Multimedia




Seneste nyt om multimedia

Lagt på nettet 5/3 2024 kl. 16:37 #1709653072



Det er nu snart et år siden, jeg overtog redaktionen af kunstnyt.dk efter Preben Juul Madsen. Jeg har udvidet emneområde til også at omfatte andre kunstformer, end billedkunst, og sidens design har været ændret løbende efter brugernes ønsker.

Jeg håber fortsat på små input fra læserne om kulturelle begivenheder i alle egne af landet.

Uden dem kan denne side ikke fungere.

Med venlig hilsen,
Peter Wendelboe,
Marts 2024

 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Prisbelønnet kunstner udstiller kunstig intelligens-værk

Lagt på nettet 20/11 2023 kl. 13:39 #1700483997


Foto: © Peter Wendelboe.

I denne uge udstiller en internationalt anerkendt og prisbelønnet kunstner et kunstig intelligens-værk seks forskellige steder i Danmark, blandt andet i Flakhaven i Odense og på Aabybro Skole i Nordjylland.

Eleverne på Aabybro Skole får sig dermed en spændende start på weekenden, når den interaktive udstilling er være sat op på skolen fredag 24. november. Alle øvrige interesserede er også velkomne til at kigge forbi udstillingen.

Udstillingen kan ses i morgenmørket foran skolen 24. november kl. 6.30-11.30.

Værket er skabt af den internationalt anerkendte og prisbelønnede kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm.

MADE OF STARDUST er en interaktiv og audiovisuel installation, som består af en stor videoprojektion, et lydlandskab og kunstig intelligens, der genererer levende billeder baseret på dels publikums interaktion og dels data fra forskningsarkiver.


Foto: © Peter Wendelboe.

Installationen vil blive vist på Aabybro Skoles grå betonmur, og alle er velkomne til at kigge forbi værket, som er gratis at besøge. Der er mulighed for at opleve et spektakulært og sjovt værk, som publikum kan interagere med og blive en del af ved at blive animeret og integreret i værket.

Fakta:

MADE OF STARDUST er støttet af Novo Nordisk Fonden og realiseret i tæt samarbejde med Arka Sarangi fra forskningscentret DARK på Niels Bohr Instituttet i København. Kunstværket blev skabt til udstillingen Yet, It Moves! på Copenhagen Contemporary i København, hvor det var udstillet i to måneder fra medio august til medio oktober 2023.

Cecilie Waagner Falkenstrøm er en dansk kunstner, som er anerkendt i den internationale kunstverden for sin kunst, der anvender kunstig intelligensteknologi (machine learning). Cecilie har udstillet på museer internationalt, bl.a. det store kunstmuseum ”Victoria and Albert Museum” i London og på Europas førende tech-art festival ”Ars Electronica” i Østrig. Cecilie’s har vundet en af verdens førende awards for digital kunst ”The Lumen Prize” to gange og den engelske ”TECHNE Award”. I Danmark har hendes kunst været vist på Copenhagen Contemporary, Det Kongelig Teater, Trapholt m.v. Hun skabte også det første danske kunstværk i rummet, da kunstværket ”Celestium” blev skabt ombord på NASAs del af Den Internationale Rumstation.

Læs mere her.

 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

AI levendegør gamle fotografier

Lagt på nettet 2/11 2023 kl. 13:26 #1699100787



I dag offentliggøres en meget omtalt video, hvor et gammelt fotografi af John Lennon er blevet levendegjort, og kunstig intelligens har fået ham til at tale og synge.

Denne sides redaktør har tidligere eksperimenteret med kunstig intelligens og animeret gamle fotografier af kunstnere og andre personligheder, og fået dem til at tale til eftertiden.

Du kan se videoen med John Lennon her.

Men videoen over denne artikel viser, at teknikken ikke er helt så ny endda.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Udvikler af computerspil får livslangt legat fra Statens Kunstfond

Lagt på nettet 24/5 2023 kl. 12:06 #1684922773


"- Men er det kunst?", spørger Berlingske Tidende i sin artikel i dag.

"- Ja!", svarer vi! Vi har jo netop udvidet sitet kunstnyt.dk med en afdeling for computergrafik.

Arnt Jensen har været en nøgleperson i udviklingen og modningen af computerspil som kunstform. I 2008 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og hans to store spil, LIMBO og INSIDE, har fået udviklingsstøtte fra Filminstituttet.

Og nu har han altså fået Statens Kunstfonds livslange ydelse.

Han er i en liga, hvor Washington Posts anmelder trækker linjer til Edvard Munch og Ingmar Bergman, men hans kolleger siger også om ham, at han er kompromisløs, sikker på sig selv, genert og besat af at skabe det allerbedste. Selv siger han, at han hele livet har ønsket at skabe noget, folk kan lade sig opsluge af. Noget han selv kan være stolt af.

Arnt laver spil og har gjort det hele sit liv, siden hans computerinteresserede far i starten af 80’erne kom hjem med familiens første PC fra Texas Instruments. Hans store anden interesse var at tegne, men han forestillede sig ikke, han kunne koble de to talenter - og komme til at leve af det. Ikke før han startede på Designskolen Kolding i 1994 og følte en helt ny verden åbne sig for ham.

"- Det var det vildeste. Det var nærmest som at finde hjem," siger han. Arnt beskriver, at på skolen lærte han for første gang, at det er i orden at være stædig, kompromisløs og have et stort ego.

"-Jeg havde gået i folkeskole med 400 elever, og næsten alle vidste, det var mig, der kunne tegne. Jeg var sådan lidt en ener. Men så kom jeg på Designskolen, og pludselig var alle enere, der var samlet ind fra hele Danmark," siger han.

Efter eksamen i Kolding blev han ansat i det store danske spilfirma Io-Interactive, men trivedes ikke rigtigt. Så blev han freelancer – og nærmest hadede det – og han søgte konstant at finde på noget, så han kunne skabe sit eget. En dag, i en pause, hvor han som sædvanligt sad og tegnede, ændrede alt sig. Han tegnede den første tegning i det, der blev til spillet LIMBO.

Han skabte et tåget, knugende og truende univers, holdt i sort og hvid, og det univers har han holdt fast i.

Hver gang, han blev usikker, gik han tilbage til den tegning – og holdt fast. Først et halvt år senere var han der, hvor han tegnede den lille dreng, man er i spillet, og som leder efter sin søster i en uhyggelig, farveløs verden med farer overalt: Fælder, edderkopper, knive og rullesten.

“- Alle valg og fravalg i spillet er taget for at gøre oplevelsen stærkere. For at få folk til at fordybe sig, forsvinde væk i det. Det søger jeg selv. Der er alt muligt af mig i Limbo. Mine fobier for eksempel. Det er derfor, edderkoppen fylder så meget af skærmen, men især er der ensomheden og søgen efter en større mening” sagde han i et interview med Jyllands Postens Rasmus Karkov.

Det færdige spil udkom i 2010, og i løbet af de første to år blev der solgt over en halv million eksemplarer.

Spillet blev modtaget med åbne arme af anmelderne og var et af de tre mest pris-vindende spil det år. Spillet udkom i 2010 og blev det tredjemest pris-vindende spil det år. Da Arnts næste spil INSIDE udkom i 2016, blev det endnu flottere modtaget, og det er nomineret til et hav af priser ved alle de største festivaler og konferencer i verden.

Blandt andet skrev Washington Post i sin 5/5 anmeldelse: “There is a term in Danish, gennembrud, that means breakthrough. In 1883, the critic Georg Brandes used the phrase Det moderne gennembrud, or the modern breakthrough, to describe the ways in which Scandinavian literary artists were rebelling against the conventions of their time and forging new paths for artists outside of the region. Since then, the idea has been applied to the paintings of Edvard Munch and the films of Ingmar Bergman. An “art of siege, of takeover” is how Arnold Weinstein describes such works in his book “Northern Arts.” Though they labor in another time and another medium, the developers at the Copenhagen-based video game studio Playdead deserve to have their work studied in such a light. They, too, are pushing the boundaries of their chosen art form by making creepy, visually expressive games that tap into the dark areas of the collective unconsciousness.”

I dag er Arnt Jensen ejer, direktør og kreativ leder i Playdead, der har 25 medarbejdere og til huse i Pilestræde i København.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Kan ChatGPT erstatte softwareudviklere?

Lagt på nettet 15/4 2023 kl. 14:42 #1681562520


Jeg har livet igennem kastet mig over nye muligheder og udtryksformer inden for billedkunst, grafik, skulptur, musik og sprog, som det fremgår af Hans Wendelboe Bøchers bog om min kunst gennem 70 år "Øglernes Urkraft", der udkom på min 80 års fødselsdag sidste år.



Og nu har jeg i mere end 4 måneder på forskellig vis eksperimenteret med ChatGPT og andre former for kunstig intelligens (AI).

Mange har stillet spørgsmålet: "Kan ChatGPT erstatte softwareudviklere?"

For at få svaret på det spørgsmål åbnede jeg ChatGPT og stillede opgaven:

"- Skriv mig en Javascript-kode med to funktioner, én som accepterer en liste over nøgleværdi-par bestående af en landeforkortelse og et landenavn, og en anden, der returnerer indbyggertallet i det land, der anmodes om i real time."

Og dette er, hvad ChatGPT gav mig som svar:

let populationData = {}; // empty object to hold the population data  
// function to populate the populationData object  

function addPopulationData(data) {  

for (let i = 0; i < data.length; i++) {  

let country = data[i][0];  

let population = data[i][1];  

populationData[country] = population;  

}  

}   

// function to return the population of a requested country in constant time  

function getPopulation(country) {  

return populationData[country];  




Tryk på "Læs Mere" for at se min vurdering af det svar, jeg fik.

Denne kode er faktisk ret god. Jeg synes dog, at kommentarerne er overflødige, men jeg tror ikke, jeg har meget at sige for at forbedre det.

Efterfølgende bad jeg ChatGPT skrive en kode i programmeringssproget PHP, med to forskellige indviklede udregninger med mellemstadier, undtagelser og if-sætninger.

Og endelig bag ChatGPT om at lave en helt ny responsiv hjemmeside fra bunden med et top logo i fuld bredde og to spalter med hver sin bredde og hver sin farve på sådan måde, at den viste to spalter ved siden af hinanden på en computer, men anbragte de to spalter over hinanden på en mobiltelefon.

Alle tre opgaver blev løst på mindre end ét sekund hver.

Er mit job som multimediekunstner så i fare? Nej, for jeg vil påpege tre ting:

1. Jeg er kompetent nok til at vide præcis, hvordan man skriver et spørgsmål for at få det resultat, man har brug for.

2. Jeg er kompetent nok til at læse den resulterende kode og afgøre, om den virker, og om den kan forbedres.

3. Jo mere komplekst problemet er, jo mindre data vil ChatGPT have til at generere sit resultat, og jo flere muligheder, vil der være for, at koden bliver uforståelig.

Antag, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle programmere, og jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle formulere spørgsmålet. Hvis jeg bare skrev "Skriv en javascript-funktion, der vil give mig et lands befolkning", ville robotten blot give mig dette:

const countryPopulation = {  

`USA`: 331449281,  

`China`: 1444216105,  

`India`: 1393409038,  

`Brazil`: 213993437,  

`Pakistan`: 225199937,  

`Nigeria`: 211401000,  

// Add more countries and populations here...  

};  


function getPopulation(country) {  

if (countryPopulation[country]) {  

return countryPopulation[country];  

} else {  

return `Population data not found for this country.`;  

}  



Og det er jo ikke det resultat Jeg havde ønsket mig.

Når man vil kommunikere effektivt med en computer, kaldes det "programmering".

ChatGPT vil ganske vist gøre programmering hurtigere og nemmere.

Men man skal stadig være i stand til at formulere sine behov på en måde, som computeren forstår, læse outputtet, evaluere det og forbedre det.

Måske bliver man så nødt til at forbedre resultatet ved direkte at ændre outputtet. Men det kræver jo ekstra arbejde og ekstra viden.

Måske vil man prøve at forbedre resultatet ved at præcisere sin anmodning til ChatGPT.

Men uanset hvad, så skal man have kompetence til at forstå, hvad ChatGPT forsøger at gøre. Og det betyder, at man skal have en dyb forståelse af det relevante programmeringssprog.

Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være bestræbelser på at erstatte programmører med ChatGPT.

Men disse bestræbelser vil - som forholdene er nu - mislykkes, da de uundgåeligt vil produce en "buggy" (ineffektiv, uvedligeholdelig software), der ikke fungerer korrekt, og er dårligt skræddersyet til kundens behov.

Virksomheder, der laver denne fejl, bliver uundgåeligt nødt til at hyre en professionel programmør til at komme ind og ordne roderiet, og det vil i alle tilfælde være dyrere, end hvis de havde ansat ham fra starten.

Peter Wendelboe,
15. april 2023.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Bagmanden bag ny kunstig intelligens advarer nu

Lagt på nettet 30/3 2023 kl. 03:34 #1680140044


Stifteren af selskabet OpenAI, der står bag Tesla og Apple, Elon Musk, kræver sammen med flere end tusind eksperter nu en pause i udviklingen af avanceret kunstig intelligens. Det er systemer som det nylig lancerede ChatGpt 4, der kunne udgøre en fare for samfundet og menneskeheden.

Det fremgår i et åbet brev, hvor de kraftigt opfordrer til en frivillig pause på mindst et halvt år.

De mener, der er brug for at sikre, at fælles sikkerhedsstandarder er på plads, og derfor skal optræningssystemer, der ellers bruges til at gøre kunstig intelligens stadig klogere, sættes på standby.

Der har de seneste år været en stor udvikling inden for kunstig intelligens, og de seneste måneder har vi hørt meget om chatbotten ChatGPT4.

ChatGPT blev lanceret ved udgangen af 2022 og Kunstnyts nye redaktør har i snart 4 måneder tjekket den af på alle mulige måder.

Chatrobotten er udviklet af forskningslaboratoriet UpenAI, og den er et af de seneste skud på stammen inden for kunstig intelligens.

ChatGPT er en teknologi, der er trænet i menneskers sprogbog. Den kan forfatte originale tekster og forstå et spørgsmåls intention. Den kan skrive tilnærmelsesvist, som et menneske skriver, og kan tale uafhængigt af kontekst.

Siden ChatGPT blev lanceret, har teknologien vakt stor beundring, men også en kritik for bl.a. at gøre det lettere for skoleelever at snyde og for at sprede "fake news" på nettet.

For to uger siden udgav UpenAI, selskabet bag, det fjerde skud på stammen i GPT-serien, GPT4, og en nummer 5 er på vej.

Og det er efter udgivelsen af netop denne kunstige intelligens, at Elon Musk og andre medunderskrivere opfordrer til at tage en pause i udviklingen af avancerede kunstige intelligenser.

"- Vi kender endnu ikke omfanget af de konsekvenser, kunstig intelligens kan have, men der er mange steder, hvor den potentielt kan gøre skade, fortæller den danske forsker i kunstig intelligens, Kristopher Steensbroe- Smith.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Multimedie julekalender i 62 år

Lagt på nettet 20/3 2023 kl. 01:23 #1679271817


Julen.nu er en multimediejulekalender om dansk kultur. Den blev første gang skabt af kunstneren Peter Wendelboe i 1960 og blev i 2022 publiseret for 62. gang.

Vore dages julekalender er nemlig ikke alene en papplade med 24 låger. Vore dages julekalender kan være mange ting, lige fra de kunstfærdige slotte eller borge i tre dimensioner, som det koster julefred at samle, til den elektroniske online-kalender, der optræder på CD-ROM, DVD. Talrige privatpersoner og institutioner laver nu også forskellige former for julekalendere på internettet.

Men Peter Wendelboes var den første ...

Det er den 80-årige multimediekunstner Peter Wendelboe, der har stået bag den siden 1960, da han var 18 år.

Hvert år har haft et emne om dansk kultur.

Den første multimedie julekalender blev til på Aalborg Katedralskole i julen 1960, hvor den den gang 18-årige Peter Wendelboe ved hjælp af to båndoptagere, to lysbilledapparater og et episkop underholdt kammerater og lærere med et billedshow, der blev vist på vægge, døre, lofter og gulve til stereofonisk lyd.

Siden har Peter Wendelboe hvert år fremstillet en "multimedie-julekalender". Og publikum blev større og større, fra gymnasiet til universitetet og soldaterkammeraterne.

I mange år blev julekalenderne til sammen med elever fra Aalborgs skoler. De tekniske virkemidler belv udviddet med film og senere video.

I 1995, da det tidligere billedløse og farveløse internet blev forsynet med en grafisk brugerflade, der muliggjorde farver og lyd, flyttede multimedie-julekalenderen ud på internettet, først som et samarbejde mellem klasser i Los Angeles, Texas, Australien og landsbyen Ellidshøj ved Aalborg.

Siden er multimedie-julekalenderens publikum blevet mere voksent. Fra 1998 blev en stor gruppe udlandsdanskere, der tilsammen udgør Dansklisten inddraget.

De viste i 24 "låger" med 360 graders panoramaer, lyd og video, hvorledes danskere bor og holder jul under fremmede himmelstrøg.

Siden har Peter Wendelboes multimedie julekalender hvert år - ofte i samarbejde med udlandsdanskere - præsenteret et nyt tema, som blev bragt på både dansk og engelsk.

Blandt temaerne har været: 24 danske konger fra Margrethe I til Margrethe II, Jul i Den Gamle By i Aarhus, Julepyntens historie, Danske "vise mænd" (Nils Bohr, H.C. Ørsted, Eckersberg, Poul Henningsen, Carl Th. Deryer, Karen Blixen osv.), danske opfindelser, danske fest- og flagdage, Søren Kierkegaard, Grundtvig og H.C. Andersen med originale illustrationer af kunstneren Esben Hanefeldt.

Desuden har "Julens Musik" været et af emnerne med baggrundsviden om julemusik lige fra "Adeste Fideles" over "Glade Jul", "Jingle Bells", "Rock around the Christmas tree" til Lille-Pers "Til Julebal i Nisseland".

2021 var emnet nissens udvikling fra middelalderens lille grå gaardbo til vore dages røde julenisser.

Sidste år (2022) hed julekalenderen "Jul i Kunsten" og var en gennemgang af julemotiver, udført af 24 berømte kunstnere, som man ikke havde forestillet sig skulle have lavet julebilleder.

Den og flere af de andre gamle julekalendere kan stadig ses på internettet.

Se julekalenderen her.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk