Dorthe og jeg nyder vores tredje alder i et lille hus på 74 kvadratmeter, dybt inde i en skov lidt syd for Blokhus og 300 meter fra det brusende Vesterhav. Vi kan høre havets brusen, men ikke se det på grund af den store klit, der er imellem os og havet. Her færdes normalt ikke andre levende væsner, end nogle rådyr, egern, fasaner og ræve ... og så selvfølgelig de mange sangfugle om sommeren. Dorthe plejer at sige, at vi skal være heldige, hvis der kommer en bil forbi en gang hver tredje dag om vinteren. Så er jeg her helt stille, mens sneen falder stille udenfor, og ilden buldrer i brændeovnen.

Her nyder vi udsigten til naturen gennem de store vinduer, om sommeren nyder vi stilheden på terrassen. Når solen går ned bag træerne og klitten kører vi om sommeren ofte ned til strandkanten med vores veteran-autocamper og nyder den stille solnedgang til aftenkaffen.

Undtagelsesvis kører vi længere ture med autocamperen, og så parkerer vi fortrinsvis ved strande med udsigt over solopgang over vand med solopgang eller solnedgang ... for eksempel ved Gudenåen, Skødshoved med udsigt over mod Aarhus, under Farøbroerne eller på en parkeringsplads på Strandvejen nord for København med udsigt mod Sverige. Sådan har det været siden 2013, da vi de faktor forlod vores villa i Hasseris, hvor jeg havde hørt til i nogle og 70 år og Dorthe i mere end 50 år. Læs mere

Foto: © Peter Wendelboe.

Jeg blev klassisk sproglig student fra Rønde Kursus i 1963. Det var en kostskole hvor man kunne tage studentereksamen på 2 år. Og det var hårdt.

Det var en indre missionsk skole med meget strenge regler, som havde dybe rødder i 1800-tallets pietisme. Mange elever kom direkte fra ploven og 7 års skolegang for at blive præster.

Derfor blev alt undervisning og Fritid koncentreret om det mål at skabe at skaffe en studentereksamen. Mange havde naturligvis i forvejen ikke kendskab til tysk, fransk, latin og græsk, vanskelig sprog som nu skulle læres på kun 2 år.

Derfor der var der ingen tid overhovedet til kulturelle fag som musik og billedkunst.

Men jeg synes at dette manglede. Og da jeg havde et psykisk overskud at øse af, oprettede jeg både et kor og et orkester. Desuden arrangerede jeg busture til for eksempel klassiske koncerter i Aarhus.

Koret bestod af ca. 25 unge mennesker på mellem 18 og 25 år. De fleste kunne ikke noder, men jeg samlede de enkelte stemmer, sopran, alt, tenor og bas på forskellige tidspunkter i frikvarteret og i den sparsomme fritid, og lære dem der stemmer efter naturmetoden.

Vi nåede ret langt og sang blandt andet Mozarts Ave Verum Corpus og Strausʼ An der Schønen Blauen Donau.

I de sidste år har jeg arbejdet meget med at generere musik via kunstig intelligens (AI).

Jeg har blandt andet lavet en række strygekartetter i stil med Haydn, og operaværker i stil med Mozart.

Et eksempel på sidstnævnte er en historie om en primitiv brug i Blokhus clips Plantage derforsvandt for 25 år siden og senere blev genopført.

Hele teksten (librettoren) hentede jeg direkte fra online-medie WikiBlokhus. dk, og bad AI om at lægge ordene i munden på to udenlandske solister, der sang på dansk, idet de igen og igen gentog de forskellige sætninger igen, i stil med de originale gamle operaer