gjort ham til et velkendt navn i både kunst- og modekredse. Hans kunst retter sig mod fremtiden, men har også en stærk tilstedeværelse i samtiden, hvor han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi former vores samfund i mødet med klimaudfordringer og sociale strukturer.

Med "Solar System" skaber han en særlig oplevelse på Kunsten i Aalborg, hvor det visuelle indtryk forener sig med dybe refleksioner over tid, kultur og samfundets fremtidige veje.

Praktisk information:
"Solar System" kan opleves på Kunsten fra den 10. oktober 2024 til den 23. februar 2025.

Udstillingen markerer et vigtigt øjeblik i Weile Kjærs karriere og placerer ham som en central figur i dansk samtidskunst.

Esben Weile Kjær – Solar System
10. oktober 2024 – 23. februar 2025
Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg.  

Generalprøven er netop overstået på Mozarts opera Figaros Bryllup i Operahuset i København.

Mozart døde 1791, og operaen blev første gang opført i København 1821.

Og man må sige, at forestillingen i den grad er langtidsholdbar.

Den handler, som så mange andre teaterstykke, fra den tid om underklassens oprør mod magthaverne. Og vi kommer som altid til at holde med underklassen.

Med 2024 versionen vil Det Kongelige Teater runde opførelse nummer 800 i løbet af de følgende uger.  

Tryk på billedet for at se hjemmesiden.

I dag fylder dansk films Grand old man Niels Malmros 80 år. Og det fejres blandt andet med en storslået Nordjysk hilsen.

Filminstruktør Nils Malmros har gravet dybt i eget liv og egne erindringer efter stof til sine 11 film.

Dagen fejres med en kæmpe fest i Aarhus og relanceringen af den 20 år gamle officielle hjemmeside om filmen "Kundskabens Træ" som blandt andet er en del af den danske Kulturkanonen, og biografforestillinger med Malmros som vært, og dertil en privat fest for inderkredsen omkring filmen Kundskabens træ.

Blandt de 20 deltagere i den private fest er nordjyden Hans Wendelboe Bøcher, der i dag reelancerer sin 20 år gamle officielle hjemmeside om filmen i helt nyt udstyr og med mange nye oplysninger og faciliteter og oplysninger.

Og Niels Malmros selv er bestemt ikke færdig. Han mangler at lancere én film.

Efter sin film "Sorg og glæde" fra 2013 om konens tragiske drab på deres ni måneder gamle datter under en voldsom depression var filminstruktør Nils Malmros sikker.

Dette var hans afsluttende indhug i erindringens hovedstol. Nu havde han lavet sin allersidste film.

Medmindre noget helt særligt dukkede op.

Men det gjorde der.

Derfor knokler Nils Malmros atter på et filmmanuskript, selv om han har alder og renommé til at kunne trække sig tilbage.

Malmros er en af dansk films sande auteurs. En filmskaber, hvis samlede værk bygger på personlige erfaringer med en indædt nidkærhed og imponerende hukommelse.

Han er blevet kaldt erindringskunstner samt barndommens spion, når han bygger på barndomsminder, som mange andre har glemt eller fortrængt.

I hans autofiktive film har evnen til at huske steder, lyde og stemninger gjort ham i stand at genskabe scener fra både drengeværelset og siden også voksenlivet.

Det begyndte ellers træls, som man siger i hans livs base, Aarhus.

Amatørdebutʼen for 56 år siden, "En mærkelig kærlighed", fik elendige anmeldelser. Selv har han kaldt den "pinlig og umoden".

Men Nils Malmros lærte. Allerede hans anden film "Lars Ole 5. c" fik han en Bodil for. Den første af i alt fire.

Så var han i gang. Båret af den særlige metode med at optage sine børneskuespillere i ultrakorte, skarpt kontrollerede sekvenser, "så det ikke ligner skolekomedie". En teknik, han finpudsede i "Drenge" og "Kundskabens Træ" på ærke-aarhusiansk.

Siden fulgte andre film med stof fra instruktørens eget liv. "Skønheden & Udyret", "Aarhus by Night", "Kærlighedens Smerte" og forhistorien om lægefaderens liv, "At Kende Sandheden".

Ved siden af filmene uddannede Malmros sig til læge, selv om det tog 22 år. Det sikrede ham en indkomst mellem filmene og tillod ham at være selektiv.

Det eneste sidespring i de personlige film var, da han i 1997 på Færøerne instruerede "Barbara" ud fra Jørgen-Frantz Jacobsens eneste roman.



Og Danmarks største Malmros-nørd, der har set Malmros-filmen ”Kundskabens Træ” mere end 250 gange, deltager i festen i Aarhus.

Han kan alle replikkerne, og har i årevis samlet materiale – lige fra premiereanmeldelser og fotografier fra produktionen til undervisningsmaterialer, fun facts og rekvisitter. Blandt andet rummer samlingen de originale lysbilleder med ”udsigten over Manhattan”, der åbner den ikoniske film fra 1981.

– Elin, hvor stammer den her fra? Hvad? Hvor stammer den fra?

– Det er en … jeg har fået af en dreng på skolen.

I november 2004 købte Hans Wendelboe Bøcher domænet www.kundskabenstrae.dk, hvor han skabte sitet, der hurtigt blev anerkendt af både Nordisk Film og Nils Malmros selv som filmens officielle hjemmeside.

Om en måned, den 24. november, har den nordjyske Malmros-connaisseur således drevet hjemmesiden i 20 år, med en skøn kombination af egen barnlig begejstring og et brændende ønske om at dele og formidle filmens univers til nye generationer, til frydefuld gensynsglæde for mange andre!

– Det er jo en film, der genskaber oplevelsen af skolegården, gangene og af klasseværelserne. Man kan ligefrem smage de lugte og høre de lyde, som altid er på en skole, fortæller Hans, der selv er læreruddannet, men i dag arbejder som kulturformidler på Brønderslev Bibliotek.

– ”Kundskabens Træ” tegner billedet af de evige typer, som findes i enhver skoleklasse. Men efterhånden som vi lærer de enkelte personer at kende – Niels Ole, Elin, Mona, Helge og alle de andre – og trænger ind bag facaden, ser vi alvoren og grumheden i en 12-årigs verden; nemlig usikkerheden og mindreværdsfølelserne og den vedvarende kamp for at blive accepteret.

– Vi ser en verden, hvor man køber og sælger venskaber, hvis man kan vinde noget ved det. Og endelig (gen)oplever vi de første forelskelser, hvor pigerne enten er så uopnåelige og fjerne, at de bliver til en drøm, eller så nære, at de bliver besværlige. Jeg elsker den film, griner Hans Wendelboe Bøcher, hvis mor i øvrigt gik i parallelklasse med Nils Malmros på Aarhus Katedralskole.

Det genskabte soundtrack og aldrig før sete fotografier
Båret af en nærmest fanboy-agtig begejstring gennemtrawlede Hans i en årrække danske og udenlandske bibliotekers vinylsamlinger, i jagten på de eksakte jazz-indspilninger, der fylder filmens lydspor. Per Holst Filmproduktion og Nordisk Film havde nemlig i mellemtiden forlist tracklisten. Men også den ligger nu genskabt på hjemmesiden sammen med både lyd- og videoklip.

Og om nogle uger dukker endnu mere guf fra gemmerne op: På lørdag er Hans Wendelboe Bøcher inviteret med til Nils Malmrosʼ runde fødselsdag i Aarhus, hvor også filmens still fotograf Torben Stroyer deltager.

– Jeg har nok altid vidst, at Torben måtte have 100-vis, måske 1000-vis af gamle fotos fra produktionen, hvoraf kun få har været offentliggjort i aviser og bøger. Men på lørdag tager han mappen med de originale negativer med til festen – og udlåner den til mig – sammen med tilladelse til at gengive dem på hjemmesiden.
Større bliver det næsten ikke, fornemmer man på Hans Wendelboe Bøcher.

– Hey, der sidder en plade på!: "Den 21. juli 1952 kravlede vores tre små prinsesser gennem dette Øjetræ, for at undgå Engelsk Syge."

– Do you speak English?

Fra fan til mere
I 2009 gik en anden drøm i opfyldelse for Hans Wendelboe Bøcher, da Nils Malmros gav ham en statistrolle i den selvstændige fortsættelse – eller pendant – til ”Kundskabens Træ”, filmen ”Kærestesorger”.

– Jeg spiller gaderobemanden. Det kan måske synes som en ubetydelig rolle, men den er afsindig vigtig i stort set alle Nilsʼ film, påpeger Hans Wendelboe Bøcher.

– Alle Nilsʼ film handler jo om den besværlige overgang fra at være ubekymret barn til at blive voksen med bevidsthed om verdens og sin egen ondskab og ansvar. Det kommer i etaper. Det er ikke alt, man er klar til fra begyndelsen.

I Hans Wendelboe Bøchers KT-samling gemmer sig bl.a. de fire originale lysbilleder – med ”udsigten
over Manhattan” – som åbner Kundskabens Træ.

Læs mere på www.kundskabenstrae.dk.

– I ”Kundskabens Træ” (1981) holder en af de store 3.gʼere derfor de ”små sårbare sjæle” ude af det dunkle klasselokale, der er omdannet til danseklubben ”Syndens Hule”. Og i ”Skønheden og Udyret” (1983) prøver en dørmand at holde faderen (Jesper Klein) ude af det diskotek, hvor teenagedatteren (Line Arlien-Søborg) fester med vennerne. I ”Kærestesorger” (2009) er det altså mig, der forsøger at holde skansen og sikre, at kun de, der er klar udsættes for det farlige … I øvrigt debuterede også Sofie Linde i ”Kærestesorger”.

– Så kan man jo se, hvor langt vi hver især er kommet, griner Hans Wendelboe Bøcher. – Hun er alle steder. Det er jeg også, men jeg har også holdt fast og vender igen og igen tilbage til rødderne og dér, hvor det begyndte; i ”Kundskabens Træ”.

Bag CMS-systemet for hjemmesiden står Hansʼ far, Peter Wendelboe, der er et par år ældre end filmfaderen Nils Malmros.



I Hans Wendelboe Bøchers KT-samling gemmer sig bl.a. de fire originale lysbilleder – med ”udsigten
over Manhattan” – som åbner Kundskabens Træ.

– I ”Kundskabens Træ” (1981) holder en af de store 3.gʼere derfor de ”små sårbare sjæle” ude af det dunkle klasselokale, der er omdannet til danseklubben ”Syndens Hule”. Og i ”Skønheden og Udyret” (1983) prøver en dørmand at holde faderen (Jesper Klein) ude af det diskotek, hvor teenagedatteren (Line Arlien-Søborg) fester med vennerne. I ”Kærestesorger” (2009) er det altså mig, der forsøger at holde skansen og sikre, at kun de, der er klar udsættes for det farlige … I øvrigt debuterede også Sofie Linde i ”Kærestesorger”.

– Så kan man jo se, hvor langt vi hver især er kommet, griner Hans Wendelboe Bøcher. – Hun er alle steder. Det er jeg også, men jeg har også holdt fast og vender igen og igen tilbage til rødderne og dér, hvor det begyndte; i ”Kundskabens Træ”.

Bag CMS-systemet for hjemmesiden står Hansʼ far, Peter Wendelboe, der er et par år ældre end filmfaderen Nils Malmros.

Peter Wendelboe er pioner på internettet og har leveret avanceret teknik til hundredevis af hjemmesider på servere over hele verden siden 1990. Han er opfinderen af SmartCMS, verdens første brugerstyrede administrationsmodul til oprettelse af avancerride hjemmesider, der i dag kan oprettes op vedligeholdes med tekst, billeder og videoer direkte fra mobiltelefonen.

"– Man må jo bare erkende, at der stadig er livskraft i dén generation, griner Hans Wendelboe Bøcher, der stadig håber på, at Nils Malmros har en film (eller to) i ærmet."

En kærlig hilsen
www.kundskabenstrae.dk er fuldt ud og alene Hansʼ private projekt, og er hverken økonomisk støttet af Nordisk Film eller andre.

Hans Wendelboe Bøcher og den opdaterede hjemmeside, 2014.
– Siderne er min kærlige hilsen til Nils Malmros, alle foran og bag kameraet og alle andre med hang til en af Danmarks mest fantastiske filmperler.

– Og hånden på hjertet: De fleste af os har jo en hang til Malmros. Det er jo ikke alle gamle film, der har så stærk en appel, og taler så friskt til så mange, så mange år efter!

Nils Malmros fejres lørdag og søndag, 5. og 6. oktober, med to udsolgte events i biografen ”Øst for Paradis” i Aarhus, hvor han viser klip og fortæller om alle sine film. Lørdag aften fejrer han fødselsdagen privat. Og får altså også den nye hjemmeside overrakt.

En kærlig hilsen
www.kundskabenstrae.dk er fuldt ud og alene Hansʼ private projekt, og er hverken økonomisk støttet af Nordisk Film eller andre.

Hans Wendelboe Bøcher og den opdaterede hjemmeside, 2014
– Siderne er min kærlige hilsen til Nils Malmros, alle foran og bag kameraet og alle andre med hang til en af Danmarks mest fantastiske filmperler.

– Og hånden på hjertet: De fleste af os har jo en hang til Malmros. Det er jo ikke alle gamle film, der har så stærk en appel, og taler så friskt til så mange, så mange år efter!

Nils Malmros fejres lørdag og søndag, 5. og 6. oktober, med to udsolgte events i biografen ”Øst for Paradis” i Aarhus, hvor han viser klip og fortæller om alle sine film. Lørdag aften fejrer han fødselsdagen privat. Og får altså også den nye hjemmeside overrakt.

Og nu kommer så grunden til, at Malmros endnu ikke er gået på pension, men i denne tid sidder og skriver til langt ud på natten på et nyt manuskript.

Undervejs erfarede han, at der fandtes en uudgivet, håndskrevet bog af samme forfatter, der døde som 37-årig på tuberkulosesanatoriet Vejle Fjord.

- Jeg fandt den, og efter "Barbara" var det oplagt, at jeg bare måtte filmatisere den, siger Malmros.

Bogen "Koh-i-Noor" foregår i 1930ʼerne på sanatoriet blandt alvorligt lungesyge, der med Malmrosʼ ord levede et vildt liv. Måske fordi de vidste, at mange af dem ikke ville leve længe.

- Bogen er problematisk, fordi den både var ufærdig og beskriver en mandschauvinistisk verden fra en anden tid. Så hidtil har jeg fået nej til støtte fra filmkonsulenterne. Men den nuværende 34. version er blevet endnu bedre, siger han optimistisk.

Og når den er filmatiseret, er det helt slut. Også hvis noget ekstraordinært skulle vise sig.

Nils Malmros bor fortsat med sin kone i Aarhus-forstaden Højbjerg.  

Michael Kvium, The Conqueror, foto Anders Sune Berg.

Kviums velkendte humor blander sig med truende undertoner af fare i hans nyeste skildringer af natur, mennesker, tro og køn på en ny udstilling, der er skræddersyet til Nivaagaards Malerisamling i en totalinstallation, der præsenterer helt nye værker og gensyn med en enkelt installation i et både rørende og foruroligende WETLAND.

Michael Kvium ser og maler uden retouchering. Og fastholder til hver en tid, at virkeligheden er langt værre end noget billede. Måske karikerer han slet ikke så meget, som man kunne tro?

I WETLAND inviterer han os indenfor i et på én gang rørende og foruroligende univers i nærkontakt med store emner i vores tid. Den sanselige udstilling skildrer mennesker, natur, tro, realitet og køn. Gensynet med en enkelt installation vist i Norge i 1998 blander sig i WETLAND med helt nye skulpturer og malerier på små og store lærreder samt på museets vægge.

WETLAND - MIchael Kvium
5. oktober 2024 – 16. februar 2025.  

Nu bliver der måske igen daglige nyheder og fejltagelser at skrive om på kunstnyt.dk, i hvert fald hvis Auktionshuset.com ikke forstår at forvalte kortene bedre end det gamle Lauritz.

Auktionshuset.com, der for over et år siden opkøbte hovedparten af konkursramte Lauritz.com, skifter navn, meddeler Auktionshuset.com i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

Fremover vil auktionshuset gå under samme navn som det krakkede auktionshus - nemlig Lauritz.com.

Navneskiftet til Lauritz.com sker den 7. oktober, hvor også en ny hjemmeside lanceres, hedder det.

- Vi er bevidste om den historik og de negative associationer, nogle har til Lauritz-brandet, og vi forstår, at der skal gøres et arbejde for at vinde forbrugernes tillid, siger kommerciel direktør i Auktionshuset.com Thomas Friberg i meddelelsen.

Det mener direktøren gøres bedst gennem handlinger, hvorfor auktionshuset i forbindelse med navneskiftet vil lancere en række tiltag, som gør det nemmere og mere gennemskueligt at være kunde.

Her tæller blandt andet, at man som køber hos det nye Lauritz.com bliver præsenteret for den pris, man skal betale og ikke, hvor der lægges salær og gebyr oven i den pris, man byder.

Det nye Lauritz.com er et nyt selskab uden forbindelse til selskabet bag det gamle Lauritz.com, lyder det i pressemeddelelsen.

Auktionshuset.com, der ejer Auktionshuset Hørsholm, opkøbte den 1. august 2023 hovedparten af Lauritz.com.

Det var knap en måned, efter, at auktionshuset Lauritz.com blev erklæret konkurs. Nedturen for et af Danmarks ældste auktionshuse tog løbende til og en sag rejst mod ejerne er endnu ikke afsluttet.  

Foto: © Thomas Kluge.

Et omstridt maleri af Thomas Kluge kommer endelig op at hænge.

Kunstnyt fortalte sidste år om den en årelange strid om en guldkant på orgellågerne i Sct. Peders Kirke i Næstved.

Kluge vandt sagen, men lågerne kommer først op og hænge nu ... uden guldkant.

Som en del af et større projekt med at genskabe kirkens oprindelige orgel, malede Thomas Kluge to malerier på orgelets låger.

Menighedsrådet og organisten i kirken insisterede på, at der skulle guldkanter på lågerne, hvilket kunstmaleren modsatte sig. Sagen endte i byretten, og i 2022 fik Thomas Kluge medhold i, at det var en krænkelse af hans kunstneriske ophavsret.

Menighedsrådet brød med loven om ophavsret, da de uden med kunstneren aftale malede guldkanter på to malerier til et orgel, fastslog Retten i Næstved.

- Guldkanterne er markante. De lyser helt anderledes op end guldet malet på billederne - og de skaber samtidig genskin ind på maleriet, der lyser ned i Jomfru Marias øjne og nærmest spider det.

Sådan lød vurderingen fra dommer Lene Sigvardt, da hun ved Retten i Næsten onsdag afsagde en kendelse i den civile fogedretsag mellem den kongelige kunstmaler Thomas Kluge og menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke i Næstved.

Derfor er det med stor sandsynlighed et brud på ophavsretten - og samtidig en krænkelse af Thomas Kluge som kunstner, der gør, at det ændrede værk ikke må vises i kirken, fastslog dommeren i sin kendelse.

Organisten, som tidligere har kaldt orgelet sit livsværk, sagde op og gik på pension efter 32 år. Også et af menighedsrådsmedlemmerne meldte sig ud af folkekirken og forlod Menighedsrådet.

- Krænkelsen er sket ved påførelsen af guldkanterne. Men hver gang de vises frem, så gentages krænkelsen, sagde dommeren i sin kendelse, der faldt efter et ni timer langt retsmøde. Under det lange retsmøde havde en række vidner afgivet forklaring om guldkanterne på de omdiskuterede fløjdørsmalerier. 

Et noget umage makkerpar har set dagens lys. Sognepræst Merete Bøye, der bor i Ans, lancerer nu en podcast i samarbejde med Aalborg kunstneren Ibi-Pippi.

Podcast-serien, som bærer titlen Præsten og Provoen, vil sætte fokus på samfundsrelevante emner, så som kannibalisme i klimaets navn, fællesskabers påvirkning af individet, brudte relationer, aktiv dødshjælp, abort og selvmord.

Programmet vil desuden få besøg af flere prominente navne fra det danske kulturliv. Der er tale om et nyt og helt unikt format, hvor de to modsætninger belyser store spørgsmål ud fra hver deres perspektiv.

Merete Bøye og Ibi-Pippi har kendt hinanden i mange år. Det startede, da i Ibi-Pippi boede i Kjellerup, nabobyen til Ans, og havde fået bevilget juridisk kønsskifte, men ikke kunne få adgang til at klæde om sammen med kvinderne i Viborg Svømmehal.

Podcasten Præsten og Provoen vil blive lanceret på de store streamingtjenester. 

Anchers maleri fyldte både for- og bagsiden af kataloget.
Foto: © Dorthe Wendelboe.

Mandag aften var to Skagen-Malerier med en samlet vurdering på 1,6-2 millioner kroner på auktion hos Bruun Rasmussen.

De to dyreste malerier var "Hestene rides i bad" fra 1900 af Michael Ancher, som også vises på Bruun Rasmussens katalogforside, og "Måneskin over Skagens Strand med optrukne både" af P.S. Krøyer, 1882.

Men de fandt ingen købere. Priserne var simpelt hen for høje.

Især disse to malerier var ellers særligt i fokus, da Bruun Rasmussen svang hammeren over flere Skagen-malerier. Maleriet af P.S. Krøyer var værdisat til mellem 1 og 1,2 millioner kroner, mens Michael Anchers maleri af hestene, som Bruun Rasmussen havde sat på både for- og bagsiden af september-kataloget, var værdisat til mellem 600 og 800.000 kroner.

Men intet af de stærkt opreklamerede malerier gik dog for det ønskede beløb. Faktisk gik de slet ikke ikke for noget beløb, da ingen valgte at byde på de to malerier.

Det overrasker afdelingsleder og specialist i ældre kunst hos Bruun Rasmussen, Julie Arendse Voss.

"- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at de ikke blev solgt. Vi havde bestemt troet - og håbet på - at de blev solgt for priser i den størrelse", fortæller hun.

Men der kan være forskellige grunde til, at malerierne ikke blev solgt.

"- P.S. Krøyer er jeg nok mest overrasket over ikke blev solgt. En af grundene kan være, at det er et af hans tidlige malerier fra Skagen, hvor han endnu ikke havde fundet sin karakteristiske dybblå farve, som han bruger til at skildre lʼheure bleue (den blå time på fransk, red.) på Skagen Strand, og som han er mest kendt for og det, man oftest forbinder ham med," fortæller hun.

Bruun Rasmussen havde dog flere malerier af Michael Anchers fiskere, som klarede sig godt og blev solgt for tilfredsstillende priser.

" - Det her maleri er et af hans mere internationale værker med det vitalistiske motiv. Set i bakspejlet kan det godt være, at prisen måske har været for høj, i forhold til hvad køberne gerne ville give," forklarer Julie Arendse Voss.

Nu skal man, i dialog med maleriernes nuværende ejere, fastsætte næste skridt.

" - Det kan være, at ejerne gerne vil beholde deres malerier. Og hvis malerierne eventuelt skal sættes på auktion igen, vil det nok være en god idé at sætte vurderingerne lidt ned," siger Julie Arendse Voss. 

Tidligere TV2-direktør fra Aarhus, Peter Kramer, udgiver på onsdag en bog om kongehuset i mellemkrigsårene.

Bogen indeholder mange fotos, der aldrig blev gengivet i danske aviser.

Der er allerede nu stor debat om det rimelige i, at han roder op i det lidt betændte emne.

I aften viser DR 21-Søndag et interview med forfatteren.

Dines Bogø, flittig læser af Kunstnyt, har allerede anmeldt bogen.

Peter Kramer har brugt både megen tid og mig en flid på at afdække begivenheder i en periode, som der hidtil kun har været skrevet lidt om.

Kongehuset har ikke ønsket at bidrage med oplysninger, og i de mange bøger om kongehuset i mellemkrigsårene finder man ikke meget om familieforholdet mellem Danmark og Tyskland.

Hidtil har kongehuset kun offentliggjort papirer til og med Chr. IX regeringstid (1863-1906).
Hvad skal vi med den historie som Peter Kramer nu fortæller?

De danske politikere forsøgte at balancere politisk i samme periode. Endelig ikke genere den store nabo mod syd og samtidig vise, at Danmark havde sin egen selvstændige neutrale politik.

Politikerne ført satte mere åbenlyst samarbejdspolitikken langt ind i tiden under besættelsen.

Kongehuset havde af historiske grunde meget tætte forbindelser til Tyskland. De kontakter forsatte, men samtidig forsøgte kongehuset at holde meget lav profil, og den danske presse blev sjældent informeret om besøgene.

Efter befrielsen kan man læse og høre om kongen og familien, der under hele besættelsen havde holdt afstand til Værnemagten.

I maj 1945 landsforviste Kong Chr. X sin svigerinde Prinsesse Helena, og efterkrigstiden hæfter sig ved den episode, som symbol på kongehusets generelle holdning til Hitler-Tyskland.

Peter Kramer sætter spørgsmålstegn ved historien. Var det med udvisningen en afledningsmanøvre for at trække fokus væk fra, hvad der ellers var foregået?

Gik kongehuset for vidt i mellemkrigsårene, når man fortsatte den tætte kontakt til den tyske familie? Var det mere end nødvendige høflighedsvisitter, når Chr. X og Adolf Hitler havde flere helt private møder?

Hvem tildelte de mange ordener? Var det regeringen, der forlangte udnævnelse af de mange tyskere, eller var det kongen, der af egen lyst delte ordener ud? Førte kongen politik uden om regeringen, eller var de mange og tætte kontakter sydpå koordineret?

Man skal lede længe efter fotos i danske aviser og årbøger fra møderne i Berlin, men Kramer giver utallige eksempler på fotos fra de mange gensidige besøg mellem Danmark og Det Tredje Rige.

Den danske presse skriver kun ganske lidt om de uhyrligheder, der foregik i Tyskland. Man kan derimod læse om de store bryllupper mellem danske prinsesser og tyske officerer, der tydeligt markerer deres medlemskab af ”partiet”.

Kongefamiliens forhold til Festspillene i Bayreuth omtales og forholdet mellem store dele af dansk adel og Tyskland endevendes. Kramer får også historierne med om Hermann Göring og hans glæde ved det danske wienerbrød.

Politikere og kongehus er enige om den officielle holdning til Værnemagten, og begge parter fordømmer urolige elementer. Generelt er holdningen i den danske befolkning sammenfaldende med kongehus og politikerne, men vipper gradvis jo tættere på, man kommer det tyske sammenbrud.

De danske hær- og flådechefer overværer imponeret en 4½ times militærparade i Berlin på Hitlers 50-års fødselsdag. Sport- og kunst trives på højt plan mellem Tyskland og Danmark.

Peter Kramer har gravet dybt og han skriver historien, der ikke har været skrevet før. Men ét er sikkert. Han står ikke først i køen, når der næste gang skal uddeles ridderkors.

Dines Bogø,
15. september 2024 

(Om auktionen den 16. og 17. september, se senere.)

En af septembers auktioner i det nye katalog fra Bruun Rasmussen, som kom i dag, er en unik kollektion, der repræsenterer dansk kultur og historie gennem århundreder: 300 genstande, der engang var en del af udsmykningen i Danske Banks gamle hovedkvarter.

De kommer nu under hammeren på Live Auktionen den 16. september og to efterfølgende Online Auktioner den 23. og 24. september.

Samlingen, der rummer en bred vifte af genstande fra flere århundreder, indrettede og prydede Danske Banks historiske bygninger og kontorer ved Holmens Kanal indtil i foråret, hvor banken flyttede sit hovedsæde til de nybyggede lokaler i Postbyen. I årevis var det ikoniske hovedkvarter kendt for deres overdådige, æstetiske udsmykning, herunder klassiske møbler, malerier, skulpturer, dekorativ kunst og moderne designikoner.

"Genstandene repræsenterer ikke kun unikke kunstneriske og historiske værdier, men fortæller også historien om Danmarks kulturelle og sociale udvikling gennem tiderne. Man kan næsten sige, at enhver, der nogensinde har ejet en bankbog, har en lillebitte andel i de ting, der er på auktion. Dette er en unik mulighed for at skaffe kunstskatte fra en af ​​Danmarks vigtigste institutioner, og vi forventer stor interesse blandt både danske og internationale samlere," siger Anders Fredsted, specialist i europæiske møbler hos Bruun Rasmussen.

Danske Bank havde hovedsæde i Holmens Kanal i mere end 149 år. De fleste af genstandene har indgået i indretningen af ​​det fredede Erichsenhus på Kongens Nytorv, som i en årrække var den mest kendte og markante af de 14 bygninger, som udgjorde Danske Banks gamle hovedsæde.

Huset er kendt for sin klassiske arkitektur med fritstående søjler og sin rige historie, der går tilbage til dets opførelse i det 18. århundrede. Oprindeligt bygget som privatbolig for den velhavende købmand Erich Erichsen, tegnet af arkitekten Casper Frederik Harsdorff og udsmykket af den anerkendte franske arkitekt Pierre-Etienne Le Sueur.

I 1888 blev huset købt af Kjøbenhavns Handelsbank, som senere skiftede navn til Danske Bank. Det blev gennem årene integreret i bankens faciliteter, der rummer kontorlokaler, bestyrelseslokaler og arrangementssteder mv.

Samlingen på auktion afspejler bankens rige kulturarv og imponerende rum, som er blevet fredet og bevaret. De bærer lige dele nostalgi og historiens tilstedeværelse med sig. At gå gennem rummene på Holmens Kanal er som fysisk at komme igennem 250 års møbeldesignhistorie og 100 års bankhistorie.

Erich Erichsens smukke hus på Kongens Nytorv var indrettet i ægte Jane Austen-stil, med Regency-mahognimøbler fra England kombineret med danske møbler fra 1800-tallet. 

Kender du kunstneren Nicoline Tuxen?

Hun var rost i sin samtid, men alligevel så ukendt, at selv hendes bror, maleren Laurits Tuxen, glente at fortaelle, at Nicoline ogsă var kunstner, da han skrev sine erindringer.

Nu hiver to forfattere
hendes historie ud af glemslen.

Bogen "Nicoline Tuxen" er blevet til i et samarbejde mellem Marie Laulund, mag.art. og museumsleder ved Jægerspris Slot, og Marianne Abrahamsen, cand.mag, ph.d., tidligere gymnasierektor og ekstern lektor ved Syddansk Universitet.

Hvis du ikke har hørt om Nicoline Tuxen, er det ikke så mærkeligt. Herndes malerier er aldrig blevet erhvervet til vores museer, selvom hun var en frernragende maler og endda blandt de første danske kvinder, som rejste til Paris for at uddanne sig sorn portrætrmaler. I Paris blev hun nemlig modtaget af sin bror, som rådede hende til at male blomster(!)



I sin samtid fik Nicoline Tuxen da også et stort renommé som moderne blomstermaler. Hun fornyede genren, og hendes opstillinger antyder længsler efter friere ramrner og viser en sprudlende lyst til at male med en bred og kraftig pensel.

Men Nicolines historie fortæller også, hvor galt det kan gå, hvis man har talent, men mangler drive - eller mod og støtte.

Hendes drømme blev knust af datidens konventioner og snævre kvindeidealer, og efter sin død gik hun i glemmebogen.

Det fortjener hverken hun eller hendes malerier, og derfor har Marianne Abrahamsen og Marie Laulund skrevet den første bog om hendes liv og kunst, for som de skriver i bogen:

»- Faktum er, at bảde kvinder og mænd har fomet kunstens historie.«

Nicoline Tuxen hører til pionergenerationen af kvindelige kunstnere, som i slutningen af
1800-tallet kæmpede for retten til kunstnerisk uddannelse på Kunstakademiet.


Bogen udkommer op til Nicoline Tuxens fødselsdag den 14. november, og flere af hendes malerier kan i øjeblikket ses på Den Hirschsprungske Samling i udstillingen "Kvindemes
moderne gennembrud".

Det er en udstilling, der præsenterer Nicoline Tuxens malerier sammen med flere af tidens øvrige kvindelige kunstnere som Anna Ancher og Bertha Wegrmann. 

Kunstnyt skrev 13. januar 2015 en artikel om nogle kunstværker, som var forsvundet fra Horne Efterskole under en renovering.

Et af de forsvundne kunstværker er imidlertid genfundet og kan nu ses i Emmersbæk kirke ved Hirtshals.

Kun Kaj Nærkjærs værk er dukket op.

Lars Nielsens frise er fortsat bortkommet. Ligesom Kubschewskis relief og Bertel Thorvaldsens store Emaus-frise er kørt bort som brokker.

Livets Træ
Kaj Nørkjær: "Livets Træ", 1981-1982

Billedet er fra spisesalen på Horne Ungdomsskole, cirka 2000.

Emmersbæk Kirke, 2024
"Livets træ", Kaj Nørkjær (f. 20. november 1916 i Dybvad, d. 1999), bemalet træ, Horne Ungdomsskole 1981-82.

Det store billede, som regnes for et af Nørkjærs hovedværker, blev finansieret gennem fonde og donationer og givet som gave til Horne Ungdomsskole i forbindelse med skolens 90-årsjubilælum i oktober 1981.

Værket i skabt i tæt dialog med blandt andet tidligere billedkunstlærer på efterskolen, Inge Merete Christensen, og hendes billedkunstelever. Flere gange besøgte holdet Kaj Nørkjær i hans dagligstue på Springsvandspladsen i Hjørring, der fungerede som atelier.

Nørkjær valgte den fremtrædende lilla farve, fordi den var særligt appelerende til ungdommen[1].

Indholdsfortegnelse
1 Afsløringen i Horne 1982
2 Fra Horne til Emmersbæk 2024
3 Kaj K Nørkjær
4 Eksterne kilder og referencer
Afsløringen i Horne 1982
Forstander Kurt Andersen afslørede maleriet i forbindelse med et bestyrelsesmøde den 15. februar 1982. Før mødet samledes skolens elever, ansatte, bestyrelse og Kaj Nørkjær i spisesalen, hvor pedel Orla Ravnholt læste sit til lejligheden skrevne digt:

Gavl! - O Gavl! - O Vestergavl
Vi har nu brudt din mustenstavlʼ
med en komposition, en symfoni,
et kunstværk med skønne farver i.
Før var du stor og kold og bar.
Nørkjær dig nu iklædt har
noget til os at glædes ved,
her i Hornes spisested.

Fra Horne til Emmersbæk 2024
I forbindelse med renoveringen af skolens spisesal i 2010, valgte skolens forstander Mogens Dalager Jensen at nedtage og billedet, da det ikke passede ind i den nye farveholdning. Det store maleri, der næsten tredive år tidligere var malet og efterfølgende monteret og finmalet på stedet, blev savet i tre dele stykker for at kunne komme ud af salen, og efterfølgende lagt i depot.

Trods adskillige ihærdige forsøg fra blandt andet tidligere ansatte, lykkedes det først i slutningen af 2023, at finde en mulighed for at værket igen kunne komme til sin ret, da Inge Merete Christensen kontaktede Hirtshals Sogns menighedsråds formand Erik Krage den 5. oktober og siden mødtes i Emmersbæk Kirke den 9. oktober. Efter menighedsrådets godkendelse og efter indgåelse af de nødvendige aftaler med Horne Efterskoles forstander og bestyrelse - blandt andet at værket er udlånt på ubestemt tid - blev værket kørt til Emmersbæk Kirke, hvor det efter Kaj Nørkjærs svigersøns kyndige restaurering (i øvrigt med oprindelige malingrester fra Nørkjærs værksted!) - blev ophængt og endeligt genafsløret i forbindelse med gudstjenesten, søndag den 12. maj 2024.

Ved afsløringen prædikede sognepræst Dorthe Kjærgaard, der selv er tidligere billedkunstlærer på Horne Efterskole, over Johs. 17,20-26, [...] og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem. og Kaj Nørkjærs billede. Adskillige tidligere ansatte ved efterskolen deltog i gudstjenesten.

Efterfølgende var menighedsrådet vært ved receptionen, der bød på både Asti og kransekage og taler af menighedsrådsformand Erik Krage, [2], Inge Merete Christensen[3] og Hans Wendelboe Bøcher[4]
.

Kaj K Nørkjær
Kaj Nørkjær (1916-99) læste teologi og blev i 1950 sognepræst i Karby på Mols. Først i 1970 kastede han sig ud i at blive fuldtidskunstner. Efter sigende skulle han have udført 1600 værker. På auktionerne er hans billeder set flere gange.
 

Privatfoto.

Det gav et sug i maven, da Simon Peter Haugaard Nielsen onsdag scrollede gennem Facebook, men pludselig måtte stoppe op.

Årsagen var et billede på Facebook-siden Gamle Århus. Her søgte en kvinde viden om to døre med malet glas, som hun og hendes mand havde købt for omkring ti år siden.

Simon Peter Haugaard Nielsen havde årevis af historier. For de to døre kunne han jo kende som dem, der hang i hans barndomshjem.

- "Hov, dem kender jeg." Det var en øjeblikkelig genkendelse, som jeg kunne mærke helt ned i maven, fortæller han.


Det var en meget taknemlig Simon Peter Haugaard Nielsen, der fik den gode nyhed fra Lillian Kristina Jacobsen. De har fredag mødtes for første gang og er blevet enige om, at han overtager dem.

- Jeg er kommet til at tænke på alle mulige minder, jeg kan huske fra dengang, så det vil være dejligt at have dem tæt på. Så kunne man gå og summe over sjove historier og stemninger med min far og mig, siger han.

Han planlægger at istandsætte træværket på dørene og så hænge dem op på væggen i sit hjem.

Efter farens død har han lavet flere til ting minde om ham og deres forbindelse - blandt andet et lille "galleri" med nogle af farens malerier.

Og nu får han altså endnu en genstand med minder om sin far.

- Jeg var meget tæt knyttet til ham. Det var en rigtig god del af mit liv, så det trækker i mig, når det er fra mit barndomshjem, fortæller han.

Opslaget på Facebook var lavet af Lillian Kristina Jacobsen, der er født og opvokset i Aarhus, og som i forbindelse med en flytning til Sønderjylland for omkring ti år siden ville have et minde om sin fødeby med sig.

Det fandt hun på et loppemarked i kælderen under et aarhusiansk plejehjem. Hun blev grebet af dørene og de markante motiver fra Aarhus og omegn.

Motiver, som hun også selv kunne relatere til.

- Min mor har arbejdet på den kendte danserestaurant Maritza, og jeg var med som lille, hvor jeg vaskede askebægere i baglokalet. Domkirken har jeg kigget på til bevidstløshed, færgerne har vi sejlet med, og min datter er døbt i Brabrand Kirke, så der er godt nok mange referencer, fortæller hun.

Så i de seneste ti år har dørene stået op ad vægge i forskellige rum i Lillian Kristina Jacobsen og hendes mands hjem. De har ifølge hende virket som et godt "dialogværktøj" og til at fortælle om hendes aarhusianske ophav.

Men længe inden parret fandt dørene på loppemarked, havde de en flere årtier lang historie i Simon Peter Haugaard Nielsens barndomshjem.

Først hang de i den frisørsalon, hans farfar fra 1950 drev på Ingerslevs Boulevard i Aarhus-kvarteret Frederiksbjerg.

De hang dengang på hver side af indgangsdøren og skjulte nogle små depotrum bagved.

Senere overtog Simon Peter Haugaard Nielsens far, Kurt, lejligheden, der ligger lige ovenpå og hørte sammen med frisørsalonen. Kurt Haugaard var maler og omdannede derfor salonen til sit private atelier, hvor han gennem mange år malede naturalistiske malerier.

Simon Peter Haugaard Nielsen voksede op i lejligheden og har utallige minder om, hvordan faren sad og malede i stueetagen.

Kurt Haugaard var ærkeaarhusianer, og hans familie plejede i spøg at sige, at man ikke kunne få ham udenfor ringgaden.

Familien nåede at have lejligheden med tilhørende salon og atelier i næsten 70 år. Selv nåede Simon Peter Haugaard Nielsen at bo der i 24 år, hvor han knyttede meget tætte bånd med sin far.


Privatfoto.

En cirka 16 år gammel Simon Peter Haugaard Nielsen ses her i starten af 1990erne med den ene af dørene i baggrunden. Foto: Privatfoto
Atelieret var udover et arbejdsrum også et samlingssted, hvor Simon Peter Haugaard Nielsen ofte kom ned.

- Jeg kan huske at komme hjem fra skole og sige hej, mens han sad med piben og malede. Der er mange dufte forbundet med atelieret. Så var der også andre kunstnere på besøg, hvor de sad og snakkede og fik en øl, mens min far malede.

Vennerne kom også med hjem, og Simon Peter Haugaard Nielsen husker livligt, hvordan han engang vågnede efter en fest med sine venner i atelieret til, at hans far havde fundet et flag med "AGF" malet ud over det. Malingen var dog gået gennem tekstilet, så bogstaverne nu også stod på gulvet. Dén hang på sønnens kappe.


Privatfoto.

Simon Peter Haugaard Nielsens far, Kurt, ses her til venstre til sin 30-års fødselsdag, der blev afholdt i atelieret. Den ene af dørene ses i baggrunden til højre. Foto: Privatfoto
- Min far spillede også musik dernede. Og jeg husker også klokken, der sagde "ding-dong," når nogen kom ind, fortæller Simon Peter Haugaard Nielsen.

Som ung mand flyttede Simon Peter Haugaard Nielsen til København, og i dag bor han som 49-årig på Amager med sin familie.

Hans far boede i lejligheden frem til sin død i 2019. I 00erne blev atelieret i stueetagen renoveret, og dørene forsvandt, men Simon Peter Haugaard Nielsen ved ikke hvorhen.

Selvom Simon Peter Haugaard Nielsen ikke længere kan besøge sin far, betyder hans fødeby fortsat meget for ham.

- Jeg er stadig meget knyttet til Aarhus, og jeg synes, det er en fantastisk by. Det vil altid være mit hjem i hjertet, og jeg kan godt gå og savne den, fortæller han.

Han var selv hurtig til at svare Lillian Kristina Jacobsen og fortælle om dørenes fortid i sin familie.

Og så tilføjede han, at han håbede, at hun og hendes mand ville tænke på ham, hvis de nogensinde ville af med dørene.


Privatfoto.

Simon Peter Haugaard Nielsens historie og forbindelse til dørene ramte Lillian Kristina Jacobsen lige i hjertet, fortæller hun.

Så meget, at de vil finde en løsning, så han og hans familie kan overtage dem.

- Vi synes, de skal retur til Simon. Jeg er selv en nostalgisk person, så hvis de virkelig giver ham et sug i maven, når han ser dem, så skal han have dem. Det er hans families historie, siger hun.

 

Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen mødte hinanden under tv-optagelser. Foto: Anthon Unger

Efter 21 år forlader kunsthandler Kasper Nielsen sit job hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner for at søge nye karrieremæssige udfordringer. 

Det skriver han i et opslag på Instagram. 

"- Det har været både spændende, sjove og udfordrende årtier, men med den retning, som virksomheden nu tager, er det det helt rigtige tidspunkt for mig at skulle videre" , skriver han og fortsætter.

"- En stor tak skal rettes til Bruun Rasmussen, de mange dygtige eksperter og i særdeleshed de mange købende og sælgende kunder, der har været med til at gøre mit arbejde så indholdsrigt og givende. Nu vil jeg holde en god og lang sommerferie, og efter denne vil jeg kaste mig ud i nye udfordringer i kunstens tjeneste med alle de potentielle muligheder, der kan åbne sig her!" 

Peter Wendelboes originale klaphat fra 1983 var et kunstværk, fremstillet i mange farver, uden flag, og havde heller ikke noget med sport at gøre.

Søndag aften skal det danske herrelandshold i fodbold i kamp med Slovenien som slutrundens første modstander.

Det betyder også, at vi skal høre ”Der er et yndigt land” før kampstart, men selvom H. E. Krøyer og Adam Oehlenshlägers gamle fædrelandshymne er fast inventar ved de danske landskampe, har det ikke altid været sådan. 

Men da det i 1950’erne blev en tradition at afspille nationalsange ved idrætsbegivenheder som for eksempel fodboldlandskampe blev det ”Kong Christian stod ved højen mast”, der blev spillet ved OL og fodboldkampe i udlandet, mens det ved hjemmekampe var ”Der er et yndigt land”.

Det betød, at det hjemlige publikum kom til at opfatte ”Der er et yndigt land” som den "rigtige" landskampshymne. 

Efterhånden som det blev mere almindeligt med både direkte tv-transmissioner og danske fans på udenlandske stadioner blev denne forskel tydelig, og med landsholdets store gennembrud i 1980’erne blev landskampe i udlandet nogle gange indledt med en kappestrid mellem danske roligans, der brølede ”Der er et yndigt land”, mens værtsnationen afspillede ”Kong Christian”, sådan som det danske udenrigsministeriums officielle instruks anbefalede dem.

Problemet opstod allerede under de første forsøg med professionel fodbold i Danmark.

Udenrigsministeriet havde udstedt en instruks om at bruge kongesangen, "Kong Christian", ved sådan et fodboldkampe.

Helge Sander var i 1986 blevet folketingsmedlem for Venstre og konsulent for herrelandsholdets vigtige sponsor, Carlsberg.

Og det var ham, der kom til at bede partifælle og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) om at ændre ambassadørinstruksen om nationalmelodien ved idrætsarrangementer.

Der kan gå en del år mellem, at ”Instruks for Udenrigstjenesten”, som dette dokument kaldes, bliver opdateret, så der gik flere år, før anbefalingen var officielt nedfældet, men i dag ser Udenrigsministeriets instruks således ud: 

”Ved ikke-militære sportsbegivenheder i udlandet afgør de sportslige specialforbund selv, hvilken nationalsang der benyttes”. Siden da har det været kutyme, at ”Der er et yndigt land” bruges som nationalmelodi ved fodboldlandskampe i stedet for ”Kong Christian”.

Teksten er skrevet af Adam Oehlenschläger ca. 1819 og udgivet 1823 under titlen "Fædrelandssang". Melodien er af Hans Ernst Krøyer, ca. 1835. 

Bruun Rasmussen afholdt tre store auktioner 10. og 11. juni.
Ældre kunst, Skagen-kunst og moderne.

Kunstnyt.dk har sat nogle sider sammen om auktionerne.

Se den venligst ved at trykke på "Læs mere".

Læs om Auktionerne her.  

Christian von Hornsleths malerier er fundet.

Til venstre ses Rune Meelsen, der er Chief Marketing Officer i Hornsleth,
bære nogle af de stjålne - og nu genfundne - Hornsleth-værker væk.

Politiet blev sendt ud efter stjålen cykel. I stedet fandt de Hornsleths stjålne kunstværker.

En række af de kunstværker, der 31. marts blev stjålet fra kunstneren Kristian von Hornsleths showroom, er blevet fundet, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.



En patrulje blev tirsdag sendt ud til en adresse i en haveforening i Københavns Sydhavnskvarter i forbindelse med en anmeldelse om en stjålet cykel. Ejeren af cyklen havde sporet den til den pågældende adresse.

»Det var dog noget mere end en stjålet cykel, der dukkede op på adressen«, skriver politiet i pressemeddelelsen.

»- Ved den efterfølgende ransagning på stedet blev der blandt andet beslaglagt flere el-ladcykler og almindelige elcykler - 11 i alt – som alle formodes stjålet, men samtidig blev der også fundet en række kunstværker, der natten til den 31. marts blev stjålet fra et københavnsk galleri«.

Kristian von Hornsleth havde egentlig mistet håbet om at se kunstværkerne igen.

»Det er superfedt. Jeg er overrasket. Jeg havde ikke regnet med noget. Ved de andre tyverier, vi har haft, er der aldrig blevet fundet en skid. Min tro på retsstaten er geninstalleret. Det er da fantastisk«, siger Kristian von Hornsleth til Ritzau.

Hornsleths assistent, Rune Meelsen, oplyser til Ritzau, at politiet tirsdag fandt 24 Hornsleth-kunstværker. 14 af dem stammer fra rambuktyveriet 31. marts og har en samlet værdi på omkring 300.000 kroner. De blev onsdag formiddag afhentet af Rune Meelsen på Station Bellahøj.

9 af de resterende 10 kunstværker, der blev fundet tirsdag, er stjålet i forbindelse med tyverier i 2023, mens der er tvivl om, hvorvidt et enkelt kunstværk tidligere er blevet solgt af Hornsleth til en kunde, fortæller Rune Meelsen. Han oplyser, at der blev stjålet mellem 20 og 30 kunstværker i forbindelse med rambuktyveriet 31. marts til en samlet værdi af omkring 870.000 kroner.

Efter tirsdagens fund håber Kristian von Hornsleth, at han kan blive genforenet med de kunstværker, der stadig ikke er dukket op til overfladen.

»Jeg begynder forsigtigt at håbe, at det måske kan lykkes at finde resten, når de nu har kunnet finde det her. Jeg er klart mere håbefuld nu. Det er godt politiarbejde«, siger Hornsleth.

To mænd på 32 og 40 år blev truffet på adressen. De blev anholdt og sigtet for groft hæleri ved at have modtaget 24 Kristian von Hornsleth-kunstværker, selv om de måtte have vidst eller formodet, at de var stjålet. Onsdag er de blevet varetægtsfængslet efter at være blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Her nægtede de sig skyldige.

Politiet leder fortsat efter flere mistænkte.  

Imponerende, at Bruun Rasmussen gang på gang kan samle så megen god moderne kunst.

Men lidt usædvanligt, at der ikke er en eneste millionvurdering.

Nærmest kommer Keiths Harings "Uden titel (Medusa)", (herover) en akvatinte trykt i 24 eksemplarer hos danske Niels Borch Jensen i 1986. 750.000-800.000 kr. er det sat til.

Det kræver sin væg med sine 128,3 x 338,7 cm.

Men ellers skorter det ikke på danske kunstnere, Jorn, Carl-Henning, Heerup, Egill Jacobsen, Ferlov, Birkemose, Tal R, Weie, Giersing, Wegener, Hornung, Kernn-Larsen, Bigum og mange flere. En træskulptur, "En mand", af Erik Thommesen er vurderet op til 400.000 kr.

Gå til Bruun Rasmussen. 

Redaktionslokalet siden februar 2024.
Anskuelighedsbillede.

Den samlede ėnmandsredaktion af kunstnyt.indirekte.dk har været ramt af svær sygdom gennem længere tid.

Det har derfor været nødvendigt at holde en lav profil med meget få opdateringer af hjemmesiden.

Men nu er énmandsredaktionen i bedring og tager fat med svage, men fornyede kræfter.

Vi er dog stadigvæk afhængig af, at vore læsere sender os tip om billedkunst, litteratur, teater, musik, opera, cirkus, arkitektur og andre kunstformer i de forskellige lokalområder.

Ring venligst 40208801, eller skriv til peter@wendelboe.dk.  

Foto: Udsnit af Michael Ancher.

10. Juni 2024 byder Bruun Rasmussen på tre store auktioner. 71 numre med alle de kendte Skagensmalere, 119 numre med ældre kunst, blandt andet J.Th. Lundbyes kendte
Kalundborg-motiv.

Sidst, men ikke mindst et stort antal tegninger sat til salg af den lukningstruede Skandinaviske Forening i Rom, som startede i 1860. Her er topnummeret en tegning af H.C. Andersen, gjort af Albert Küchler.

Læs mere om de tre auktioner.

 

21 billedhuggere fra Dansk Billedhuggersamfund (DBS) deltager i en udstilling fra 8. juni til 11. november 2024 i anledning af 100 året for Kai Nielsen.

Udstillingen, der hedder "Kai N 100" indeholder værker i alle materialler og udtryk. Der er abstrakte sten , figurative bronzer, og gips, 3D print, forkobrede værker og værker i Augmentet Reality (AR).

Det sidste er noget Gudrun Steen Andersen og Frank Fenriz laver. Gudruns værk er en plakat, hvor Kai Nielsens værk går over i hendes værk igenem AR på en smartphone.

Frank Fenriz` værk er en gen-fremstillet Kai Nielsen Gl mand samt hans bokser. Når man bruger AR effekt og peger på en person, vil cameraet filme dette som om skulpturen kommer til live.



Se, hvorledes det virker i videoen herover. Frank Fenriz holder en lille intro-tale til udstillingen, mens han "er skulpturen " . Undervejs i udstillingen vil publikum selv kunne "være Kai Nielsens skulpturer" genem et smartphone link/qr kode.

Mange af deltagerne arbejder med inspiration fra Kai N univers eller med direkte reference til en af hans skulpturer.

En deltager har fx. har lavet "Vandmoderen" som en sækkestol, som publikum kan sidde i.

Og Frank Fenriz, har foruden ovenstående video også lavet en gendigtning, der hedder "VandFaren", hvor far træder i stedet for mor, og hans mangfoldige børn kravler rundt på ham, og han er lidt træt og overvældet i rollen, men også helt anderledes i sin tilgang end mor er.



På billedet herover er skulpturen digitalt indsat i stedet for "Vandmoderen" på Glyptoteket.  

Foto: © Tim Panduro .

Huset i Rantzausgade 22A-24 på indre Nørrebro i København har taget turen fra Madam Blå og til storbyoase.

Den historie har journalisten og forfatteren Tim Panduro beskrevet i et lille hæfte, som udkom ved en reception i bygningens ølbar i går.

Bygningen er et spejl på bydelens udvikling fra rabarberkvarter til det sammensatte og levende kvarter, den nu er en del af.

Historien om Rantzausgade 22A-24 bliver oprullet i en ny udgivelse på 20 sider, skrevet af Tim Panduro og udgivet af ejeren, SN Ejendomme.

Den blev offentliggjort i går på "Bootleggers" i Rantzausgade, hvor der var reception for den lille udgivelse.

Det er historien om det spændende hus, ølbaren ligger i - fra dengang det blev bygget til produktion af Madam Blå og til i dag, hvor det rummer "egoistlejligheder" og mikrobrygget øl.


Foto: © Tim Panduro.

"- Det har været fantastisk at arbejde med historie i en grad så jeg vil kalde det en drømmeopgave, som jeg meget gerne vil have flere af. Så en stort tak til Thomas Sloth fra SN Ejendomme for at gøre det muligt", siger Tim Panduro til netavisen kunstnyt.dk.

I den lille folder kan man følge bygningen fra den blev bygget som en del af Glud & Marstrands fabrik.


Fabrikskorstenen står der endnu.
Foto: © Tim Panduro.

Fabrikken var en af mange i kvarteret, der i løbet af få år gled fra at være et gartneriområde til at være et sted, hvor fabriks- og lokomotivrøg kastede så meget skygge over nabolaget, at navnet "Den Sorte Firkant" opstod. Men det var også et sted, hvor arbejderklassen tjente de penge, der skulle skaffe brød på bordet – brød, der ofte blev ledsaget af kaffe skænket fra de Madam Blå-kander, der blev Glud & Marstrands kendetegn, fortæller Tim Panduro.


Foto: © Tim Panduro.

Da Madam Blå-fabrikken sammen med områdets øvrige industri lidt efter lidt forduftede, rykkede møbelhandler Johannes Linde ind i bygningen. Det var ham, der sammen automobilforhandler Svend Aage Hasselstrøm, kaldet "Edderkoppen", siden kom i klemme på grund af sin handel med og støtte til den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

De to var hovedmændene bag den massive sortbørshandel i Danmark under og efter besættelsen af Danmark 1940 til 45.

Siden blev bygningen hjemsted for et trykkeri, gadens første Irma-forretning, en ungdomsskole, der skulle hjælpe 1970ernes arbejdsløse unge i gang med et job og siden undervisning for indvandrere, efterhånden som befolkningssammensætningen i nabolaget ændrede sig.


Bygningens elevatorskakt. Foto: © Tim Panduro.

Bandeopgør blev udkæmpet i området sideløbende med, at den statelige bygning med den rå inderside blev ombygget til lejligheder til storbyens nye livsstil – singlelivet. I dag er Rantzausgade 22A-24 både hjemsted for private lejere og specialølbaren "Bootleggers" .

Hos sidstnævnte kan man fra fredag den 31. maj ganske gratis hente hæftet om den spændende ejendom, så længe lager haves. 

Kunstnyts gamle redaktør, Preben Juul Madsen, fandt i dag dette opslag om en os hidtil ukendt kunstner ved navn Michael Kroyer på hjemmesiden ArtPrice.com, der præsenterer sig som

"En enestående arkivsamling

Uanset om du leder efter en kunstners information og priser, et kunstværk, der tilbydes på auktion eller på vores markedsplads, eller artikler eller rapporter for at følge de seneste nyheder fra kunstmarkedet, stol på kraften i Artprice-søgemaskinen!

Søg blandt 842.400 kunstnere og 17.151.500 udsalgspriser siden 1987, inklusive 1.175.400 partier noteret i løbet af de sidste 12 måneder, fra 7.200 auktionshuse rundt om i verden.

Kunstnersammenslutningen vender tilbage til Gammelgaard.

I juni indtager kunstnersammenslutningen CORNER for andet år i træk Gammelgaard, hvor de med flere hundrede nye værker har blik for fællesskabets styrker og forandringens kraft sammen med en række gæsteudstillere.

Med interesse for, hvad nye møder på tværs af generationer kan byde på, har CORNER i år udvidet sammenslutningens udstillingsfællesskab med gæsteudstillerne Anne Mie Bak, Camilla Thorup, Freja Niemann Lundrup, Lisbeth Bank, Maria Wandel, Mathias Riis Andersen og Oscar Yran.

I løbet af 10 dage har 71 frivillige under ledelse af multimediekunstneren og blomstermanden Johnny Haugaard etableret en imponerende udstilling i Blokhus i Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus, ”Havets Stemme”.

Det er forskellige universer, der er skabt af naturens ingredienser, som tager form – man kan blandt andet se Rubjerg Knude Fyr, Krudttårnet og Den Tilsandede Kirke. I en anden af udstillingens labyrintagtige gange står en mannequindukke iført et outfit magen til det, som Dronning Mary bar i forbindelse med tronskiftet i januar.

- Der er brugt 35 kilo gæslinger, og det har taget 121 timer at lave kåben, fortæller Johnny Haugaard.

Han er opvokset i Mygdal mellem Hjørring og Tversted, men har i dag adresse i Herning, hvor han tidligere har drevet en blomsterbutik.

Med undtagelse af en enkelt mindre udstilling på Herregården Odden, er det første gang, at han slår sine kunstneriske folder i Nordjylland.

Til gengæld står han bag en række imponerende juleudstillinger i Herning, på Schackenborg Slot, Viborg m.fl. – alle er blevet til med hjælp fra hundredvis af frivillige

Nogle af de frivillige er med for første gang, mens andre har fulgt med på den kreative kunstners installationer i andre byer, senest i Viborg i forrige måned.

Nogle er med i samtlige 11 dage, der er afsat til at gøre udstillingen klar, mens andre er med i færre dage. Nogle har indkvarteret sig på det lokale vandrerhjem, mens andre har medbragt egen campingvogn eller autocamper.

Se ovenstående video, der beskriver tilblivelsen af det imponerende værk.  

"- Nej, det er ikke Eckersbergs berømte "En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl" fra 1841, skriver redantør Preben Juul Madsen på kunstbogen.dk.

Derimod af Sally Henriquis, 1815-86, som i 1861 har kopieret det på mesterlig vis. 86,8 x 63,5 cm.

Grummes Teater præsenterer en spændende ny udstilling, der giver publikum mulighed for at dykke ned i de smukke periodekostumer fra forestillingen "Augustenborgs Stemmer" før kostumerne skal i brug i juni. De seks kostumer udstilles på 1. salen i det hvide palæ, Augustiana, i Augustenborg. Det er kostumedesigner Jill Pozcaii Ibsen, der er født i Sønderborg, der har skabt de enestående designs til forestillingens karakterer.

Fra den 4. maj inviterer Grummes Teater de besøgende til en bagom-kulissen-oplevelse, hvor det er muligt at beundre de historiske kostumer. Jill Pozcaii Ibsen har med sin kreative tilgang formået at indfange både historiske detaljer og kunstneriske tanker, der harmonerer smukt med forestillingens æstetik og atmosfære.

"- At skabe kostumer til Augustenborgs Stemmer har været som at male et levende maleri, hvor hver dragt skal fortælle en historie, afspejle karakterens personlighed og samtidig være funktionel til udendørs teater. Jeg har ladet mig inspirere af de naturlige farver og stemninger omkring Augustenborg, og dette afspejles tydeligt i hver eneste detalje, lige fra Prinsesse Louises kjole til fjordens smukke blå farve," udtaler Jill Pozcaii Ibsen.

Udstillingen kan opleves på
Augustiana.dk fra 4. maj til 2. juni.

Nu er vejret for alvor ved at vende, og solen varmer os så dejligt. Det er tid til at få planlagt nogle af sommerens første aktiviteter.

Der er nu knap 5 uger til selve premieren på "Augustenborgs Stemmer" .

Derfor er det også nu du skal slå til, og få købt dine billetter til Augustenborgs Stemmer. De første forestillinger er ved at være udsolgte.

Billetter kan købes her. . 

Kasper, Jacob og Jesper i de gode, gamle dage.
Foto: © Preben Juul Madsen Madsen.

Det tynder ud i personalekredsen fra det "gamle" Bruun Rasmussen i Bredgade, efter at auktionshuset er flyttet til Lyngby, fremgår det af en pressemeddelelse, udsendt 29. april 2024.

Begrundelsen angives at være "omstrukturering".

Blandt de bærende medarbejdere i det gamle firma var Kasper Nielsen, Jakob Dupont og Jesper Bruun Rasmussen. Nu er kun Kasper Nielsen tilbage.

Men pressemeddelelsen er meget tåget formuleret.

Det hedder bl.a.:

"- Omstruktureringen er et led i bestræbelserne på at styrke den nordiske del af Bonhams’ netværk og samarbejdet mellem Bukowskis i Stockholm og Helsinki og Bruun Rasmussen i København. De tættere bånd mellem Bukowskis og Bruun Rasmussen sker i forlængelse af to års succesfuld integration af de to auktionshuse i Bonhams’ netværk og er samtidig en fortsættelse af Bonhams’ europæiske ekspansionsstrategi og digitale fokus".

Men fakta er, at Jakob Dupont er fyret, og kun Kasper Nielsen af de gamle er tilbage.

Læs hele pressemeddelelsen.  

Hos Campen Auktioner byder ejeren og de ansatte selv på varerne. Kunderne har ikke været klar over det, og det kan være i strid med loven.

Det skriver TV2 Østjylland fredag aften.

Oplysningerne dokumenteres af en tidligere ansat hos auktionshuset. Han optræder anonymt, da han har underskrevet en tavshedsklausul. Men TV2 Østjylland er bekendt med hans fulde identitet og har set dokumentation for ansættelsesforholdet.

Og nu kan TV2 Østjylland fortælle, at både auktionshusets ejer og medarbejdere byder med, når varer bliver sat til salg online.

TV2 Østjylland har set en række dokumenter over afsluttede auktioner, der ifølge den tidligere medarbejder viser, hvilke personer der har vundet en række konkrete auktioner på Campen Auktioners hjemmeside.

Af dokumenterne fremgår det, at auktionshusets ejer, Finn Campen, i flere tilfælde selv har været inde og byde. Og at varerne i de auktioner, som auktionshuset selv vinder, efterfølgende bliver "taget hjem" til nul kroner.

Ifølge den tidligere medarbejder sker det, så de samme varer kan sættes på auktion igen på et senere tidspunkt. Men den tidligere ansatte frygter, at det samtidig betyder, at kunder risikerer at betale en kunstigt forhøjet pris, hvis de ender med at vinde auktioner hos Campen, fordi kunderne ikke er klar over, at de reelt sidder og byder mod auktionshuset selv.

TV2 Østjylland har igennem uger forelagt Campen Auktioner den kritik, der bliver rejst af deres online-auktioner.

Auktionshuset bekræfter, at medarbejdere selv kan byde på varer, der sættes til salg, men afviser urent trav. De opererer, oplyser de, med en såkaldt ’hjemkøbsret’, hvor sælger kan byde på egne varer eller lade andre gøre det.

Der findes ikke særskilt lovgivning for, hvordan en online-auktion skal forløbe, men Jan Trzaskowski, der er ekspert i markedsføringsret på Copenhagen Business School, efterlyser gennemsigtighed hos Campen Auktioner.

- I markedsføringsloven er der et krav om, at forbrugerne skal have den information, der er nødvendig, for at de kan træffe en informeret beslutning. Her mangler der noget information, der gør, at det i udgangspunktet er i strid med markedsføringsloven, siger han.

Jan Trzaskowski påpeger desuden, at der kan være andre brud på markedsføringsloven ved den måde, tingene kører på hos Campen Auktioner.

- Det er købers ansvar, at man ikke byder mere, end man har lyst til. På den anden side kan man argumentere for, at man bliver fanget i en spiral, der gør, at prisen går op. Hvis den spiral er drevet af udbyderen selv, kan man sagtens argumentere for, at der er tale om en aggressiv handelspraksis, som også er ulovlig efter markedsføringsloven, siger han.

Også hos Forbrugerrådet Tænk vækker fremgangsmåden undren.

- Jeg synes, det lyder som en relativ uhæderlig handelspraksis, at man i det skjulte sidder og skævvrider priserne og gør priserne højere for dem, der skal købe de her ting, siger politisk chef hos Forbrugerrådet Tænk Uffe Rabe Krag. 

Auktionshuset DAB, ikke at forveksle med Auktionshuset i Hørshom, har sjældet billedkunst under hammeren. Men 25. april slutter en auktion med 94 numre, flere kendte, men ikke i den dyre ende.

Men ét skiller sig ud, Alechinsky`s radering og akvatint fra 1974, skriver Preben Juul Madsen.

Den er signeret med rødt og dateret i blåt. Den er nummereret: 23/63
På vævet papir
Str. (BxH): 118x210 cm.

I dag, 24 april 2024 klokken 18:40, dagen før hammerslag den 25., er der budt 36.500 kr. Inklusiv salær bliver det den nette sum af 54.000 kr.

Litografiet findes i flere størrelser, højeste pris for denne serie på 63 er 75.000 kr. fra 2021.

Se DAB (lot 53) 

9 kunstnere udfordrer hinanden, tiden og rummet i ANNABORGs fine lokaler med udstillingen "Det nøgne Menneske" på adressen Frederiksværksgade 2A i Hillerød.

De ni kunstnere er Bjørn Ignatius Øckenholt, Emil Vittrup, Grethe Tranberg, Jeff Ibbo, Line Taarnberg, Lars Christian Kræmmer, Mogens Kischinovsky, Rikke Stiig og Rithva Landler.

De er alle professionelle billedkunstnere, enten fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler eller anerkendte kunstskoler i norden, samt autodidakte med kunstnerisk fuldtidspraksis.

Udstillingen varer fra 2. maj til 9. juni 2024. Der er gratis adgang og åbent torsdag-søndag fra klokken 12 til 16. Der bliver en festlig fernisering 4. maj fra klokken 12:00 til 16:00.

Nøgenhed er en grundpræmis, vi almindeligvis prøver at dække eller fremhæve med påklædning.

Alt efter hvor vi befinder os i historien, har det været frækt hvis ikke ligefrem provokerende at smide tøjet og lufte sin nøgenhed eller pakke sig helt eller delvist ind i hør, vadmel, silke og eller andre stoffer. Vores egen pels har skullet dækkes, vises frem i stolthed eller tæmmes som bevis på, at vi står over naturen helt tilbage fra Lilith, der nægtede at arte sig til Adam, og Eva, der ragede uklar med deres far, da de fik lyst til at pynte sig.


Grethe Tranbjerg.

Nøgenhed bliver en uniform og et statement i en verden af påklædere, der langer klædninger over disken, der sidder så tæt, at vi kan se, hvad vi ikke kan se. Vi leger kispus med en puritanisme, der giver sig ud for moral, og bytter tøj med hinanden i et væk over tid og ifører os præstekjoler og
højhælede cowboystøvler, mens vi prøver at finde ud af, om det har noget med køn at gøre.

Under tøjet er vi alle sammen nøgne, hed et slogan engang og vi kan gå på udkig i kunsten og andre mediebilleder for at se, om det er fedt at være stor, eller man skal forsøge at besejre det basale og nægte sig selv både mad og lyst. Det fineste, man kan være i de fleste religioner, er ren ånd og altså uden kød, men de fleste børn ved, at det er sjovt at røre ved sig selv og hinanden, indtil man bliver indlært skamfuldhed og at frihed er utugtigt.


Jeff Ibbo.

Huset Annaborg (nyklasisistisk ejendom) opført i 1782/83 af amtsforvalter F.C Brammer - han navngav huset efter sin hustru Anna. Hillerød kunstforening har beholdt navnet og har gjort huset til Kunsthuset Annaborg.

Hillerød kommune gav Hillerød Kunstforening nøglen til Annaborg, fredag den 3. januar 2014. Kunstforeningen havde længe savnet et permanent sted til sine aktiviteter. Kunstforeningens bestyrelse besluttede i denne forbindelse, at skabe en støttekreds af frivillige, så kunsten kunne blomstre i huset. De frivillige arbejder fortsat sammen med bestyrelsen, året rundt med, at gøre Annaborg til et levende kunsthus

Se mere om udstillingen.
 

I dag ville Karen Blixen være fyldt 139 år.

I den anledning blev en 2 x 3 meter stor og tonstung skulptur af den ikoniske forfatter rejst på Skt. Annæ Plads i København, tæt ved Skuespilhuset, Amalienborg og Kgs. Nytorv.

Afsløringen blev foretaget af fire af Karen Blixens mandlige slægtninge.

Bag statuen står en privatinitiativgruppe, der i samarbejde med Københavns Kommune og med støtte fra fonde og private donorer har realiseret projektet.

Her sidder hun nu i øjenhøjde med dem, der promenerer forbi. Som et rankt eksempel på en moderne statue, der er med til at forbedre repræsentationen af kvinder i det offentlige rums kunst.



"- Hun er feminin, sidder med benene over kors, som mange kvinder ofte gør, og i højhælede sko. Og så er hun ældre. Det ser man heller ikke så tit", sagde film- og tv-producent Marie Breyen Foss, der sammen med billedkunstner Rikke Raben, står bag initiativet til statuen.

I marts 2024 udtalte kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M), at det er urimeligt, at blot 31 af 321 statuer og buster i Danmark er af kvinder.

"- Er det virkelig det spejlbillede, den næste generation skal vokse op i? Især når man tænker på, hvor mange afgørende bedrifter i samfundet, der skyldes kvinder", lød det fra ministeren.

Og så nedsatte han et udvalg, som skulle pege på de centrale kvinder i dansk historie og anbefale nye statuer.



Sankt Annæ Plads er en langstrakt gade i København med en bred midterrabat. Pladsen danner overgang mellem området ved Nyhavn og Frederiksstaden.

På Sankt Annæ Plads var der i forvejen 3 statuer - alle af mænd, JPE Hartmann, Christian X og C.F. Tietgen.

De er alle rejst få år efter deres død. Kun Karen Blixen måtte vente 62 år på sin skulptur. 

12 "kunst tårne", fordelt over hele Langelands længde, er gamle el-transformer tårne, der er omdannet til små, meget høje gallerier.

Tårnene måler måler 1,5 m x 1,5 m og har 8 m. til loftet. Hvert tårn rummer et kunstværk.

Det enkelte kunstværk er spændende at opleve bl.a. på grund af tårnets form. Den kunstoplevelse,
man kan få i kunsttårnene er således meget anderledes end den, man kan få på et traditionelt galleri eller museum.

Man bør besøge flere tårne, da der er stor forskel på, hvordan kunstnerne har brugt det usædvanlige rum. Og det er sjovt at se mange tårne i sammenhæng, da de forskellige kunstnere er meget forskellige og meget opfindsomme.

4 af tårnene får nye kunstværker hvert år i maj, så der er altid noget nyt at se.



Blandt årets nye udstillere er Frank Fenriz Jensen, der har sin skulptur "Klods Hans rider igen" med på årets udstilling i kunsttårnene.

Hans "Klods Hans" har tidligere kunnet ses på en udstilling på Dronninglund Kunstcenter i juli måned 2020.



Menneskefigurerne foran Klods Hans på udstillingen i Dronninglund er udført af Jan Agerbo.

Tårnene fungerer også godt som små stop både på Nord- og Syd-ruten, og både for cykler og biler.

De 12 kunsttårne er Danmarks længste kunstudstilling. Uanset hvilken årstid, man kommer på, kan tårnene besøges, da de er åbne hele året.

Sammenslutningen bag tårnene
opfordrer faktisk til, at man besøger dem på forskellige årstider, da der er stor forskel på
oplevelsen på en sommerdag og en dag i efteråret eller om vinteren.

Her kan du besøge de 12 kunsttårne
Kunsttårne 1 - Lohalsvej 5A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 2 - Hesselbjergvej 18A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 3 - Botofte Strandvej, 5953 Tranekær
Kunsttårne 4 - Korsebøllevej 2A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 5 - Lismosevej 6A, 5953 Tranekær
Kunsttårne 6 - Pederstrupvej 16A, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 7 - Skovsbovej 22A, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 8 - Hennetvedvej 58A, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 9 - Haugbøllevej 12a, 5900 Rudkøbing
Kunsttårne 10 - Langøvej 6A, 5932 Humble
Kunsttårne 11 - Kinderballevej 3A, 5932 Humble
Kunsttårne 12 - Vestervej 31, 5935 Bagenkop 

I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 84 års fødselsdag bringer vi et forsøg på en oversigt over de mange malerier der er gjort af dronningen gennem de 84 år.

Der er lavet adskillige portrætter af dronning Margrethe gennem årene. Både af amatører og professionelle kunstnere.

Nogle er udført på privat initiativ og andre er bestillingsarbejder.
Dronningen ejer selv nogle af billederne, og andre kan ses på officielle udstillingssteder som Frederiksborg Slot og diverse kunstmuseer.

Men det er muligt at lave en samlet oversigt over alle de kunstnere, der har brugt hendes majestæt som motiv for deres værker
interesse og deltagelse.

Men i denne video gør vi et forsøg.

Dronningen interesserer sig jo selv meget for kunst.

Det opdagede jeg som en af de første udenfor kongehuset allerede i 1974, da jeg som censor på Charlottenborgs forårsudstilling fik lejlighed til at diskutere kunst med hendes majestæt. Dengang blev portrætkunst anset for anakronistisk og ude af trit med avantgarden.

Men Dronning Margrethe støttede fra begyndelsen nye og eksperimenterende portrætkunstnere.
Og i dag, 50 år senere, er hun blevet portrætteret af internationalt kendte kunstnere,
såsom Pietro Annigoni og Andy Warhol. Og af danske kunstnere, som Niels Drøbæk, Preben Hornung, Thomas Kluge og Michael Quium

Og andre portrætter er bestilt af fonde, foreninger og store virksomheder og hænger på deres repræsentationskontorer rundt om i verden.

Videoen herover stammer fra en serie af fødselsdagsvideoer, skabt i anledning af dronningens 80-års fødselsdag i 2020.

Den viser et lille udpluk af hendes majestæts enorme kunstneriske produktion og af de portrætter, som andre har malet af dronningen.

Men det er ikke muligt at lave en samlet oversigt over alle de kunstnere, der har brugt hendes majestæt som motiv for deres værker
interesse og deltagelse.

Peter Wendelboe,
16. april 2024.  

Den 16. april 2024 klokken 07:36 blev Hovedstadens Beredskab sendt ud til Børsen, der var antændt.

Bygningens spir faldt kl 8:32, og kort efter blev det meddelt, at maleriet Fra Københavns Børs af P.S. Krøyer, blev reddet ud af bygningen. Politiet spærrede kort efter brandens begyndelse pladsen af i det omkringliggende område.

I folkemunde fik værket titlen "Et møde i hattemagerlavet" , fordi det var en tradition at bære høj hat, når man var på Børsen.

Krøyer fik mange bestillinger på portrætter fra slutningen af 1880erne.

Opgaverne blev mere krævende med tiden som hans ry steg, "Fra Københavns Børs, et gruppeportræt" med 50 personer, var så stor en opgave at det tog flere måneder at male og det selvom han brugte mindst to fotografier, for at få perspektivet og personerne på plads, som forlæg fra professionelle fotografer.

På det ene fotografi ses lysindfaldet fra vinduerne på personerne i højre side, dette gengives også på maleriet. Desuden fik han hjælp af Ulrik Plesner til perspektivet.

Ideen til maleriet er Gustav Adolph Hagemanns, han skrev til Krøyer, om han ville lave et maleri af børsfolk i Børssalen. Han kunne starte med en skitse, som Hagemann ville give 1000,- kr. for.

Skitse skulle få børsfolk med på ideen om købe sig sig en plads på maleriet. Oprindelig var prisen for at komme med på billedet 500,- kr., men det var øjensynlig for meget, og projektet var ved lide skibbrud på grund af manglende interesse fra børsfolkenes side.

Projektet blev reddet ved en donation fra grosserer S.W. Isberg fra handelshuset J.P. Suhr & Søn med 5.000 kr., hvorefter prisen får en plads på maleriet blev justeret.

En plads i forgrunden kom til at koste 500 kr, en mellemgrundsplads 300 kr og én i baggrunden 100 kr

Maleriet indbragte Krøyer den store sum af 19.444 kr og 48 øre lidt mindre end de 20.000 kr. han var stillet i udsigt, de 20.000 kr. svarer til omtrent 1.320.000 kr. i 2018-kr.

C.F. Tietgen er den eneste, som har plads omkring sig og med ansigtet mod beskueren og placeret i det gyldne snit, pladsen er der betalt ekstra for.

Krøyer var ikke helt tilfreds med billedet. Han følte sig bundet af opgaven. Børsfolkenes indbyrdes placering var bestemt af deres pengepung uden hensyntagen til helhedsvirkningen. Børsfolkenes begejstring var heller ikke i top.

Læs mere senere i dag.

 

Peter Wickmann med vinderbilledet.
Foto: © Susi Thorup.

Tilføjelse lørdag 13. april 2024 klokken 16:45:
Vinderbilledet blandt de udstillede arbejder blevet fundet i dag klokken 15. Det er udført af Peter Wichmann.

Lørdag den 13. april kl. 14-18 og søndag den 14. april kl. 14-17 er der maleriudstilling med motiver fra Afrika i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Det er 40 malere fra AOF Egedal, Brøndby og Vestegnen samt LOF Frederikssund, der på Søren Hansens malerkurser har haft til opgave at male hver et billede, 60x80 cm, med temaet: Afrika.

Billederne viser landskaber, dyr og mennesker.

De fleste af billederne kan købes for en enhedspris af 2000 kr.

Desuden bliver der en lodtrækning om ét af de udstillede billeder.

Lodsedler kan købes for 20 kr. stykket. Lodtrækningen foregår lørdag kl. 15.

Vinderen kan frit vælge mellem de udstillede værker, med undtagelse af dem, der ikke er til salg.

Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.

En udstilling af amatørmalere er normalt ikke et emne for kunstnyt.dk.

Men når hele 40 af dem udstiller samlet efter at have fået undervisning, KUNNE det dog tænkes, at der mellem debutanterne var enkelte guldkorn.


Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.

Kunstnyt har en spion på stedet og vil i morgen bringe en lille reportage fra begivenheden.


Foto: © Susi Thorup.

Den Søren Hansen, som har undervist holdene, der udstiller i Stenløse, er ikke identisk med en anden - og mere kendt kunstner med samme navn - nemlig professor Dan Sterup Hansens søn fra Skolen for Mur- og Rumkunst på det Kongelige Danske Kunstakademi.

Men det var en evig interesse for kunst, håndværk, teater, sport, rejser og positiv omgang med familie og venner er det, der blev kendetegnende for de malerier, underviseren, Søren Hansen, maler i dag – efter en ordentlig omgang gennem alle mulige genrer og teknikker.

Han blev født 12. februar 1953 i Nyborg. Familien var en håndværkerfamilie.

"- Derfor tror jeg, det håndværksmæssige ligger solidt i mine gener," fortæller Søren Hansen selv.

"- Jeg har arbejdet som grafiker og art director i forskelleige større og mindre firmaer gennem 47 år primært i Odense. Jeg blev uddannet reklametegner i 1974. Maleriet har altid stået mig nært, jeg har tegnet og malet al den tid, jeg kan huske. Er forholdsvis selvlært bortset fra kortere læreperioder hos lokale kunstnere, familiemedlemmer og kollegaer. Jeg er i dag pensioneret, og kan nu koncentrere mig om min kunst al den tid, det behager mig.


Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.

Mit kunstneriske udtryk har manifesteret sig klarere gennem årene. Jeg er blevet en slags hverdagsskildrer. Ikke af hverdagens skyggesider, men de bløde almindelige situationer og optrin eller de hvilende miljøer, som vi alle kender, og som fortæller deres stille historie om dem, der er der, lige var der eller plejer at være der. Og i kærlighed dertil, ikke i opposition, selv om noget er på kant. Som Dan Turéls titel til en af sine monologer “Mest af alt holder jeg af hverdagen”.


Dagen før udstillingen. Foto: © Susi Thorup.
 

Fredag den 12. april 2024 kl. 16 åbner udstillingen HORISONTEN i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.

Det er Lisbeth Gjørtz Fast, Aalborg, som har inviteret Dorete Bendixen og Anne Vemming med til en trippeludstilling i det berømte fyr.

Lisbeth Gjørtz Fast, Dorete Bendixen og Anne Vemming deler en dyb forbindelse til naturen, hvilket afspejles i deres kunstneriske udtryk.



Lisbeth Gjørtz Fast er kendt for sin intuitive tilgang til maleriet. Hendes billeder viser en sans for processens rytme og hảndens forløb, hvilket skaber et unikt flow uden at fokusere pả detaljerne. Hendes værker, inspireret af vinterens ro og landskabets grafiske udtryk, hylder naturens skiftende former og lys.

Lisbeth Gjørtz Fast møder med billedserien "Over Havet - Under Himlen" som hun har arbejdet med i flere år.

"- Det er jo netop i den kile, vi lever hele vores liv," siger Lisbeth Gjørtz Fast i dag til Kunstnyt kort før ferniseringen klokken 16:00.



"- For mig er det at vandre ude i naturen rigtig, rigtig vigtigt. Det giver en indre ro."



Med på udstillingen er også keramikeren Dorete Bendixen.



Dorete Bendixen udforsker naturens mangfoldighed gennem keramiske objekter, der fremstilles af lokale råmaterialer.

Hendes værker, fra små keramiske objekter til store håndbyggede Moon Jars, giver et kunstnerisk perspektiv på Danmarks og Nordens naturressourcer og geologiske historie.



Anne Vemming skaber kunst, der udtrykker skrøbelighed og dybde gennem en blanding af materialer og lag. Hendes objekter fungerer som metaforer for menneskelig sindsstemning og naturens skrøbelighed.



Ved at arbejde med forskellige materialer som papir, tekstiler, og ler, skaber hun værker, der inviterer til dialog og refleksion over naturens kompleksitet og skønhed.

Sammen udgør disse tre kunstnere en udstilling, der ikke blot præsenterer deres individuelle talent, men også udforsker naturens forskellige dimensioner gennem kunstneriske udtryk.

Som altid: Der er gratis adgang til ferniseringen og fyret.

Læs mere om udstillingen efter klokken 16:00 i dag.
 

7. april 2024 døde ejeren af Auktionshuset Ellekilde, der lå lige ved siden af Bruun Rasmussen i Bredgade, København, Svend Erik Olsen, (født 1947).

Svend Erik Olsen og hans kone Jannie From var efter Kunstnyts tidligere redaktør, Preben Juul Madsens, opfattelse ofre for et groft justitsmord, som han har skrevet en hel bog om: "Retssagen om et formodet maleri af André Derain".

Bogen kan købes i boghandlen, men har også siden 2011 gratis kunnet læses online som e-bog her på kunstnyt.dk. (Link sidst i denne artikel.)

Svend Erik Olsen og hans kone blev dømt for at have snydt en ældre dame for over 40 mio. kr. ved at have købt et Derain-maleri for 200.000 kr.

Men da Svend Erik Olsen købte det, var det af verdens førende Derain-ekspert, Michel Kellermann, erklæret falsk tre gange.

Først da Kellermanns papsøn blev interesseret i maleriet, erklærede Kellermann det for ægte.

Preben Juul Madsen betragter dommen som "svindel".

I forbindelse med retssagen politianmeldte han samtlige 9 dommere. Men det interessenede ikke politiet, som efter Preben Juul Madsens opfattelse i strid med loven svarede, at den slags ikke er noget, politiet efterforsker.

"- Hvem gør så?" spørger Preben Juul Madsen i sit forord og fortsætter:

"- Man kan altså ikke anmelde en dommer for kriminelle handlinger. Men når det er en dommer, som politianmelder nogen, så farer politiet op som en trold af en æske. Og beder man daværende justitsninister, Lars Barfoed, om at tage affære, får man det svar, at ministeren ikke kan gribe ind i den slags sager."

Preben Juul Madsen mener ikke, at der er ført bevis for, at de to dømte på købstidspunktet vidste, at maleriet senere kunne sælges for flere millioner. Og det er det - og det alene, de to er dømt for.

"- Så længe landets statsminister, justitsministeren, det samlede folketing og den samlede danske presse ikke har accepteret, at dommen over Svend Erik Olsen og Jannie From er en forbrydelse, vil jeg betragte de pågeldende som medskyldige. Man er medskyldig, når man fortier en forbrydelse, man har kendskab til," siger Preben Juul Madsen.

Han sammenligner dommen med verdens to mest kendte justitsmord, sagen om Jeanne d`Arc, som døde på
bålet i 1431, og Alfred Dreyfus-affæren om den franske officer, som den 15. oktober 1894 blev anholdt, anklaget for spionage, idømt livsvarigt fængsel og sendt til Djævleøen.

12 år skulle gå, før Dreyfus blev benådet, blandt andet takket være Emile Zolas berømte artikel i avisen L`Aurore, J`acuse (Jeg anklager), et åbent brev til præsidenten, en appel i retfærdighedens navn. Hele retssagen havde været en skueproces, med dommere og andre korrupte.

Læs bogen og døm selv. Den indeholder de originale, uforkortede tekster i domsudskrifter fra Københavns Byret og Østre Landsret.

Bestil GRATIS password til e-bogen.

Ring til Peter Wendelboe på 40208801, hvis du har glemt dit password eller ikke har fået et nyt tilsendt.  

Von Hornsleths showroom kort før tyveriet.
Foto: © Christian Tangø.

I anledning af, at Kristian von Hornsleth har haft indbrud, skriver kunstmediet "pov.international":

“- Tyve bag spektakulært kup spilder tiden: Berlingskes kunstredaktør fælder hård dom over "værdiløs kunst".

"- Kommentar: Det stærkt omtalte rambuktyveri af Kristian von Hornsleths malerier er en gåde for Berlingskes kunstredaktør. Hvem hulen gider stjæle så ringe kunst?”

Sådan starter Berlingskes “kunst”-redaktør sin klumme, der kan betegnes som tæt på en tilsvining af en mand, der hjemvendt fra Japan finder sin private samling af egne værker raseret af rambuktyve.

Helt værdiløse værker?
Dahl starter med at blande to ting sammen, som man aldrig skal blande sammen: kvaliteten af kunstværket og prisen. De to ting har intet med hinanden at gøre, som enhver kunstteoretiker ved. Prisen er sæbeboblespekulation, reguleret af udbud og efterspørgsel, og eventuelt inficeret af decideret markedsmanipulation.

Kvaliteten derimod, er underlagt så mange forskellige mulige kriterier i det post-post-moderne samfund, at man må redegøre for omkring 78 forskellige ideologiske standpunkter for at diskutere den sag.

Der kan således være mange forskellige motiver til at foretage et indbrud hos Hornsleth, spændende fra personlig smag – altså at tyvene i deres kriminelle miljø kan synes, det er “hårdt” at have Hornsleth hængende på væggen – over bestillingsarbejder fra en ukendt samler eller udenlandsk samler til rendyrket vandalisme, hvor nogen simpelthen er ude på at spolere forretningen Hornsleth.

Men måske også kunstneren Hornsleth. Måske af misundelse. Måske fordi Hornsleth har provokeret og skabt sig et navn, delvist uafhængigt af den normale etablerede kunstverden. Andre aviser spekulerer mere sobert i motiverne.

Læs hele artiklen.  

Forfatteren Peer Kaaes tredje og lige så kontroversielle bog om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej blev i går præsenteret i forbindelse med den nordjyske ord- og litteraturfestival Ordkraft, der slutter i dag efter tre dage med store begivenheder.

Læs om Peer Kaaes bog i slutningen af denne artikel.

Traditionen tro blev der uddelt priser.

Ordkraftprisen tildeles en national forfatter eller på anden måde ordkunstner, der med sit sprog har sat sig kunstneriske spor uanset virkemidler og platforme.

I år tildeles prisen og de medfølgende 10.000 kroner sangskriveren og sangeren Annika Aakjær.

"- Annika Aakjær modtager årets Ordkraftpris, for sin måde at bruge et let og legende sprog fyldt med humor til at give liv til sine sange og således også sine kunstneriske udtryk. At hun samtidig stiller skarpt på tilværelsens hverdagsproblemer og samfundsmæssige udfordringer gør kun, at pilen i endnu højere grad peger på Annika," fortæller Nicolaj Holm, der er medlem af bestyrelsen for Ordkraft og adm. direktør hos AKKC, som står bag prisen.

Ordkraft har i mange år hyldet de etablerede ordkunstnere, men for første gang i år blev endnu en pris uddelt, nemlig den nye Spirekraftpris som kommer med 5.000 kroner.


Nikolaj Holm sammen med prisvinderne Annika Aakjær og Amina Elmi. Pressefoto.

Spirekraftprisen tildeles en debuterende forfatter eller gruppe, der går nye veje - eller en etableret forfatter eller gruppe, der bruger banebrydende måder til at formidle ordet på kunstnerisk vis uanset virkemidler og platforme.

Det blev den fremadstormende forfatterdebutant, Amina Elmi, som i 2023 vandt Debutantprisen for sin første digtsamling ”Barbar – Tavshedens objekt”. Amina, som er født i Somalia og opvokset i Aalborg, tog imod prisen med glæde:

"- Det betyder enormt meget for mig at være modtager af Spirekraft-prisen, da alt kan spores tilbage til de dage, hvor jeg år efter år, kom til Ordkraft - alene, og nysgerrig på alle de forfattersamtaler der var. Jeg forstod ikke alt, og havde hellere ikke et behov for at forstå alt. Det føltes som nogle rum, hvor jeg kunne tillade mig at drømme. Og det gjorde jeg," fortæller Amina Elmi.

Endnu en bog om det udødelige dobbeltmord i 1948
Forfatteren Peer Kaae har igen skrevet en bog om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.



I et interview med Sara Boe Hansen fortalte han om bogen, og hvorfor, hans bog nr. 3 er mere sandfærdig end de to tidligere. Han gennemgik sin nye version og brugte en del tid på at forklare, hvorfor det, han havde skrevet tidligere, var usandt.

Nu er han blevet en bedre og dygtigere forfatter, mener han. Han havde ikke kunnet sove, og pludselig kunne han se sagen fra en ny vinkel.

Som svar på Sara Bro Hansens kyndige spørgsmål fremhævede han enkelte kapitler. Forfatteren afviste fortsat, at der er en forbindelse mellem denne sag og andre samtidige mordsager.

I forfatterens tidligere bog gjorde han den myrdede Vilhelm Jacobsens chefs tidligere svigersøn til morderen. Det gjorde han på grundlag af en "moderne amerikanerbil, en Ford V8 fra 1937", der efter vidneudsagn var set holdende uden for opgangen på Peter Bangs Vej 74 på mordnatten med front mod centrum.

Nu fremfører Peer Kaae en ny teori: Morderen var ikke kommet kørende udefra, men var simpelthen i opgangen i forvejen. Ifølge Peer Kaaes nye teori er det nemlig grønthandleren i stueetagen, der var morderen. Den forklaring er helt ny!

Det hele er ganske enkelt. Hustruen, Inger Jacobsen, véd noget, og derfor hun skal myrdes. Derfor bliver grønthandleren i ejendommen, nødt til også at dræbe både hende og hendes mand.



Begge bliver slået ihjel med en lampe, siger forfatteren og viser med dramatiske bevægelser med en idrætspokal i hånden, hvorledes mordene foregik.

"- Det er beviseligt, at det er ham," postulerede Peer Kaae fra scenen i Nordkraft.

"- Han emigrerede nemlig. Og dermed beviste han, at han har noget at skjule," fortæller Peer Kaae.

Han fortæller til sin søn, kort tid før han dør, at han med sine bare næver har dræbt en person.

Sagen er (endnu engang) opklaret! Og Peer Kaae har efter eget udsagn skrevet sin tredje bog om emnet så spændende, at han næsten har solgt rettighederne til en film.

Nu vil han ikke skrive bog nr. 4, men kaster sig i stedet over en uopklaret mordsag på en 13-årige pige.



På Ordkraftssidste sidste dag, lørdag, var billedkunstneren Martin Bigum på scenen hele to gange med radiojournalisten Diana Bach som moderator.

Martin Bigum har i mange år været kendt som en af Danmarks førende multimediekunstnere og deltager som fast ekspert i Danmarks Radios kunstquiz med sin store viden om Kunst og kunstnere. Han var 2015 til 2022 fast tegner og skribent for den danske version af det verdenskendte satiremagasin "MAD". Han har på det seneste debuteret som romanforfatter.

På Ordkraft sidste dag fortalte han om sin seneste bog, en fiktiv historie om en kunstner, som på sin karrieres top får arrangeret en retrospektiv udstilling.  

Den københavnske kunstner Jens Birkemose født 1943) døde i 2022 - 79 år gammel, efter længere tids sygdom.

Begge hans hustruer var på det tidspunkt afgået ved døden, og hans søn, David Birkemose (født 1971), var stort set den eneste, der besøgte ham under hans lange sygeleje.

Han var først gift med Inge Dorethe Birkemose (1963-1976), med hvem han fik sønnen David i 1971, og senere med pianisten Nanna Willum Hansen (1997-2010), som skænkede ham yderligere to børn.

Kunstnyts redaktør har gået i skole med begge hustruer og har kendt familien, lige siden de først i 70erne boede i Aalborg.

Birkemose boede i mange år i Paris. Hans seneste soloudstilling i Danmark var på Museum Jorn i Silkeborg under titlen ”Jeg er ikke færdig endnu …”

Siden har man ikke hørt meget til ham.

Men nu er 48 af hans billeder pludselig dukket op og sat til salg med vurderingspriser helt op til 75.000 kr. hos Svendborg Auktionerne ... de fleste usignerede.

Jens Birkemose regnes blandt Danmarks mest alsidige, men også provokerende kunstnere.

Gennem mere end 50 år har han udfordret det danske og internationale publikum med opsigtsvækkende værker, der er rige på poesi, sensualitet og motiver fra populærkulturen. Mens samfundet i dag dyrker det perfekte og det fejlfri, så viste Birkemose i sin kunst det ufærdige og uperfekte og bliver dermed en inspiration på tværs af generationer.

I sin stræben efter at overskride kunstens grænser forbandt Jens Birkemose grafiske teknikker, fotografi, maleri, litteratur og skulpturelle elementer. Hans ofte opulente og voldsomme billedsprog er desuden kendetegnet ved en skabertrang, der er næret af refleksioner over det underbevidste. Birkemoses kunst opererer i et spændingsfelt mellem menneskelige instinkter og det moralsk tilladte. Hans impulsive og til tider voyeuristiske billedverden låste op for undertrykte følelser og tanker – både kunstnerens, men også beskuerens.

Det har ikke i skrivende stund været muligt at kontakte Svendborg Auktionerne. Så hvordan de 48 malerier er kommet med på auktionen, vides i øjeblikket ikke.

Læs mere her på kunstnyt.dk i de kommende dage

Se auktionen.  

Hornsleths showroom i Vasbygade.

Et spektakulært tyveri af kunst i millionklassen er tilsyneladende foregået natten til lørdag hos kunstneren Kristian von Hornsleth.

Det bekræfter von Hornsleth selv på sociale medier.

Politiet er søndag formiddag til stede på Vasbygade i København, hvor et rambuktyveri har fundet sted.

Det fortæller central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen.

Tyvene har natten til søndag stjålet et stort antal kunstværker af billedkunstneren Kristian von Hornsleth. Politiet regner med, at der er stjålet for et beløb, "der nærmer sig millionklassen".

Ved tyveriet brugte tyvene en stjålet Mercedes, og politiet regner med, at de er stukket af på ladcykler.


Tyvenes bil sidder stadig fast i porten.

Se overvågningsvideoen her.

Tryk på linket og se videoen. Scroll til højre for at se flere videoer og billeder.

På en video på det sociale medie Instagram skriver Kristian von Hornsleth selv om tyveriet og beder folk, der måtte vide noget, om hjælp.

- Mange kunstværker er blevet stjålet.

- Hvis nogen ved noget, så skriv, lyder det blandt andet.

I videoen ses det, hvordan der ligger flere billeder af kunstneren på jorden foran stedet. Desuden ses det, hvordan bilen sidder fast under porten.

Politiet leder efter mindst fire tyve. Ingen er anholdt.

Tyvene har stjålet et stort antal kunstværker af Kristian von Hornsleth. Politiet regner med, at der er stjålet for et beløb, "der nærmer sig millionklassen".

På en video på det sociale medie Instagram skriver Kristian von Hornsleth selv om tyveriet og beder folk, der måtte vide noget, om hjælp.

- Mange kunstværker er blevet stjålet.

- Hvis nogen ved noget, så skriv, lyder det blandt andet.

Kristian von Hornsleth befinder sig i Japan og fik overbragt beskeden om tyveriet fra sin assistent.

- Han fortalte, at der havde været indbrud, og jeg tænkte "what?". Han sagde noget med en bil, der var braset igennem, men det kunne jeg ikke forstå, for vi har fået armeret dørene og sat kameraer, alarmer og alt mulig teknik op.

- Så talte vi sammen igen lidt senere, og jeg så billeder af en bil inde i showroomet og en smadret væg, siger han over telefonen.

Sikkerheden burde ellers være god på stedet i Vasbygade, for det er ikke mere end et halvt år siden, at kunstneren sidst havde indbrud.

Her blev vinduer ødelagt, og små billeder hevet ud. Men dørene var ikke til at få op.

Nu kalder Hornsleth det "fucking vildt", at en hel væg er skubbet ind.

- Der stod en stor træscene, som vejer flere hundrede kilo, foran væggen inde i rummet. Den har de jo så skubbet foran sig, forklarer han.

Kristian von Hornsleth vurderer foreløbigt, at der er stjålet over 20 kunstgenstande.

Det skriver Se og Hør.

Der er primært tale om malerier. Men der er også nogle glastryk, vægskulpturer samt nogle håndgraverede knive og økser.

Derudover er en række objekter, som hang på den væg, bilen bragede ind i, blevet ødelagt, fortæller Kristian von Hornsleth.

- Hvad jeg kan vurdere ud af det materiale, jeg har set, virker det til, at de har taget, hvad de kunne have i en vogn.

- Jeg tror ikke, at de kommer til at kunne sælge det, for vi kommer til at offentliggøre billeder og titler på alt, der er blevet stjålet.

Hornsleth siger, at han "helt sikkert" godt kunne finde på at udlove en dusør for oplysninger om tyveriet.

Han kalder det "helt forfærdeligt" og føler en stor afmagt, fortæller han.

- Man spørger jo sig selv: "Hvorfor?". Er der ikke noget, der er mere værdifuldt at stjæle? Juveler eller sådan noget. Det virker så overdrevet. 

Foto ©: Kristian Amby.

Det VAR ventet, at der ville komme mange gæster til åbningen og ferniseringen af den historiske udstilling på Hanstholm Fyr af de mange malerier af Arthur Kobberup og Christian Schmidt.


Foto ©: Kristian Amby.

"- Men der kom så mange, at gæsterne stod tæt i maskinhallen, og der var kø gennem forlokalet og helt ud i fyrets gård.

Omkring 140 overværede ferniseringen. Det er ny rekord til en udstilling på Det Nordatlantiske Fyr", fortæller Tove Jørgensen, koordinator og kurator på den store udstilling af indleverede malerier fra de to kunstnere.

Foto ©: Kristian Amby.

Det var noget helt særligt at opleve så mange, for hvem de to malere har betydet noget. Det var helt rørende. Ikke mindst med de taler som først Christian Schmidt og senere Kobberups datter Jeanette holdt.


Foto ©: Kristian Amby.

Livet i Hanstholm har betydet noget for begge kunstnere og deres familier. Det var tydeligt.


Foto ©: Kristian Amby.

Christian Schmidt, der nu er kunstner i København, sagde, at det var som om at “navlstrengen til Hanstholm var syet sammen igen”. Han kunne efter 25 år genkende mange ansigter, der var var blevet ældre.

Og Jeanette Kobberup var rørt over den flotte præsentation af sin fars billeder. Og hun var glad for den anerkendelse af sin fars malerier, som hun ofte hjalp ham med at få sat i ramme, udstillingen repræsenter.

Nu er udstillingen åben, og den er virkelig værd at opleve.


Foto ©: Kristian Amby.

En sideudstilling med Christian Schmidts nye værker i Vestfløjen af fyrkomplekset opnår stor interesse.  

"Eksperterne" hos det nedlagte Lauritz.com, der fortsatte under Auktionshuset.com, som har afdelinger forskellige steder i Danmark, står stadig i stor gæld til redaktør Preben Juul Madsen, som gennem 25 år trofast har vejledt dem i deres vildfarelser vedrørende billedkunst.

Men Auktionshusets "vurderingseksperter" er tilsyneladende lige så ukendte med faget, som de var, da de var ansat hos Lauritz. Af og til er deres oplysninger om kunstnerne og deres billeder rent gætværk.

Og enten mangler Auktionshuset Ole Fabers helt uundværlige opslagsværk "Danske Kunstner Signaturer", som enhver, der arbejder med kunst bør eje. Eller også har "eksperterne" i Auktionshuset ikke lært at benytte oplysningerne i det imponerende opslagsværk.

Preben Juul Madsen ynder at drille de ukyndige "vurderingseksperter" ved på kunsnyt.dk at nævne deres fejltagelser. Men han giver dem kun et hint. Aldrig de fuldstændige fakta. Dem må de selv finde ud af. Han er jo ikke ansat hos Lauritz eller Auktionshuset.

Ofte bliver de fejlagtige oplysninger stående uantastet på auktionssiden.

Men af til når "vurderingeksperterne" at få fejlen rettet, efter at have læst Preben Juul Madsens underfundige kommentarer.



Det sidste er tilfældet med dette billede. Signaturen på maleriet er ganske tydeligt og let genkendelig.
Der står, "A. Aabrink" og ikke "H. Brick"

Den dækker over en af de oftest sete og mest populære malere i danske auktionssannoncer og maleiannoncer i Den Blå Avis med videre.

Men 16. marts 2024 satte Auktionshuset i Roskilde ovenstående maleri til salg med følgende forvrøvlede katalogtekst:

Ubekendt kunstner. St Magleby, Amager. Olie på lærred. Sign. utydelig H A brink ? (ant. pseudo for SC Bjulf, normalt sign. brinck?)
38 x 39 cm.

"- Det er pinligt! Bjulf malede ikke som her, og det er heller ikke signeret HA Brink, men tydeligt et andet navn. Vi hjælper lidt igen: Se i Faber under Aa", skrev Preben Juul Madsen på sin nye hjemmeside kunstbogen.dk dagen efter.

Og det hjalp!




Hvis Auktionshusets medarbejdere havde kigget i Fabers fortrinelige bog, havde de ikke været nødt til at begynde at gisne om Bjulfs eller hans pseudonymer.

Faber har både S.C. Bjulfs pseudonym-signarur, som er "HA Brick" (ikke "Brik"), og Axel Aabrink let genkendelige signatur.

Få dage senere rettede Auktionshuset da også teksten til det korrekte:



Axel Aabrink. St Magleby, Amager. Olie på lærred.
Axel Aabrink (1887 - 1965). St Magleby, Amager. Olie på lærred. Sign. 38 x 39 (45 X 51) cm.

 

Berthe Bramsen og Simon Bang.
Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

I går, Palmesøndag 2024, blev Simon Bangs violette messehagel, som vi tidligere har omtalt under tilblivelsen, indviet i Godthaabskirken på Frederiksberg.

Fire af kirkens præster, Christina Mertz Fundrup, Martin Elvstrøm-Vieth, Charlotte Clante og provst Kirsten Jørgensen bar skiftevis kirkens nye messehagel, som er udført af brodeusen Berthe Bramsen og monteret af Selskabet for Kirkelig Kunst.

Kirketjener Ulrik Buur Mikkelsen var overalt og organisten Peter Bjerregaard fik sammen med kirkens kor vist, hvad kirkens fantastiske orgel kunne prestere. Og det var så kraftfuldt, at kirkens gæster stod op og kiggede op mod orglet og klappede i begejstring efter sidste tone.

Præsten, Christina Mertz Fundrup, som var den første, der bar den violette messehagel, holdt en stærk, rørende prædiken, hvor hun elegant fik flettet biblens fugle ind i teksten.


Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

Det var så bevægende, at Simon Bang personligt blev meget berørt over det.

"- Bevares, forfængelighed er jo ikke ukendt i den kunstneriske praksis, men når det føjes ind i en kirkelig handling - en Gudstjeneste med en velskreven prædiken-, så bliver det ophøjet til mere end ego, og dermed til en større fælles fortælling om tro, kristendom og historie og hvad vores fællesskab er bygget på," udtalte Simon Bang efter gudstjenesten.


Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

Eefterfølgende var det reception i kirkens lokaler med bobler og så videre.

Berthe Bramsen og Simon Bang fortalte om processen bag deres samarbejde, hvordan det hele startede, da Godthaabskirken forrige år iværksatte en bred konkurrence om et nyt violet messehagel.

Simon Bang takkede Godthaabskirkens messehageludvalg som bestod af Anette Bekker Kjærgård, Rithva Landler, Hans Henrik Dietz og Christina Mertz Fundrup, for at de orkestrerede projektet, og menighedsrådet som tog beslutningen, og alle dem, som næsten usynligt har arbejdet i baggrunden for at få det hele til at lykkes.


Foto: © Anette Bekker Kjærgård.

Han takke også Selskabet og Kirkelig Kunst, Lizzie Damgaard, Fernanda Toft-Mendonça, Banja Rathnov og Sofie Bramsen. Og der var igen en tak Berthe Bramsen som mesterligt fik udført det meget komplekse stykke kunstbroderi.

Alle fotos er taget af Anette Bekker Kjærgård. Det er Berthe Bramsen ved siden af messehageldesigneren. 

Mandag aften kuglegraver Danmarks Radios TV økonomien omkring godset Göholm i Blekinge, som indgår i behandlingen af konkurssagen mod ægteparret Mette Rohde og Bengt Sundstrøm, som stod bag Auktionshuset Lauritz.com, der tidligere var Danmarks største af sin slags.

Auktionshuset gik konkurs sidste sommer, og det betød et tab på over 50 millioner kroner for de mange kunder.

Nu sår både medarbejdere, kuratorer og eksperter tvivl om ægteparret Mette Rohde og Bengt Sundstrøms håndtering af økonomien i virksomheden. Blandt andet på grund af godset.

Parret har i mange år holdt juleaften, sammenkomster og jagtselskaber med forskellige venner på Göhom gods, som de omtaler som "et fantastisk sted", og hvor de tilsyneladende stadig holder til.

"- Bengt og jeg blev forelsket i stedet," fortæller Mette Sundström.

Godset er forpagtet, og forpagtningen blev betalt af selskabet Lauritz.com med omkring 60.000 kr. om måneden i årene frem til konkursen sidste sommer.

Begrundelsen var, at det skulle være kursusstedet for selskabets medarbejdere. Men langt størstedelen af de 35 medarbejdere, som Danmarks Radio har har talt med, har aldrig været der. Jeg har aldrig været deroppe. Det var godt, at sagen blev taget op.

" - Jeg har været derovre to gange og undervist i kunst. Og så har jeg ikke været derovre mere. Og det er 7-8 år siden," siger en fremtrædende medarbejder til DR.

Kurator har derfor gjort krav på udgifterne, der blandt andet skal gå til de 1000-vis af Lauritz-kunder, som har mange millioner tilgode.

Kuratoren mener, at godset har fungeret som en form for fritidsbolig eller fritidshus for Mette og Bengt Sundstrøm.

Som mediet Finans tidligere har afdækket, har kurator fundet bogførte udgifter til godset på 3,2 mio. kr. betalt af Lawitz i årene op til konkursen.

Som udgangspunkt skal et selskab jo ikke afholde ejernes private udgifter. Hvis man blander økonomien sammen på denne måde, kan det betyde, at man uberettiget har taget nogle penge ud af selskabskassen.

Nu er det op til domstolene at vurdere, om Lauitz-parrets brug af godset i Sverige er problematisk. Og det er ikke usandsynligt, vurderer flere eksperter.

Jeg mener godt, at man kan så en del tvivl om, om det her faktisk har været i aktionærernes interesse, at de havde den her ejendom mere eller mindre frit til rådighed.

Når man er i en situation, hvor bestyrelsesformanden er gift med direktøren, så er det i praksis næsten umuligt at holde den private økonomi adskilt fra skabelsets økonomi.

En sådan sammenhæng har Helle Kampvi, der har været en central medarbejder i Lawitz.com i 14 år, ikke haft kendskab til.

" - Jeg har aldrig oplevet, at der var noget, der hedder privat midterpænt og Lawitz midterpænt. Det hele er smeltet sammen, siger hun til DR.

Mette og Bengt Sundstrøm har ikke ønsket at stille op til interview.
De bestrider kuratorernes krav, har fremsat en række indsigelser og udtaler sig i et skriftligt svar:

"- Aktiviteterne på Göholm har gavnet Lauritz interne organisation og den eksterne branding som lokation for kursusvirksomhed, kundeevents og marketingtiltag."

Derudover understreget de, at en direktør og en bestyrelsesformand i et børsmonteret selskab gerne må være gift.

Udsigten til, at de mange kunder, som er kommet i klemme, nogensinde får bare nogle af pengene tilbage, er meget afhængig af, hvad man får ind af store og små beløb ved salget af de indleverede effekter.

Men det står klart, at man ikke får alle sine penge tilbage.

Man frygtede i starten, at det ikke kunne blive mere end 10, 20 eller 30 procent. "- Jeg tror ikke, man skal sætte næste op, efter det bliver mere. Så det er en kedelig situation for kunderne. Det er der ikke tvivl om," siger kurator i udsendelsen.

Samtidig kan en eventuel tilbagebetaling have rigtig lange udsigter.

Se mere i dokumentaren på DR TV i aften.  

Lørdag deltog 71 personer i sæsonåbning og en rigtig fin fernisering på Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter, hvor hovedkunstneren Martin Spang Olsen medvirkede med en fin tale og mere end 60 fantastiske billeder.

Hans mor, næsten 90 årige Nulle Øigaard, deltager ligeledes på udstillingen med en lang række spændende tekstilbilleder.

Arthur Nielsen fra Fjerritslev dannede lydkulissen med skøn harmonika-musik.

Martin Spang Olsen er opvokset i en kunstnerfamilie og er søn af Ib Spang Olsen og Nulle Øigaard. Han er Multikunstner, arbejder bl.a. som musiker, filmproducent, stunt, forfatter, foredragsholder – og ikke mindst som billedkunstner.

Som bestyrelsesforperson Dorte Scheuer sagde efter åbningen: ”Overvejer man ny kunst på væggene derhjemme eller i sin virksomhed, er der virkelig noget at komme efter på denne udstilling.”



Udstillingen kan ses hele påsken og i weekenderne frem til 28. april, kun afbrudt af to gallerikoncerter med henholdsvis Pia Munch & Lili Olesen der spiller nyere klassisk musik med et twist af jazzede rytmer og new age på onsdag den 27. marts og med den palæstinensiske percussionist og fortæller Simona Abdallah onsdag den 17. april.

Se mere og hele programmet for sommerhalvårets aktiviteter.

 

Motiv fra Riisskov set mod Aarhus.
(Auktionshuset Odense)

Peter Holm. "Århus, set fra Risskov" hedder billedet herover, som er sat til salg på Auktionshuset Odense.

RETTELSE:

Artiklen fra den 22. april om dette maleri beroede på en misforståelse.
Det er redaktionen netop blevet gjort opmærksom på af vor årvågne læser, Jesper Hendze, fra Odense.

Der er faktisk TRE Peter Holm i KID:kulturarv.dk

Redaktøren af Kunstnyt.dk er altid glad for henvendelser fra læserne, hvad enten det drejer sig om nye hints eller kommentar og korrektioner til artikler. Det er helt umuligt at drive denne side uden hjælp fra det opmærksomme publikum. Tak for alle henvendelser, der måtte komme i fremtiden!

Der henvises i stedet til omtalen på Preben Juul Madsens side kunstbogen.dk

Se opslaget fra Auktionshuset Odense.  

Skuespilleren Asta Nielsen, (f. København 1881, d. Frederiksberg 1972) er stadig anset som en af stumfilmens største stjerner. Men hun var også billedkunstner.

Herover ses hendes "Opstilling med kande, tallerkensmækkere og hane". Sign. Asta Nielsen. En collage af tekstil fra skuespillerindens kostumer brugt i film og teaterforestillinger. Lysmål 52×40.

Det sjældne billedet var vurderet til mellem 8.000 og 10.000 kr, men blev solgt tirsdag d. 12. marts 2024 for 11.000 DKK. Der var 13 bud.

Se hele auktionen hos Bruun_Rasmussen.dk.  

Fredag 5. april åbner Danmarks eneste Voksmuseum - i Skulpturparken Blokhus.

Skulpturparken Blokhus præsenterer i 2024 en stribe af nye tiltag, udstillinger og events.

Foruden nyheden om Genbrugsfestival med skulpturer af genbrugsmaterialer, som åbner om i påsken, præsenterer indehaver John Andersen nu også en Danmarksnyhed.

"– Vi åbner simpelthen Europas første og største mobile voksmuseum 5. april. Det er en kæmpe nyhed, og vi er stolte over at være blevet udvalgt som destination for udstillingen – hvorfor det også er Danmarks eneste voksmuseum," udtaler John Andersen.

I parkens 2 Arkadebygninger kan gæsterne opleve et væld af verdenskendte film-, tv- og sportsstjerner i Europas første og største - og Danmarks eneste mobile voksmuseum.

Her vil man kunne se voksfigurer af blandt andet David Beckham, Messi, Brad Pitt, Sylvester Stallone, Marilyn Monroe, Katy Perry, Harry Potter – og mange, mange flere.

Nyheden kommer kun få dage efter at parken præsenterede en anden nyhed.



Skulpturparken Blokhus holder desuden Genbrugsfestival 23. marts – 31. marts. Gæsterne kan opleve en hest i galop, en makrel på paller, en kæmpe skulptur designet af Iben Soffy fra UPCYCL STUDIO i samarbejde med Råt&Godt - og meget mere.

Publikum vil kunne opleve værker og kunst med noget på hjertet, der alle er lavet med genbrugsmaterialer i påsken 23. marts 31. marts.

Mere end 11 imponerende store værker udstilles i Cirkelhaven – nogle i træ og gamle fliser, andre i jern og metal og endda nogle lavet af gamle hestesko.

Dertil kommer der en stor skulptur på "stor scene”, der hedder: ”Alt det der er”. Den er lavet af træ fra en udstilling på Kunsten, upcyclede materialer og molefender fra en havn. Det er kunstneren Iben Soffy fra UPCYCL STUDIO i samarbejde med Råt&Godt, der står bag.

Festivalen byder også på andre store navne indenfor feltet; Mikkel Munk Iversen & Christian Steen Møller som bl.a. udstiller ”En hest i galop” skabt af genbrugstræ.

"Hest i galop" kommer til salg til kr. 40.000 på festivalen, og man kan få 50% i rabat, hvis man afbrænder skulpturen indenfor tolv måneder, og det skal indgå i en købsaftale, hvor vi ønsker billede/videodokumentation fra køber, fortæller Mikkel Munk Iversen & Christian Steen Møller.

Foruden den flotte hest, kommer de to kunstnere også med en makrel på paller. Helt ekstraordinært kan publikum den 23. marts komme med helt ind i genbrugs-kunst-maskinrummet backstage - og se, når Makrellen "viser sig".

"- Vi afholder en stor konkurrence, hvor bedste genbrugsskulptur præmieres med 10.000 kr.

"- Derudover har vi en flot særudstilling af Uffe og Kirsten Gitz-Johansens samling af træskærerarbejde i Arkaden – som understøttes af en helt unik kunstudstilling med mere end 9 forskellige skrot- & genbrugskunstnere der udstiller genbrugskunst, genbrugsmøbler og kunst", fortæller indehaver John Andersen.

Gæsterne kan også opleve en særudstilling med Eva Tor Hansen i Kunstbutikken, og så kan gæsterne naturligvis også se Skulpturparken i sin rå form – og parkens mange andre smukke skulpturer.

Festivalen indvies 23. marts fra kl. 11.00. Dunkelfolket dunkler med improvisatorisk masketeater.

"- Kom helt tæt på - og alligevel helt langt væk fra det dunklende Måske teater, inden I bevæger jer over i Arkaden fra kl. 13.30. Her går Glamour Guys nemlig på ”scenen”.

Intet er overladt til tilfældighederne, når Nordjyllands mest glamourøse par holder “Glamour På Genbrug”.

Jonas Jensen, blomsterdesigner & Thomas Dyg, møbelpolstrer, forvandler gamle sager & genbrug til glitrende guldværker, forklarer John Andersen.

”Budskabsbaren” kan opleves frem til kl.15.00.

"- Mennesker & materialer fortjener en chance til" er overskriften, når Råt&Godt fortæller om, hvordan man både kombinerer og optimerer mennesket og materielle ressourcer.

"- Der er fokus på kunst, brugskunst, interiør, møbler og meget andet" slutter John Andersen.  

En vase af Axel Salto er solgt hos Bruun Rasmussen for 2,1 mio. kr.
Det er hidtil højeste pris i Danmark.

Rekorden er 2,7 mio. kr. for en anden vase solgt i 2012
hos Phillips i London.

Det drejer sig om denne vase:

"Den Tingene iboende Kraft" (The Inherent Power of Things). A stoneware sculpture. Decorated with Sung glaze with blue elements. H. 53 cm.

"Den Tingene iboende Kraft" (The Inherent Power of Things). A rarely offered stoneware sculpture modelled with three conical "tubes" rising from a cylindrical base modelled in budded style. Decorated with Sung glaze with blue elements. Signed Salto, 21375. Royal Copenhagen. Made 1958. Designed 1956. H. 53 cm. Diam. 24 cm.

Se salget.  

Trine Søndergaard (f. Grenå 1972). ”Hovedtøj #4”, 2019. Usign. Ed. 3/5 + 2 AP. Archival pigment print. Lysmål 58,5×58,5.
NB: Addition: A certificate signed by the artist is enclosed.

Ikke al kunst koster millioner.
Trine Søndergaard spillede herover fik hammerslag på 30.000 på Bruun Rasmussens auktion over moderne
5. marts 2024.

Der blev solgt 128 numre ud af 176. Vurdering af solgte 12.020.000 kr., hammerslag 13.242.0000 kr

Se Preben Juul Madsens grundige omtale.  

I dag er det 75 år siden, den store danske satiriker, humorist, tegner forfatter, filmmager, skuespiller og surealist, Robert Storm Petersen, døde.

Forfatteren, tegneren, maleren, skuespilleren, surrealisten Robert Storm Pedersen ville i år være fyldt 142 år, hvis ikke han var død netop i dag for 75 år siden.
Den dansker, der har lagt tegnebræt og idéer til de fleste opfindelser, er nok tegneren, maleren, skuespilleren og surrealisten Robert Storm Pedersen, der i årene 1909-1942 lægede hele verden med en lang række besynderlige såkaldte opfindelser.

En Storm P. opfindelse er en kultur, der er blevet tengoveret i løbet af årene. som med en indviklet mekanik løser en sår og enkelt opgave på en sår og upraktisk måde.
Jo mere ubetydeligt problemet er, des mere kompliceret er apparatets udstyr og indretning. En Storm P opfindelse er ligefrem blevet et begreb i det danske sprog.
Når man skal betegne en fantasifuld og kompliceret teknisk konstruktion, taler man om en Storm P opfindelse.
Storm P skabte opfindelserne som sort-hvide tegninger i første halvdel af 1900-tallet.
Og i 2001 skabte filmmanden Jørgen Vestergaard 10 små animerede dukkefilm baseret på Robert Storm Petersens originale tegninger.
Et eksempel vises her i en slidt VHS-kopi, men en moderne digital udgave med engelsksproget undertekster kan købes på Storm P-museet på Frederiksberg.

Animationerne følger nøje Storm Petersens sort-hvide tegninger.

Storm P. var en person,
der om nogen kom til at tegne dansk humor og selvforståelse i det 20. århundrede. I sine talrige daglige striber skildrede han livet på en måde, som gjorde ham til en betydningsfuld del af dansk identitet og kulturarv. Mens vi her i Danmark taler om en Storm P. -maskine, når vi refererer til en såre indviklet maskine til løsning af en såre simpel opgave, så taler amerikanerne om en Rube Goldberg-maskine.

Rube Goldberg og Robert Storm-Petersen opfandt deres urimelige maskiner stort set samtidig på hver sin side af Atlanterhavet. Men de kendte ikke hinanden.

Storm-P. var utrolig produktiv. Han fungerede som bladtegner for talrige danske blade og aviser, foruden norske X-Lex og svenske Vekkojournalen, samt Søndagsnissen.

Som maler var han tydeligt påvirket af navne som Edvard Munch og Toulouse-Lautrec, men ofte med sit eget naivistiske touch.

Siden var han især inspireret af Paul Klee og Kandinsky. Han lavede nogle af Danmarks første animerede tegnefilm.

Og som forfatter skrev han mange noveller og fortællinger, ofte parodier på krimier, melodramaer, små snapshots fra det københavnske lavere og middelklasse miljø,
absurde og surrealistiske fortællinger, eller især monologer lagt i munden på bumser, kunstnere osv.

En særlig slags fortællinger var de monologer, der blev lagt i munden på hans egen hund, "Vor vendtæ Grog" fra 1926 til 1935, hvori han lod hunden reflektere over livet, døden og dagligdagen, nogen gange med et let strejf af tristhed og medlidenhed i humoren.

I det hele taget tog Storm P. vel ikke altid sin kunstnerrolle lige højtideligt, selvom hans forhold til maleriet som kunstform nok har været modsætningsfuldt, og i øvrigt ændrede sig en hel del i årenes løb.

Hvis han i en fart ville have nogle billeder gjort klar til en udstilling, greb han efter den ramme, som i øjeblikket var ved hånden, skar så billedet til, så det passede, uden at tage mål og størrelsesforhold højtidligt.

Det var i hvert fald ikke billedets kant, det kom an på, eller noget andet absolut mål i konstruktionen, som resten på en eller anden måde måtte ses ud fra.



Storm P. "Linedans. Fra vugge til grav" (1945). Orig. format 24,1 x 32,1 cm. Fra: Jens Bing "Maleren Storm P.”

Udgangspunktet var billedets motiv,
dets fortælling, og så måtte resten i øvrigt vokse ud af den, fylde fladen ud, mere eller mindre, mættes med farver, også mere eller mindre, for ofte skinner bundfarven klart igennem, som om han slet ikke gad dække den ordentligt.

Men er det hele blot et spil af tilfældigheder? Nej, det er det tilsyneladende ikke ...



Vi kan prøve at lægge det gyldne snits princips linjer ind i billedet "Linedans fra Vugge til Grav" fra 1945.

Det gyldne snit er et princip,
som Euklid beskrev allerede 300 år før vores tidsregning. Når man opdeler en linje i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke,
er lig med forholdet mellem hele linjestykket, og det største stykke, så opnår man en vis form for harmoni, som Leonardo da Vinci kaldte det guddommelig.

I Storm Ps billede forsøger en klovn at holde balancen på livets vej mellem vugge og grav. Billedet er bygget op som den klassiske trekant,
men trekantens spidser ligger uden for billedrammen. Storm P. var mere optaget af indholdet end af formen.
 

Et maleri, malet af af Hendes Majestæt Dronning Margrethe blev tirsdag aften solgt hos auktionshuset Bruun Rasmussen for 160.000 kroner.

Det er næsten det dobbelte af vurderingen

Vurderingen lød oprindeligt på mellem 75.000 og 100.000 kroner, men hammerslaget landende noget over.

Maleriet er fra 1988, hvor dronningen forærede det til sin daværende hofmarskal, Hans Sølvhøj. Siden har det været i Hans Sølvhøjs families varetægt.

Det er familien, der tirsdag aften har haft maleriet på auktion.

Ifølge Niels Boe-Haugaard, afdelingsleder for moderne kunst hos Bruun Rasmussen, er det svært at vurdere dronningens værker, da man kun ser dem sjældent på auktion.

- Det har været et ventet nummer, som der har været stor opmærksomhed omkring. Hammerslaget er også indenfor det udfaldsrum, som vi havde håbet, siger han til TV 2.

Tilbage i 2021 havde auktionshuset også et maleri af dronningen til salg. Det var et lidt større maleri og blev solgt for 230.000 kroner.

Boe-Haugaard fortæller, at Bruun Rasmussen har solgt en håndfuld af majestætens værker gennem tiden. Alle har de været populære, og det gælder også for det nuværende maleri.

Budrunden startede på 45.000 kroner, men mange både i salen, på telefonen og via Bruun Rasmussens livesystem kom hurtig ind i kampen, og det fik prisen til at stige.

Ifølge Niels Boe-Haugaard er det især dronningens person, som trækker niveauet op.

- Maleriet her er båret af en enormt stor kendskabsgrad. Der er heller ingen tvivl om, at den kæmpe respekt, som dronningen nyder, også influerer på efterspørgsel og pris, siger han.

Dronning Margrethe kan man som kunstner ikke putte i en specifik kasse, siger Niels Bo Haugaard.

Hendes kunstneriske fortid rummer både bogillustration, kostumer, broderier og malerier.

Det solgte maleri kalder vurderingseksperten dog for et meget personligt billede og en del af dronningens udvikling.

- Det er et abstrakt billede, som gengiver lys. Det har også modsætninger i sig – noget varmt og noget koldt. Måske det er et bjerglandskab, siger Niels Boe-Haugaard.

Hvor mange af dronningens værker, der findes rundt omkring i stuerne i Danmark, tør den erfarne vurderingsekspert ikke spå om.

Ligesom han heller ikke vil sige noget om, hvem køberne til det solgte maleri er.

 

Rita Kernn-Larsen blev aftenens højdespringer på Bruun Rasmussen auktion 919 den 4. marts 2024.

Se Preben Juul Madsens omtale.  

Søndag gik TV2s serie Badehotellet i gang igen med tiende og sidste sæson, og mandagens anmeldelser er som ventet meget forskellige.

Mest negativ er - også som ventet - René Fredensborgs anmeldelse i Ekstra Bladet, hvor han skriver:

"- Man bliver igen mindet om "Matador" , bare som dilettantteater i det ulidelige lystspil, der nu endelig lukker og slukker med en umiddelbart slap sæson ti.

Mirakuløst nok har næsten to millioner danskere med dårlig smag tjekket ind på "Badehotellet" episode efter episode."

René Fredensborg indrømmer, at han kun har set serien "sporadisk uden at forstå den svimlende begejstring," og han har da ikke engang formået at sætte korrekte navne på de to nye stuepiger.

Men ifølge samme anmelder er der dog 2 millioner danskere, der følger med i serien.

Andre avisers anmeldere er mere differentierende i deres udtalelser. Men flere påpeger, at afsnit 1 i sæson 10 var mere rodet end godt er, og at det var for meget at præsentere hele fire nye personer i serien på én gang.

Men der er almindelig enighed om at den nye figur, dansk-amerikaneren Seerup (Olaf Johannesen) gør en god figur, og det er en sympatisk detalje, at han plausibelt skifter mellem de amerikanske fraser og en overbevisende lokal dialekt.

I det hele taget fungerer Seerup - i dette første afsnit af den afgjort sidste sæson af “Badehotellet” - som en fin modpol til Madsens sædvanlige brugtvognshandler-fremtoning.

Seerups afdæmpede vendelbo-attitude uden de store armbevægelser og hans sprog med en blanding af danske, nordjyske og amerikanske udtryk virker overbevisende.

Desuden formår han at gøre den spontane recitation af H.C. Andersens “I Danmark er jeg født” ægte rørende - noget, der forventeligt preller af på Madsen, der igen for blod på tanden ved udsigten til at kunne tjene enorme summer ved at bygge i USA.

Men er der ikke noget forkert i at serien anvender Jeppe Aakjærs jyske gendigtning af Robert Burns skotske forlæg til “Skuld gammel venskab rejn forgo” på opfordring af den amerikanske gæst?

Seerup præsenterer det som en sang, der handler om venskab mellem dem, der tog afsted, og dem, der blev tilbage. Men den version, Seerup kender, må åbenlyst være den skotske digter Robert Burns’ oprindelige “Auld lang syne” fra 1700-tallet. Aakjærs gendigtning er først skrevet i 1920’erne - mindst 10 år efter, at Seerup angiveligt drog til USA. Så den kan han jo næppe have hørt før.

Også mødet mellem Amanda og faderen til hendes barn, den tyske soldat Uwe, som er spærret inde i flygtningelejren ved Grove, syd for Karup - med Morten som lejrkommandant - virker ret usandsynligt. Det var i 1946 strengt forbudt at fraternisere med de tyske flygtninge, der opholdt sig i lejre rundt omkring i Danmark.

Og så forstår jeg ikke, hvorledes man på Andersens Badehotel, som skulle ligge et par kilometer syd for Skagen, muligvis ved østkysten, både kan se solopgang og solnedgang.

Men under alle omstændigheder er det hyggeligt at være tilbage. Selv med bevidstheden om, at det lige om lidt - om otte uger - er endegyldigt forbi.

Peter Wendelboe,
Blokhus, 4. marts 2024.  

Danmark er et godt kammermusik-land. Der findes mængder af kammerensembler. Mange med årtier på bagen. Men flere af dem er dannet af yngre musikere, og hvad mere er: mange af de yngre musikere dedikerer deres virke til samtidsmusikken.

Derfor er der også mange forskellige formationer i landskabet - det er ikke strygekvartetter det hele.

Nightingales er en strygekvartet i den bedre ende. Det fulde navn er da også Nightingale String Quartet, og de fire musikere har spillet sammen siden 2007. De havde alle den legendariske violinist Tim Frederiksen som lærer på konservatoriet, og han ikke blot animerede eleverne til at spille kammermusik, men har siden fungeret som mentor for kvartetten.

De fire piger har spillet i Europa, Kina, Rusland, USA og Brasilien, indspillet plader og modtaget priser. Ganske fortjent.

En af Nightingales bedrifter er deres bidrag til genopdagelsen af den miskendte komponist Rued Langgaard (1893-1952). Koncerten lørdag den 24. februar 2024 i Musikkens Hus i Aalborg begyndte da også med Langgaards variationer over salmen "Mig hjertelig nu længes" fra 1914.

Den er, som det meste fra Langgaards pen senromantisk inspireret, måske ikke det mest spændende fra hans hånd, men en smuk og fin optakt til det øvrige program.

I første del mere dansk - nu ny musik, Thomas Agerfeldt Olesens tredje strygekvartet "Seven Angels" fra 1997. Agerfeldt (f. 1969) er en af sin generations mest markante komponister med en stor produktion bag sig.

Med tydelig inspiration fra polsk 60er-modernisme er musikken på samme tid lyrisk og stringent, særdeles velskrevet. (Agerfeldt er selv cellist) og lyttervenlig.

Slutteligt en klassiker, Robert Schumanns 3. strygekvartet. Tre værker, der i udpræget grad klæder hinanden, og da også var nøje udvalgt af Agerfeldt (som introducerede musikken) i samarbejde med kvartetten.

Nightingales styrke er de fire musikeres imponerende samspils-talenter ledsaget af stor musikalitet. Man har sjældent hørt et ensemble, der i den grad formår at smelte sammen, så det næsten bliver til ét instrument. Det er som om hver eneste personlighed afspejles i hele ensemblet og omvendt.

Det skaber en inciterende intimitet, en spændstig, koncentreret atmosfære og en betagende skønhed. Sidst Nightingale gæstede Aalborg var i 2012. Der behøver ikke gå tolv år igen.

Foto: fra kvartettens hjemmeside, Julia Severinsen.

Evanthore Vestergaard,
Kulturen.nu
24. februar 2024.  

Foreningen Kongelig Mayestaits Acteurs fejrer 100-års jubilæum med årets studenterrevy på Teater Plays lille sal på Amager.

14. januar 2024 var i øvrigt en særlig dato for studenterrevyen. Det var nemlig på den dato i 1924, at daværende kong Christian X gav studenterskuespillerne på Københavns Universitet lov til at kalde sig "Kongelig Mayestaits Acteurs" – og så var det jo også dagen, da vores nye konge, Frederik
X, kunne sætte sig på tronen.

Frem til 24. marts opførerer "Kongelig Mayestaits Acteurs" vanen tro fra scenen i Teater Plays lille, meget beskedne, sal på Amager årets jubilerende Studenterrevy.

Den starter meget vittigt med, at Christian X taler til os fra et maleri på bagscenen, og blandt andet beder os slukke mobiltelefonerne. Den besked er efterhånden blevet en helt særlig disciplin at formidle på munter vis i revyerne, men sjældent sjovere end her.

Studenterrevyerne har i perioder været endog særdeles banebrydende og senere ganske store navne har trådt scenen for første gang i Studenterrevyerne.

Tænk bare på Jacob Morild, Pernille Schrøder, Gunvor Reynberg, Jan Gintberg, brødrene Adam og James Price, Peter Oliver Hansen og Morten Wedendahl, for slet ikke at tale om Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Jesper Jensen, der med deres ”Gris på Gaflen”-revy fra 1962 skrev sig grundigt ind i dansk revyhistorie.

Se Morten Buchhøjs anmeldelse.  

Kvindelige malere
føres "voldsomt" frem netop i år.

Museer, auktionshuse og forlag nærmest snubler over hinanden for at indhente den gennem tiderne store forskel på "markedsføring" af mandlige og kindelige malere.

Senest Sine Kroghs fine bog om Jerichau Baumann.

Se Preben Juul Madsens omtale.  

Kurt Westergaards originale tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005, blev fredag solgt for 445.000 euro, svarende til mere end 3.300.000 danske kroner.

Læs i slutningen af denne artikel, hvorfor hele den såkaldte Muhammed-krise var én stor misforståelse.

Ingen samtidige satiretegninger er blevet solgt til så høj en pris.

"- Men det er også fordi, den er et kulturhistorisk klenodie. Den indgår i en kæmpestor international historie. Det er en af de mest kendte og omtalte satiretegninger i vor tid", siger Dennis Meyhoff Brink, der er satireforsker ved Københavns Universitet og Frederiksberg Museum.

På auktionshuset står en én til én kopi af den originale tegning, der blev bragt i Jyllands-Posten. Den originale tegning - som er den, der er blevet solgt - befinder sig i en bankboks i Hamborg. (© KW Icons)

Siden tegningen blev bragt i Jyllands-Posten, har der både været attentatforsøg, terrorplaner og konkrete angreb i både Danmark og resten af verden, som kan forbindes med tegningen og de elleve andre Muhammed-tegninger, som blev bragt i avisen.

Kurt Westergaard selv blev også udsat for et drabsforsøg i 2010 på grund af tegningen.

Og netop historien bag har ifølge Dennis Meyhoff Brink været med til at drive prisen så højt op.

Muhammed-tegningerne var årsagen til en diplomatisk krise i Danmark i begyndelsen af 2006, forårsaget af 12 satiriske bladtegninger, som Morgenavisen Jyllands-Posten havde bestilt hos 12 forskellige tegnere.

Anledningen var angiveligt, at flere unavngivne danske illustratorer ikke havde turdet risikere at tegne billeder af den muslimske profet Muhammed til en planlagt børnebog om islam. I islam hersker et forbud mod at afbilde Allah og hans profet, Muhammed.

Men der var i virkeligheden intet i de 12 tegninger, der pegede hen mod PROFETEN Muhammd. De kunne lige så godt forestille en række skoledrenge og andre personer iført arabisk beklædning. Profeten Muhammed har som bekendt aldrig haft en bombe i turbanen. Det hele var en storm i et glas vand.

Krisen tog da også først fart, da den unge og uerfarne imam Ahmed Akkari fra Aalborg rejste Østen rundt med en række FALSKE tegninger, som han angav hånede profeten. Et af billederne var for eksempel hentet fra en traditionel fransk grisefest, hvor deltagerne var klædt ud som grise. Den havde intet med Muhammed at gøre - og var ikke dansk.

Ahmed Akkari har senere fortrudt sin handling.

Akkari er født i Libanon i 1978 og kom med sin familie til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i Tripoli blev bombet. Familien vendte efter eget valg tilbage til Libanon i 1991.

Året efter ønskede familien imidlertid at vende tilbage til Danmark, hvilket dog ikke umiddelbart var muligt. Først efter at Ahmed Akkari havde været i medierne, fik familien humanitær asyl. Akkari erindrede hjemmet som nærmest antireligiøst, der ikke var interesseret i, at han skulle komme i kontakt med de traditionelle indvandrermiljøer, men at han i stedet skulle lære dansk så hurtigt som muligt og gå til fodbold. Og sådan husker hans lærere ham også.

Ahmed Akkari blev senere uddannet som lærer fra Aarhus Seminarium. Han var indtil 2000 ansat på Lykkeskolen i Aarhus. 

Foto: © Hans Wendelboe Bøcher.

Da Lisa Ekdahl nærmede sig klimaks ved premieren på sin jubilæumsturné, »Vem Vet Vintage Tour«, i DR Koncerthuset, brød Berlingskes anmelder ud i primale jubelskrig.

Også redaktøren af Kunstnyts søn og svigerdatter, der var taget helt fra det nordlige Nordjylland til København for at overvære koncerten, var overvældede og begejstrede.

Lisa Ekdahl og hendes band ramte et noget nær himmelsk niveau, da den svenske artist mandag aften havde premiere på »Vem Vet Vintage Tour«. 

Foto: © Nicolas Cosedis.

I denne weekend holder den flyvende fotograf Nicolas Cosedis udstilling med sine bedste værker af København og Danmark fra oven fotograferet fra fly og helikoptere.

Udstillingen vil desuden være premieren på hans nye fotoserie "SUCCESSION" fra tronskiftet og Christiansborg Slotsplads, ligeledes med spændende luftfotos af menneskemængden i gaderne.

Nicolas Cosedis er blevet et fotofænomen. Svævende over byen i et lille passagerfly fanger han København fra fuglens perspektiv, og har blandt andet udgivet en fotobog, der indeholder alle byens tage og unikke arkitektur.

Foto: © Nicolas Cosedis.

Herover er det Kartoffelrækkerne i København.

Mange kender ham sikkert fra fotobogen ’Byen fra Skyen’ fra 2021, der udkom på baggrund af flere års succes som galleriejer i Indre By i København. Og på Instagram er han en af Danmarks mest populære fotografer med over 115.000 følgere, der ved hvert eneste bidrag deler, liker og kommenterer deres begejstring over hans billeder.

Foto: © Nicolas Cosedis.

Her er Nicolas Cosedis’ luftfoto af København ved vintertide.

Han voksede op i 1980’erne i Københavns Lufthavns baghave, Dragør, og mange af forældrenes venner arbejdede i eller omkring lufthavnen. Interessen for luftfart var dermed tidligt grundlagt. Derudover rejste familien Cosedis ofte til USA flere måneder ad gangen, og her var der rig adgang til fritidsflyvning og himmelflugt.

”- Vi havde altid base i enten Los Angeles, San Francisco eller Arizona, og der var der nogle meget store åbne vidder. Der kan jo godt være 100 kilometer til hver side uden en eneste by imellem," fortæller han til kunstnyt.dk og fortsætter:

" - På grund af USA’s militære historie har man en ren overflod af gamle flyvemaskiner. Og når maskinerne er produceret i USA, så kostede det jo ikke noget at fragte dem. Det gjorde det meget billigt at købe eller leje fly, og så er der masser af muligheder for at lave nogle sjove ting med gamle flyvemaskiner.”

Udstillingen kan ses her:
Cosedis Showroom
Nørre Farimagsgade 67
1364 København K

Lørdag den 2. marts og søndag den 3. marts 2024 kl. 12:00 - 16:00.

Der er gratis adgang.

Besøg også Nicolas Cosedis’ egen hjemmeside

Welovecph.com 

Intenst depressionsteater på Bådteatret rammer som en knytnæve i solar plexus.

Anmelderen Morten Buckhøj giver stykket fem stjerner.
* * * * *

Hvordan beskriver man et indre i oprør? Et sind i nedbrydning?

På Bådteatret i København har man en lang tradition for at arbejde med dukke- og animationsteater, og her kommer det virkelig til sin ret. For kvindens indre ’dæmoner’ materialiserer sig for os på scenen som uhyggelige dukker, den ene så afgjort i slægtskab med de sfæriske ’dementorer’ fra Harry Potter, den anden en skrigende knokkelmand.

Dukkerne føres og spilles af Yulia Lystbæk og Jens Gotthelf, som begge også bidrager fortræffeligt som ’hjernelæger’ og som henholdsvis kvindens berøringsangste far og hendes kæreste, som har så svært ved
at tackle hendes mentale kollaps

Se Morten Buchhøjs anmeldelse.  

Undertegnede digitale kreatør er den "unge" mand, som Kunstnyts grundlægger og tidligere redaktør, Preben Juul Madsen, henvendte sig til, da han for nøjagtig ét år siden ønskede at træde tilbage efter 25 år på posten.

I det år, der er gået, har jeg forsøgt at udvikle platformen til - foruden mediets oprindelige hovedemne, billedkunsten -, også at omfatte andre kunstformer, og desuden at skabe et nyt look med ærbødig hensyntagen til Preben Juul Madsens mangeårige virke.

I det forløbene år har platformen løbende undergået en række visuelle ændringer, alle med det formål at gøre nyhederne mere tilgængelige for publikum.

Det er langt fra sikkert, at den udgave, der nu præsenteres fra og med i dag, er den endelige, for jeg modtager stadig gode forslag fra læserne.

Det var mit mål at give siden en mere tidssvarende fremtoning og bygge den op efter de nye principper, der gør siden responsiv, så den tager form efter den størrelse, som computerskærm, tablet eller mobiltelefon nu engang har, en ny teknik, som vandt indpas på internettet i 2014.

Det betyder, at indholdet vises i flere spalter på en computer, færre spalter på en tablet og kun i én spalte på en mobiltelefon. Det ærede publikum, der anvender mobiltelefon, bedes derfor scrolle ned for at finde indholdet af spalte 2 og 3.

Jeg har forsøgt at tage hensyn til alle de velmenende og positive forslag, som det ærede publikum har tilsendt mig i de forløbne 12 måneder.

Alle artikler - både fra Preben Juul Madsens 25 år som redaktør og de nye temaer, som er kommet ind, siden jeg overtog ansvaret i marts 2023, er gemt i en database, som senere vil blive gjort tilgængelig i en fritekstsøger, som jeg forventer, det ærede publikum vil få stor glæde af.

Jeg beder om forståelse for, at Kunstnyt er et énmandsprojekt, som vedligeholdes udelukkende fra min mobiltelefon, hvor alle tekster indtales (ikke indskrives), og hvormed også mange af fotografierne bliver taget og redigeret.

Selvom jeg råder over en del erfaring og en del faglitteratur, kan projektet ikke lykkes uden input fra publikum.

Jeg håber derfor fortsat på henvendelser fra det ærede publikum om kulturelle nyskabelser fra hele landet.

Med venlig hilsen,
Peter Wendelboe
Kunstnyt, natten til 27. februar 2024.  

De gamle klassiske gudestatuer på Frederiksborg blev i 1859 hårdt beskadiget af en voldsom brand, og siden har de været opbevaret i kælderen.

Men nu er billedhuggere fra nær og fjern gået i gang med et omfattende restaureringsarbejde.

Der er ikke mange stumper tilbage af dem, men flere er gengivet på malerier og kobberstik fra tiden før branden.

ÆPå grundlag af dem er blandt andet Eva Hjorth, Lajla Mrgan og Viktor-Emil Dupont gået i gang med et vanskeligt og omfattende restaureringsarbejde.

De gamle malerier og kobberstik giver dog kun et fingerpeg af, hvordan fx. den rigtige Ceres fra 1620 så ud.

Hendes hoved skuldre, og hændernes placering samt brysternes form og stilling kan tydes ud fra de gamle billeder.



Og Eva Hjort har prøvet det før. Hendes første to guder står allerede som gipsafstøbninger i kælderen under Frederiksborg Slot.

 Skulpturen af vinguden Bacchus er bevaret i en meget ramponeret udgave fra 1600-tallet. Men hændernes vinkel i forhold til kroppen og vindruerne har givet et prej om, hvordan armene skulle sidde, for at hænderne kunne mødes og holde om vindrueklasen.

Eva Hjort er gået i gang med at genskabe kærlighedens gudinde Venus ud fra en model 1620.

"- Jeg synes den er fantastisk, og jeg synes den holder stilen med at være lukket inde i sig selv. Man får den her meget intime fornemmelse af en Venus, der ligesom er i sit eget rum".

Den eneste gud, der er helt færdig og udhugget i sandsten, er indtil videre Saturn, ham der åd sine egne børn.



Billedhuggerne skal følge deres gamle kollegers forlæg så præcist som overhovedet muligt. Men drømmer de ikke om at gøre gudene mere nutidige?

Nej, siger de. Vores opgave er at genskabe de gamle klassiske skulpturer i så original en udgave som muligt.  

I morgen kl. 19.00 livestreamer Folkeuniversitetet et spændende foredrag med Teresa Østergaard Pedersen: Asger Jorn og den nordiske folkekunst.

Du kan deltage på din PC eller
smartphone.

Du kender måske bedst Asger Jorn som grundlægger af CoBrA-bevægelsen eller fra malerier som "Stalingrad" eller det skandaleombruste værk "Den foruroligende ælling", der blev udsat for hærværk i 2022.

Men den danske billedkunstner Asger Jorn var livet igennem også optaget af nordisk folkekunst, som han arbejdede med i skrift, billeder og en række meget store projekter. Han stiftede bl.a. SISV (Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme) som organisatorisk ramme for et nordisk billedforsknings-center.

Til denne livestream vil ph.d. Teresa Østergaard Pedersen, der til daglig er museumsinspektør på Holstebro Kunstmuseum, gøre os klogere på Asger Jorn og den nordiske folkekunst, som også var emnet for hendes afhandling.

Når har kendt sin kone i 62 år, har en ungdonsoplevelse i Rom sammen med hende, og har levet sammen med hende som mand og kone i over 50 år, imødeser man med stor forventning urpremieren på Niclas Bendixens nye dramakomedie, ’Rom’, 22. februar 2024 med Bodil Jørgensen og Kristian Halken i de bærende roller som Gerda og Kristoffer.

Vi er jo kommet til at holde af de to skuespillere, der også danner par i TV-serien Badehotellet som Fru Andersen og Fies far.

Men udgangen på filmen blev noget anderledes, end nærværende anmelder havde regnet med.

Film til - og om - den ældre generation er blevet en genre for sig selv: fortællinger om at se tilbage på livet og få genopvækket nogle elementer i tilværelse, som man havde glemt eller fortrængt.

Budskabet er, at det aldrig er for sent at opleve nyt i livet og få glæden tilbage. Frits Helmuth og Ghita Nørby gjorde det i Dansen om Regitze. Og Kurt Ravn og Birthe Neumann gjorde det i "Happy Ending" og nu er de altså Bodil Jørgensen og Kristian Halkens tur.

Vi følger ægtefællerne Gerda og Kristoffer, der er taget til Rom for at fejre deres 40-års bryllupsdag. Det er deres første tur i mange år, og især Gerda har trængt til at komme væk fra den daglige trummerum.

Bodil Jørgensen og Kristian Halken har hovedrollerne sammen med svenske Rolf Lassgård.

Gerda har som 22-årig boet i den italienske hovedstad, og genbesøget vækker mange minder. Kristoffer er til gengæld bare glad for, at hans dejlige kone er glad. Da parret en aften møder Gerdas tidligere kunstlærer og flamme, Johannes, vækkes følelser til live igen, som den aldrende Gerda ikke har mærket i mange år.

Bodil Jørgensens præstation er rørende med øjne og kropssprog i spil, så man aldrig er i tvivl om, hvad hun føler og gerne vil. Hendes sammenspil med svenske Rolf Lassgård som hendes ungdoms kunstlærer er intimt og stærkt. Deres fortid sammen spilles igennem blikke og små udvekslinger. Lassgård er en bamsefar, som vi kender ham og han er altid en fornøjelse. 

Men Gerdas og Johannes` gensyn får fatale konsekvenser for "bryllupsrejsen" og det 40 årige ægteskab.

Som filmen er en dannelsesrejse for Gerda, er den lige så meget en udvikling for Kristoffer. Og her får Kristian Halken virkelig lov til at brillere. Halken har ikke haft mange hovedroller, men når han nu endeligt har fået en, er han vedkommende og velspillende. Og så har i øvrigt også været med til at skrive manuskriptet. Og han har givet sig selv en god, solid rolle. Både Gerdas og hans karakterer udvikler sig troværdigt, uden at det ryger i sødsuppegryden.

Titlen "Rom" kunne få én til at tro, at man skal ind og se en turistvideo om den italienske hovedstad. Det er langt fra tilfældet. Seværdighederne besøges, men de bliver aldrig brugt som hovedelementerne i plottet.

Det handler om kærlighed, om at tro på sig selv og om at kunne give slip. Især det, med at kunne give sin partner frit leje er et vigtigt element i handlingen, som især Kristoffer skal lære. Og det illustrerer Kristian Halken rigtig smukt og rørende.

Filmen kan ikke sige sig fri fra den romantiske komedies klicheer. Vi har både operasang på åben gade, vandgang i Trevi-fontænen, besøget ved Engelsborg og Sandhedens Mund og et rasende motoriseret kapløb med tiden gennem menneskemængden i Roms smalleste gader.

"Rom" er optaget on location i Roms gader, og de smukke billeder giver nærværende anmelder lyst til at besøge og nyde den fantastiske by igen.

Men det bliver aldrig sentimentalt eller klistret. En melankoli hviler over filmen, med realismen til stede. Derfor kan vi sagtens også grine og smile over livets små skavanker.

Men samtidig stilles vi overfor spørgsmålet: Hvad er det perfekte ægteskab? Er vi som mennesker skabt til at leve sammen som mand og kone til døden os skiller? Opnåede vi det i vores ungdom, vi ville, inden ringen blev sat på fingeren og børn, villa, Volvo, vovse og karriereæs kom ind i billedet.

Det er drømmen for mange i livet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at livet skal ende med leverpostejsmadder og wienerbrød.

Gerdas og Kistoffers 40-års bryllupsrejse vender op og ned på den del af ægteskabet og livet ... med et overraskende resultat.

Gå selv ind og se filmen! Den fortjener fem stjerner ud af seks. Og den manglende sjette stjerne skyldes alene at Deres anmelder ikke kunne lide udgangen på filmen.

Peter Wendelboe,
Kunstnyt, 23. februar 2024.  

LOT 108.
RENÉ MAGRITTE (1898-1967)
L'ami inime
Estimate
GRP 30.000.000-50.000.000.

Sothebys forventer Magrittes maleri kan bydes op i £50 mio., rundt regnet 435 mio. kr.

Det var sidst på auktion 26. marts 1980 i samme hus, hvor det fik hammerslag på £90.000, med nuværende kurs omkring 784.000 kr. Så lidt af et højdespring.

Nuværende Magritte-rekord er £51,5 mio., ca. 448 mio. kr., opnået i 2022 hos Sothebys

Sælges 7. marts 2024.

Se oplsaget hos Sothebys 

I går, tirsdag blev det offentliggjort at satiretegneren Kurt Westergaards omdiskuterede Muhammed-tegninger er blevet sat til salg på en online auktion på www.kwicons.com.

Tegningen, der forestiller profeten Mohammed med en bombe i turbanen, skabte stor røre og en diplomatisk krise mellem Danmark og flere mellemøstlige lande, da de første gang blev trykt i Jyllands-Posten i 2005.

Det er tegningen, samt de originale skitser, der nu er til salg.

Selvom der er gået mange år, så er det ikke en helt almindelig auktion for Erik Guldager, der er galleriejer og har været gallerist for Kurt Westergaard i 16 år.

Tirsdag blev det offentliggjort at satiretegneren Kurt Westergaards omdiskuterede Muhammed-tegninger er blevet sat til salg på en online auktion på www.kwicons.com.

Tegningen, der forestiller profeten Mohammed med en bombe i turbanen, skabte stor røre og en diplomatisk krise mellem Danmark og flere mellemøstlige lande, da de første gang blev trykt i Jyllands-Posten i 2005.

Det er tegningen, samt de originale skitser, der nu er til salg.

Selvom der er gået mange år, så er det ikke en helt almindelig auktion for Erik Guldager, der er galleriejer og har været gallerist for Kurt Westergaard i 16 år. 

Tre skuespillere gennemspiller hele menneskehedens historie på 100 minutters i hektisk underholdende teaterspøg med alvor bag på Mungo Park.

* * * *

Menneskene er verdens herskere, men vi er godt på vej til at ødelægge alt for os selv.

Det synes at være budskabet i Mungo Parks ”Verdensherskerne”, som er løseligt bygget over bogen ”Sapiens” af Yuval Noah Hararis. På scenen sætter tre skuespillere sig for at gøre hvad ingen har gjort før dem; at gennemspille menneskehedens historie på 100 minutter. Uret i baggrunden tikker. Klar, parat, start.

Rammen er en sportsplads af en slags, for det har altid været en kamp for mennesket at vinde verdensherredømmet. Først en kamp mod de vilde dyr på savannen for to en halv million år siden, hvor mennesket måtte overleve ved at gnave de knogler rovdyrene havde levnet, senere mod de andre lignende arter, og neanderthaleren lignede os så meget, at vi kunne parre os og blive ét. Det var survival of the fittest fra dag 1.

Sebastian Henry Aagaard-Williams, Nana Morks og Alexander Mayah Larsen går til opgaven med en kolossal fysisk energi, og et smittende humoristisk overskud. Morsomme og charmerende er de hele vejen igennem evolutionen.

Nana Morks er helt vidunderlig som hveden, der med erotisk kraft får mennesket til at domesticere sig, og som den første undertrykte kvinde. Sebastian Henry Aagaard-Williams fugleskræmselprofet er også herlig – der er ikke noget at sige til at religionen har splittet menneskene, og blandt mange karakterer er Alexander Mayah Larsen ret skøn som olien, der stiger op fra dybet og lokker mennesket til sig med en lille joint.

Trekløveret får mere og mere travlt i takt med at uret tikker mod nul i baggrunden og den industrielle udvikling buldrer derudaf, med børnene som de største ofre. Og da tiden rinder ud, kan de alle desillusioneret konkludere, at sapiens har vundet verdensherredømmet, men at sapiens jo ikke er lykkelige. Har vi i virkeligheden sejret os ihjel? Og lurer verdens undergang lige om hjørnet?

”Verdensherskerne” fremstår i Kristoffer Lundbergs manuskript – sammen med Rasmus Krone – og instruktion, som en hektisk underholdende teaterspøg med alvor bag løjerne. For der er jo nok at tale om på vejen hjem i benzinbilen, der både bringer os hurtigt og effektivt mod hjemmet, men også et lille skridt hurtigere mod afgrunden.

—-

”Verdensherskerne”. Manuskript: Kristoffer Lundberg og Rasmus Krone, inspireret af Yuval Noah Hararis ”Sapiens”.

Instruktion: Kristoffer Lundberg. Scenografi og kostumedesign: Josefine Thornberg-Thorsøe.

Medvirkende: Nana Morks, Sebastian Henry Aagaard-Williams og Alexander Mayah Larsen.

Spiller på Mungo Park – foreløbigt til 7. marts.

 

DETTE ER TEKSTEN I FELT 1 PÅ FORSIDEN

Københavns Kommune køber kunst for skatteydernes penge, som aldrig bliver udstillet

Københavns Kommune har et overskudslager af ikke udlånt kunst med 250 kunstværker på et depot på Enghavevej. kunstværker, som ikke har været udlånt i 5 år eller mere.

DETTE ER TEKSTEN I FELT 2 PÅ FORSIDEN

Blandt værkerne findes bl.a. en overmalet bog, hvor kun bogstavet ‘t’ stadig kan ses. Kommunen købte den for 36.000 kroner i 2003, og kunstværket har aldrig været udlånt eller opsat i nogen af kommunens institutioner eller ejendomme.

Desuden findes eksempelvis også et stort hvidt lærred med en tilhørende projektor, som lyser et lillebitte uklart billede op på et lærred. Værkets titel er ‘Schratches and VISA card’ og blev købt af kommunen for 40.000 kroner i 2012, og har heller aldrig været udstillet.

Derudover er der blevet indkøbt plantegninger, som der er blevet tegnet kruseduller oven på. Værkets titel er ”Plantegning 1-5, Matrikel 249, lejlighed 1” og blev købt af kommunen for 8.200 kr. Dette kunstværk har heller ikke været udstillet eller udlånt.



B.T. har gennemgået de 69 kunstværker, som tilsammen har kostet kommunen og skatteyderne 663.510 kr. plus opbevaring, lagerplads og årsværk til medarbejdere.



Konklusionen er, at det således kun er de få ansatte på kommunens kunstdepot på Enghavevej, som har fornøjelse af de indkøbte kunstværker.



Det er Dansk Folkeparti magtpålæggende at understrege, at indkøbt kunst naturligvis skal komme borgerne til nytte, og ikke permanent oplagres til ingen nytte. Derfor foreslår vi, at kommunen faciliterer og arrangerer en særlig kunstudstilling af de ikke brugte 69 kunstværker i Rådhushallen, hvor lignende udstillinger løbende finder sted.



Ved at etablere en sådan udstilling, vil det være muligt at få kommunale institutioner til at se og tage stilling til, hvorvidt de ønsker nogle af de dyrt indkøbte 69 kunstværker ophængt, fx på deres institution.



Desuden vil medarbejderne i Københavns Kommune kunne få mulighed for at udpege kunstgenstande, som de for eksempel vil kunne foreslå, bliver ophængt på deres kommunale arbejdsplads.



Kulturborgmesterens direktør har den 15. januar 2024 skrevet følgende i en besvarelse til mit politikerspørgsmål:



”I forbindelse med kunstkøb skal Rådet for Visuel Kunst, inden for rammerne af lovgivningen, arbejde for at repræsentere kunstmiljøets mangfoldighed og afspejle samfundets sammensætning generelt”.



For at den mangfoldighed kan blive gennemført i praksis, kræver det dels at det kommer offentligheden til gavn, og dels at dem som eventuel kunne have interesse får kendskab til det. Med en sådan udstilling vil kommunens kulturpolitik i langt højere grad blive synlig på kunstområdet end det er tilfældet i dag 

Heller ikke i andet forsøg lykkes det at omskabe Danmarks mest ikoniske tv-serie til en seværdig musical. De mest legendariske scener og replikker bliver fragmenter i en flimrende forestilling, hvor valget af komponister og sangskrivere fremstår som en eklatant fadæse.

Hvem har fundet på, at "klap-i-takt-musik" er den rigtige udgang på Ingeborgs slutsang, der ender med et hårdt Farvel Mads? Hvorfor er Daniel Skjern flamboyant i tøjet allerede inden han kommer til Hr. Jørn og haute couture-skrædderiet i Paris? Og hvorfor deles 100-årsfødselsdagen op i to scener adskilt af en dyster Mads Skjern-sang?

Det skal siges, at ”Matador” bliver bedre efter pausen, og forfatterne griber bruddet mellem Mads og Ingeborg ganske godt an, ved at lade magtmennesket krakelere og kun akkurat klare sig videre med familiens hjælp. Karaktertegningerne får bedre plads efter pausen, der var meget tiltrængt, men helhedsindtrykket rokker det ikke ved. En skuffelse.

Den eneste fornuftige begrundelse for igen at forsøge at lave en musical ud af Matador-universet, må være det kommercielle. Der er angiveligt solgt 95.000 billetter.

Denne anmelders råd til publikum er: Spar pengene (og rejsen til København)! Se eller gense i stedet de 24 afsnit af den oprindelige tv-serie, som ligger ganske gratis til rådighed på DRs hjemmeside.

Peter Wendelboe,
Kunstnyt 18. februar 2023  

Fremragende teatertekst rammer på overbevisende vis en nerve i tidsånden, hvor faglighed og viden tilsidesættes for at imødekomme en krænkelseskultur, som synes løbet af sporet. Aldeles blændende præstation af Iben Hjejle i spidsen for skarpt ensemble.

Det er hvad anmelderen Morten Buckhøj skriver om skuespil lægen på Folketeatret der spiller frem til den 10. marts 2023.

Han giver forestillingen 5 stjerner.
* * * * *

Den kvindelige professor Ruth Wolff i ”Lægen” er indbegrebet af faglig integritet. ’BB’ kalder de hende på det institut på Universitetshospitalet som hun selv har stiftet og står i spidsen for. ’BB’ for ’Big Bad’. Hun er sådan en man kan slå sig på. Kontant, skarp og ubøjelig. Når noget er ’krystalklart’, så står det ikke til diskussion. Men er alt nu også ’krystalklart’? Eller kan fakta gradbøjes efter behov, så de tilgodeser politiske, kulturelle, religiøse og etniske behov – og måske endnu vigtigere, så de tilfredsstiller folkedybet på de sociale medier.

Ensemblet er skarpt og uhyre velspillende, fra Camilla Laus kynisk manipulerende sundhedsminister over Casper Phillipsons trosstærke præst og fortvivlet-desperate sorgramte far, til Christopher Læssø, Henrik Lykkegaard, Laura Allen Müller, Sarah Broberg, Jeanette Binderup-Schultz og Sofia Mileva Cukic’s mere og navnlig mindre trofaste lægekolleger og krænkelsesparate tv-debattører, og Mette Kolding og Laura Kronborg Kjær i det private netværk. Men oven over alle stråler Iben Hjejle i en aldeles blændende præstation som Ruth Wollf.

Hun finder alle nuancer i et markant kvindeportræt. Ruth Wollf er i Iben Hjejles fortolkning ikke en entydigt sympatisk karakter, hun er ingen helgen eller heltinde. Hun er stejl og principfast – ”Folk kan ikke lide dig, men Gud hvor de beundrer dig” som sundhedsministeren siger til hende – men hun hviler fuldt og fast i sit faglige fundament, og selv i deroutens yderste øjeblik identificerer hun sig mere som læge end som menneske. I Iben Hjejles mimik, der blæses op på storskærm, i den grænseoverskridende tv-debat, krakelerer den stålsatte facade bid for bid, stemmen mister sin styrke, ordene hakker for til sidst at udeblive. Det er et sjælsrystende klimaks på en monumental skuespillerpræstation i et fremragende skuespil, der på overbevisende vis rammer en nerve i tidsånden.

Se hele Morten Buchhøjs anmeldelse.  

I anledning af Leif Sylvester Petersens 85 års fødselsdag, den 18. april 2025, udkommer snart en ny stor kunstbog, Den store Sylvester, der går tæt på billedkunstneren Leif Sylvester.

Sylvesters kunst har fået mange betegnelser gennem tiden. Fra gøgleri til performance. Fra gadekunst til arbejderkunst og folkekunst. Nu fortæller denne bog, først og fremmest visuelt, men også gennem Sylvesters egne ord, om tankerne bag hans værker.

Sylvester er netop nu aktuel med en stor udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad, og i efteråret sætter Arbejdermuseet fokus på hans arbejderkunst i endnu en stor udstilling.

Den nye bog går tæt på Leif Sylvester Petersens rige kunstnerskab med fokus på hans malerier og forunderlige motivverden kombineret med nedslag om bronze- og stentøjsskulpturer, gavlmalerier, litografier, gobeliner og meget mere.

Bogen er murstenstung med hele 400 sider og forår er kunsthistorikeren Iben From.

Bogen fortæller først og fremmest visuelt, men undervejs møder læseren også Sylvesters egne ord om tankerne bag hans virke, både før og nu.
Udover billedkunsten har også sangskrivning, film og performance ligget ham nær, men siden slutningen af 1980erne har billedkunsten været Sylvesters primære kunstneriske udtryksform. Uanset hvilken kunstart Sylvester har arbejdet med, har han altid fundet en særlig kraft og styrke i det folkelige og almenmenneskelige. Som kunsthistoriker Iben From skriver i sin indledning til bogen:
»Sylvester dømmer ikke – og det er befriende – men søger at omfavne særheder og utilstrækkeligheder.«
Leif Sylvester Petersen er født i 1940 på Amager. Han er uddannet tømrer, er sangskriver og komponist, gadeartist og skuespiller, forfatter og billedkunstner. Han har desuden skrevet og illustreret flere bøger, og i 2023 udkom hans anmelderroste erindringer, "Ama’rkaner – scener fra min barndom og ungdom" .