Det NYE Kunstnyt

Litteratur

Det s�kaldt nye komma l�gges i graven

Lagt p� nettet 2/6 2023 kl. 18:26 #1685754441

30 �rs sprogkrig er slut: Dansk Sprogn�vn kaster h�ndkl�det i ringen.

Efter 30 �rs fors�g p� at f� danskerne til at anvende det s�kaldt �nye komma� vil Dansk Sprogn�vn nu tr�kke sin anbefaling tilbage.

Det vil ske i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, skriver Kristeligt Dagblad. Anbefalingen om det �nye komma� har v�ret, at man skal undlade at s�tte komma f�r en leds�tning.

Retskrivningsordbogens 30 �r gamle anbefaling om nyt komma slog aldrig an. Anbefalingen var, at man undlader at s�tte komma f�r en leds�tning. Men efter 30 �rs forg�ves fors�g p� at f� danskerne til at tage denne kommaregel til sig, har Dansk Sprogn�vn besluttet at tr�kke sin anbefaling af det nye komma tilbage i den n�ste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer november 2024.

�Det vil stadig v�re tilladt at udelade kommaet f�r leds�tninger, men vi anbefaler det ikke. Vi m� konstatere, at det ikke er sl�et igennem,� siger Margrethe Heidemann, seniorforsker i Dansk Sprogn�vn, som oplyser, at beslutningen er truffet for ganske nylig p� et m�de i Dansk Sprogn�vns repr�sentantskab.

De f�rste till�b til det nye komma blev taget i 1993, og i 1996 gik Dansk Sprogn�vns dav�rende formand, Erik Hansen, ud med en storstilet kampagne, som gik ud p� at l�re alle danskere at s�tte komma p� en ny m�de. Indtil da havde der v�ret to systemer, pausekomma og grammatisk komma. Nu udgik pausekommaet, og "det nye komma" blev det anbefalede, mens "grammatisk komma" endnu var tilladt, men �nsket var, at det skulle g� af brug.

Siden viste der sig imidlertid en overraskende stor st�tte til at bevare det grammatiske komma, og efter syv �rs s�kaldt kommakrig fik Erik Hansens afl�ser p� formandsposten, Niels Davidsen-Nielsen, indf�rt det kompromis, at der i Danmark kun skulle v�re �t kommasystem, men valgfrihed p� �t punkt, nemlig kommaet f�r leds�tninger, som Dansk Sprogn�vn dengang og frem til nu anbefalede at udelade.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Den Lille Kunsthistorie bliver bedre og bedre

Lagt p� nettet 2/6 2023 kl. 10:26 #1685779671

"- Den fjerde udgave af Peter Michael Hornungs bog, "Lille Kunsthistorie" er udkommet, og den bliver bedre og bedre. Undertitlen: "for b�rn og barnlige sj�le", er godt ramt, for indholdet er vedkommende og berigende for de fleste."

Det skriver Louise Frevert p� online-mediet KULTURINFORMATION.

Det er ikke alle der har haft mulighed eller bev�genhed for at stifte bekendtskab med kunst og kultur i deres barndom eller ungdom. Logistik, traditioner, interesse, alt kan v�re med til at p�virke ens deltagelse i kunstudstillinger og bes�g p� museer.

"- Mange vil hellere blive hjemme for at spille et spil, se fjernsyn eller i det hele taget har de bare ikke lyst til at g� p� museer. P�virkningen skal komme som en �jen�bner. Det er denne bog, og det er ingen overdrivelse. Pludselig bliver billedkunst interessant", forts�tter hun.

Peter Michael Hornung (f. 1950), har en lang og aktiv karriere bag sig. Han har virket som b�de kunstkritiker, kunstanmelder, kunstformidler, og har gjort et stort arbejde for, at et bredere kendskab til billedkunsten skal v�re nemmere tilg�ngelig for alle. I denne udgave er der nye tilf�jelser, vi bliver opdaterede. Forfatteren har hele tiden �nsket at fort�lle beskueren, vigtigheden i at kunne vide noget om kunsten og dens historie. Hornung form�r at formidle det budskab uden l�ftede pegefingre og i stedet p� en glad og k�rlig m�de, indf�re tilskueren i en levende verden, fuld af mystik og oplevelser.

Se Louise Freverts anmeldelse.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hans hovedv�rk blev ikke f�rdigt
Nu har tre af hans venner f�rdiggjort det

Lagt p� nettet 31/5 2023 kl. 13:38 #1685533082

Forfatterskole-forfatteren, forfatteren og forlagsdirekt�ren Martin Larsen d�de december 2022 efter kort tids sygdom, og han n�ede ikke at f�rdigg�re den roman, han var i gang med.

Han blev kun 53, men han efterlod et m�griterende, vildt og vidunderligt v�rk.

Nu har tre hans venner f�rdiggjort v�rket.

�Kronos� dr�mme� er en dr�m af et gigantisk tidsspilde, et magisk-manisk v�rk, som man af uforklarlige �rsager drages enormt af, og som man for alt i verden ikke ville have v�ret foruden.

Martin Larsen�d�de for et halvt �r siden efter kort tids sygdom. Han blev kun 53 �r og n�ede ikke at f�rdigg�re den roman, han var i gang med.

Men den opgave tog et trekl�ver i Martin Larsens litter�re omgangskreds p� sig. Og det er der kommet et mildest talt m�rkv�rdigt v�rk ved navn �Kronos� dr�mme� ud af.

Set fra helikopteren er "Kronos� dr�mme" en monstr�s global western; en fabulerende fort�lling med knopskydende historier om blandt andre de tre kvinder, Ella, Harriet og Fran, der i slutningen af 1800-tallet befinder sig i en diligence p� vej mod nye verdener.

Over mere end 500 sider udfolder der sig historier om livet i minebyen Whitlock med afstikkere til andre steder p� jorden. Bizarre, dagligdags, bev�gende, us�dvanlige, latterv�kkende og ekstremt blodige historier. Uform�ende cowboys og handlekraftige kvinder, malere og skuespillere, svindlere, dr�mmere, hvalfangere, pr�ster og minearbejdere indg�r i en kakofoni med alle deres fort�llinger, lidenskaber, illusioner og bedrag.

Alt imens samfund skyder op, og andre g�r til grunde og kun efterlader sig ruiner. I hvert et menneske, i hver en ting, i hver en krog af verden venter en historie:

�- P� det seneste er Bill begyndt at spekulere over v�ren. Vi rider ind i en by, t�nker han for eksempel, og vi findes med det samme. Folk taler til os og ser p� os, nogle er interesserede, nogle er ligegyldige, nogle er �ngstelige. De perciperer os tydeligvis. Vi rider ud af byen, og vi oph�rer med at eksistere, vi forsvinder ind i landskabet. Vores identitet bliver forml�s, jegl�s, vi findes ikke i nogens tanker, og selv t�nker vi ingenting. Vi rider dagen lang, og n�r vi sl�r lejr om aftenen, kan vi ikke huske en eneste ting, der er h�ndt i dagens l�b. Hvis vi har en smule eksistens herude, har den ingen mening, vi ved ikke, hvor vi rider hen, hvor vi kommer fra og hvorfor ..." (Uddrag fra bogen.)

Martin Larsen (1969-2022) var forfatter, overs�tter, kritiker samt redakt�r p� forlaget Basilisk.

Han var uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og debuterede samme �r med en diskette under titlen�Tabula Rasa.�I 2001 udkom hans lyrikdebut,�Det stof alting er gjort af,�som han modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris for.

I 2010 udgav Martin Larsen�"Hvis jeg var kunstner", en humoristisk og tankev�kkende bog om det at v�re kunstner � og gerne at ville v�re det.

I den seneste udgivelse, han n�ede at udsende,�"Parasitsonetterne"�(2017), beskriver han med inspiration fra Inger Christensen et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige.

Martin Larsen d�de 2. december 2022 i en alder af 53 �r efter kortere tids sygdom.

Hans hovedv�rk, romanen�"Kronos� dr�mme", er nu udkommet posthumt med efterord af Peter H�jrup, Ren� Jean Jensen og Janne Breinholt Bak, der har redigeret romanen f�rdig.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Det erotiske kys er 1.000 �r �ldre end tidligere antaget

Lagt p� nettet 18/5 2023 kl. 00:39 #1684533852

Videnskaben har tidligere antaget, at de tidligste kilder, der beretter om erotiske kys mellem mennesker, er fra omkring 1.500 �r f�r vor tidsregning.

Men den datering har to danske forskere nu sl�et med mindst 1.000 �r.

"- Jeg er helt sikker p�, at jeg har l�st i mine kilder fra Mesopotamien, at kysset er meget �ldre," siger den danske assyriolog, Troels Pank Arb�ll, i dag til Netavisen kunstnyt.dk

Sammen med sin hustru, zoologen Sophie Lund Rasmussen, har han i g�r f�et offentliggjort en sensationel artikel i tidsskriftet "Science", der analyserer en r�kke skriftlige kilder fra de tidligste mesopotamiske samfund.

I England hedder hun Dr. Hedgehog, fordi det er ordet for pinsvin p� engelsk, og i Danmark hedder hun Dr. Pinsvin. Hun er pinsvine-ekspert, og han ved alt om mesopotamisk kileskrift p� lertavler.

Det viser sig, at det erotiske kys mellem mennesker allerede var en veletableret praksis for 4.500 �r siden i Mellem�sten. Og sandsynligvis meget tidligere. Det flytter alts� tidspunktet for det tidligst dokumenterede kys 1.000 �r tilbage i forhold til, hvad forskningen tidligere har vidst.

Ved middagsbordet kom de en aften til at diskutere en forskningsartikel om kyssets historie.

Det erotiske kys mellem mennesker ser ud til at v�re blevet praktiseret i adskillige oldtidskulturer forskellige steder i verden langt tidligere end hidtil antaget - og gennem flere �rtusinder, fort�ller Troels Pank Arb�ll.

Og Sophie Lund Rasmussen tilf�jer:

"- Faktisk har forskning i chimpanser og dv�rgchimpanser, menneskets n�rmeste levende sl�gtninge, vist, at begge arter kysser. Det tyder derfor p�, at det er en helt grundl�ggende adf�rd hos mennesker, hvilket ogs� kunne forklare, hvorfor det kan ses p� tv�rs af forskellige kulturer.

Troels Pank Arb�ll fort�ller, at han allerede, da han sad p� skoleb�nken, var blevet opm�rksom p� forholdet.

Beviserne har han nu fundet. De romantiske seksuelle kys stod jo omtalt, omend ikke sort p� hvidt, men s� i hvert fald presset med hieroglyffer ind i ler, siger han.

Den her rubrik fort�ller, at de har samleje. Og nedenunder st�r der, at de kysser.

Det fremg�r af teksten at "han kyssede hende", og han "l�sgav syv tvillinger selv i kvindens bug".

"- Vi har faktisk korrigeret teorien om kysset med 1.000 �r. Det �ldste dokumenterede kys er nu 4.500 �r gammelt. S� det er jo lidt sp�ndende," siger Troels Pank Arb�ll.

Historien fra spisebordet blev publiceret videnskabeligt torsdag aften i det amerikanske tidsskrift Science, og er allerede citeret 150 gange verden over.

Den tidligere antagne hypotese om, at kysset skal ses som en slags pludseligt opst�et praksis, der udl�ste spredningen af bestemte vira, er if�lge ham mere end tvivlsom.

Spredningen af herpes simplex virus 1, som nogle forskere mener kunne v�re blevet fremskyndet af kysset, er et godt eksempel:

"- Der er en betydelig samling af medicinske tekster fra Mesopotamien, og flere n�vner en sygdom med symptomer, der minder om dem, man f�r med herpes simplex virus 1," bem�rker Troels Pank Arb�ll.

Han tilf�jer, at de gamle medicinske tekster var pr�get af en r�kke kulturelle og religi�se forestillinger, og at de derfor ikke kan tages for p�lydende.

"- Det er ikke desto mindre interessant at bem�rke lighederne mellem sygdommen kendt som "bu`shanu" i gamle medicinske tekster fra Mesopotamien og symptomerne for�rsaget af herpes simplex-infektioner.

Bu`shanu-sygdommen var prim�rt lokaliseret i eller omkring munden og sv�lget, og symptomerne omfattede bl�rer i eller omkring munden, som er et af de typiske tegn p� herpesinfektion.

"- Hvis praksis med at kysse var udbredt og veletableret i en r�kke oldtidssamfund, m� virkningen af kysset i form af virusspredning sandsynligvis have v�ret mere eller mindre konstant over store omr�der af verden," siger Sophie Lund Rasmussen.

Troels Pank Arb�ll og Sophie Lund Rasmussen konkluderer, at fremtidig forskning i forhistorisk DNA, som uundg�eligt vil f�re til diskussioner om komplekse historiske udviklinger og sociale interaktioner � s�som kys som en drivkraft for tidlig sygdomsoverf�rsel, � vil have gavn af en mere tv�rfaglig tilgang til stoffet.

"- Jeg tror, de fleste forskere dr�mmer om at blive publiceret i Science. Og det har vi alts� opn�et nu, og det er fantastisk. S� bliver det ikke meget st�rre! Det g�r det alts� ikke. Det skulle s� lige v�re Nobelprisen, men ogs� det ville jo v�re herligt," slutter Troels Pank Arb�ll med et smil.

L�s hele den opsigtsv�kkende artikel "The ancient history of kissing" i tidsskriftet Science her.

Kontakter
Assyriolog Troels Pank Arb�ll
Institut for Tv�rkulturelle og Regionale Studier (ToRS)
K�benhavns Universitet
Mail: tpa@hum.ku.dk
Telefon: + 45 35 33 38 73

Zoolog Sophie Lund Rasmussen
Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) og Linacre College,
Oxford Universitet
G�steforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Mail: sophie.rasmussen@biology.ox.ac.uk

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
K�benhavns Universitet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Beretninger fra Bagg�rden

Lagt p� nettet 17/5 2023 kl. 20:39 #1684546792

Det er 60 �r siden, Bagg�rdteatret i Svendborg startede som et amat�rteater. I den anledning har teater- og filmkritikeren Michael S�by skrevet en omfattende, informationsrig og meget smuk og velillustreret bog om teatret.

I mere end tre �r har Michael S�by arbejdet p� den store, grundige meget smukt illustrerede jubil�umsbog om Bagg�rdTeatret, som lidt tidligere p� for�ret udkom i anledning af teatrets 60-�rs jubil�um.

Det skriver anmelderen Morten Buckh�j p� sin hjemmeside mortenbuckhoj.dk, hvor han giver bogen fire stjerner * * * *

Morten Buckh�js anmeldelse kan p� hans egen hjemmeside.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Dinosaurusserne og de levende dyr

Lagt p� nettet 30/4 2023 kl. 20:06 #1682881612

"Dinosaurusserne og de levende dyr" er en ny bog skrevet af den dengang kun 5-�rige Otto Miles �hlenschl�ger.

Nu er han 6 �r, og bogen udkommer p� fredag den 5. maj.

"Dinosaurusserne og de levende dyr" handler om en vulkan, der g�r i udbrud og �del�gger alle planter omkring den.

S� m� de to dinosaurvenner, Otto og Hana, drage ud i verden efter mad.

Det f�rer dem p� et utroligt eventyr med monstre, guld, pirater, huler, glimmersokker og nye venner.

Alt kan ske i historien om "Dinosaurusserne og de levende dyr".

Otto fortalte f�rste gang historien for snart to �r siden.

Faderen skrev ned, hvad Otto fortalte og brugte fort�llingen som godnatl�sning til Otto, og nu er den endelig resulteret i en bog med fantastiske illustrationer af Stefanie Sloth Hansen.

Bogen er henvendt til b�rn mellem 3-7 �r, og er et godt eksempel p�, at alle har en historie at fort�lle. Ogs� selvom man kun er fem.

Et af motiverne for at f� historien udgivet som bog er at kunne inspirere andre b�rn � og for�ldre � til at fort�lle deres historier � og ikke mindst at lytte.

Om baggrunden for historien fort�ller Ottos far Mikkel Oehlenschl�ger:

"- Otto spurgte en dag: Hvem fort�ller historierne?. Han fik forklaret, at alle har en historie at fort�lle, og nogen f�r deres historier lavet til en bog, en film, et stykke musik, teater eller lignende. Det var tydeligt, at Otto t�nkte over svaret, og n�ste dag kom han og sagde, at han havde en historie at fort�lle.

Hans historie blev skrevet ned, mens han fortalte.

Form�let var egentlig kun at l�se den op for ham som godnathistorie den aften, men historien endte med at blive delt mellem venner til stor gl�de.

Det var tydeligt, at den logik og opfindsomhed, der l� til baggrund for historien, gik lige ind hos j�vnaldrende og deres for�ldre.

Bogen er udgivet p� eget forlag i 520 eksemplarer og kommer til at koste 230 kr. i boghandlen fra p� fredag.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Sct. J�rgens dag i Catalonien

Lagt p� nettet 23/4 2023 kl. 20:46 #1682275609

For nogle �r siden var der i de tre byer omkring Calonge San Antonio, i Catalonien ca 100 km nord for Barcelona en k�mpestor og velassorteret boghandel i flere etager, La Gavina ("M�gen").

Men den lukkede og derefter var der i det store omr�de kun �n bogbutik, Can Ramon. Den havde ligeledes eksisteret i flere generationer, men kun med enkelte fagb�ger, skoleartikler, blyanter, viskel�dere og lignende.

Men byens borgere manglede i en �rr�kke en egentlig boghandel.

De tider er nu ovre! Byen er nu hele regionens bogmekka.

Hver gang jeg k�rer ind i Calonge San Antonio komune, synger Haydns San Antoni-koral i mit hoved.

Tonerne har ganske vist ikke noget at g�re med Catalonien, men her, 100 km nord for Barcelona, ligger byen Calonge.

Den best�r af to dele, en middelalderlig bakkelandsby og en moderne badeby.

Det vigtigste er bycentrum, og den oprindelige landsby ligger 3-4 km inde i landet fra San Antoni-bugten ved Costa Brava.

Borgen Calonges t�rne og mure stammer fra 1300-tallet.

Den lille by har kun 10.000 indbyggere, men hele syv boghandlere, hver med sit speciale.

Og hvert �r p� helgendagen for St. J�rgen, Cataloniens skytshelgen, Sant Jordi, er byen centrum for et enormt bogmarked og anden fest i gaderne.

Det hele er egentlig en hyldest til St. Georg, eller som vi kalder ham: St. J�rgen.

Han reddede som bekendt en kongedatter fra at blive �dt af en drage, men n�gtede at modtage den udlovede bel�nning: at f� kongedatteren til �gte og desuden det halve kongerige.

Han sagde, som en ridder, at det var enhvers pligt at hj�lpe, uden at forlange noget til geng�ld.

Til minde om denne begivenhed f�r catalanske kvinder hvert �r p� denne dag en rose af deres kavall�r. Til geng�ld giver hun ham en bog.

Og det er baggrunden for boderne i gaderne p� St. J�rgens dag, roserne til kvinderne og de syv bogbutikker i Calonge.

En af de syv bogbutikker er La Viatgeria.

Bag det projekt st�r et par iv�rks�ttere og rejsende, Christina Vil�, der er ekspert i b�redygtighed og leder af rejsebuereauet Agro Travel Turismo, og Xavier Bast�s, der er iv�rks�tter.

En anden af de syv boghandler er La Libellista. Her s�lges der b�ger p� catalansk, spansk, engelsk, fransk og tysk. M�let er at blive et kulturelt og litter�rt center, hvor boghandlerne, der er medlemmer af online-platformen, Libellista.

Til min store gl�de stemte det lokale jazzband "Sweet Nibbles" i med St. James Infirmary, netop som jeg passerede ... den blues, jeg siden jeg var 18 �r, nu i mere end 60 �r, har brugt som kendingsmelodi til de orkestre, jeg selv har v�ret en del af.

H�r den i videoen over disse linjer.

Peter Wendelboe,
Calonge Sant Antoni,
Catalonien, Sct J�rgens dag,
23. april 2023.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny bog:
Bag om Churchilklubben

Lagt p� nettet 23/4 2023 kl. 04:27 #1682216837

Forlaget Hovedland udgav i fredags Aalborg-journalisten Uffe Westerbergs dokumentariske bog "Bag om Churchill-klubben" om de legendariske drengesabot�rer fra Aalborg.

Niels Gyrsting.

Blandt den r�kke personer, der takkes i bogen, er Niels Gyrsting, formand for Frihedsmuseets Venner.

Det sker, "fordi han stillede sin store samling af fotos og dokumenter om Churchill-klubben til r�dighed".

Uffe Westerberg.

Uffe Westerberg fortalte om bogen for nylig p� den store bogmesse "Ordkraft" i Aalborg

"Bag om Churchill-Klubben" er Uffe Westerbergs f�rste, selvst�ndige bog. Han er journalist med speciale i kulturhistorie og natur og har skrevet og lavet film om bes�ttelsestiden.

Ofte har udgangspunktet v�ret personer og begivenheder, han gennem sin familie har en relation til: Drabet p� Niels Erik Vangsted, forfatteren Morten Nielsens Aalborg-tid og nu bes�ttelsestidens f�rste, organiserede modstandsgruppe, Churchill-Klubben og de piger, der var en del af gruppen.

Bogen g�r bag facaden p� Churchill-Klubben, der blev hyldet som helte, ja, forfatteren er faktisk opkaldt efter et af medlemmerne.

Hidtil ukendte breve fra deres tid i danske og tyske f�ngsler fort�ller r�rende og rystende om unge mennesker, der ikke ville lade sig kue, men kom til at betale en h�j pris for deres pion�rindsats.

Uffe Westerberg tr�kker en linje op til nutiden, hvor vi igen ser et ungdomsopr�r, denne gang i kampen mod klimaforandringer og natur�del�ggelser.

Niels Birger Danielsen

Niels Birger Danielsen har i dag, s�ndag 23. april 2023 i Jyllands-Postens till�g "Indblik" et interview med forfatteren og en analyse af bogen.

"- Bogen lever op til titlen," skriver Niels Birger Danielsen, og forts�tter:

"- Uffe Westerberg har fundet en r�kke nye kilder ved systematisk at ops�ge gruppens efterkommere og gennem arkivbes�g.

Westerberg konkluderer til sidst, hvem Churchill-klubbens virkelige helt var. Navnet og begrundelsen fremg�r af artiklen i Jyllands-O
Posten.

Hidtil ukendt foto leveret af Niels Gyrsting.

Blandt de hidtil ukendte billeder, der bringes i bogen, er dette af flertallet af klubbens medlemmer fra sommeren 1945, som vi med Gyrstings tilladelse bringer i dette opslag.

L�s mere i Jyllands-Posten s�ndag den 23. april 2023.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Guddommelige statuer, kloakd�ksler og reklames�jler i K�benhavn

Lagt p� nettet 18/4 2023 kl. 01:59 #1681775942

Antikken skal man da rejse til middelhavslandene for at opleve, tror du m�ske?

Men nej! K�benhavn vrimler med "antikken" - enten i form af originale genstande og dansk arkitektur eller kopier af gr�ske og romerske statuer.

Men det er ikke blot p� Glyptoteket, i Thorvaldsens Museum og i kopierne af gr�ske og romerske statuer i k�benhavnske parker, man m�der i Johnny Thiedeckes morsomme, letl�ste og instruktive bog "Antikken i K�benhavn", som udkom i dette for�r.

Bogen viser mange facetter af nutidens brug af den gr�sk-romerske oldtid. Og det er v�sentligt, da antikken er en af vores kulturs b�rende s�jler.

Johnny Thiedecke tager os med rundt i K�benhavn ... p� offentlige steder og mere private. Dels i det finkulturelle milj� og dels i de ganske dagligdags.

Han fort�ller levende om skulpturer, arkitektur og loftsmalerier med mindelser om antikken, men ogs� om kloakd�ksler og gel�ndere til k�lderskakte.

Og hver gang f�r vi en god forklaring eller en god historie med p� vejen.

Johnny Thiedecke fort�ller blandt andet om den r�kke kopier af antikke statuer, som st�r i Botanisk Have, doneret af brygger Carl Jacobsen.

�n af dem er Diskoskasteren. I forbindelse med ham gengiver Johnny Thiedecke den gr�ske satiriske forfatter Lukians (ca. 120-180) dialog "L�gnhalsen", en samtale, hvor en rigmand har f�et en �benbaring fra en af de ber�mte skulpturer, som han har st�ende i kopi i sin g�rd.

"Hvilken mener du?" siger Lukian. "Diskoskasteren, som dukker sig frem over, som man g�r det i det �jeblik, man skal slynge diskos, drejet mod h�nden med skiven, let b�jet i det ene kn�. Man synes, man kan se, han ville rejse sig op i kastet?".

"- Nej, ikke den," svarer l�gnhalsen, "det er et arbejde af Myron, "Disk�bolos".

Havde "L�gnhalsen" ikke en kopi af "Diskoskasteren" i sin samling, var der adskillige andre, der havde, skriver Johnny Thiedecke

For skulpturen var s�rdeles popul�r i antikken. Og det er den stadig i dag.

Myrons gr�ske original fra cirka 450 �r f�r Kristi f�dsel er g�et tabt, men der eksisterer gode romerske kopier i marmor.

Myrons original var imidlertid st�bt i bronze ligesom den kopi, der er opstillet i Botanisk Have, og derfor er det m�ske den, der kommer t�ttest p� originalen, fort�ller Johnny Thiedecke.

Myron var kendt for at ville vise bev�gelser. Men bev�gelsen i diskoskasteren er "frosset", kontrolleret;

De to modsat-rettede "buer" i kroppen afbalancerer hinanden. Der er lige langt mellem kasterens hoved og venstre fod, som mellem diskos`en og kasterens venstre h�nd. Stilen bev�ger sig tidsm�ssigt mellem den tidlig-klassiske, "strenghed" og den h�jklassiske harmoni, men egentlig har Myron sin helt egen stil.

Og s� f�r vi et helt lille indblik i denne sportsgrens udvikling.

I antikken kastede man diskos p� en anden m�de, end man g�r i dag. I moderne diskoskastning foretager man f�rst flere drejninger omkring sig selv, f�r man kaster, mens man dengang n�jedes med at tage et enkelt skridt fremad, f�r man kastede.

Den h�jreh�ndede diskoskaster stod til start og holdt diskos`en h�jt med sin h�jre h�nd, mens han st�ttede den med sin anden.

Han stod med sit venstre ben lidt fremme og med sin kropsv�gt p� h�jre fod, svingende diskos`en op og ned nogle f� gange, mens han drejede sin krop lidt til h�jre.

Efter disse f� indledende sving, b�jede han sig lidt mere ned i kn�ene, sp�ndte disse, hvorved han overf�rte sin v�gt fra sin h�jre til sin venstre fod og kastede s� diskos`en opad og fremad, fort�ller Johnny Thiedecke instruktivt.

Og Myrons ber�mte sportsmand er stadig lyslevende i vor bevidsthed.

Da undertegnede anmelder i 1970erne og 80erne lancerede den moderne udgave af de sm� blikskilte, badges eller buttons, i hele Europa, valgte han sloganet "Spred dit budskab", "Spread your message" eller "Zerstreu deine Botschaft", og brugte netop Diskoskasteren som varem�rke med disskos`en udskiftet med �n af de popul�re badges. Der var KRAFT over det varem�rke.

Foto: � Dorthe Wendelboe.

Og da hans s�n i 1992 som gymnasieelev skulle til kostumebal p� Aalborg Katedralskole, valgte han - ret naturligt for ham - diskoskasteren som kostume.

Den 2500 �r gamle skulpltur havde f�et nyt liv!

P� samme m�de tager Johnny Thiedecke os med rundt i K�benhavn til steder, hvor man ikke p� forh�nd skulle forvente at finde spor af antikken.

"Antikt" kloakd�ksel ... her fra Aarhus.

Vi ser blandt andet eksempler p� de antikt inspirerede kloakd�ksler, der findes i flere danske byer. Denne anmelder har fundet dem blandt andet i K�benhavn, Odense og Aalborg.

"- De begynder at florere i gadebilledet omkring 1900, og tilskrives dansk designs grand old man, Thorvald Bindesb�ll (1846-1908)," fort�ller Johnny Thiedecke.

En grif i Amaliegade.

Og griff-gel�nderet, som stadig kan k�bes, findes blandt andet i Amaliegade i K�benhavn.

Griffen er et venligt dyr, hvis man omg�s det respektfuldt og bukker for det ellers kan det g� �n ilde, som det gjorde for Draco Malfoy, fort�ller Johnny Thiedecke.

Draco Malfoy er en fiktiv person fra J.K. Rowlings bogserie om Harry Potter. Han er Harrys �rkefjende p� Hogwarts, samt tidligere eliksirmester Severus Snapes yndlingselev.

Den findes b�de i sumerisk, babylonisk, egyptisk og gr�sk kunst. Herodot (485 - 465) fort�ller, at griffen vogter guld ligesom dragen.

"Taskeb�reren" hos N�rgaard p� Str�get.

Og g�r man ind i N�rgaards t�jbutik p� Str�get, bliver man m�dt af to romerske statuer. Til h�jre st�r den s�kaldte "efeb" fra Pompeji, og l�ngere inde i butikken st�r en kopi af en endnu mere ber�mt statue fra Pompeji, den s�kaldte "Kithar-spillende Apollon", som blev fundet i huset, der simpelthen er blevet opkaldt efter statuen.

Men N�rgaards kithar-spiller har ingen kithar i h�nden. I stedet reklamerer han for husets t�j og tasker.

Johnny Thiedeckes bog er en sand forlystelse af en vandring eller "studietur" rundt mellem spor af antikken i K�benhavn, med bes�g b�de p� museer, i parker og i gader med bygninger, der synger af en efterklang af det gamle Gr�kenland og Rom.

Og Thiedeckes sprog er alt andet end st�vet og gr�t, men sprudlende og pulserende.

Bogen er udgivet 16-02-2023.
Der er 234 livlige sider,
og den koster 249,95 kr.

Peter Wendelboe,
16. april 2023.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Afrikas problem er Korruption

Lagt p� nettet 17/4 2023 kl. 20:36 #1681756609

I g�r udkom bogen "Hjertet glemmer ikke hvad �jet har set" af fotograf og journalist J�rn Stjerneklar om hans 40 �r i Afrika.

Bogen giver et s�rligt indblik i et mods�tningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men ogs� h�b og tro p� fremtiden.

Privatfoto.
J�rn Stjerneklar og hans kone, Journalisten Helle Maj, havde boet sammen et �rs tid i en lejlighed p� Frederiksberg, da parret i 1988 satte kursen mod Afrika, n�rmere bestemt Kenya.

Nu har han samlet sine oplevelser til �n bog.

St�rkest t�ller m�det p� t�t hold med Nielson Mandela, manden, der skulle redde hele Afrika.

"- Det Mandela kunne, var jo at t�nke, f�r han talte. Alle politikere burde studere Mandela intenst. Fordi han kunne det d�r mere. Hvis man stillede ham sp�rgsm�l, var han ikke bange for at sidde og v�re stille i i et helt halvt eller et helt minut. Men s� havde han ogs� et godt svar," siger J�rn Stjerneklar.

Stjerneklar har d�kket krig efter krig, og i 1994 var han p� vej til den v�rste. �jnene fort�ller det hele. Folkedrabet i Rwanda. Tutsier p� vej ud, Stjerneklar p� vej ind.

"- Alts� undskyld, hvad fanden skulle du der?" blev han spurgt i TV2 News mandag aften.

"- Det er jo den klassiske journalist ting. Vi g�r imod str�mmen. Vi skal ind og finde ud af, hvad der sker. Vi ved jo ikke, det er folkedrab p� det tidspunkt. Vi ved, der er nogle meget, meget grimme etniske samst�d i Rwanda, men ellers aner vi ikke en skid.

Det finder jeg jo f�rst ud af, da jeg kommer til Kigali. Der l� ligbunker i gaderne, og blodt fl�d i bogstaveligste forstand over asfalten, " forklarer J�rn Stjerneklar.

"- Noget s�dant har jeg aldrig nogensinde set f�r," tilf�jer han.

Efter 40 �r i Afrika, kan Stjerneklar forklare kontinentets krise med �t ord: "Korruption".

"- N�r du k�rer p� gaden, s� bliver du stoppet for at k�re for st�rkt. Og s� ved du godt, du skal betale, selvom du ikke har k�rt for st�rkt. Eller hvis du skal have en eller anden ydelse p� motorkontoret, s� skal du betale med det samme, s� g�r det meget hurtigere. Korruption er i mine �jne en af de allerst�rste faktorer, der har v�ret med til at forhindre Afrikas udvikling" p�peger J�rn Stjerneklar.

Han er Afrikakender og peger i sin bog p� en mulig vej frem for Afrika.

"- Den illegale migration til Europa bliver ikke stoppet, f�r der kommer bedre ledere i Afrika. De har f�et milliarder, milliarder, milliarder af dollars i st�tte. Det hj�lper ikke nok. Du holder bare liv i nogle ledere, som s� kan sidde og mele deres egen kage, og det g�r de s�.

J�rn Stjerneklar har en evne til at befinde sig i begivenhedernes br�ndpunkt, og gennem hans beretninger og billeder f�r man et nyt indblik i, hvad der er sket p� det afrikanske kontinent gennem de seneste �rtier.

Bogen kan k�bes i boghandelen fra 15. april for kr. 359,95 , eller som e-bog online for 179,95.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Var dommene over landssvigerne retf�rdige?

Lagt p� nettet 15/4 2023 kl. 02:05 #1681517142

Blev loven som de mandlige landssvigere d�mtes efter reelt mildnet i 1946, eller var det en skr�ne?

P�virkede d�dsdommene og henrettelserne ved krigsforbryderdomstolen i N�rnberg de danske medier?

I dette andet bind fra forlaget Vin-novation, om de danske avisers h�ndtering af de d�mte mandlige landssvigere, ser Henning N. Larsen p� nogle af de 7.000 domme der faldt i 1946. Med straffe fra 30 dages h�fte til f�ngsel p� livstid var sp�ndvidden i dommene stor. Og s� var der lige d�dsdommene.

Bogen fort�ller om den til tider aggressive debat mellem tilh�ngerne og modstanderne af retsopg�ret, hvor der fremkom udtalelser som "Gudskelov for Scavenius" eller "Han blev desv�rre ikke likvideret".

Bogen koster 385,00 kr.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Bent Haller h�dret p� Ordkraft i Nordkraft

Lagt p� nettet 14/4 2023 kl. 21:27 #1681510482

Foto: � Hans Wendelboe B�cher.

Ord- og Litteraturfestivalen "Ordkraft" vendte sidste �r tilbage for fuld kraft efter corona-nedlukningen, og holdes igen i �r i "Nordkraft", Aalborgs gamle kraftvarmev�rk, som en tredagesfestival 14.-16. april 2023 med et stjernesp�kket program.

Fotogrsfik: � Peter Wendelboe.

Aalborg-forfatteren Bent Haller blev ved �bningsceremonien h�dret med Ordkraftprisen 2023 for sit 50 �r lange forfatterskab. Det er 3. gang, han f�r Ordkraftprisen.

Bent Haller er blandt Danmarks mest elskede og produktive forfattere. Han har skrevet alt fra romaner til b�rne- og ungdomsb�ger, og hans v�rker har b�de vundet priser og er blevet filmatiseret.

I �r m�der han p� Ordkraft med romanen "Stuepigen og kranf�reren" fra 2023.

Det er fort�llingen om en ungdom, et samliv, b�rn og venner - og opbrudstider med rockmusik, kvindefrig�relse og diverse elskere - det hele set i erindringens perspektiv af kranf�reren B�rge, der har mistet sin kone, stuepigen Tove, og nu planl�gger at ende sit eget liv oppe under himlen, i kranen p� havnen i Frederikshavn.

Med mere end 100 b�ger og flere litteraturpriser bag sig er Bent Haller en af mastodonterne inden for dansk b�rne- og ungdomslitteratur. Hans b�ger er mest af alt bare fantastisk gode historier, som s�tter sig hos enhver l�ser, barn som voksen. Haller l�gger ikke fingre imellem, n�r han gennem dyr og mennesker �bner vores �jne for verdens uretf�rdigheder og fort�ller om de sk�bner, der mister livet i dette forfald.

Bent Haller er f�dt i 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Han debuterede i 1972 med en digtsamling, men et par �r efter fulgte den f�rste ungdomsroman, "Katamaranen" (1976).

En af forfatterne, som publikum kunne m�de p� Ordkraft 2023 var
Hanne Vibeke Holst ...

... som beredvilligt svarede p� sp�rgsm�l og skrev autografer i sin seneste bog.

"- At skrive, at skrive meget og at blive ved, det er det vigtigste," forklarede Hanne Vibeke Holst p� sp�rgsm�let om, hvordan man bliver en god forfatter.

"- Og ogs� at forst�, at det ikke er sikkert, det bliver udgivet i f�rste hug! Det gjorde mit. Men man var nok ikke heller ikke s� kritisk dengang," forts�tter den nordjyske kvindesagsskribent beskedent og tr�stende til Isabella Svanholm fra Br�nderslev, tidligere eleve p� forfatterskolen i Aalborg.

Foto: � Henrik Ledet.

Ogs� debutanten Hans Wendelboe B�cher var p� podiet.

Han har forel�bigt f�et udgivet to b�ger, mens en tredje ikke n�ede frem fra trykkeriet til Ordkraft.

Den f�rste var bogen "Banebryder" om begyndelsen p� Sudanmissionen. Den er nu kommet i 2. oplag. 1. oplag blev hurtigt udsolgt. 2. oplag udkom i for�ret og var trykt i forbedret kvalitet og med ekstra billeder og mere tekst.

Hans anden bog er en begejstret fort�lling om hans fars, denne sides redakt�rs, kunst gennem 70 �r. Den udkom p� faderens 80 �rs f�dselsdag i august sidste �r.

Den n�ste bog, som alts� ikke blev f�rdig til denne begivenhed, er en samling af hans mange finurlige avis-klummer, skrevet gennem mange �r.

Men manglen p� en trykt bog i h�nden, var ikke til hinder for, at Hans Wendelboe B�cher kunne s�tte sig p� scenen sammen med den erfarne klummeskriver Mette Katrine Eskebjerg Goddiksen og ordstyrer Marianne Agger.

Foto: � Henrik Ledet.

"- N�r man i ugentlige klummer, i en �rr�kke har udstillet sin almindeligvis k�rlige kones fortr�deligheder ... og man vel at m�rke stadig er gift, m� man godt fryde sig ekstra meget over at blive inviteret med p� ord- og litteraturfestivalen ORDKRAFT - tilmed i godt selskab med Mette Kirstine Eskebjerg Goddiksen, der om nogen kender klummegenren indefra," siger Hans Wendelboe B�cher.

"- En lige s� stor fryd og tryghed var det at blive interviewet af min dygtige kollega Marianne Agger, som med lige dele skarphed og omsorg styrede to stortalende klummeskribenter som Mette Kirstine og mig," fortsatte han.

"- At bogen med mine 75 bedste klummer s� ikke n�ede at udkomme inden, er lidt �rgerligt. Men alt godt kommer som bekendt til den, der kan vente. Ogs� den for mine klummer forst�eligt normalt tilbageholdende hustrus kram," tilf�jede han bagefter.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Roman fra 1905 om kamp med samvittigheden

Lagt p� nettet 5/4 2023 kl. 01:43 #1680651810

Hjalmar S�derbergs roman �Doktor Glas� er et hovedv�rk i skandinavisk sk�nlitteratur.

Den udkom i Sverige i 1905 og i Danmark i 1909.

Nu er den udkommet p�ny i Karen Fastrups stilsikre overs�ttelse og har f�et fremragende anmeldelser:

"Et perfekt stykke prosa, som trods sine mere end 100 �r p� bagen er b�de rasende moderne, st�rkt kontroversielt og dybt relevant." 6 stjerner, Berlingske.

"Der er ikke skrevet en mere formfuldendt roman i Skandinavien." 6 hjerter, Politiken.

Kan et mord nogensinde retf�rdigg�res? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De sp�rgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs st�rste klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg.

Det er en af forfatterens mest ber�mte romaner om den velansete l�ge, som myrder en patient af hensyn til dennes unge hustru.

I romanen, som enhver svensker med en smule dannelse kender til, har S�derberg lagt sine ord og s�tninger i h�nden p� l�gen Tyko Gabriel Glas.

Han skriver nemlig dagbog, og det er i hans optegnelser, at l�seren m�der en begavet mand, der nyder anseelse som praktiserende l�ge i �rhundredeskiftets Stockholm, men lider et tragisk k�rlighedstab i ungdommen, som p�virker ham og f�rer til et voksenliv uden hustru og b�rn.

Han f�ler sig som "en ensom mand midt i menneskemylderet som sneglen i sit hus.�

Han m� n�jes med �similik�rlighed�, men han har ogs� � som mordplanerne viser � kyniske tr�k. Han f�r sv�rere og sv�rere ved at t�nke klart. Sikkert fordi han er forelsket i Helga, og fordi han i hendes ulykke genoplever sin egen. I et dagbogsblad sent i romanen skriver han i hvert fald: �Tanken er en syre, der �tser. F�rst t�nker du, at den kun vil �tse det, der er r�ddent og sygt, og som skal v�k. Men tanken t�nker ikke s�dan: Den �tser blindt.�

Doktor Glas er k�lig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin �gtemand om, at hun skal �opfylde sin �gteskabelige pligt�. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tiln�rmelser, og hun sp�rger doktoren om råd.

Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt �ldre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle pr�st på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hj�lpe hende.

Doktoren fors�ger at sende pr�sten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig l�sning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel.

Selvom �Doktor Glas� er en klassiker, og historien m� formodes kendt af mange, vil vi her undlade at r�be slutningen, men dog sige, at den p� smertefuld vis �bner for tanker om forbrydelse og straf, moral og lov, drift og afholdenhed og tro og ateisme.

Hvad det sidste ang�r, s� ser Glas ingen h�jere mening med livet. Der findes ingen Gud, og Glas st�r alts� ikke til ansvar for andre end sig selv og sin samvittighed. P� godt og meget ondt.

�Doktor Glas� bliver uhyre vedkommende for et moderne menneske i kraft af denne diskussion om det rette at g�re i en virkelighed, der fremst�r meningsl�s. Hele 118 �r er g�et siden romanen f�rst blev udgivet, men den br�nder op igennem alle �rene stadig i kraft af S�derbergs fort�llekunst, tematik og s�vel sanselige som refleksive sprog, der er en nydelse fra f�rste til sidste side. Og som overs�tter Fastrup har fanget s� pr�cist og musikalsk, at det b�r udl�se en pris.

�Doktor Glas� er ikke tidl�s. Fordi ingen v�rker er tidl�se. Men den taler stadig til enhver l�ser, som s�tter pris p� psykologisk realisme, up�lidelige fort�llere og p� enest�ende godt sprog. P� sk�nlitteratur i skandinavisk s�rklasse.

S�derberg i Drag�r
S�derberg skrev i �vrigt senere romanen "Hj�rtats oro" under et ophold i Danmark.

I 1909 bes�gte Hjalmar S�derberg K�benhavn. Da han en dag spadserede ud ad Amagerbrogade, kom han til Amagerbanens station. Impulsivt k�bte han en billet, og p� den m�de kom han til Drag�r, hvor han indlogerede sig p� Badehotellet. Han fik et af de sm� �stvendte v�relser med balkon.

Det ophold beretter han indg�ende om i bogen "Hj�rtats oro" fra 1909. Han tilbragte megen tid med at
kigge i en, som han skriver, "kolossal kikare p� hotellverandan". Han beskriver mange af de bygninger og t�rne som han kan se i Sverige. Kikkerten havde hoteldirekt�r Poul M�ller k�bt brugt for 300 kr. p� en auktion.

N�r der ikke var svenske bygninger eller skibe at kigge p�, kunne man som S�derberg "komme til" at dreje kikkerten mod dameafdelingen p� badeanstalten, der dengang l� ud for R�nne All�, kun 100 meter v�k. (Kilde: Dines Bog�.)

S�derbergs ophold den sommer p� Drag�r Badehotel er senere blevet mindet. Bl.a. har Svensk Radio/TV og repr�sentanter for selskabet "S�derbergs venner" aflagt bes�g, og der er blevet lavet interview med hoteldirekt�r Ejner Johnsen med TV-optagelser fra v�relset. Og p� hotelgangen er der opsat en lille mindetavle ud for v�relse 3, hvor S�derberg skrev "Hj�rtats oro".

Hjalmar S�derberg: Doktor Glas. Oversat af Karen Fastrup. 182 sider. 230 kroner. Udkom 3. marts 2023 p� forlaget Turbine.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

En st�dig Rad fort�lling eller novelle?

Lagt p� nettet 30/3 2023 kl. 10:06 #1680181019

Den nordjyske digter, Peter Mouritzen udsender i dag, 30. marts 2023, sin bog "En st�dig Rad" fra sit eget forlag, "SUB-PUB".

Klokken 16.00 l�ser han op og fort�ller om bogen hos Betty Mogensens Boghandel i Hj�rring.

"En st�dig rad" er m�ske en selvbografi, men ved f�rste �jekast kan man undre sig over forsidebilledet, en gr� klippe,
skriver kunstanmelderen Grethe Rolle, f�r hun endnu har l�st bogen.

Men ved n�rmere �jesyn er det ikke l�ngere en klippe, men en trold/mands profil.

Det viser sig at v�re forfatteren selv, der har fotograferet "Udsigt fra jernbanestationen i Manarola i Italien".

Om billedet har relation til �n af bogens 23 fort�llinger vil tiden vise. De fleste findes i nogle af Peters Mouritsens utallige udgivelser i perioden 1980 til 2018 - med enkelte justeringer.

De er garanteret udvalgt med omhu, for vi er jo, som det ofte siges "i en helt anden tid".

"- Jeg gl�der mig til at s�tte mig i min "l�sestol" i solskin p� terrassen, med en kop kaffe indenfor r�kkevidde og l�se fort�llingerne �n for �n, vel vidende, at jeg vil f�le mig godt underholdt - og gerne ogs� udfordret," skriver Grethe Rolle.

"- Og nu vil jeg finde ud af, hvilken forskel der er p� en "fort�lling" og en "novelle", tilf�jer hun.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ber�mt men glemt dansk filmstjerne gav navn til amerikansk filmpris

Lagt p� nettet 27/3 2023 kl. 00:15 #1679868924

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny roman om de ud�delige dobbeltmord

Lagt p� nettet 24/3 2023 kl. 09:39 #1679647145

Christine J�nck og Dines Bog� har sammen beg�et en historisk roman om de g�defulde dobbeltmord i 1948.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fornem bog om Mindelunden i Ryvangen

Lagt p� nettet 21/3 2023 kl. 18:22 #1679419323

Torsdag den 24. marts 2023 pr�senteredes en ny bog om Mindelunden i Ryvangen.

Forsidebilledet viser portalen ved indgangen.

Udgivelsen blev fejret ved en reception i Mindelunden, Ryvangens
nye formidlingsbygning, der hedder Faklen.

Mindelunden best�r af flere afdelinger med grave og mindeplader samt henrettelsepladserne med p�le.

Det gamle Frihedsmuseum, der blev opf�rt i 1957 blev udsat for en pyroman i 2013 og nedrevet.

Det nye Frihedsmuseum, som idag hedder "Formidlingscenter" ligger under jorden.

3 af forfatterne: Dines Bog�, Anna Wang og Niels Gyrsting.

Dines Bog� er forsker, forfatter og foredragsholder, Anna Wang er formidler i Mindelunden og Niels Gyrsting er formand for Frihedsmuseets Venner. Sammen havde de lavet et opl�g til tekster og udvalgte fotos.

Det er en samlet fort�lling om mindestedet, udgivet af Frihedsmuseets Venners Forlags Fond.

Dines Bog� ved recpetionen i samtale.

Bogen findes i en indbundet udgave til 200 kr. der s�lges i Mindelunden, hos boghandlerne og p� Frihedsmuseet.

Martin Fr�land har leveret flere nyere fotos til bogen.

Redaktionen best�r af erfarne folk med godt kendskab til modstandsbev�gelsens historie: Anna Wagn, Niels Gyrsting, Rasmus Kj�rboe, Dines Bog� og Martin Fr�land.

Forfatter Dines Bog� i portalen til Mindelundrn.

Forlagsredaktion: Tim Ole Simonsen og Niels Gyrsting.

Korrektur: Jesper W. Langer og lb Gorm Pedersen.

Niels Gyrsting fort�ller om projektet.

Illustrationer og andet billedmateriale er velvilligt stillet til r�dighed af: Mindelunden, Frihedsmuseet, Anna Wagn, Dines Bog�, Martin Fr�land og Niels Gyrsting.

Bogen s�lges fra 23. marts 2023 for 200 kr. Mindelunden, boghandlere, Frihedsmuseet m.v.

Frihedsmuseets Venners Forlags Fond, Kammeraternes Hj�lpefond, Mindelunden, Anna Wagn, Rasmus Kj�rboe, Dines Bog�, Martin Fr�land og Niels Gyrsting.

978-87-88214-95-6
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Klods-Hans i Hollywood

Lagt p� nettet 19/3 2023 kl. 09:50 #1679215830

12. april 2023 kan du p� Hasseris Bibliotek i serien "Danskere i verden" h�re historien om Jean Hersholt.

Det er forfatteren Hans Wendelboe B�cher, der fort�ller den dramatiske historie om Danmarks f�rste og absolut st�rste Hollywoodskuespiller, Jean Hersholt.

Navnet Jean Pierre Carl B�ron siger n�ppe mange s�rligt meget. Det g�r Jean Hersholt nok heller ikke. Begge navne tilh�rer samme person, nemlig Danmarks f�rste og ubetinget st�rste Hollywoodskuespiller: Jean Hersholt (1886-1956).

Hersholts karriere begyndte i Valby med Nordisk Films f�rste stumfilm i 1906, men blev afbrudt af et ufrivilligt tugthusophold i Vridsl�selille, hvor han sad som fange nr. 85 i �Den store s�delighedsskandale�. Formidler Hans Wendelboe B�cher har gravet dybt i arkiverne for at fort�lle Jeans historie.

En navne�ndring og en enkeltbillet med dampskibet til USA blev startskuddet til Hersholts medvirken i mere end 400 film med flere af tidens st�rste stjerner � blandt andre Greta Garbo, Clark Gable, Shirley Temple og Boris Karloff. Hersholt blev formand for Oscarakademiet, modtog selv to Oscars og har lagt navn til en s�rlig �resoscar � The Jean Hersholt Humanitarian Award � og rejste under Anden Verdenskrig betragtelige midler til humanit�r hj�lp i sit tabte hjemland.

At vi ogs� skylder Jean Hersholt en stor del af �ren for H. C. Andersens udbredelse i hele verden, er blot endnu en del af eventyret om �Klods-Hans i Hollywood�.

Arrangementet er en del af DR og Bibliotekernes Temasamarbejde, hvor for�rets tema er Danskere i verden. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Dobbeltmordene i 1948 i romanform

Lagt p� nettet 16/3 2023 kl. 22:07 #1679000836

Christine J�nck og Dines Bog� har sammen beg�et en historisk roman om de g�defulde dobbeltmord i 1948.

Romanen bygger i h�j grad p� Dines Bog�s studier igennem mange �r.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Tekst: © Kunstnyt.dk
Design & Id�, Teknik og Lay-Out: © Peter Wendelboe, 2023.