Du vil fortsat kunne søge tilbage i Preben Juul Madsens gamle hjemmeside. Tryk på billedet herover.
Kendt af alle. Tydelig signatur.
Lagt på nettet
31/5 2023 kl. 22:08 #1685563730
"Vurderingseksperterne" i Kolding skriver: "Ukendt kunstner" og "Utydelig signatur". Men han er da ellers meget kendt. Og så var han ven med Asger Jorn.
Det er ubegribeligt, at "eksperterne" i Kolding ikke kan genkende et så typisk billede af Christian Valentinusen.
Hans malerstil og motiv er karakteristisk. Signaturen mangler heller ikke på billedet. Og den er endda ganske tydelig.
Hans karakteristiske malerier er set hundredvis af gange ... også igen og igen hos Lauritz.
Vi kan anbefale, at "eksperterne" i Kolding anskaffer Ole Fabers fremragende signatursamling ... og kigger i den en gang imellem.
Revymuseets tidligere daglige leder, Ole Pilgaard, er død 52 år gammel.
Hans venner mener simpelthen, at det skete som følge af sorg over, at han under store protester blev fyret, fordi han ikke var akademiker.
Frederiksbergmuséerne blev i 2023 statsanerkendt og derfor berettiget til statsligt driftstilskud i henhold til museumsloven.
Det betød, at de bl.a. skal opfylde lovkrav om forskning, formidling, indsamling, bevaring og registrering, og dette krævede en akademiker, hvilket Ole Pilgaard ikke var.
Til gengæld var han mere kompetent til opgaven end nogen akademiker, og der opstod store protester samt en underskriftindsamling i forbindelse med fyringen.
Frederiksbergmuséerne er en sammenslutning af tre museer Bakkehusmuseet, Revymuseet og Storm P. Museet samt udstillingsstederne Cisternerne og Møstings Hus.
Skuespiller Birgitte Brunn har skrevet dette mindeord om Ole Pilgaard:
"- Da revyforfatterne Ida og Bent From i 1993 skænkede deres kæmpe historiske samling af revynoder, tekster, fotos, rekvisitter og kostumer til Frederiksberg Kommune med formålet at grundlægge et nationalt revymuseum, håndplukkede de den unge Ole Pilgaard som museets daglige leder.
Ole levede og åndede for revy, sommerteater, jazz og teaterhistorie, han var allerede som ung et levende leksikon i revy.
Revymuséet på Frederiksberg blev hans livsindhold - og fagets folk kunne ikke have ønsket sig en mere vidende og hjælpsom kollega end Ole.
Han var i stand til at rådgive og undervise museets gæster, han organiserede nodesamlinger, han hjalp skuespillere og optrædende med at finde lige det materiale, de kunne bruge eller inspireres af.
Han var den eneste i landet, som kendte hele muséets samling ud og ind, samtidig med at han skabte et levende kunstnerisk miljø, hvor fagets folk altid var velkomne til en kop kaffe og en snak om gode eller dårlige tider. Ole lyttede, Ole var revy- og teaterfolkets ven, vì elskede Ole.
Med knastørt lune svarede han igen, nàr diverse museumsdirektører forlangte tåbeligheder.
Det var skandaløst småligt og absurd, at han ikke blev udnævnt til museumsdirektor, for han kunne have sørget for, at muséet var i live i dag.
Ole kæmpede mod mange urimeligheder fra sine direktører, samtidig med at vi alle vidste, at det var ham, der bedst kunne lede det fine lille museum.
På et tidspunkt blev kommunen grådig. De ville se storre indtægter fra museet og forlangte umulige besparelser.
De slog to museer sammen, som ikke passede sammen. De engagerede en hảndfuld (dyre) unge akademikere som museumsdirektører - uden at disse havde forstand på Revymuseets indhold eller på det dyrebare kunstneriske miljø, der fandtes, grundet Ole Pilgaards indsats.
På det tidspunkt kunne vi mærke, at Ole blev mere og mere fortvivlet.
Da direktørerne forlangte, at han selv skulle pakke Revymnuseets samling ned i flyttekasser, som den dag i dag ikke længere er offentligt tilgængelige, fik Ole at vide, at han efter 25 år som fremragende daglig leder var fyret, fordi han ikke havde en akademisk grad.
I dag findes Revymuséet ikke, og det er savnet.
I de efterfølgende år var Ole Pilgaards store, specialiserede viden erklæret ubrugelig.
Han blev sendt ud af arbejdsformidlingen til job som kassemand i supermarkeder.
Han fik det dårligere og dårligere
Uden at bruge sin viden, uden de mange i faget, som han var vant til at se og rådgive, og med den viden, at hans livslange studier var blevet dømt værdiløse, fordi han ikke havde studeret på universitetet, blev han langsomt svagere og døde forleden aften i en alder af 52 år, officielt af mavesắr - men i sandhed af et knust hjerte."
Frihedsbrevets udstilling med voksdukkerne af de 10 hovedpersoner i minkskandalen, flytter nu til Spritten i Aalborg.
Udstillingen har tidligere været vist i København. 25. maj genåbner den i Aalborg.
Her kan du se en-til-en voksdukker af blandt andre Barbera Bertelsen, rigspolitichef Thorkild Fogde og justitsministereriets departementschef Johan Legarth.
Selve udstillingen hedder "Magtens Voksmuseum" og har haft stor succes i København.
I Aalborg vises den frem til 11. juni 2023.
De 10 personer var ukendte for langt de fleste danskere, indtil minksagen bragte Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, og ni andre topembedsmænd frem i rampelyset.
De fik voldsom kritik af deres ageren i de dage, hvor det bag lukkede døre blev besluttet, at alle danske mink skulle nedslagtes. Senere er kritikken dog trukket tilbage for de fleste, men deres hovedrolle i minksagen vil altid stå tilbage.
Højesteret har onsdag middag 17. maj afsagt dom i en opsigtsvækkende sag.
En tegning af skulpturen "Den lille havfrue" med et zombielignende ansigt og et billede af hende iført mundbind var omdrejningspunktet i sagen, hvor skulptør Edvard Eriksens arvinger stod over for Berlingske og avisens ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.
Sidstnævnte blev i Østre Landsret i fjor dømt til at betale 300.000 kroner til arvingerne for at have krænket ophavsretten.
Men nu har Højesteret frifundet chefredaktøren, skriver Berlingske. Højesteret har således afgjort, at Berlingske på trods af arvingernes ophavsret var i sin gode ret til at bringe illustrationerne
Arvingerne mente, at Berlingske uberettiget havde forbrudt sig mod deres ophavsret ved at bruge illustrationerne uden tilladelse. Krænkelsen lå ifølge dem i, at avisen satte skulpturen i forbindelse med ondskab og forskellige politiske partier.
På den anden siden mente Berlingske og chefredaktør Tom Jensen, at pressefriheden var på spil i sagen. De argumenterede for, at Havfruen var brugt som et nationalt symbol i en ren redaktionel kontekst.
Procesbevillingsnævnet besluttede sidste år, at sagen om avisens satiriske havfruetegning er af principiel karakter. Derfor er den blevet behandlet i Højesteret.
En tegning af skulpturen "Den lille havfrue" med et zombielignende ansigt og et billede af hende iført mundbind var omdrejningspunktet i sagen, hvor skulptør Edvard Eriksens arvinger stod over for Berlingske og avisens ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.
Sidstnævnte blev i Østre Landsret i fjor dømt til at betale 300.000 kroner til arvingerne for at have krænket ophavsretten.
Men nu har Højesteret frifundet chefredaktøren, skriver Berlingske. Højesteret har således afgjort, at Berlingske på trods af arvingernes ophavsret var i sin gode ret til at bringe illustrationerne.
Karikaturtegningen af havfruen med zombieansigt blev brugt på forsiden af Berlingskes debatsektion "Opinion" lørdag 18. maj 2019. Havfruen ses siddende på sin sten med et iturevet og delvist afbrændt Dannebrog.
Bag havfruen mod havet ses pigtråd og i vandet ses både med flygtninge. Hen over avissiden står der "Ondskaben i Danmark". Debatsektionen tematiserer debatkulturen i Danmark forud for folketingsvalget det år.
Billedet af havfruen med mundbind blev bragt 22. april 2020 i forlængelse af den første coronanedlukning af Danmark. Billedet ledsager en artikel med overskriften "Bange for coronasmitte? Så stemmer du nok på Dansk Folkeparti".
Edvard Eriksens arvinger har ophavsretten til havfrueskulpturen. Rettighederne er en betydelig indtægtskilde for dem og har desuden som mål at værne om Eriksens og havfruens omdømme.
Arvingerne mente, at Berlingske uberettiget havde forbrudt sig mod deres ophavsret ved at bruge illustrationerne uden tilladelse. Krænkelsen lå ifølge dem i, at avisen satte skulpturen i forbindelse med ondskab og forskellige politiske partier.
På den anden siden mente Berlingske og chefredaktør Tom Jensen, at pressefriheden var på spil i sagen. De argumenterede for, at Havfruen var brugt som et nationalt symbol i en ren redaktionel kontekst.
Karikaturtegningen af havfruen med zombieansigt blev brugt på forsiden af Berlingskes debatsektion "Opinion" lørdag 18. maj 2019. Havfruen ses siddende på sin sten med et iturevet og delvist afbrændt Dannebrog.
Bag havfruen mod havet ses pigtråd og i vandet ses både med flygtninge. Hen over avissiden står der "Ondskaben i Danmark". Debatsektionen tematiserer debatkulturen i Danmark forud for folketingsvalget det år.
Billedet af havfruen med mundbind blev bragt 22. april 2020 i forlængelse af den første coronanedlukning af Danmark. Billedet ledsager en artikel med overskriften "Bange for coronasmitte? Så stemmer du nok på Dansk Folkeparti".
Edvard Eriksens arvinger har ophavsretten til havfrueskulpturen. Rettighederne er en betydelig indtægtskilde for dem og har desuden som mål at værne om Eriksens og havfruens omdømme.
Lauritz i Odense har et billede til salg. Tydeligt signeret, ofte set maler. Og Lauritz har flere gange solgt lignende billeder med næsten samme motiv af samme maler. Og sidste gang, de havde et billede af Gerald Franijeur til salg, kendte de godt hans navn.
Nu har de glemt det!
Gerald Franijeur var en habil impressionistisk maler i Silkeborg. Han døde 81 år gammel i 1981.
Signaturen, og dermed maleren, er ellers let at finde flere steder på nettet. Og naturligvis også som her hos Ole Faber: "Danske Kunstnersignaturer".
Vi véd, at Laurits i Odense har ejet denne for et auktionshus så uundværlige bog.
Men de kan jo have solgt den på grund af firmaets øjeblikkelige økonomiske krise siden sidste gang, de havde et Franijeur-maleri salg. Og det er kun et par måneder siden. Dengang kunne de slå kunstneren op hos Faber.
Dette maleri som lauritz.com har sat til salg er ikke malet af Schiøttz-Jensen, (som i øvrigt staves med to t`er), men af en helt anden Jensen.
Maleren, som Lauritz nævner, hedder Schiøttz-Jensen, med tt, men det er ikke ham, der har malet det.
Han maler ikke så dårligt. Han er en af vores fornemme, naturalistiske malere.
Billedet er da heller ikke signeret "Schiøttz-Jensen", som det ses herover. Ole Fabers uundværlige bog kan også bevidne, at signaturen tilhører en helt anden Jensen
Malerier med den let genkendelige signatur er set hundredvis af gange.
Lauritz Næstved mangler tilsyneladende Fabers bog, som burde være obligatorisk i ethvert auktionshus.
Dansk kvinde med usædvanligt CV ny direktør for Tate Modern
Lagt på nettet
29/4 2023 kl. 11:14 #1682759697
Den danske kunsthistoriker, Karin Hindsbo, der er afgående direktør på det store Nasjonalmuseet i Oslo, bliver ny direktør for Tate Modern i London, som rummer Storbritanniens førende samling af moderne kunst.
Karin Hindsbo har allerede et usædvanligt CV.
Hun blev udnævnt til direktør for Tate Modern i London i dag, den 28. april 2023.
Men forud for udgivelsen har hun en bemærkelsesværdig karriere.
Hun er født 1974, og uddannet cand.mag. i kunsthistorie og idéhistorie fra Aarhus Universitet i 2002.
Hun var derefter ansat på Institut for Samtidskunst i København fra 2002 til 2005, og var formand for Den Frie Udstillingsbygning fra 2006 til 2011.
Hun blev udnævnt til direktør for Sørlandets Kunstmuseum i Kristiansand fra 2012 til 2014, og af KODE Kunstmuseene i Bergen fra 2014 til 2017.
Hun redigerede kunstmagasinet Øjeblikket fra 2003 til 2011. Fra 2003 til 2006 holdt hun også foredrag på Københavns Universitet.
Hun blev udnævnt til direktør for Nationalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo fra 2017.
Jonas Barlyng og Per Arnoldi er klar til afsløringen.
Kunstneren Jonas Barlyng har de seneste måneder bakset med sit portræt af sin kollega, Per Arnoldi.
Torsdag 27. april 2023 (præcis) kl. l6 hiver de to kunstnere sammen sløret af det færdige maleri.
Festlighederne foregår hos UBBE, Ny Vestergade 1, 1471 København (ind ad porten til gården med Thorvaldsens Hebe-statue fra 1816).
Alle interesserede indbydes hermed til at deltage i tumulten, hvor der samtidig vil blive serveret en forfriskning eller to fra UBBEs vinhandel.
"- Jonas Barlyng er efter min mening den bedste og mest naturlige portraetmaler, vi har i landet. Googl ham og hans værker! ...og kom selv og se hans seneste resultat!" siger Per Arnoldi i en pressemeddelelse.
Ibi-Pippi får Forfatter- og Oversættercenters legat.
Lagt på nettet
20/4 2023 kl. 13:48 #1681991313
Ibi-Pippi Orup Hedegaard, manden der sidste år satte sit eget præg på et billede af Asger Jorn, har netop fået at vide, at han er blevet tildelt "Det Danske Forfatter- og Oversættercenters" legat.
Det Danske Forfatter- og Oversættercenter ligger ved Hald ved Viborg og rummer blandt andet Dan Turells pladesamling.
Legatet betyder, at han skal gæste Hald Hovedgård i slutningen af maj og frem til starten af juni.
Tilmed er han blevet tildelt en bolig i Smedehuset, som er et selvstændigt hus med udsigt over den smukke Hald sø.
Det er andet år i træk, at Ibi-Pippi tildeles dette legat.
Fortæl lige Hørsholm Auktionshus at Birkemose døde sidste år
Lagt på nettet
15/4 2023 kl. 05:03 #1681527785
Auktionshuset Hørsholms vurderingseksperter mangler tilsyneladende viden om, at den fremragende maler Jens Birkemose ikke længere er blandt os.
De har et maleri af ham til salg, hvor de har en fremragende ide om hans fødselsår, men er tilsyneladende ikke klar over, at han døde 8. september sidste år.
Og det generer såvel mindst én af Kunstnyts trofaste læsere og Kunstnyts nye redaktør selv i den grad, da Jens Birkemose var en af hans venner, kollega og tidligere næst-nabo, før han flyttede til Paris, og tidligere gift med hele to af hans gamle skolekammerater. Først Inge Dorete Birkemose (1963-1976) og senere pianisten Nanna Willum Hansen (1997-2010).
Redaktionen anser Hørsholm for et af de mere seriøse auktionshuse, men medarbejderne burde have mere styr på hans livshistorie.
Hørsholm Auktionshus burde tilføje Jens Birkemoses alt for tidlige dødsdag i deres notater.
Kunstnyts gamle redaktør, Preben Juul Madsen, falder stadig over besynderlige oplysninger om kunstværkerne, der sættes til salg på Lauritz.com.
Han er senest faldet over et maleri af Prins Gustav (1887-1944), som ifølge eksperterne hos Lauritz er udført af en ukendt kunstner.
Tilføjelse 12. april 2023:
Billedet er enten stærkt forskønnet eller malet lang tid senere, end da prinsen gjorde tjeneste i Livgarden.
Fotografier af prinsen viser en mere fedladen ung mand.
Han var barnebarn af "Hele Europas Svigerfar" Christian den 9., søn af Frederik 8. og dronning Louise - og altså bror til Christian 10.
Prins Gustav var ugift og interesserede sig ikke for kvinder. Men han havde ofte besøg af de andre gardere i sin lejlighed.
Maleriet tilhørte indtil 12. april 2023 klokken 19:16 Garderforeningen i Nordre Birk.
Men den tidligere formand for Garderforeningen mente, at det var mere værd at få penge i kassen og lod det gå på auktion hos Lauritz.com.
Det blev sat til salg for 300 kr. og buddene er på salgsdagen klokken 16 nået op på 950 kr. Køberen skal betale salær, og må altså af med 1.250 kr. hvis prisen holder.
Garderforeningen skal også betale salær, og får altså kun udbetalt 807 kr. og 50 øre.
Det er et spørgsmål, om ikke maleriet var mere værd for Garderforeningen end sølle 807 kr.
Og så får Garderforeningen tidligst udbetalt pengene om 60 dage, hvis de overhovedet får noget.
Lauritz.com er i store økonomiske vanskeligheder og kan for tiden ikke udbetale penge til sælgerne.
Ifølge kontrakten med Lauriz skulle sælgeren indtil 1. januar 2023 få sine penge udbetalt 30 dage efter salgsdagen. I januar blev fristen sat op til 40 dage, og 2. april meddelte auktionshuset pr. email til de sælgere, der havde penge i klemme, at provenuet først kunne udbetales om 60 dage.
Den karakteristiske signatur burde alle auktionseksperter kende.
Vil nogen søge med, kan oplyses, at maleren har udstillet på Charlottenborg, er optaget i Weilbach, er at finde på Google, hos Faber og mange andre steder.
Det har altid undret redaktøren af denne side, hvorfor Jesus og hans disciple alle sidder langs den ene langside af bordet på billedet af det berømte måltid skærtorsdag aften i Jerusalem år 32.
Tryk på "Læs Mere" for at se hans fantasi om, hvad han forestiller sig, der KUNNE være foregået i lokalet den aften, hvis det foregik i hans hjemby, Blokhus.
Personerne bag fotografen er alle kendte Blokhusborgere.
Manden med mikrofonen er Erhvervsforeningens officielle sprechstallmeister ved begivenher på Torvescenen, Karl Korfits.
På lystavlen ses et oplæg til debat i kommunalbestyrelsen om tilskud til forskellige kulturelle arrangementer. De to unge piger og fotograferne repræsenterer byens store reklame medie, Blokhus Avis.
Manden til højre for fotograferne er John Andersen, den initiativrige ejer af Blokhus Skulpturpark, der er bagmanden bag en lang række kulturelle indslag i byen.
Og i baggrunden er kommunalbestyrelsen samlet for at tage stilling til projekterne. Det er Jammerbugts borgmester Mogens Chr. Gade, der står op ved kommunalbestyrelsens bord.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer nu utilfredse Lauritz.com-kunder til at kontakte Forbrugerklagenævnet for at få deres manglende penge.
Det siger jurist hos rådet Martin Bruun-Houmølle, efter de seneste dages oplysninger om, at auktionshuset endnu engang har udskudt at betale kunderne, hvad det skylder.
Kunsthistorikeren og forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen er død, 78 år.
Som formand for Ny Carlsbergfondet skaffede han som ingen anden millioner af kroner til museers indkøb.
Han var kendt for at være museernes bedste ven.
Alle kender hans erindringsbog "Riber ret", og alle kender hans kæmpeværk i to solide bind om gulaldermaleren Christen Købke.
Selv har jeg haft den store glæde at udgive hans første bog om Købke, på forlaget Umbra i 1980, en lille bog rost til skyerne af Peter Michael Hornung i Politiken, der fremhævede tekst, de knivskarpe billedgengivelser og farverne som tæt på virkeligheden.
Det skyldes, at Hans Edvard og undertegnede sammenlignede prøvetryk med de originale på museerne.
Hans Edvard Nørregård blev en af de mest betydningsfulde i dansk kunst, et ikon.
Salmonsens store konversationsleksikon i 24 bind, som udkom fra 1915 til 1930, var tidligere tiders garanti for korrekte informationer om bl.a. kunst, kultur, historie, teknik, videnskab, biografi og snart sagt alle andre tænkelige emner.
I modsætning til vores dages flygtige nyheder på Twitter, Instagram, Facebook og private hjemmesider kunne man dengang stole på oplysningerne i Salmonsens Konversationsleksikon, der var tjekket og gennemarbejdet af en stab af eksperter.
Kun få gange er det hændt for Salmonsen og hans medarbejdere at levere svipsere i deres titusindevis af artikler.
Én af dem drejer sig om H.C. Andersen. I bind "A", der udkom i 1915, står der på side 217, at H.C. Andersen er født 2. april 1801.
Datoen er rigtig nok. Vi har lige kunnet fejre den store digters 218 års fødselsdag.
Men årstallet ... Herre Jemini! H.C. Andersen er ikke født i 1801, men som alle sikkert har lært i skolen, i 1805.
Opslaget er en af de små jokes, som feinschmeckere kan more sig over at finde i Salmonsens leksikon.
59-årige Jan Vejle har sat sig i direktørstolen på Museum for Papirkunst i Hune ved Blokhus. Han er bror til museets stifter og hidtidige leder Bit Vejle.
Jan Vejle er opvokset på en gård på Øster Svenstrup Hede ved Brovst, men har boet i mange år i Dragør.
Den nye direktør er uddannet fra Søfartsskolen i Frederikshavn og fra Aalborg Universitet, hvor han læste historie. Hans arbejdsliv startede til søs, men efter årene på universitetet i Aalborg arbejdede han først to år i Alaska og rejste derefter til Østgrønland for at opbygge museet i Tasiilaq/Ammassalik.
Efter to eventyrlige år i Grønland blev han først leder af Amagermuseet & Dragør Museum, og derefter leder af det foreningsdrevne kulturhus Karens Minde Kulturhus i Københavns Sydhavn.
Jan Vejle har også været leder af Rigsarkivets Indtægtsdækkede Virksomhed. Han har tidligere været gift med glaspusteren Rikke Bruzelius, som driver glaspusteriet Glasseriet i Dragør, med hvem han har to piger på hhv. 19 og 23 år samt en søn på 27 år, der er under uddannelse som billedhugger på det Kongelige Danske Kunstakademi i København.
Sammen med sin daværende hustru og børnene har han om sommeren drevet en glas- og isbutik på Torvet i Ærøskøbing.
Udover en positiv nysgerrighed på livet og mennesker omkring sig medbringer Jan Vejle stor erfaring i ledelse, virksomhedsudvikling, fundraising, kulturarrangementer og andet, som han fik glæde af, da han i 2018 blev direktør for foreningen i Danske Seniorer.
Både som museums- og kulturhusleder har Jan haft glæde af det uundværlige samarbejde med frivillige.
Han kender selv til frivilligt arbejde, blandt andet i forbindelse foreningen "Bevæg" for bevægelseshandicappede børn, som han stiftede i starten af 1990`erne og som i 1999 modtog Børnehjælpsdagens Lillebrorpris.
For en måned siden rykkede han teltpælene i Dragør op og flyttede til et af de nye huse, der netop er blevet bygget i Hune tæt ved Museet for Papirkunst.
Fra 1. april 2023 kan man på Børglum Kloster opleve en enestående samling af 61 værker af den amerikanske popkunstner Andy Warhol, hvoraf flere er signeret af kunstneren selv.
De 61 værker er udlånt af den danske samler Evan Frederiksen, som kendte Andy Warhol personligt, og som har samlet på kunstnerens værker i årtier.
Andy Warhol var besat af celebrity-kulturen, der efter 2. verdenskrig rasede i USA og Europa. Særligt i New York blev det at være berømt en værdi i sig selv, og så var det mindre vigtigt, hvad man var berømt for, fortalte udstillingens kurator, forfatteren Thyge Christian Fønss-Lundberg, ved åbningen.
Desuden fortalte Evan Frederiksen, der har udlånt sin store samling til det vendsysselske udstillingssted om, hvordan han var blevet ven med Andy Warhol, og hvordan det var ham, der havde skaffet ham mulighed for at skabe de berømte portrætter af Dronning Margrethe.
Forhenværende rektor på det Kongelige Kunstakademis elevskoler, Else Marie Bukdahl, gav et fremragende oplæg om den betydning, begrebet pop-art har fået for vores moderne samfund, og pigekoret Vocalis sang foåret ind.
I dag lagde kunst i Slusen i Hvide Sande den første af en række videoer på nettet, som fortæller om de kunstnere, der deltager i årets sommerudstilling, som starter 6. august 2023.
Den første kunstner, der præsenteres, er Thomas Agergaard.
I alt udstiller i år 4 kunstnere.
Foruden Thomas Agergaard også Lars H.U.G, Mikkel Yerst og Irene Slot.
Kunstnerne bliver belønnet med et ophold i Hvide Sandes Kunstnerbolig, mod at de holder åbent galleri søndage til torsdage fra kl. 12-16 i perioden.
Den selvejende institution Kunst i Slusen ART HVIDE SANDE i samarbejde med Holmsland Klit Turistforening, har siden 2008 årligt arrangeret og afholdt en 14 dage lang kunstudstilling i den 120 meter lange og knap 4 meter brede manøvregang under afvandingsslusen i Hvide Sande.
Slusen regulerer vandstanden mellem hav og fjord og er KUN åbnet for offentligheden i forbindelse med kunstudstillingen, som besøges af over 5.000 i løbet af de 14 dage.
I den kommende tid præsenteres årets øvrige kunstnere i en række videoer.
Den første kunstner, der præsenteres, er Thomas Agergaard. Han er også saxofonist og spiller blandt andet sammen med Lars HUG.
Stifteren af selskabet OpenAI, der står bag Tesla og Apple, Elon Musk, kræver nu sammen med flere andre eksperter en pause i udviklingen af avanceret kunstig intelligens, som han mener, kan udgøre en fare for samfundet og menneskeheden. Læs historien her.
Michelangelos statue af David formodes at være blevet skabt mellem 1501 og 1504.
Lærer viste elever statue af den nøgne David. Så blev rektor fyret.
Forældrene på en amerikansk skole var ikke blevet informeret om, at statuen ville blive vist i undervisningen. Derfor blev rektoren tvunget til at vælge mellem en fratrædelse eller fyring.
Det endte med at koste en rektor på en amerikansk skole jobbet, at en lærer viste en 6. klasse Michelangelos ikoniske David-statue.
Efter at læreren på Tallahassee Classical School i staten Florida havde vist eleverne et foto af statuen af den afklædte David fra 1500-tallet i faget billedkunst, besluttede bestyrelsen at stille rektor Hope Carrasquilla over for et valg: Enten skulle hun selv trække sig fra stillingen, ellers ville hun blive fyret.
Det fortæller hun selv til avisen Tallahassee Democrat.
Bestyrelsesformand Barney Bishop III bekræfter over for Slate Magazine, at hun blev tilbudt en ”frivillig fratrædelse”. Ellers ville han henvende sig til resten af bestyrelsen med en anmodning om at opsige hende.
Tre forældre reagerede, da deres børn angiveligt var oprørte efter den ”pornografiske” undervisning, hvor også loftudsmykningen fra Det Sixtinske Kapel, ”Adams skabelse”, og Sandro Botticellis ”Venus’ fødsel” blev vist.
Skolens bestyrelsesformand, Barney Bishop III, siger, at forældrene burde have være blevet orienteret om, at statuen ville blive vist før undervisningen.
”- Hvis der er kontroversielle emner, fortæller vi forældrene om det på forhånd. Vi er lydhøre over for alle på skolen,” siger han til Slate Magazine.
Han siger samtidig, at læreren skulle have omtalt David-statuen som ”ikke-pornografisk”. Et ordvalg, som ifølge bestyrelsesformanden skulle have stødt en elev, og som Barney Bishop III betegner som ”upassende”.
Til Slate Magazine forklarer han, at skolen godt må vise statuen, så længe forældrene advares på forhånd, og hvis kun bestemte dele af kroppen som for eksempel hænderne eller armene vises til mindre børn.
”- At vise hele David-statuen er passende, når man har en vis alder. Vi skal finde ud af, hvornår det er,” siger Barney Bishop III til Slate Magazine.
I øjeblikket er der ifølge en lov i Florida, som blev vedtaget i marts sidste år, grænser for, hvad lærere må sige og undervise i blandt elever op til 3. klasse. Overtræder de grænsen, risikerer de at blive fyret.
Det betyder, at det ikke er tilladt at undervise i seksuel orientering eller kønsidentitet. En lov, som statens guvernør, Ron DeSantis, nu ønsker at udvide, så den gælder for alle klassetrin.
I dag åbnede i København, blandt andet med deltagelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, Dansk Arkitektur Centers første permanente udstilling om dansk arkitektur.
Med udstillingen Erró – The Power of Images viser kunstmuseet ARoS den hidtil største udstilling med Erró i Danmark og præsenterer hans imponerende samlede oeuvre for det danske publikum.
Det foregår 1. april – 3. september 2023 på niveau 5.
Vi vender eventuelt tilbage med en omtale, når vi har set udstillingen.
Med udstillingen Erró – The Power of Images viser ARoS den hidtil største udstilling med Erró i Danmark og præsenterer hans imponerende samlede oeuvre for det danske publikum.
Errós kunstneriske proces har løbende udviklet sig, og hans produktion spænder fra kunst og film til tegneserier, videnskab, historie, politik og reklame.
Erró har omformet og dekomponeret sit visuelle materiale for at skabe en kunst, der er legesyg og gør op med enhver form for autoritet, men samtidig formår at have et skarp politisk og kunstnerisk indhold.
Som forfader til den malede collage (dvs. den kunstneriske praksis at male baseret på montager af færdige collager) har Erró udviklet en satirisk, farverig og sprudlende saga om forbrugersamfundet og politik på verdensplan. Hans detaljerede og ofte foruroligende værker, der frit blander billeder fra forskellige trykkilder, bryder kulturelle stereotyper og blander fortid med nutid og fiktion med virkelighed.
Udstillingen Erró – The Power of Images er blevet skabt i et nordisk tværinstitutionelt samarbejde med Reykjavík Art Museum. Udstillingen er produceret af Reykjavík Art Museum og planlagt i samarbejde med ARoS.
1. maj 2023 overtager Astrid la Cour posten som direktør for Statens Museum for Kunst.
Astrid la Cour kommer fra en stilling som museumsdirektør på Frederiksbergmuseerne.
Hun overtager direktørstolen efter Mikkel Bogh, der har valgt at fratræde som direktør efter ni års ansættelse den 30. april 2023.
De sidste otte år har la Cour stået i spidsen for Frederiksbergmuseerne; en fusion mellem fem museer og udstillingssteder, herunder Cisternerne og Storm P. Museet.
Astrid La Cour har en baggrund som cand. mag. i æstetik og kultur fra Aarhus Universitet og har tidligere fungeret som bl.a. kunstnerisk leder for Cisternerne og som kunstanmelder ved Berlingske. I 2022 modtog hun desuden Carl Jacobsens museumslegat.
”- Det er mere nødvendigt end nogensinde, at kunsten er en aktiv del af samfundet, og her står SMK naturligvis centralt som hele Danmarks nationalgalleri”, udtaler Astrid la Cour.
“- Jeg glæder mig til at fortsætte den igangværende udvikling, hvor SMK åbent og generøst træder ind i en aktiv samfundsmæssig rolle som et tilgængeligt og engagerende forbindelsesled mellem mennesker. Med solidt udgangspunkt i museets kunstfaglige tyngde og forskningsbaserede tilgang ser jeg frem til sammen med de mange kompetente medarbejdere at realisere de mange muligheder.”
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler:
”- Astrid la Cour er med sit strategiske mindset, solide ledelseserfaring og sine stærke kunstfaglige visioner den rette kandidat til at stå i spidsen for, at Statens Museum for Kunst fortsætter med at være et nationalgalleri for alle danskere, der kan vise nye veje ind i kunsten og række ud til flere”.
"KLODS-HANS I HOLLYWOOD"
Så du afsnittet af DR-serien "Danskere i verden" søndag aften, om Nordamerika, så så du også, hvad en god del af foredragsholderen og entertaineren Hans Wendelboe Bøchers vågne timer fra oktober 2018 og halvandet år frem, er gået med.
En banebrydende skikkelse i dansk tekstilkunsthistorie
Lagt på nettet
24/3 2023 kl. 13:33 #1679747808
Annette Holdensen og Peter Wendelboe i samtale på Fyns Stifts Kunstmuseum 1. maj 1971. Bemærk billedtæppet bag Annette.
Tekstilkunstneren Annette Holdensen, der døde i denne uge, åbnede 4. marts 2023 en stor separatudstilling hos Christian Andersen, Frederiksholms Kanal 28A, København.
På udstillingen hænger blandt andet billedtæppet "Mytologisk Fragment" fra 1971.
På billedet herover for Fyens Stiftstidende 1.maj 1971 står Annette Holdensen i samtale med Peter Wendelboe foran samme billedtæppe, som netop var blevet færdigt og udstillet første gang på Fyns Stifts Kunstmuseum.
Tryk på "Læs Mere" for at se omtale af udstillingen i København.
Her hænger det samme historiske billedtæppe på udstillingen hos
Christian Andersen i København, der varer indtil 8. april.
Annette Holdensen skabte kunst ud af det ofte oversete. I denne udstilling bevæger tråden sig fra flade områder til modulerede dele med menneskehår og dyredele. Abstraktion møder figuration, ligesom glatte overflader møder knudrede dele i dette unikke værk.
Det hedder "Mytologisk Fragment" og er fra 1971. Det består af ukonventionelle materialer så som uld og en rævehale.
Det giver overraskende teksturer og overflader, som understreger, hvordan Annette Holdensen gjorde materialitet til et tema i sig selv.
Man kan bruge tid på at spore, hvordan materialer kategoriseres som "affald", hvordan de kredser gennem eftermarkeder, der revaluerer, reanimerer og recirkulerer dem tilbage som input.
Annette Holdensens værker følger disse strømme fra affald og tilbage for at udveksle en slags fortælling, der bliver forståelig som at følge hendes tanketråd.
Annette Holdensen var en banebrydende skikkelse i dansk tekstilkunsthistorie.
Uddannet som væver var hun medvirkende til at introducere gobeliner i samtidskunsten i slutningen af 1960erne.
Fra 1980erne udviklede hendes vævningspraksis sig til at omfatte tredimensionel skulptur, ligeledes baseret på hendes interesse for genbrugsmaterialer og historisk håndværk. Annette Holdensen har udstillet bredt siden sin debut, og hendes arbejder er repræsenteret i talrige internationale samlinger.
Hun er bl.a. repræsenteret på Nordenfjelske Kunstindustrimuseum, Trondheim, NO; Brandts Kunstmuseum, Odense, DK; Vejen Kunstmuseum, DK; Designmuseum Danmark, København, DK; Ny Carlsbergfondet, København, DK; Statens Kunstfond, København, DK. Hun var modtager af Statens Kunstfonds livslange hædersbevisning.
Den fynske billedkunstner Annette Holdensen er død, 88 år gammel. Hun debuterede sammen med Kunstnyts nye redaktør, Peter Wendelboe, på de bonede gulve i 1970, sammen med hvem hun siden har kørt et parallelløb, idet har haft mange udstillinger sammen og begge har været censorer på Charlottenborgs Forårsudstilling.
Beklageligvis stod der i den trykte udgave af Kristeligt Dagblad i onsdags en nekrolog over Annette Holdesen, hvoraf det bl.a. fremgik, at hun i 10 år har været medlem af både Ku Klux Klan og flere andre uheldige organisationer. Men det er en fejl, som avisen ikke ved, hvor kom fra. og Kristeligt Dagblad har da også undskyldt og fredag bragt en ny og redelig nekrolog, skrevet af hendes mangeårige ven, Peter Eriksen, tidligere kunstmaler ved Fyens Stiftstidende, som også for 52 år siden anmeldte Anette Holdendens og Kunstnyts nye redaktørs udstilling på Fyns Stifts Kunstmusrum i 1971, (se nederste avisartikel på denne side).
Avisomtale af en af Annette Holdensens første store udstillinger.
For 50 år siden var hun en del af kunstnergruppen DK 70, 71, 72, 73 og 74, som havde til formål at bringe kunsten ud i provinsen, så det ikke hele tiden drejede sig om København. Hun har endog - i al ærbarhed - delt dobbeltseng med Kunstnyts nye redaktør en hel uge på et loftsværelse på Meilgaard Slot på Djursland, hvor de sammen med 10 andre danske kunstnere deltog i en stor sommerudstilling.
Peter Olesens anmeldelse med foto af Annette Holdensen og Peter Wendelboe mellem nogle af deres værker.
Årsagen til dobbeltsengen var såmænd blot, at der ikke var værelser og senge nok til dem alle. Desuden var hun på det tidspunkt gift med Peter Severin og Marie Krøyers barnebarn, højskolelæreren Rolf Krøyer Dahl, søn af Karen Vibeke Krøyer.
Denne sides nye redaktør har livet igennem sat stor pris på Annette Holdensens meget personlige kunst. Hun vil blive savnet af hele den danske kunstverden.
15 m bred fortolkning af Monets åkander udført i Lego
Lagt på nettet
21/3 2023 kl. 18:56 #1679421409
Den kinesiske kunstner Ai Weiwei har netop afsløret et nyt kunstværk, der er inspireret af Claude Monets monumentale triptykon "Vandliljer" (1914-26).
Det er en genskabelse af et af de mest berømte malerier af den franske impressionist og udelukkende udført i legoklodser.
Ved at vælge Monet, og derefter arbejde med kold plast, ønsker den anerkendte kinesiske kunstner og aktivist, at vi udfordrer vores forestilling om virkelighed og skønhed.
Med en længde på over 15 m og lavet af næsten 650.000 legoklodser i 22 farver, er "Water Lilies #1" Ais mest betydelige Lego-værk til dato.
Værket vil strække sig over hele længden af en af væggene i Design Museum-galleriet i London, når det udstilles i næste måned som en del af "Ai Weiwei: Making Sense", den kinesiske kunstners første design-fokuserede udstilling og hans største britiske udstilling i otte år.
Værket er så stort, at det fylder femten meter på væggen, der spænder over hele længden af en af væggene i Designmuseets galleri.
Det består af næsten 650.000 legoklodser med 22 farver, der bringer det impressionistiske mesterværk til live i Lego-klodser.
Det store værk vises for første gang for offentligheden den 7. april, når udstillingen "Ai Weiwei: Making Sense" åbner på Designmuseet.
Det er det verdensberømte museum Louvre i Paris, der i marts måned købte skagensmaleren Martinus Rørbyes maleri "Et stort skib under kalfatring ved Frederikshavn" for 1,2 millioner kroner.
Maleriet blev solgt i marts hos Bruun Rasmussen Kunstautioner, men køberen var dengang ukendt.
Men nu står Musée du Louvre frem på Twittercsom den stolte ejer.
"- Louvre-museet erhverver til Maleriafdelingen et maleri af maleren Martinus Rørbye dateret 1847, med arbejdere, der arbejder på vraget af "Ann de Sunderland" i Frederikshavn," skriver museet på Twitter-opslaget.
Skibet på maleriet er skonnerten "Ann af Sunderland", der strandede på Skagen Rev den 27. november 1846.
Maleriet blev til under Rørbyes berømte Jyllandstur, da han som den første maler, besøgte og malede Skagen og Jyllands nordligste egne.
Det er således et værk, der forbinder Danmarks måske mest berømte kunsthistoriske periode, Guldalderen, med de næsten lige så berømte Skagensmalere i slutningen af 1800-tallet.
Købet skete 6. marts på Bruun Rasmussens auktion for ældre kunst i Bredgade. Vurderingen lød på 600.000-800.000 kr., men buddene fortsatte, og det endelige hammerslag endte på 1,2 millioner.
Louvre skriver i sit Twitter-opslag, at værket fuldender den samling af danske malerier, som museet har opbygget siden 1980.
Forhenværende ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager er blevet valgt til posten som Nivaagaards Malerisamlings bestyrelsesformand, mens administrerende direktør Kristian Eiberg er valgt som ny næstformand.
Den tidligere bestyrelsesformand Joachim Malling, der efter eget ønske er fratrådt, har varetaget hvervet siden 2014.
Erik Bjerager er bestyrelsesformand for Fonden Den Hageske Stiftelse, som blandt andet ejer rododendronparken ved Malerisamlingen. Han er bestyrelsesmedlem i DR samt medlem af bestyrelsen for det norsk-svenske Mentor Medier. Han har været næstformand i bestyrelsen for Nivaagaards Malerisamling siden 2019 og medlem siden 2016.
Kristian Eiberg stiftede RelationsPeople A/S i 2000. Han har tidligere været kommunikationsansvarlig i Oticon A/S og managementkonsulent i Kearney. Han er medlem af Melting Pot Foundation og underviser løbende på Copenhagen Business School. Han har været medlem af bestyrelsen for Nivaagaards Malerisamling siden 2014.
Historiske Dage 18.-19. marts 2023 var farver, dufte, lyde, bevægelser, kloge ord og stærke sager for øjne, ører, næse, mund og krop.
Øksnehallen i København havde hele historien under samme tag: Her var museer, arkiver, foreninger, forlag og medier samlet uden at begrænse historien til én periode, begivenhed eller tematik.
Her tilbødes det bedste inden for formidlingen af historien i al sin mangfoldighed.
Historiske dage, som blev holdt i København 18. og 19. marts 2023 blev et tilløbsstykke af rang
Herover ses køen ved Øksnehallen.
Kunstnyts kulturmedarbejder, Hans Wendelboe Bøcher var på pletten.
Den store hal har allerede fra morgenstunden fyldt med mennesker, og boder.
Publikum havde rig mulighed for at dykke ned i Københavns eventyrlige historie.
Prognoserne var tvivlsomme i dagene op til festivalen, men vejret endte med at blive fornuftigt begge dage. Især søndag dukkede foråret op over forpladsen.
I år præsenterede Historiske Dage for første gang “Det Historiske Laboratorium”. Her bød forskellige museer børn og familier velkommen.
Af programmet kan blandt andet nævnes:
M/S Museet for Søfart bød velkommen i laboratoriet. Der var dømt bandeordskursus og lektioner i navigation og knobbinding.
Tom Buk-Swienty i samtale med Cecilie Nielsen.
Sanger og sangskriver Bisse fortolkede Povl Dissing sammen med violinist Emma Kragh-Elmøe.
Ian Kershaw i samtale med Clement Kjersgaard om de store ledere, som byggede og ødelagde det moderne Europa.
Den norske historiker Kim Hjardar fortæller om vikingetidens stærke kvinder.
De romerske krigere fra foreningen Legio VI victrix cohors II cimbria.
Asger Jorns maleri blev pludselig mere værd efter hærværk.
Kunstneren Uwe Max Jensen mener, at dommen over kollegaen og performancekunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der i april 2022 satte sit præg på et kendt maleri af Asger Jorn, er forkert.
Selvfølgelig skal det koste et eller andet at udøve hærværk på et kunstværk på en dansk kunstinstitution. Men hærværkets omfang i denne sag er pumpet voldsomt op.
Tryk på "Læs Mere" og se, hvorfor han mener, at dommen over Ibi-Pippi er uretfærdig.
Den primære grund til den lange fængselsstraf til Ibi-Pippi Orup Hedegaard - halvandet års ubetinget fængsel - er hærværkets omfang. Der er begået hærværk for lige knap to millioner kroner, vurderer det forsikringsselskab, der har forsikret Museum Jorns maleri.
Forsikringsselskabet vurderer "Den foruroligende ælling" til 10 millioner kroner. Hvordan forsikringsselskabet lige er nået frem til det beløb og ikke 12,5 millioner eller 7,25 millioner kroner blev der ikke kastet lys over i retten i Viborg.
Hvis maleriet af forsikringsselskabet var blevet vurderet til 20 millioner kroner, havde Ibi-Pippi begået hærværk for omkring fire millioner kroner, og hendes dom ville være blevet tilsvarende hårdere (som jeg forstår retssagen - jeg kommenterer som lægmand her).
Var maleriet i stedet blevet vurderet til fem millioner kroner, havde Ibi-Pippi "kun" begået hærværk for én million kroner, og dommen havde derfor været omkring ni måneders ubetinget fængsel.
Jeg tvivler ikke på, at Asger Jorns "Den foruroligende ælling" ville kunne indbringe 10 millioner kroner i fri handel - efter Ibi-Pippi Orup Hedegaards dobbeltmodifikation/hærværk vil værket sandsynligvis kunne indbringe endnu mere, da det er blevet kendt i ikke bare Danmark, men hele verden - men jeg stiller mig meget tvivlende over for den lemfældighed, som er genstand for maleriets prissættelse - ikke mindst når prisfastsættelsen (som jeg forstår dommen) er så afgørende for straffens længde.
Hvorfor fik forsvaret - ved forsvarsadvokat Mette Grith Stage - ikke uafhængige eksperter til at vurdere maleriets værdi? Og maleriets eventuelle stigning i værdi.
I retten blev der fremlagt to "tilstandsrapporter" udarbejdet i forhold til maleriets stand. Af disse rapporter fremgik det, at Asger Jorns maling allerede tilbage i 00erne skallede af maleriet. Også i 10erne afslørede en "tilstandsrapport", at Jorns maling skallede af.
I forbindelse med Ibi-Pippi Orup Hedegaards hærværk med lim er der også skallet maling af. Men det problem havde maleriet så at sige allerede.
Det er klart, at Ibi-Pippi Orup Hedegaards hærværk med lim næppe har været befordrende for maleriets stand. Men det er ikke Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der har tilvejebragt afskalningen af Asger Jorns maling. Det problem havde maleriet dokumenterbart ifølge "tilstandsrapporten" allerede for næsten 20 år siden.
Det indtryk, jeg sidder tilbage med, er, at forsikringsselskabet, Museum Jorn og anklageren tørrer "Den foruroligende ællings" generelle sarte tilstand af på Ibi-Pippi Orup Hedegaard, og jeg havde ærlig talt gerne set forsvaret gå i kødet på præmissen om hærværk for to millioner kroner.
Min opfattelse er (og den videreformidler jeg som lægmand og som part i sagen - Ibi-Pippi Orup Hedegaard er en nær veninde), at det selvfølgelig skal koste et eller andet at udøve hærværk på et kunstværk på en dansk kunstinstitution. Men hærværkets omfang i denne sag er pumpet voldsomt op.
I kølvandet på Ibi-Pippi Orup Hedegaards hærværk har konservatorer udført arbejde på Asger Jorns maleri for omkring 350.000 kroner. Det beløb kan i nogen grad tilskrives Ibi-Pippi Orup Hedegaard. Det bør dog tages med i en overordnet betragtning, at "Den foruroligende ælling" burde have været omkring et standardtjek hos konservatoren, da det er flere år siden, at maleriet sidst er blevet tilset. Det har Museum Jorn forsømt.
Denne forsømmelse kan skyldes flere ting. At det ikke er særlig "sexet" at bruge penge på konservering. Museumsinstitutioner vil generelt betragtet hellere bruge penge på indkøb af nye værker og udstillinger end på vedligehold af de ældre værker i den permanente samling. Og de massive problemer, der har været på Museum Jorn, kan også have spillet ind. Museum Jorns direktør Jacob Thage er for nylig trådt tilbage efter massiv kritik af hans ledelsesstil eller mangel på samme. Der har altså været et miljø på Museum Jorn, hvor der alt andet lige har været grobund for at forsømme helt almindelige museumsopgaver som forsvarlig konservering af museets værker.
Baseret på dette mener jeg, at det vil være fair kun at sende halvdelen af konservatorregningen - 175.000 kroner - videre til Ibi-Pippi Orup Hedegaard. Og omfanget af Ibi-Pippi Orup Hedegaards hærværk mod Den foruroligende ælling bør derfor ramme et niveau på omkring 200.000 kroner.
Hvis Ibi-Pippi Orup Hedegaard "kun" har begået hærværk for 200.000 kroner, vil dommen, der knytter sig til det beløb, der er begået hærværk for, se helt anderledes ud. Og i stedet for halvandet års fængsel vil dommen til Ibi-Pippi Orup Hedegaard sandsynligvis lande på en betinget fængselsstraf eller en kort ubetinget fængselsstraf, hvor Ibi-Pippi Orup Hedegaard sandsynligvis vil få mulighed for at afsone med fodlænke (hvis kriterierne for dette er opfyldt).
Det synes jeg alt andet lige er en mere fair straf. Og jeg håber, at forsvaret i forbindelse med ankesagen vil forholde sig langt mere aktivt til prisfastsættelsen af maleriet og maleriets generelle stand inden hærværket.
På Nivaagaards nye udstilling, der netop er åbnet, kan man blandt andet se maleriet “Skakspillet” - et usædvanligt familieportræt fra renæssancen.
Det viser maleren Sofonisbas tre søstre, fra venstre Lucia (17 år), Europa (6 år), Minerva (10-12 år), optaget af et spil skak.
Mon ikke Lucia netop har vundet?
Hun kigger hen på Sofanisba ved staffeliet uden for billedet, mens Minerva overgiver sig.
Europa morer sig kongeligt.
Hverken far eller mor er tilstede, men selvfølgeligt er pigerne passende overvåget af en chaperone.
Bemærk den fornemme gengivelse af pigernes kjoler.
Landskabet i baggrunden afspejler næppe den aktuelle lokation, men er utvivlsomt inspireret af landskaber, som man traditionelt finder i portrætter ved hoffet.
Nivaagaard Malerisamling fik i 1908 overdraget et familieportræt fra renæssancen. Det forestiller kunstnerens far, hendes søster og bror. Jo, det er ganske vist: kunstneren var en kvinde - noget ganske usædvanligt på den tid. Og lige som mange andre kvindelige kunstnere blev Sofonisba siden udskrevet af kunsthistorien og glemt. I de senere år har hun imidlertid fået sin egen renæssance og er i dag kendt i kunstkredse som den første berømte og anerkendte kvindelige kunstner i historien.
Kunstnerens navn er Sofonisba Anguissola (1532-1625, Cremona, Italien).
I de senere år er der udkommet en række bøger om den glemte verdensstjerne, og Sofonisbas værker har fået deres velfortjente plads på førende museer. Nivaagaards familieportræt er således blevet vist på Museo del Prado i Madrid i 2019/20 som et af udstillingens hovedværker efter en restaurering på det spanske museum.
Familieportræt
Netop nu viser Nivaagaard familiebilledet på udstillingen Sofonisba - historiens glemte mirakel sammen med omkring 20 andre af hendes værker udlånt fra førende museer og private samlinger.
Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale blev erhvervet af malerisamlingens stifter Johannes Hage fra guldaldermaleren Wilhelm Marstrands dødsboauktion i 1873. Billedet, der måler 157 x 122 cm, blev malet med oliemaling på lærred omkring 1559. Der er tale om et nært og personligt familieportræt. Alle er fornemt klædt, og der er et draperi i baggrunden.
Ser man nærmere efter, kan man konstatere, at Sofonisba har forladt værket ufærdigt i nederste venstre hjørne. Det skyldes formentlig, at hun måtte rejse fra barndomshjemmet i Cremona med kort varsel, da Kong Filip II af Spanien tilbød hende en stilling som hofdame for sin nye, unge dronning.
Sofonisba arbejdede herpå i de næste tyve år som hofdame ved det spanske hof, hvor hun også fungerede som tegnelærer og portrætmaler.
Privatundervisning
Men hvordan skulle det komme så vidt? Kvindelige kunstnere udgjorde dengang et ubetydeligt mindretal. At male billeder var på det tidspunkt primært et håndværk, og talentfulde unge mænd gik i mesterlære for at lære faget. Som adelsfrøken var det ganske utænkeligt, at Sofonisba skulle gå den vej.
Sofonisbas far, adelsmanden Amilcare Anguissola, havde en børneflok på seks døtre og en enkelt søn. For en mindre velstillet adelsmand som ham var det økonomisk noget af en byrde at skulle stille med en betydelig medgift for hver af døtrene. Derfor ville det være af stor betydning, hvis nogle eller alle børnene blev selvforsørgende. Det var altså vigtigt, at børnene fik en uddannelse. I Sofonisbas tilfælde blev det til undervisning ved privatlærer i latin, musik og billedkunst.
Sofonisbas vigtigste privatlærer var Bernardino Campi (1522–1591) fra Cremona. Hun har endda udført et maleri af ham, mens han malede hende sidst i 1550erne. Siden modtog Sofonisba undervisning af selveste Michelangelo. Han påtog sig rollen som langdistancelærer via en brevkorrespondence over en årrække. Han havde nemlig anerkendt den unge kvindes betydelige talent på baggrund af en række tegninger.
Det spanske hof
Som nævnt tilbød den spanske konge Sofonisba en stilling som hofdame og tegnelærer for sin unge dronning, Elizabeth af Valois. Det resulterede i et tæt personligt forhold samt i en lang række malerier af stort set hele kongefamilien.
Som hofdame kunne Sofonisba ikke gifte sig. Efter dronningens tidlige død sørgede Kong Filip II imidlertid for, at Sofonisba fik et passende parti, medgift og fast løn. Sofonisba blev således gift med en adelsmand på Sicilien. Ægtemanden druknede siden under et piratangreb, og da Sofonisba ikke kunne leve alene som kvinde, satte hun kursen mod barndomshjemmet. Undervejs forelskede hun sig i skibets kaptajn, som hun nu giftede sig med – uden familiens eller kongens tilladelse. Parret bosatte sig først i Genova og siden igen på Sicilien, hvor Sofonisba levede og malede frem til sin død.
Van Dyck
Få år inden sin død mødte Sofonisba den unge flamske maler Anthony van Dyck, som hun fandt meget talentfuld. Hun besluttede derfor at undervise ham i portrætmaling, lige som Michelangelo havde undervist hende i sin tid. Van Dyck skrev alle Sofonisbas råd ned i en notesbog. Desuden malede han et intimt portræt af hende, da hun var 92 år gammel.
Litteraturen
Der er således en særdeles spændende historie bag Sofonisba. Så spændende, at Donna Digiuseppe ligefrem har skrevet en roman om hende: Lady in Ermine. Bogen er uden større litterære kvaliteter, men kan sammenlignes med tv-serien The Crown. Her flytter man lidt rundt på begivenhederne og digter lidt til, for at fortællingen kan få den nødvendige fremdrift.
Vigtigere er bogen Sofonisbas Lesson, som er skrevet af kunsthistorikeren Michael W. Cole.
Har man læst disse bøger, skulle man tro, at der ikke var yderligere at tilføje. Men da tog jeg fejl. Museets katalog bidrager nemlig med yderlige interessante oplysninger. Hermed tænker jeg primært på kapitlet Øjne der ser skrevet af Søren Thorlak Madsen - en tidligere studentermedarbejder på malerisamlingen. Han havde således mulighed for ar studere Sofanisbas familieportræt hver dag i tre år og reflektere om billedets indhold. Det er der kommt mange spændende overvejelser ud af. Siden har han ligefrem skrevet en ph.d. om kunstneren.
Overmalinger
Særligt interessant er det at få kendskab til Wilhelm Marstrands overmalinger af Sofonisbas ufuldendte maleri. Marstrand havde åbenbart i højere grad fået øje på billedets mangler end på dets kvaliteter. Han bidrog således med ikke mindre end 16 “forbedringer”. De er heldigvis blevet fjernet siden, så maleriet nu for første gang i halvandet hundrede år fremstår, som da Sofonisba forlod det.
Traditionelt læser man Skakspillet som Lucias triumf over lillesøster Minerva. Men den skakkyndige beskuer af maleriet ved, at når en bonde rejser på tværs af brættets otte felter, bliver den selv til en dronning. Spillet er ikke ovre endnu. Kvinder er selvstændigt tænkende væsener!
En enkelt oplysning mere: moderen Bianca er ikke med i de to mest berømte malerier, Familieportrættet og Skakspillet. Og dog! Ser man nærmere på de smykker, pigerne har på, og sammenligner med smykkerne, som Bianca bærer på Berlin-portrættet, er der tydelige ligheder. Moderen er altså indirekte med på billederne af børnene.
Vurdering
Det er en bedrift uden lige, at det er lykkedes at samle hele 20 malerier af Sofonisba. Malerierne er skrøbelige og lånes ikke ud til hvem som helst. Men Malerisamlingen har et godt kort på hånden: familiebilledet. Det er helt centralt i Sofonisbas oeuvre og dermed et godt bytteobjekt, hvis man forstår at spille sine kort godt. Og det har man gjort på Nivaagaard. Udlån til Prado i Madrid og Gemäldegalleri i Berlin har sikret tilsvarende vægtige lån til den aktuelle udstilling. Og godt begyndt er halvt fuldendt. Andre museer og private samlere har fulgt trop.
Det er bestemt ikke hver dag, at man kan få så fornemt et udvalg af malerier fra renæssancen at se på en gang. Sofonisba - historiens glemte mirakel er kort sagt ikke til at komme uden om.
Benyt endelig lejligheden til at aflægge Nivaagaard Malerisamling et besøg!
Udstillingen vises frem til den 15. januar 2023.
Her ses udstillingens tre hovedværker. Fra venstre: “Bianca Ponzoni Anguissola”, 1557 (Gemäldegallerie, Berlin), “Familieportrættet”, ca. 1559 (Nivaagaard Malerisamling) og “Skakspillet”, 1555 (National Museum in Poznan).
Belysningen i salene er dæmpet af hensyn til billedernes skrøbelige karakter.
“Portræt af en kvinde” (Moderen Bianca Ponzone) . 1557. Olie på lærred, 99,9 x 76 cm.
Bemærk smykkerne. De går igen i familiebillederne.
Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale. Omkring 1559. Olie på lærred, 157x122 cm. Familieportrætter fra den tid omfattede normalt hele familien.
I dette tilfælde er kun faderen og to børn afbildet: Sofonisbas søster Minerva og broderen Asdrubale.
Sønnen er naturligvis i forgrunden (familiens arving), mens datteren er i baggrunden beskyttet af faderen.
Selvportræt ved staffeliet. Sofonisba maler Madonna og Jesusbarnet. 1556. Olie på lærred, 65,7 x 59 cm.
Det var vigtigt for at få nye opgaver at vise, at man også kunne male religiøse motiver.
Og så understreger Sofonisba samtidig sin jomfruelige stand. Sofonisba fremstår som ophøjet, seriøs og selvbevidst.
Hendes påklædning er forholdsvis enkel sammenlignet med andre, samtidige unge kvinder på hendes alder.
Og så bærer hun hverken halskæde eller ørenringe.
Selvportræt eller portræt af søsteren Minerva Anguissols. 1558. Olie på lærred, 36 x 29 cm.
Søstrene lignede hinanden så meget, at det i dag er vanskeligt at navngive de portrætterede præcist.
Kunstnerens søster i nonnedragt, ca. 1551. Olie på lærred, 68,5 x 53,3 cm.
Portræt af Isabella Clara Eugenia, ca. 1573. Olie på lærred, 56 x 47 cm. Beskåret for at fremhæve detaljer.
Infanta Catalina Micaela, ca. 1573. Olie på lærred, 56,2 x 47 cm. Beskåret for at fremhæve detaljer.
Tekst og fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
6. september 2022
Kunsthistorikeren og forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen er død, 78 år.
Kun få gange er det hændt for Salmonsen og hans medarbejdere at levere svipsere i deres titusindevis af artikler.
