Det NYE Kunstnyt

Litteratur

Bogreception ved k�ledisken i REMA1000

Lagt p� nettet 17/11 2023 kl. 12:21 #1700259669

To forfattere i samtale. Foto: � Peter Wendelboe.

Blandt g�sterne ved Hans Wendelboe B�chers bogrecption ved k�ledisken i REMA1000 i Hirtshals var forfatteren Mads Nygaard.

Receptionen varede en time, og mange fik deres b�ger signeret af den lokalkendte Hans Wendelboe B�cher.

I en �rr�kke har �n af "Kunstnyts faste venner, forfatteren og foredragsholderen Hans Wendelboe B�cher, haft en klumme i Hirtshals Bindslev Avis, hvor han uge efter uge udleverede sig selv og sin familie; det hele serveret med et k�rligt, selvironisk glimt i �jet.

De 75 bedste klummer er nu samlet i en bog, "Det (meste) er sandt" , der udkommer p� Hviids Forlag l�rdag den 18. november 2023.

Samme dag inviterer Hviids Forlag og Hans Wendelboe B�cher til bogreception kl. 11-12, ved k�ledisken i REMA1000 i Hirtshals p� Baneg�rdspladsen.

"- Utallige er de gange, min altid t�lmodige kone er blevet spurgt, netop hen over de frosne �rter og guler�dder, om det var hendes sure sokker, man kunne l�se om i sidste uge," siger Hans Wendelboe B�cher, der p� 20. �r stadig er tillflytter p� egnen.

Hans Wendelboe B�cher er far, �gtemand, venstreh�ndet donaldist, spasmager og tidligere havnearbejder. Han har arbejdet som b�de efterskolel�rer, sognemedhj�lper, nattevagt, tv-researcher og biblioteksformidler. Og s� holder han foredrag i hele landet - blandt andet om sin p�st�ede status som t�ffelhelt.

"Det (meste) er sandt" er f�rste � og if�lge Hans� altid fornuftige kone ogs� sidste! � gang, klummerne bringes i sammenh�ng.

Bogen er suppleret med Frank Hvams og Niels Hausgaards h�flige afslag p� at skrive forord, hvorfor ogs� d�t er lagt i h�nderne p� den altid hj�lpsomme kone. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Historisk Roman som julegave

Lagt p� nettet 4/11 2023 kl. 04:42 #1699069322

Historikeren Dines Bog�, der hidtil kun har skrevet fagb�ger,
har nu ogs� udsendt en roman,
"Fra �stpreussen til Amager / Pigen fra Schippenbeil" .

Bogen bygger p� en virkelig historie, der har r�dder b�de i �stpr�jsen og p� Amager.

Dines Bog� har tidligere leveret stof til mange romanforfattere, der har �nsket at skrive romaner med �hold i virkeligheden�, men nu har han ogs� selv f�et blod p� tanden.

Bogen er er p� 156 sider og
rigt illustreret med originale fotos, ogs� i farver.

Fagromanen er ikke til salg via boghandlere, men er i denne uge udsendt som julegave til medlemmerne af Drag�r Lokalhistoriske Forening. Medlemmerne har ogs� mulighed for at k�be overskydende eksemplarer ved m�derne, men foreningen overvejer i �jeblikket ogs� anden form for udsendelse. (E-bog, lydbog, udgave p� tysk og polsk).

Hovedpersonen er den 17-�rige Hildegard Jordan, der flygter med sin familie fra landsbyen Schippenbeil. Byen er nu polsk og hedder i dag Sepopol. Den ligger t�t ved Den russiske enklave Kaliningrad.

Som bekendt rykkede Den r�de Sovjeth�r frem mod Tysklands gr�nser i begyndelsen af 1945. Hitler beordrede civilbefolkningen evakueret mod vest.

Mange kom til vestlige omr�der i Tyskland, men n�sten � million blev sejlet til Danmark og anbragt i tyske lejre samt i danske skoler og forsamlingshuse o.l.

Hildegard mister forbindelse til sin mor og mostre under flugten. Hun kommer med skib til K�benhavn, hvor hun anbringes i en tysk lejr p� Sydamager. Her tilbringer hun gr�dende sin 18 �rs f�dselsdag i en k�je. F� dage senere kollapser Det tyske Rige.

Alt V�rnemagtspersonale marcherer tilbage til Tyskland, men De Allierede forlanger, at Danmark en periode tager sig af de civile tyskere.

I Danmark troede man, at det drejede sig om nogle m�neder, men f�rst efter 4 �r kan man sige farvel til den sidste tyske flygtning.

Hildegard bliver gravid og ender i straffelejr. Hun flygter, men anholdes og tilbringer mange m�neder i forskellige lejre p� Amager.

Som en af de f� lykkedes det hende at undg� hjemsendelse. Hun kommer til Sverige med sin s�n og dennes far. Senere vender hun tilbage til Danmark, hvor familien bor forskellige steder p� Amager.

Hildegard Jordan, der d�de i 2016, n�ede at fort�lle sin historie, og det er den, der er baggrunden for denne bog.

Her ses hun med sin mand, Ejler, i
haven p� Skolevej 11 i Store Magleby, i dag 2791 Drag�r. Ejler var vagt i den lejr, hvor hun var interneret i 1945.

Det er Ejlers barndomshjem. Her bes�gte hun ham f�rste gang i 1945.

L�s mere her. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Veldisponeret bog om tv-serien Badehotellet

Lagt p� nettet 26/10 2023 kl. 21:04 #1698347069

Torsdag udkom �Bogen om Badehotellet� i et samarbejde mellem People�s Press og TV2.

Bogen er i stil med de to andre store v�rker, om henholdsvis �Matador� og �Huset p� Christianshavn�, som Jacob Wendt Jensen de senere �r har skrevet i samarbejde med Christian Monggaard.

"- Det er en stor, flot og meget veldisponeret bog om tv-serien �Badehotellet�, siger kulturanmelderen Morten Buckh�j.

"- Den udkommer m�ske et �r for tidligt, men m� v�re en oplagt julegaveid� til seriens mange fans," forts�tter han.

Og s� indr�mmer han, at han aldrig set s� meget som �t eneste afsnit af TV2-serien.

Vi her p� redaktionen af kunstnyt.dk er derimod begejstret for serien, og har set den adskillige gange, og ser frem til de de n�ste 9 (afsluttende?) afsnit, som kommer i 2024.

Morten Buckh�js anmeldelse kan ses her.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Da lyrikken kom p� skinner

Lagt p� nettet 26/10 2023 kl. 17:10 #1698336073

foredragsholderen Claus Ehlers.

I 1964 k�rte "Lyrik-ekspressen� fra Gedser til Skagen og retur med 50 nordiske digtere og forfattere.

� Det blev en fantastisk livsrejse, hvor poesien blev sat p� skinner.

Onsdag den 8. november 2023 kan man i Sundby Lokalhistoriske Forenings Lokaler p� �resundsvej 6, 2. sal, 2300 K�benhavn S, opleve Amagerentusiasten Claus Ehlers, der selv var med p� den forrygende rejse sammen med blandt andet situationisten J�rgen Nash, der netop samme �r stod bag den verdensomsp�ndende happening med Det lille Havfrue hoved, og de andre digtere, fort�lle om "Da lyrikken kom p� skinner".

Det rullende digt �G� ikke over sporet - der kommer ord� bliver denne aften oplevet og fortalt af Claus Ehlers, der I �revis har v�ret en ivrig deltager i kommunens righoldige foreningsliv, og hans interesse for lokalhistorie forn�gter sig ikke.

Han har haft v�rdigheden som fuglekonge i s�vel Drag�r Borgerlige Skyttelag som i Drag�r Borgerforening. Han har endvidere v�ret medlem af Rotary i mere end 50 �r � og dertil i knapt 50 �r broder i Amagers eneste Odd Fellow Loge Christian den 4., hvor han i snart 20 �r har bekl�dt det h�derfulde hverv som Logens Gildemester.�

Claus Ehlers har haft en lang og sp�ndende karriere i erhvervslivet og en periode som 2. viceborgmester i Drag�r Kommune.

Han har gennem �rene holdt mange foredrag om Amager � og om Saltholm, som ligger hans hjerte n�r. Gennem mere end 40 �r var han medlemskab af Saltholmsejerlaugets bestyrelse. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

L�nge ventet bog om Rebild-egnens malere

Lagt p� nettet 23/10 2023 kl. 15:35 #1698068138

Efter mere end 20 �rs arbejde og studier i Rebild-egnens kunstnere har Sven Erik �sterg�rd nu udsendt en fremragende bog om 84 af de malere, der i �renes l�b har arbejdet p� egnen.

Bogen giver svar p� mange af de sp�rgsm�l, som lokale og kunstinteresserede i �revis forg�ves har stillet om emnet.

Blandt andet stillede �n af KunstNyts l�sere for kort tid siden et sp�rgsm�l om en Rebild-kunstner.

Dette sp�rgsm�l kunne vi dengang ikke besvare. Det kan vi m�ske nu!

Vi beder derfor denne l�ser henvende sig igen.

"Det storslaaede Landskab, Rebild-egnens Historiske Landskabsmalere" er en ualmindelig flot og stort opsat, gennemillustreret bog om et emne, som hidtil har v�ret forholdsvis ubeskrevet.

For to �rtier siden satte Sven Erik �stergaard sig for at
skabe et overblik over, hvilke malere, der i tidens l�b havde aflagt bes�g p� hans egn og manifesteret det med et eller flere v�rker.

"- Minuti�s gennemgang af mange hyldemeter auktions- og udstillingskataloger, suppleret med opslag i Weilbachs Kunstnerleksikon er basis for, at der med denne bog er dannet et nogenlunde d�kkende billede af, hvad der er fremstillet af naturalistisk malerkunst p� Rebild-egnen i godt 150 �r," skriver Sven Erik �sterg�rd ret beskedent i sit forord.

"- �t er, at malerierne er blevet registreret, men det er jo ikke ensbetydende med, at de ogs� er synlige eller tilg�ngelige," forts�tter han.

Foto: � Lars Pauli.

Kunstsamleren og kunsthandleren, tidligere billedkunstl�rer, Sven Erik �sterg�rd fra Sk�rping, �bnede i p�sken 2019 et nyt galleri med over 1000 gamle landskabsmalerier, som han har k�bt gennem �rene. Nu h�ber han, at de kan finde nye hjem.

Det er et fysisk galleri, hvor man efter aftale kan komme og se p� malerierne og ogs� gerne k�be nogle af dem. Hans �nske er nemlig, at billederne kommer ud i de lokalsamfund, hvor de h�rer hjemme.

Han havde i forvejen formidlet malerierne via hjemmesiden maleriArkivet.dk, men hidtil havde han opbevaret den stadigt voksende samling derhjemme i et v�relse i huset i bof�llesskabet "Frugthaven" i Sk�rping.

Foto: � Lars Pauli.

Et vigtigt element i Sven Erik �sterg�rds hobby er at f� stedf�stet malerierne. Det f�r ham til at k�re landet tyndt med fotografier af de gamle malede landskaber for at sammenligne med den nutidige virkelighed.

I sin nye bog fort�ller Sven Erik �sterg�rd ikke blot om kunstnerne, men ogs� om deres motiver. Og der dukker mange sm� lokale solstr�lehistorier op undervejs.

Denne bog er et "must" for enhver, der interesserer sig for Rebild-egnen.

B�de Preben Juul Madsen og denne sides nuv�rende redakt�r er meget begejstret for den nye bog. Og vi har aftalt, at det er Preben Juul Madsen, der kommer med en egentlig anmeldelse af bogen. Han har i forvejen et indg�ende kendskab til mange af malerne.

Preben Juul Madsens anmeldelse kan ses p� hans nye hjemmeside, Kunstbogen.dk.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Nobelprisen i litteratur g�r til norsk forfatter

Lagt p� nettet 5/10 2023 kl. 13:46 #1696506394

Nobelprisen i litteratur g�r til
den norske forfatter Jon Fosse.

Det meddeler Mats Malm, som er fast sekret�r for Det Svenske Akademi i Stockholm, i dette �jeblik.

"- Jeg har netop talt med Fosse i telefon. Det er ikke altid, at jeg bliver troet, men han var parat til at tro mig," siger Mats Malm.

"- Jeg er overv�ldet og lidt skr�mt," siger Jon Fosse ved meddelelsen om, at han modtager h�dersprisen.

Fosse er navnligt blevet ber�mmet for sit gigantiske romanprojekt "Septologien", som er blevet kaldt et af de vigtigste i den norske samtidslitteratur.

I 2019 fejrede nordm�ndene forfatteren og dramatikeren med en "Fossefest" - en ti dage lang teaterfestival p� Det Norske Teater i anledning af hans 60-�rs f�dselsdag. Han modtog i 2015 Nordisk R�ds litteraturpris.

Samtidig blev de f�rste to bind i "Septologien" udgivet.

Fosse debuterede som romanforfatter i 1983 med "Raudt, Sv�rt" . Han har ogs� udgivet digtsamlinger, essays og b�rneb�ger.

Men det er ikke mindst for sin dramatik, at han er blevet kendt. I Europa er han med over 900 produktioner en af de mest spillede og hyldede dramatikere.

Fosse er kendt for sit s�regne sprog, som er pr�get af mundrette og rytmiske s�tninger og gentagelser. Mange af Fosses romaner udspiller sig ved den norske vestkyst og fremstiller ofte det n�re i karakterernes tilv�relser.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Tre nye b�ger om det Ud�delige dobbeltmord.... tekst under udarbejdelse

Lagt p� nettet 21/9 2023 kl. 00:04 #1695247487

I de seneste m�neder er der udkom tre nye b�ger om det ber�mte og endnu opklaret dobbeltmord p� Peter Bangs Vej i 1948.

Alle tre er vidt forskellige fra de tidligere b�ger om mordet.

Filmmanden Ole Christian Madsen, der blandt andet st�r bag succeser som "Edderkoppen" og "Flammen & Citronen", er netop sprunget ud som romanforfatter med bogen "Manden fra m�rket". Og det er oven i k�bet et s�rdeles vellykket debutspring.

Peer Kaae har opgivet den gerningsm�nd, som han har omtalt b�de i sin dobbeltmord-bog nummer 1 og i sin bog nummer 2, og som han tidligere har udpeget og konsekvent har omtalt som "Hr. X", fordi denne person stadig er navnebeskyttet (selv om vedkommende lader sig finde p� Google p� ganske f� sekunder).

I sin bog nr. 3 skriver han, at det er noget v�s, HAN HAR SKREVET, men hvad alle andre skriver er ogs� noget v�s, mener han.

Lige der kn�kker filmen. Nu har han fundet en ny sandhed for at s�lge endnu en bog.

Per Thomas Kaae Nielsen burde ties ihjel, lige som de to svindlere som Kunstnyts nuv�rende redakt�r tidligere har afsl�ret i en tv-udsendelse i 2007 sammen med Mads Br�gger.

Politikens anmelder skrev om for to m�neder siden, at det var bedst, hvis Per Kaae ikke udgav noget.

Christine J�nncks bog er en realistisk fiktion, der udkom allerede 10. november 2022. Den har l�serne tidligere kunnet stifte bekendtskab med i en video her p� kunstnyt.dk.

Den er skrevet i samarbejde med dobbeltmord-ksperten dine Bog�.

Den tager lige som Ole Christian Madsens "Manden fra m�rket" og Per Kaas nye bog der blot hedder "Dobbeltmord et", afs�t i et af de st�rste (og fortsat uopklarede) mysterier i dansk kriminalhistorie, nemlig Dobbeltmordet p� Peter Bangs Vej. En bestialsk begivenhed, der den dag i dag, 75 �r efter den fandt sted, stadig er en magnet for???

N�r det er sagt, s� halter "Manden fra m�rket" desv�rre ogs� en anelse. Mest p� grund af mas-sefylden.

Dobbeltmordet p� Peter Bangs Vej er, hvad end den tragiske og indviklede histo- rie fort�lles faktuelt og en til en p� linje med virkelighedens h�ndelser, eller udelukkende ved hj�lp af fri fantasi, en mundfuld ud over det s�dvanlige.

Og n�r man som Madsen, s� v�lger, at fremkalde det skete med b�de fakta og fiktion i fin- gerspidserne, og tilmed tilf�jer en grundig og omfangsrig skitsering af en af de mest kom- plekse tidsperioder i dansk historie, nemlig efterkrigstiden, hvor alle har ar p� sj�len og lig i lasten, og hvor ingen rigtig ved, hvad der er rigtigt og forkert, men hvor alle alligevel skal v�lge en side at st� p�, s� fyldes ballonen til bristepunktet.

Men ballonen springer ikke. Heldigvis. Og Madsen kommer i m�l. Det samme g�r man som l�ser. Og man gl�der sig allerede nu over, at >>Manden fra m�rket<< blot er f�rste skridti en allerede planlagt decade-serie med Madsen ved tasteturet.

Dobbeltmordet p� Peter Bangs Vej fandt sted i 1948, n�ste bogi serien foreg�r i 1958, og lad for Guds skyld Villy Falk leve s� l�nge. H�rer De, Madsen?

..... ger Margrethe eller Vilhelm skulle v�re hinanden utro, og at derfor skulle v�re en jaloux tredjepart involveret.

S� meget kan Peer Kaae sl� fast, at gerningsmanden p� en eller anden m�de har kendt begge ofre - men at vedkommende ikke har v�ret betragtet som en trussel af dem.

Vedkommende har haft en psykisk lidelse. Det har v�ret vigtigt at udviske ofrenes identitet ved at d�kke dem til. Der har ligget stor vrede bag drabene - for skaderne p� dem er meget voldsomme. Og motivet er en personlig aggression, som har sit udspring mellem gerningsmand og ofre. Og s� har vedkommende i �vrigt haft god tid. Ogs� til at vende tilbage til lejligheden timer efter drabene for at rydde op og slette spor.

I forhold til forrige udgivelser har Peer Kaae fortrudt at have udpeget en gerningsmand, der nu bare konsekvent omtales som Hr. X (selv om vedkommende lader sig finde p� Google p� ganske f� sekunder).

Undervejs i "Dobbeltmordet" m�der man flere s�rdeles farverige personligheder - ogs� et par stykker, som �benbart heller ikke kan v�re gerningsm�ndene - men der g�r ogs� rigeligt med tid og plads med at udrede forklaringer fra vidtl�ftige sp�koner (!) og ikke altid lige trov�rdige taxachauff�rer.

P� intet tidspunkt l�gger Peer Kaae skjul p�, at det har v�ret noget af en udfordring at arbejde sig igennem ikke f�rre end 42 kasser med indsamlet materiale fra Rigsarkivet.

Men i betragtning af, at forfatteren efter sigende har v�ret optaget af sagen i hele 45 af sine 58 leve�r kan det godt undre, at "Dobbeltmordet" ikke er skrevet p� et v�sentligt st�rre sprogligt overskud. Historien kunne godt have fortjent mindst �n gennemskrivning mere.

Mange episoder - og is�r mange kul�rte menneskesk�bner - er sp�ndende, men andre steder sander fort�llingen til, is�r sprogligt. Som l�ser kan man godt her og der miste overblikket.

Og s� har der tydeligvis ikke v�ret l�st korrektur p� teksten, der rummer en hel del meningsforstyrrende slag- og stavefejl med manglende ord, bogstaver og tegns�tning.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ku� jeg male som Rembrandt han ku�?

Lagt p� nettet 16/8 2023 kl. 12:43 #1692182633

�Ku� jeg male som Rembrandt han ku�?" har Dario Campeotto sunget hundredvis af gange.

Men det ku� Thomas Kluge, "male som Rembrandt", og han har gjort det hundredvis af gange.

I Fredericia Kunstforening udstiller Kluge frem til 10. september.

Udstillingen er kurateret af Kluge-eksperten, Thyge Christian-F�nss-Lundberg, som p� sin Facebook-side skriver:

"- Sidste opgave - tale til udstillings�bning om Kluges ungdomsv�rker, som jeg har kurateret for og skrevet katalog til Fredericia Kunstforening - inden jeg skal opereres og nok har en lang rekonvalescens foran mig i august-september. Jeg lukker i samme periode lidt ned for sociale medier o.l., s� jeg �nsker alle en dejlig sensommer + efter�r."

L�s om udstillingen.

F�nss-Lundberg skrev for nogle �r siden et k�mpev�rk om Kluge, 560 sider i stort format og tungt som et ondt �r, med samtlige hans malerier fra 1990 til dato. 5 kilo vejer bogen, udgivet af Forlaget Frydenlund, og er ikke egnet til godnatl�sning i sengen.

Preben Juul Madsen og Picasso kigger i bogen om Kluge.
Foto: � Lotte Seeger.

F�nss-Lundberg har skrevet adskillige fremragende kunstb�ger, blandt andre om mesterfotografen Rigmor Mydtskov, som Preben Juul Madsen omtalte p� kunstnyt.dk den 23. januar i �r.

L�s Preben Juul Madsens omtale.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Jeppe Aakj�rs danske sangskat

Lagt p� nettet 6/8 2023 kl. 14:43 #1691325791

I dag er det "Jenle-dag". Siden 1908 har man samledes til taler om dagens politiske og kulturelle sp�rgsm�l, og talerstolen i Jenle betragtes efter Folketingets talerstol - som landets n�stvigtigste. Dagen har navn efter Aakj�rs landejendom. Smukt beliggende ved Limfjorden t�t p� Roslev ved Skive.�

Her samles hvert �r den f�rste s�ndag i august mange glade Aakj�r-fans, og andre interesserede omkring taler, musik, mad og natur med udsigt og minder.�

Programmet i 2013 b�d p� blandt andet taler ved kulturminister Ane Halsboe J�rgensen, journalist og forfatter David Trads samt formanden for Thisted Kommunes kultur- og fritidsche valg Morten Enggaard.

Desuden var der musik af bandet Nostalgia dirigerede af Otto Lindum.

Og pl�nen var fyldt med syngende og glade mennesker. Tidligere har b�de Stauning, K.K. Steincke og Borgbjerg tal p� dette sted.

"- S� det er �refuldt at tale ved dette �rs Jenlefest her ved Nanna og Jeppe Aakj�rs Kunstnerhjem", sagde Ane Halsboe-J�rgensen.

Foran vinduerne til Aakj�rs arbejdsv�relse talte hun med henvisning til Aakj�rs �Arbejdets gl�de� og �Vredens b�rn� om v�rdien af arbejde og et samfund, der ikke tillader "udenforskab".

"- Vi har fortsat b�rn i Danmark, der ikke f�r en fair chance, og det har altid v�ret mit politiske br�ndstof", sagde Ane Halsboe-J�rgensen.

"- Hatten af for de mange frivillige i Aakj�rselskabet, der er Danmarks st�rste litteraturselskab og i dag videref�rer traditionen", applauderede hun fra talerstolen.

Ved indk�rslen til g�rden n�r Roslev st�r en vejsten i hver sin side af vejen. De b�rer inskriptionen: "M� � mi Broer Vi .. ", "... viser Vej til Jenle Goer" (g�rd).

Jenle betyder "enlig" p� sallingegnens lokale dialekt, og Aakj�r skulle giftes, sagde vennerne if�lge overleveringen spydigt: "Nu kan du ikke kalde g�rden Jenle. Nu m� du kalde den Towle" ("to-som" eller "tovlig".)

Jeppe Aakj�r (1866-1930) var gift to gange. F�rste gang 1893-1899 med forfatteren Marie Bregendahl.

Og anden gang i 1907 med billedsk�reren Nielsine Juliane Jensen Krog, kaldet "Nanna". Det var hende, der s�rgede for at s�tte g�rden i stand og indrettede den bolig, vi kender i dag. Og hun blev boende der til sin d�d i 1962.

Til Jenle-m�derne synger man naturligvis Aakj�r-sange, men der er ingen tvivl om, at man ogs� vil synge Th�ger Larsens "Danmark nu blunder den lyse nat".

De to - Jeppe og Th�ger - var venner og brevvekslede i n�sten 30 �r. Th�ger blev til Jenle-m�det bedt i 1914 bedt om at tage en ny sang med. Det gjorde han. Det blev sommerens sang til alle tider, "Danmark nu blunder den lyse nat" med s�tninger om "pigernes latter og lyse h�r - leg som aldrig f�r ende - sol over gr�nne sletter - lykke og lyse n�tter".

Jeppe Aakj�r er en af Danmarks mest sp�ndende personligheder. Revolution�r i tankegang og handling. Poetisk og hjertegribende - n�r pennen kradsede hen over papiret, og sanglinjerne blev rystet ud af �rmet med herlige melodier gemt i ord og s�tninger. "Jeg er havren", "Jeg b�rer med smil min byrde", "Skul gammel venskab ren forg�", "Nu er dagen fuld af sang" og "Jens Vejmand".

Sidstn�vnte blev f�rste gang offentliggjort som kronik i Politiken i 1905. For Jeppe var livet igennem drevet af en skarp vrede mod enhver form for undertrykkelse og umyndigg�relse.�

Det pr�gede selvf�lgelig b�de hans sange og hans st�rke og v�ldige produktion af digte, romaner, fort�llinger, skuespil, erindringer og faglitter�re v�rker.�

Aakj�r var desuden en ivrig debatt�r og deltog i demonstrationer mod det h�jreorienterede Estrup-styre. Hjemvendt fra en s�dan demonstration blev Aakj�r stillet for retten i Viborg og id�mt sytten dage bag tremmer.

Aakj�rs popularitet var simpelt hen p� h�jde med vore dages Benny Andersen.

Men engang foreslog et medlem af det udvalg, der stod for udv�lgelsen af sange til en ny h�jskolesangbog, if�lge overleveringen, at man godt kunne droppe ham der Jeppe Aakj�r. Hans sange var der ingen, der sang mere, sagde han.

Men han tog da heldigvis fejl!

F� har som Jeppe Aakj�r forsynet danskerne med lyslevende sproglige billeder af Danmark, naturen og hverdagslivet.

Da Aahj�r fyldte 60, �r skrev Viggo Barfod under pseudonymet "�rb�digst" et hyldestdigt til Aakj�r.

Det var fyldt med "jyske" snydeord.

Det er hylende morsomt. Men beskyldningen om, at Aakj�r selv har opfundet sine mange jyske ord, er for l�ngst tilbagebevist, senest i Torben Arboes artikel herom i Ord & Sag 2007, bd. 27, s. 28-41, netop med udgangspunkt i Barfoeds digt.

Men Barfoeds parodi er alligevel morsom, fordi han overtrumfer Aakj�rs lydmaleri helt ud i det absurde, for til slut nonchalant at "hviste" Aakj�r sin parodiske tak.

Barfoed anvender ikke altid de jyske gloser i deres egentlige betydning, men kun som eksempler p� jysk dialekt.

Se en overs�ttelse af Barfods jyske "snydeord".�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

F�rste store bog om maleren Kirsten Kj�r

Lagt p� nettet 14/7 2023 kl. 17:27 #1689348476

Preben Juul Madsen fort�ller p� sin nye hjemmeside Kunstbogen.dk om den f�rste st�rre beskrivelse af maleren Kirsten Kj�r: "Mesterligt fortalt af Hanne Abildgaard og mesterligt anmeldt af Niels Lyksted."

Som bekendt har Kirsten Kj�r sit eget museum i Fr�strup.

Bes�g Preben Juul Madsens nye hjemmeside, Kunstbogen.dk.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

F�rste bog i en ny serie om politikommiss�ren Jon Harding

Lagt p� nettet 6/7 2023 kl. 12:54 #1688640847

Et opstillet lig af en ung kvinde bliver fundet i Hjortsh�j.

Det viser sig hurtigt at v�re en tro kopi af den spektakul�re og uopklarede mordsag, omtalt som Hjortsh�j-drabet, fra 1902.

Senere modtager rejseholdet et brev fra morderen, men ingen har set ham p� stationen.

Samtidig dukker flere lig op.

Hvem er det, som ikke bare dr�ber, men ogs� finder gl�de i at h�ne politiet i en "katten-efter-musen-leg"?

S�dan lyder opl�gget til "D� hvis du t�r", f�rste bog i en ny serie om Jon Harding, politikommiss�ren, der er begyndt p� sit nye arbejde for Rejseholdet, og hurtigt bliver kastet ud i en af sine mest udfordrende opgave.

Bag romanen st�r Allan Mortensen, som er opvokset p� Frederiksberg og nu bosat i H�ng ved Slagelse.

Han har skrevet "H�ngedynd"
-serien, der best�r af i alt 10 b�ger. Allan arbejder til daglig som folkeskolel�rer og har i 2021 v�ret med i TV 2-dokumentaren "Smertens b�rn", der stiller skarpt p� mistrivsel blandt folkeskoleelever.

D� hvis du t�r er f�rste bog i en ny serie om politikommiss�ren Jon Harding. Den udkom i marts 2023, samme m�ned, som Kunstnyt.dk begyndte at skrive om litteratur.t�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Adam Price ved Rebildfesten 2023

Lagt p� nettet 5/7 2023 kl. 11:45 #1688550353

4. julifest i Rebild 2023!
R�rende. Episk. Storladent og vigtigt! Og p� trods af bl�st og silende regn gik budskaberne klart igennem; hilsenen fra Joe Biden blev leveret af den amerikanske ambassad�r Alan Levanthal, direkt�ren p� The Museum og Danish America i Elk Horn, Iowa, Thora Brandt bragte hilsener ... og de to hovedtalere, amerikanske Elisabeth Bumiller og danske Adam Price kom med to inderligt smukke taler, som p� hver sin m�de r�rte os alle midt i regnen!

Adam Price - den ene halvdel af br�drene James og Adam Price brugte Elk Horns forvanskede version af danske mad - �bleskiver og medisterp�lse - som indgangsvinkel og metafor for - og begrundelse for - behovet samtale og demokrati. Velkomponeret, velskrevet, velleveret!

Og den amerikanske journalist i Washington DC, Elisabeth Bumiller (der er f�dt i Aalborg!) fortalte kun f� ord om politik - men bev�gende om sin egen historie og rejse ind i en ny, gammel verden; om genforeningen med sine danske r�dder - pr�cis, som mange andre har fundet og genfundet sine amerikanske sl�gtninge.

Der er om muligt st�rre behov end nogensinde f�r behov for udveksling af ideer, tanker, f�lelser og holdninger. Det er f�llesskabet, i samtalen og i anderkendelsen og forst�elsen livet formes.

Video optaget af Hans Wendelboe B�cher fra tilskuerpladserne.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Franz Kafka og den lille pige med dukken

Lagt p� nettet 3/7 2023 kl. 13:32 #1688383930

Forsiden af Larissa-Theules bog, illustreret af Rebecca Green.

I dag ville Franz Kafka v�re fyldt 140 �r. Han blev f�dt i Prag, dengang B�hmens hovedstad og beliggende i det �strig-ungarske dobbeltmonarki.

I den anledning bringer kunstnyt.dk denne lille historie fra en af de sidste dage i Franz Kafkas liv.

Det er Franz Kafkas elskede Dora Diamant, som en kort tid levede sammen med forfatteren i Berlin, der har videregivet denne historie.

Franz Kafka blev aldrig gift og fik ingen b�rn. Men �ret f�r hans d�d i 1924, flytter han sammen med Dora Diamant til Berlin, hvor han bor sammen med hende p� tre forskellige adresser, f�r han d�r p� et sanatorium i Wien, hvortil hun var flyttet sammen med ham.

20. juni 2017 fort�ller l�gen Claes Kj�r fra Humleb�k i Politiken, at han i mange �r har brugt f�lgende lille historie i sin undervisning om narrativ medicin:

�I mange �r har flere medicinske skoler i USA brugt sk�nlitteratur i undervisningen. F�rst til efter�ret (2017) bliver det taget op i Danmark p� Syddansk Universitet.

Jeg har selv brugt den lille historie i min undervisning om narrativ medicin. Den handler om Franz Kafka, som i 1924 levede sammen med sin elskede Dora Diamant i Berlin.

Hver dag i tre uger m�dtes Franz Kafka med pigen i parken, og hver dag fortalte han et nyt brudstykke fra dukkens fort�lling. I det sidste brev fortalte dukken at den havde giftet sig. Den lille pige var meget tilfreds med denne historie. P� det tidspunkt savner pigen naturligvis ikke l�ngere dukken. Kafka har givet hende noget andet i stedet, og da de tre uger er g�et, har brevene helbredt hende for hendes ulykke. Hun har historien, og n�r en person er s� heldig at leve i en historie, at leve i en imagin�r verden, forsvinder denne verdens smerte�.

Et �r f�r sin d�d havde Franz Kafka en meget us�dvanlig oplevelse. Da han spadserede gennem Steglitz-parken i Berlin, fandt han en pige, der gr�d s�nderknust: hun havde mistet sin dukke.

Kafka tilb�d at hj�lpe med at lede efter dukken og forberedte sig p� at m�de hende n�ste dag samme sted.

Da han ikke kunne finde dukken, komponerede han et brev "skrevet" af dukken og l�ste det, da de m�dtes igen:

"Gr�d venligst ikke, jeg har taget en tur for at se verden. Jeg vil skrive til dig om mine eventyr ..."

Dette var begyndelsen p� mange breve.

Da han og pigen m�dtes, l�ste han disse omhyggeligt sammensatte breve om imagin�re eventyr om den elskede dukke. Pigen blev tr�stet.

Da m�derne sluttede, gav Kafka hende en dukke. Hun s� �benbart anderledes ud end den originale dukke. Et vedh�ftet brev forklarede:

"Mine ture, de har �ndret mig ..."

Mange �r senere fandt den nu voksne pige et brev gemt i en ubem�rket revne inde i hendes h�ndled. Kort sagt sagde den:

"Hver ting, du elsker, vil med stor sandsynlighed g� tabt, men i sidste ende vil k�rligheden vende tilbage p� en anden m�de."�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hemingway l�ste sin egen nekrolog 7 �r f�r sin d�d

Lagt p� nettet 2/7 2023 kl. 02:33 #1688344414

I dag d. 2. juli er det 62 �r siden forfatteren Ernest Hemingway d�de. Han blev 62. Hans selvmord var lige s� dramatisk som hans liv, og han havde den s�rlige gl�de, 7 �r tidligere, at kunne l�se sine egne nekrologer i 1954. To gange p� to dage var han ualmindelig heldig.

Han var i Afrika, ombord p� et lille fly, der var ved lette, da det br�d i brand. Han brugte sit hoved til at hamre d�ren op, s� han kunne kom ud.

Anden gang styrtede det fly, han fl�j i ned, efter det havde ramt nogle luftledninger. Han overlevede begge h�ndelser, men pressen n�ede ikke at stoppe nekrologerne over ham.

Til geng�ld n�ede heller ingen at stoppe ham, da det endelig lykkedes ham at tage sit eget liv.

Hemingways hjem p� Key West, nu et museum, er stadig tilholdssted for en r�kke katte, hvoraf mange regnes som efterkommere efter hans seks-t�ede kat, Snehvide.

Hans mentale tilstand den sidste tid var ad helvede til. Han kunne ikke l�ngere skrive, og han d�jede med helbredet, og han havde modtaget elektrochok, som, man h�bede, kunne g�re ham rask.

Der var flere tilf�lde i den periode, der viste, at han netop �nskede at d�. Helt konkret var han ved at tage et jagtgev�r ud af skabet for at skyde sig selv, men en ven n�ede at stoppe ham.

Senere, p� vej ind i et lille fly, fors�gte han at g� ind i den roterende propel, men blev ogs� stoppet af en ven. Da flyet var kommet i luften, fors�gte han at �bne flyd�ren for at springe ud, men blev holdt fast af de andre i flyet.

Efter endnu en behandling med elektrochok p� Mayoklinikken kom han igen hjem til sit hus i Idaho. Efter at have v�ret hjemme en dags tid, gik han en tidlig s�ndag morgen ned i hall�en i huset og tog en af sine rifler og stak gev�rl�bet i munden og trykkede p� aftr�kkeren. S� fik han fred.

Det var alts� i dag d. 2. juli det endte. I 1961. For 62 �r siden.

Tekst: Simon Bang/Facebook.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Det s�kaldt nye komma l�gges i graven

Lagt p� nettet 2/6 2023 kl. 18:26 #1685754441

30 �rs sprogkrig er slut: Dansk Sprogn�vn kaster h�ndkl�det i ringen.

Efter 30 �rs fors�g p� at f� danskerne til at anvende det s�kaldt �nye komma� vil Dansk Sprogn�vn nu tr�kke sin anbefaling tilbage.

Det vil ske i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, skriver Kristeligt Dagblad. Anbefalingen om det �nye komma� har v�ret, at man skal undlade at s�tte komma f�r en leds�tning.

Retskrivningsordbogens 30 �r gamle anbefaling om nyt komma slog aldrig an. Anbefalingen var, at man undlader at s�tte komma f�r en leds�tning. Men efter 30 �rs forg�ves fors�g p� at f� danskerne til at tage denne kommaregel til sig, har Dansk Sprogn�vn besluttet at tr�kke sin anbefaling af det nye komma tilbage i den n�ste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer november 2024.

�Det vil stadig v�re tilladt at udelade kommaet f�r leds�tninger, men vi anbefaler det ikke. Vi m� konstatere, at det ikke er sl�et igennem,� siger Margrethe Heidemann, seniorforsker i Dansk Sprogn�vn, som oplyser, at beslutningen er truffet for ganske nylig p� et m�de i Dansk Sprogn�vns repr�sentantskab.

De f�rste till�b til det nye komma blev taget i 1993, og i 1996 gik Dansk Sprogn�vns dav�rende formand, Erik Hansen, ud med en storstilet kampagne, som gik ud p� at l�re alle danskere at s�tte komma p� en ny m�de. Indtil da havde der v�ret to systemer, pausekomma og grammatisk komma. Nu udgik pausekommaet, og "det nye komma" blev det anbefalede, mens "grammatisk komma" endnu var tilladt, men �nsket var, at det skulle g� af brug.

Siden viste der sig imidlertid en overraskende stor st�tte til at bevare det grammatiske komma, og efter syv �rs s�kaldt kommakrig fik Erik Hansens afl�ser p� formandsposten, Niels Davidsen-Nielsen, indf�rt det kompromis, at der i Danmark kun skulle v�re �t kommasystem, men valgfrihed p� �t punkt, nemlig kommaet f�r leds�tninger, som Dansk Sprogn�vn dengang og frem til nu anbefalede at udelade.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Den Lille Kunsthistorie bliver bedre og bedre

Lagt p� nettet 2/6 2023 kl. 10:26 #1685779671

"- Den fjerde udgave af Peter Michael Hornungs bog, "Lille Kunsthistorie" er udkommet, og den bliver bedre og bedre. Undertitlen: "for b�rn og barnlige sj�le", er godt ramt, for indholdet er vedkommende og berigende for de fleste."

Det skriver Louise Frevert p� online-mediet KULTURINFORMATION.

Det er ikke alle der har haft mulighed eller bev�genhed for at stifte bekendtskab med kunst og kultur i deres barndom eller ungdom. Logistik, traditioner, interesse, alt kan v�re med til at p�virke ens deltagelse i kunstudstillinger og bes�g p� museer.

"- Mange vil hellere blive hjemme for at spille et spil, se fjernsyn eller i det hele taget har de bare ikke lyst til at g� p� museer. P�virkningen skal komme som en �jen�bner. Det er denne bog, og det er ingen overdrivelse. Pludselig bliver billedkunst interessant", forts�tter hun.

Peter Michael Hornung (f. 1950), har en lang og aktiv karriere bag sig. Han har virket som b�de kunstkritiker, kunstanmelder, kunstformidler, og har gjort et stort arbejde for, at et bredere kendskab til billedkunsten skal v�re nemmere tilg�ngelig for alle. I denne udgave er der nye tilf�jelser, vi bliver opdaterede. Forfatteren har hele tiden �nsket at fort�lle beskueren, vigtigheden i at kunne vide noget om kunsten og dens historie. Hornung form�r at formidle det budskab uden l�ftede pegefingre og i stedet p� en glad og k�rlig m�de, indf�re tilskueren i en levende verden, fuld af mystik og oplevelser.

Se Louise Freverts anmeldelse.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Hans hovedv�rk blev ikke f�rdigt
Nu har tre af hans venner f�rdiggjort det

Lagt p� nettet 31/5 2023 kl. 13:38 #1685533082

Forfatterskole-forfatteren, forfatteren og forlagsdirekt�ren Martin Larsen d�de december 2022 efter kort tids sygdom, og han n�ede ikke at f�rdigg�re den roman, han var i gang med.

Han blev kun 53, men han efterlod et m�griterende, vildt og vidunderligt v�rk.

Nu har tre hans venner f�rdiggjort v�rket.

�Kronos� dr�mme� er en dr�m af et gigantisk tidsspilde, et magisk-manisk v�rk, som man af uforklarlige �rsager drages enormt af, og som man for alt i verden ikke ville have v�ret foruden.

Martin Larsen�d�de for et halvt �r siden efter kort tids sygdom. Han blev kun 53 �r og n�ede ikke at f�rdigg�re den roman, han var i gang med.

Men den opgave tog et trekl�ver i Martin Larsens litter�re omgangskreds p� sig. Og det er der kommet et mildest talt m�rkv�rdigt v�rk ved navn �Kronos� dr�mme� ud af.

Set fra helikopteren er "Kronos� dr�mme" en monstr�s global western; en fabulerende fort�lling med knopskydende historier om blandt andre de tre kvinder, Ella, Harriet og Fran, der i slutningen af 1800-tallet befinder sig i en diligence p� vej mod nye verdener.

Over mere end 500 sider udfolder der sig historier om livet i minebyen Whitlock med afstikkere til andre steder p� jorden. Bizarre, dagligdags, bev�gende, us�dvanlige, latterv�kkende og ekstremt blodige historier. Uform�ende cowboys og handlekraftige kvinder, malere og skuespillere, svindlere, dr�mmere, hvalfangere, pr�ster og minearbejdere indg�r i en kakofoni med alle deres fort�llinger, lidenskaber, illusioner og bedrag.

Alt imens samfund skyder op, og andre g�r til grunde og kun efterlader sig ruiner. I hvert et menneske, i hver en ting, i hver en krog af verden venter en historie:

�- P� det seneste er Bill begyndt at spekulere over v�ren. Vi rider ind i en by, t�nker han for eksempel, og vi findes med det samme. Folk taler til os og ser p� os, nogle er interesserede, nogle er ligegyldige, nogle er �ngstelige. De perciperer os tydeligvis. Vi rider ud af byen, og vi oph�rer med at eksistere, vi forsvinder ind i landskabet. Vores identitet bliver forml�s, jegl�s, vi findes ikke i nogens tanker, og selv t�nker vi ingenting. Vi rider dagen lang, og n�r vi sl�r lejr om aftenen, kan vi ikke huske en eneste ting, der er h�ndt i dagens l�b. Hvis vi har en smule eksistens herude, har den ingen mening, vi ved ikke, hvor vi rider hen, hvor vi kommer fra og hvorfor ..." (Uddrag fra bogen.)

Martin Larsen (1969-2022) var forfatter, overs�tter, kritiker samt redakt�r p� forlaget Basilisk.

Han var uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og debuterede samme �r med en diskette under titlen�Tabula Rasa.�I 2001 udkom hans lyrikdebut,�Det stof alting er gjort af,�som han modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris for.

I 2010 udgav Martin Larsen�"Hvis jeg var kunstner", en humoristisk og tankev�kkende bog om det at v�re kunstner � og gerne at ville v�re det.

I den seneste udgivelse, han n�ede at udsende,�"Parasitsonetterne"�(2017), beskriver han med inspiration fra Inger Christensen et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige.

Martin Larsen d�de 2. december 2022 i en alder af 53 �r efter kortere tids sygdom.

Hans hovedv�rk, romanen�"Kronos� dr�mme", er nu udkommet posthumt med efterord af Peter H�jrup, Ren� Jean Jensen og Janne Breinholt Bak, der har redigeret romanen f�rdig.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Det erotiske kys er 1.000 �r �ldre end tidligere antaget

Lagt p� nettet 18/5 2023 kl. 00:39 #1684533852

Videnskaben har tidligere antaget, at de tidligste kilder, der beretter om erotiske kys mellem mennesker, er fra omkring 1.500 �r f�r vor tidsregning.

Men den datering har to danske forskere nu sl�et med mindst 1.000 �r.

"- Jeg er helt sikker p�, at jeg har l�st i mine kilder fra Mesopotamien, at kysset er meget �ldre," siger den danske assyriolog, Troels Pank Arb�ll, i dag til Netavisen kunstnyt.dk

Sammen med sin hustru, zoologen Sophie Lund Rasmussen, har han i g�r f�et offentliggjort en sensationel artikel i tidsskriftet "Science", der analyserer en r�kke skriftlige kilder fra de tidligste mesopotamiske samfund.

I England hedder hun Dr. Hedgehog, fordi det er ordet for pinsvin p� engelsk, og i Danmark hedder hun Dr. Pinsvin. Hun er pinsvine-ekspert, og han ved alt om mesopotamisk kileskrift p� lertavler.

Det viser sig, at det erotiske kys mellem mennesker allerede var en veletableret praksis for 4.500 �r siden i Mellem�sten. Og sandsynligvis meget tidligere. Det flytter alts� tidspunktet for det tidligst dokumenterede kys 1.000 �r tilbage i forhold til, hvad forskningen tidligere har vidst.

Ved middagsbordet kom de en aften til at diskutere en forskningsartikel om kyssets historie.

Det erotiske kys mellem mennesker ser ud til at v�re blevet praktiseret i adskillige oldtidskulturer forskellige steder i verden langt tidligere end hidtil antaget - og gennem flere �rtusinder, fort�ller Troels Pank Arb�ll.

Og Sophie Lund Rasmussen tilf�jer:

"- Faktisk har forskning i chimpanser og dv�rgchimpanser, menneskets n�rmeste levende sl�gtninge, vist, at begge arter kysser. Det tyder derfor p�, at det er en helt grundl�ggende adf�rd hos mennesker, hvilket ogs� kunne forklare, hvorfor det kan ses p� tv�rs af forskellige kulturer.

Troels Pank Arb�ll fort�ller, at han allerede, da han sad p� skoleb�nken, var blevet opm�rksom p� forholdet.

Beviserne har han nu fundet. De romantiske seksuelle kys stod jo omtalt, omend ikke sort p� hvidt, men s� i hvert fald presset med hieroglyffer ind i ler, siger han.

Den her rubrik fort�ller, at de har samleje. Og nedenunder st�r der, at de kysser.

Det fremg�r af teksten at "han kyssede hende", og han "l�sgav syv tvillinger selv i kvindens bug".

"- Vi har faktisk korrigeret teorien om kysset med 1.000 �r. Det �ldste dokumenterede kys er nu 4.500 �r gammelt. S� det er jo lidt sp�ndende," siger Troels Pank Arb�ll.

Historien fra spisebordet blev publiceret videnskabeligt torsdag aften i det amerikanske tidsskrift Science, og er allerede citeret 150 gange verden over.

Den tidligere antagne hypotese om, at kysset skal ses som en slags pludseligt opst�et praksis, der udl�ste spredningen af bestemte vira, er if�lge ham mere end tvivlsom.

Spredningen af herpes simplex virus 1, som nogle forskere mener kunne v�re blevet fremskyndet af kysset, er et godt eksempel:

"- Der er en betydelig samling af medicinske tekster fra Mesopotamien, og flere n�vner en sygdom med symptomer, der minder om dem, man f�r med herpes simplex virus 1," bem�rker Troels Pank Arb�ll.

Han tilf�jer, at de gamle medicinske tekster var pr�get af en r�kke kulturelle og religi�se forestillinger, og at de derfor ikke kan tages for p�lydende.

"- Det er ikke desto mindre interessant at bem�rke lighederne mellem sygdommen kendt som "bu`shanu" i gamle medicinske tekster fra Mesopotamien og symptomerne for�rsaget af herpes simplex-infektioner.

Bu`shanu-sygdommen var prim�rt lokaliseret i eller omkring munden og sv�lget, og symptomerne omfattede bl�rer i eller omkring munden, som er et af de typiske tegn p� herpesinfektion.

"- Hvis praksis med at kysse var udbredt og veletableret i en r�kke oldtidssamfund, m� virkningen af kysset i form af virusspredning sandsynligvis have v�ret mere eller mindre konstant over store omr�der af verden," siger Sophie Lund Rasmussen.

Troels Pank Arb�ll og Sophie Lund Rasmussen konkluderer, at fremtidig forskning i forhistorisk DNA, som uundg�eligt vil f�re til diskussioner om komplekse historiske udviklinger og sociale interaktioner � s�som kys som en drivkraft for tidlig sygdomsoverf�rsel, � vil have gavn af en mere tv�rfaglig tilgang til stoffet.

"- Jeg tror, de fleste forskere dr�mmer om at blive publiceret i Science. Og det har vi alts� opn�et nu, og det er fantastisk. S� bliver det ikke meget st�rre! Det g�r det alts� ikke. Det skulle s� lige v�re Nobelprisen, men ogs� det ville jo v�re herligt," slutter Troels Pank Arb�ll med et smil.

L�s hele den opsigtsv�kkende artikel "The ancient history of kissing" i tidsskriftet Science her.

Kontakter
Assyriolog Troels Pank Arb�ll
Institut for Tv�rkulturelle og Regionale Studier (ToRS)
K�benhavns Universitet
Mail: tpa@hum.ku.dk
Telefon: + 45 35 33 38 73

Zoolog Sophie Lund Rasmussen
Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) og Linacre College,
Oxford Universitet
G�steforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Mail: sophie.rasmussen@biology.ox.ac.uk

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
K�benhavns Universitet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Beretninger fra Bagg�rden

Lagt p� nettet 17/5 2023 kl. 20:39 #1684546792

Det er 60 �r siden, Bagg�rdteatret i Svendborg startede som et amat�rteater. I den anledning har teater- og filmkritikeren Michael S�by skrevet en omfattende, informationsrig og meget smuk og velillustreret bog om teatret.

I mere end tre �r har Michael S�by arbejdet p� den store, grundige meget smukt illustrerede jubil�umsbog om Bagg�rdTeatret, som lidt tidligere p� for�ret udkom i anledning af teatrets 60-�rs jubil�um.

Det skriver anmelderen Morten Buckh�j p� sin hjemmeside mortenbuckhoj.dk, hvor han giver bogen fire stjerner * * * *

Morten Buckh�js anmeldelse kan p� hans egen hjemmeside.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Dinosaurusserne og de levende dyr

Lagt p� nettet 30/4 2023 kl. 20:06 #1682881612

"Dinosaurusserne og de levende dyr" er en ny bog skrevet af den dengang kun 5-�rige Otto Miles �hlenschl�ger.

Nu er han 6 �r, og bogen udkommer p� fredag den 5. maj.

"Dinosaurusserne og de levende dyr" handler om en vulkan, der g�r i udbrud og �del�gger alle planter omkring den.

S� m� de to dinosaurvenner, Otto og Hana, drage ud i verden efter mad.

Det f�rer dem p� et utroligt eventyr med monstre, guld, pirater, huler, glimmersokker og nye venner.

Alt kan ske i historien om "Dinosaurusserne og de levende dyr".

Otto fortalte f�rste gang historien for snart to �r siden.

Faderen skrev ned, hvad Otto fortalte og brugte fort�llingen som godnatl�sning til Otto, og nu er den endelig resulteret i en bog med fantastiske illustrationer af Stefanie Sloth Hansen.

Bogen er henvendt til b�rn mellem 3-7 �r, og er et godt eksempel p�, at alle har en historie at fort�lle. Ogs� selvom man kun er fem.

Et af motiverne for at f� historien udgivet som bog er at kunne inspirere andre b�rn � og for�ldre � til at fort�lle deres historier � og ikke mindst at lytte.

Om baggrunden for historien fort�ller Ottos far Mikkel Oehlenschl�ger:

"- Otto spurgte en dag: Hvem fort�ller historierne?. Han fik forklaret, at alle har en historie at fort�lle, og nogen f�r deres historier lavet til en bog, en film, et stykke musik, teater eller lignende. Det var tydeligt, at Otto t�nkte over svaret, og n�ste dag kom han og sagde, at han havde en historie at fort�lle.

Hans historie blev skrevet ned, mens han fortalte.

Form�let var egentlig kun at l�se den op for ham som godnathistorie den aften, men historien endte med at blive delt mellem venner til stor gl�de.

Det var tydeligt, at den logik og opfindsomhed, der l� til baggrund for historien, gik lige ind hos j�vnaldrende og deres for�ldre.

Bogen er udgivet p� eget forlag i 520 eksemplarer og kommer til at koste 230 kr. i boghandlen fra p� fredag.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Sct. J�rgens dag i Catalonien

Lagt p� nettet 23/4 2023 kl. 20:46 #1682275609

For nogle �r siden var der i de tre byer omkring Calonge San Antonio, i Catalonien ca 100 km nord for Barcelona en k�mpestor og velassorteret boghandel i flere etager, La Gavina ("M�gen").

Men den lukkede og derefter var der i det store omr�de kun �n bogbutik, Can Ramon. Den havde ligeledes eksisteret i flere generationer, men kun med enkelte fagb�ger, skoleartikler, blyanter, viskel�dere og lignende.

Men byens borgere manglede i en �rr�kke en egentlig boghandel.

De tider er nu ovre! Byen er nu hele regionens bogmekka.

Hver gang jeg k�rer ind i Calonge San Antonio komune, synger Haydns San Antoni-koral i mit hoved.

Tonerne har ganske vist ikke noget at g�re med Catalonien, men her, 100 km nord for Barcelona, ligger byen Calonge.

Den best�r af to dele, en middelalderlig bakkelandsby og en moderne badeby.

Det vigtigste er bycentrum, og den oprindelige landsby ligger 3-4 km inde i landet fra San Antoni-bugten ved Costa Brava.

Borgen Calonges t�rne og mure stammer fra 1300-tallet.

Den lille by har kun 10.000 indbyggere, men hele syv boghandlere, hver med sit speciale.

Og hvert �r p� helgendagen for St. J�rgen, Cataloniens skytshelgen, Sant Jordi, er byen centrum for et enormt bogmarked og anden fest i gaderne.

Det hele er egentlig en hyldest til St. Georg, eller som vi kalder ham: St. J�rgen.

Han reddede som bekendt en kongedatter fra at blive �dt af en drage, men n�gtede at modtage den udlovede bel�nning: at f� kongedatteren til �gte og desuden det halve kongerige.

Han sagde, som en ridder, at det var enhvers pligt at hj�lpe, uden at forlange noget til geng�ld.

Til minde om denne begivenhed f�r catalanske kvinder hvert �r p� denne dag en rose af deres kavall�r. Til geng�ld giver hun ham en bog.

Og det er baggrunden for boderne i gaderne p� St. J�rgens dag, roserne til kvinderne og de syv bogbutikker i Calonge.

En af de syv bogbutikker er La Viatgeria.

Bag det projekt st�r et par iv�rks�ttere og rejsende, Christina Vil�, der er ekspert i b�redygtighed og leder af rejsebuereauet Agro Travel Turismo, og Xavier Bast�s, der er iv�rks�tter.

En anden af de syv boghandler er La Libellista. Her s�lges der b�ger p� catalansk, spansk, engelsk, fransk og tysk. M�let er at blive et kulturelt og litter�rt center, hvor boghandlerne, der er medlemmer af online-platformen, Libellista.

Til min store gl�de stemte det lokale jazzband "Sweet Nibbles" i med St. James Infirmary, netop som jeg passerede ... den blues, jeg siden jeg var 18 �r, nu i mere end 60 �r, har brugt som kendingsmelodi til de orkestre, jeg selv har v�ret en del af.

H�r den i videoen over disse linjer.

Peter Wendelboe,
Calonge Sant Antoni,
Catalonien, Sct J�rgens dag,
23. april 2023.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny bog:
Bag om Churchilklubben

Lagt p� nettet 23/4 2023 kl. 04:27 #1682216837

Forlaget Hovedland udgav i fredags Aalborg-journalisten Uffe Westerbergs dokumentariske bog "Bag om Churchill-klubben" om de legendariske drengesabot�rer fra Aalborg.

Niels Gyrsting.

Blandt den r�kke personer, der takkes i bogen, er Niels Gyrsting, formand for Frihedsmuseets Venner.

Det sker, "fordi han stillede sin store samling af fotos og dokumenter om Churchill-klubben til r�dighed".

Uffe Westerberg.

Uffe Westerberg fortalte om bogen for nylig p� den store bogmesse "Ordkraft" i Aalborg

"Bag om Churchill-Klubben" er Uffe Westerbergs f�rste, selvst�ndige bog. Han er journalist med speciale i kulturhistorie og natur og har skrevet og lavet film om bes�ttelsestiden.

Ofte har udgangspunktet v�ret personer og begivenheder, han gennem sin familie har en relation til: Drabet p� Niels Erik Vangsted, forfatteren Morten Nielsens Aalborg-tid og nu bes�ttelsestidens f�rste, organiserede modstandsgruppe, Churchill-Klubben og de piger, der var en del af gruppen.

Bogen g�r bag facaden p� Churchill-Klubben, der blev hyldet som helte, ja, forfatteren er faktisk opkaldt efter et af medlemmerne.

Hidtil ukendte breve fra deres tid i danske og tyske f�ngsler fort�ller r�rende og rystende om unge mennesker, der ikke ville lade sig kue, men kom til at betale en h�j pris for deres pion�rindsats.

Uffe Westerberg tr�kker en linje op til nutiden, hvor vi igen ser et ungdomsopr�r, denne gang i kampen mod klimaforandringer og natur�del�ggelser.

Niels Birger Danielsen

Niels Birger Danielsen har i dag, s�ndag 23. april 2023 i Jyllands-Postens till�g "Indblik" et interview med forfatteren og en analyse af bogen.

"- Bogen lever op til titlen," skriver Niels Birger Danielsen, og forts�tter:

"- Uffe Westerberg har fundet en r�kke nye kilder ved systematisk at ops�ge gruppens efterkommere og gennem arkivbes�g.

Westerberg konkluderer til sidst, hvem Churchill-klubbens virkelige helt var. Navnet og begrundelsen fremg�r af artiklen i Jyllands-O
Posten.

Hidtil ukendt foto leveret af Niels Gyrsting.

Blandt de hidtil ukendte billeder, der bringes i bogen, er dette af flertallet af klubbens medlemmer fra sommeren 1945, som vi med Gyrstings tilladelse bringer i dette opslag.

L�s mere i Jyllands-Posten s�ndag den 23. april 2023.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Guddommelige statuer, kloakd�ksler og reklames�jler i K�benhavn

Lagt p� nettet 18/4 2023 kl. 01:59 #1681775942

Antikken skal man da rejse til middelhavslandene for at opleve, tror du m�ske?

Men nej! K�benhavn vrimler med "antikken" - enten i form af originale genstande og dansk arkitektur eller kopier af gr�ske og romerske statuer.

Men det er ikke blot p� Glyptoteket, i Thorvaldsens Museum og i kopierne af gr�ske og romerske statuer i k�benhavnske parker, man m�der i Johnny Thiedeckes morsomme, letl�ste og instruktive bog "Antikken i K�benhavn", som udkom i dette for�r.

Bogen viser mange facetter af nutidens brug af den gr�sk-romerske oldtid. Og det er v�sentligt, da antikken er en af vores kulturs b�rende s�jler.

Johnny Thiedecke tager os med rundt i K�benhavn ... p� offentlige steder og mere private. Dels i det finkulturelle milj� og dels i de ganske dagligdags.

Han fort�ller levende om skulpturer, arkitektur og loftsmalerier med mindelser om antikken, men ogs� om kloakd�ksler og gel�ndere til k�lderskakte.

Og hver gang f�r vi en god forklaring eller en god historie med p� vejen.

Johnny Thiedecke fort�ller blandt andet om den r�kke kopier af antikke statuer, som st�r i Botanisk Have, doneret af brygger Carl Jacobsen.

�n af dem er Diskoskasteren. I forbindelse med ham gengiver Johnny Thiedecke den gr�ske satiriske forfatter Lukians (ca. 120-180) dialog "L�gnhalsen", en samtale, hvor en rigmand har f�et en �benbaring fra en af de ber�mte skulpturer, som han har st�ende i kopi i sin g�rd.

"Hvilken mener du?" siger Lukian. "Diskoskasteren, som dukker sig frem over, som man g�r det i det �jeblik, man skal slynge diskos, drejet mod h�nden med skiven, let b�jet i det ene kn�. Man synes, man kan se, han ville rejse sig op i kastet?".

"- Nej, ikke den," svarer l�gnhalsen, "det er et arbejde af Myron, "Disk�bolos".

Havde "L�gnhalsen" ikke en kopi af "Diskoskasteren" i sin samling, var der adskillige andre, der havde, skriver Johnny Thiedecke

For skulpturen var s�rdeles popul�r i antikken. Og det er den stadig i dag.

Myrons gr�ske original fra cirka 450 �r f�r Kristi f�dsel er g�et tabt, men der eksisterer gode romerske kopier i marmor.

Myrons original var imidlertid st�bt i bronze ligesom den kopi, der er opstillet i Botanisk Have, og derfor er det m�ske den, der kommer t�ttest p� originalen, fort�ller Johnny Thiedecke.

Myron var kendt for at ville vise bev�gelser. Men bev�gelsen i diskoskasteren er "frosset", kontrolleret;

De to modsat-rettede "buer" i kroppen afbalancerer hinanden. Der er lige langt mellem kasterens hoved og venstre fod, som mellem diskos`en og kasterens venstre h�nd. Stilen bev�ger sig tidsm�ssigt mellem den tidlig-klassiske, "strenghed" og den h�jklassiske harmoni, men egentlig har Myron sin helt egen stil.

Og s� f�r vi et helt lille indblik i denne sportsgrens udvikling.

I antikken kastede man diskos p� en anden m�de, end man g�r i dag. I moderne diskoskastning foretager man f�rst flere drejninger omkring sig selv, f�r man kaster, mens man dengang n�jedes med at tage et enkelt skridt fremad, f�r man kastede.

Den h�jreh�ndede diskoskaster stod til start og holdt diskos`en h�jt med sin h�jre h�nd, mens han st�ttede den med sin anden.

Han stod med sit venstre ben lidt fremme og med sin kropsv�gt p� h�jre fod, svingende diskos`en op og ned nogle f� gange, mens han drejede sin krop lidt til h�jre.

Efter disse f� indledende sving, b�jede han sig lidt mere ned i kn�ene, sp�ndte disse, hvorved han overf�rte sin v�gt fra sin h�jre til sin venstre fod og kastede s� diskos`en opad og fremad, fort�ller Johnny Thiedecke instruktivt.

Og Myrons ber�mte sportsmand er stadig lyslevende i vor bevidsthed.

Da undertegnede anmelder i 1970erne og 80erne lancerede den moderne udgave af de sm� blikskilte, badges eller buttons, i hele Europa, valgte han sloganet "Spred dit budskab", "Spread your message" eller "Zerstreu deine Botschaft", og brugte netop Diskoskasteren som varem�rke med disskos`en udskiftet med �n af de popul�re badges. Der var KRAFT over det varem�rke.

Foto: � Dorthe Wendelboe.

Og da hans s�n i 1992 som gymnasieelev skulle til kostumebal p� Aalborg Katedralskole, valgte han - ret naturligt for ham - diskoskasteren som kostume.

Den 2500 �r gamle skulpltur havde f�et nyt liv!

P� samme m�de tager Johnny Thiedecke os med rundt i K�benhavn til steder, hvor man ikke p� forh�nd skulle forvente at finde spor af antikken.

"Antikt" kloakd�ksel ... her fra Aarhus.

Vi ser blandt andet eksempler p� de antikt inspirerede kloakd�ksler, der findes i flere danske byer. Denne anmelder har fundet dem blandt andet i K�benhavn, Odense og Aalborg.

"- De begynder at florere i gadebilledet omkring 1900, og tilskrives dansk designs grand old man, Thorvald Bindesb�ll (1846-1908)," fort�ller Johnny Thiedecke.

En grif i Amaliegade.

Og griff-gel�nderet, som stadig kan k�bes, findes blandt andet i Amaliegade i K�benhavn.

Griffen er et venligt dyr, hvis man omg�s det respektfuldt og bukker for det ellers kan det g� �n ilde, som det gjorde for Draco Malfoy, fort�ller Johnny Thiedecke.

Draco Malfoy er en fiktiv person fra J.K. Rowlings bogserie om Harry Potter. Han er Harrys �rkefjende p� Hogwarts, samt tidligere eliksirmester Severus Snapes yndlingselev.

Den findes b�de i sumerisk, babylonisk, egyptisk og gr�sk kunst. Herodot (485 - 465) fort�ller, at griffen vogter guld ligesom dragen.

"Taskeb�reren" hos N�rgaard p� Str�get.

Og g�r man ind i N�rgaards t�jbutik p� Str�get, bliver man m�dt af to romerske statuer. Til h�jre st�r den s�kaldte "efeb" fra Pompeji, og l�ngere inde i butikken st�r en kopi af en endnu mere ber�mt statue fra Pompeji, den s�kaldte "Kithar-spillende Apollon", som blev fundet i huset, der simpelthen er blevet opkaldt efter statuen.

Men N�rgaards kithar-spiller har ingen kithar i h�nden. I stedet reklamerer han for husets t�j og tasker.

Johnny Thiedeckes bog er en sand forlystelse af en vandring eller "studietur" rundt mellem spor af antikken i K�benhavn, med bes�g b�de p� museer, i parker og i gader med bygninger, der synger af en efterklang af det gamle Gr�kenland og Rom.

Og Thiedeckes sprog er alt andet end st�vet og gr�t, men sprudlende og pulserende.

Bogen er udgivet 16-02-2023.
Der er 234 livlige sider,
og den koster 249,95 kr.

Peter Wendelboe,
16. april 2023.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Afrikas problem er Korruption

Lagt p� nettet 17/4 2023 kl. 20:36 #1681756609

I g�r udkom bogen "Hjertet glemmer ikke hvad �jet har set" af fotograf og journalist J�rn Stjerneklar om hans 40 �r i Afrika.

Bogen giver et s�rligt indblik i et mods�tningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men ogs� h�b og tro p� fremtiden.

Privatfoto.
J�rn Stjerneklar og hans kone, Journalisten Helle Maj, havde boet sammen et �rs tid i en lejlighed p� Frederiksberg, da parret i 1988 satte kursen mod Afrika, n�rmere bestemt Kenya.

Nu har han samlet sine oplevelser til �n bog.

St�rkest t�ller m�det p� t�t hold med Nielson Mandela, manden, der skulle redde hele Afrika.

"- Det Mandela kunne, var jo at t�nke, f�r han talte. Alle politikere burde studere Mandela intenst. Fordi han kunne det d�r mere. Hvis man stillede ham sp�rgsm�l, var han ikke bange for at sidde og v�re stille i i et helt halvt eller et helt minut. Men s� havde han ogs� et godt svar," siger J�rn Stjerneklar.

Stjerneklar har d�kket krig efter krig, og i 1994 var han p� vej til den v�rste. �jnene fort�ller det hele. Folkedrabet i Rwanda. Tutsier p� vej ud, Stjerneklar p� vej ind.

"- Alts� undskyld, hvad fanden skulle du der?" blev han spurgt i TV2 News mandag aften.

"- Det er jo den klassiske journalist ting. Vi g�r imod str�mmen. Vi skal ind og finde ud af, hvad der sker. Vi ved jo ikke, det er folkedrab p� det tidspunkt. Vi ved, der er nogle meget, meget grimme etniske samst�d i Rwanda, men ellers aner vi ikke en skid.

Det finder jeg jo f�rst ud af, da jeg kommer til Kigali. Der l� ligbunker i gaderne, og blodt fl�d i bogstaveligste forstand over asfalten, " forklarer J�rn Stjerneklar.

"- Noget s�dant har jeg aldrig nogensinde set f�r," tilf�jer han.

Efter 40 �r i Afrika, kan Stjerneklar forklare kontinentets krise med �t ord: "Korruption".

"- N�r du k�rer p� gaden, s� bliver du stoppet for at k�re for st�rkt. Og s� ved du godt, du skal betale, selvom du ikke har k�rt for st�rkt. Eller hvis du skal have en eller anden ydelse p� motorkontoret, s� skal du betale med det samme, s� g�r det meget hurtigere. Korruption er i mine �jne en af de allerst�rste faktorer, der har v�ret med til at forhindre Afrikas udvikling" p�peger J�rn Stjerneklar.

Han er Afrikakender og peger i sin bog p� en mulig vej frem for Afrika.

"- Den illegale migration til Europa bliver ikke stoppet, f�r der kommer bedre ledere i Afrika. De har f�et milliarder, milliarder, milliarder af dollars i st�tte. Det hj�lper ikke nok. Du holder bare liv i nogle ledere, som s� kan sidde og mele deres egen kage, og det g�r de s�.

J�rn Stjerneklar har en evne til at befinde sig i begivenhedernes br�ndpunkt, og gennem hans beretninger og billeder f�r man et nyt indblik i, hvad der er sket p� det afrikanske kontinent gennem de seneste �rtier.

Bogen kan k�bes i boghandelen fra 15. april for kr. 359,95 , eller som e-bog online for 179,95.
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Var dommene over landssvigerne retf�rdige?

Lagt p� nettet 15/4 2023 kl. 02:05 #1681517142

Blev loven som de mandlige landssvigere d�mtes efter reelt mildnet i 1946, eller var det en skr�ne?

P�virkede d�dsdommene og henrettelserne ved krigsforbryderdomstolen i N�rnberg de danske medier?

I dette andet bind fra forlaget Vin-novation, om de danske avisers h�ndtering af de d�mte mandlige landssvigere, ser Henning N. Larsen p� nogle af de 7.000 domme der faldt i 1946. Med straffe fra 30 dages h�fte til f�ngsel p� livstid var sp�ndvidden i dommene stor. Og s� var der lige d�dsdommene.

Bogen fort�ller om den til tider aggressive debat mellem tilh�ngerne og modstanderne af retsopg�ret, hvor der fremkom udtalelser som "Gudskelov for Scavenius" eller "Han blev desv�rre ikke likvideret".

Bogen koster 385,00 kr.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Bent Haller h�dret p� Ordkraft i Nordkraft

Lagt p� nettet 14/4 2023 kl. 21:27 #1681510482

Foto: � Hans Wendelboe B�cher.

Ord- og Litteraturfestivalen "Ordkraft" vendte sidste �r tilbage for fuld kraft efter corona-nedlukningen, og holdes igen i �r i "Nordkraft", Aalborgs gamle kraftvarmev�rk, som en tredagesfestival 14.-16. april 2023 med et stjernesp�kket program.

Fotogrsfik: � Peter Wendelboe.

Aalborg-forfatteren Bent Haller blev ved �bningsceremonien h�dret med Ordkraftprisen 2023 for sit 50 �r lange forfatterskab. Det er 3. gang, han f�r Ordkraftprisen.

Bent Haller er blandt Danmarks mest elskede og produktive forfattere. Han har skrevet alt fra romaner til b�rne- og ungdomsb�ger, og hans v�rker har b�de vundet priser og er blevet filmatiseret.

I �r m�der han p� Ordkraft med romanen "Stuepigen og kranf�reren" fra 2023.

Det er fort�llingen om en ungdom, et samliv, b�rn og venner - og opbrudstider med rockmusik, kvindefrig�relse og diverse elskere - det hele set i erindringens perspektiv af kranf�reren B�rge, der har mistet sin kone, stuepigen Tove, og nu planl�gger at ende sit eget liv oppe under himlen, i kranen p� havnen i Frederikshavn.

Med mere end 100 b�ger og flere litteraturpriser bag sig er Bent Haller en af mastodonterne inden for dansk b�rne- og ungdomslitteratur. Hans b�ger er mest af alt bare fantastisk gode historier, som s�tter sig hos enhver l�ser, barn som voksen. Haller l�gger ikke fingre imellem, n�r han gennem dyr og mennesker �bner vores �jne for verdens uretf�rdigheder og fort�ller om de sk�bner, der mister livet i dette forfald.

Bent Haller er f�dt i 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Han debuterede i 1972 med en digtsamling, men et par �r efter fulgte den f�rste ungdomsroman, "Katamaranen" (1976).

En af forfatterne, som publikum kunne m�de p� Ordkraft 2023 var
Hanne Vibeke Holst ...

... som beredvilligt svarede p� sp�rgsm�l og skrev autografer i sin seneste bog.

"- At skrive, at skrive meget og at blive ved, det er det vigtigste," forklarede Hanne Vibeke Holst p� sp�rgsm�let om, hvordan man bliver en god forfatter.

"- Og ogs� at forst�, at det ikke er sikkert, det bliver udgivet i f�rste hug! Det gjorde mit. Men man var nok ikke heller ikke s� kritisk dengang," forts�tter den nordjyske kvindesagsskribent beskedent og tr�stende til Isabella Svanholm fra Br�nderslev, tidligere eleve p� forfatterskolen i Aalborg.

Foto: � Henrik Ledet.

Ogs� debutanten Hans Wendelboe B�cher var p� podiet.

Han har forel�bigt f�et udgivet to b�ger, mens en tredje ikke n�ede frem fra trykkeriet til Ordkraft.

Den f�rste var bogen "Banebryder" om begyndelsen p� Sudanmissionen. Den er nu kommet i 2. oplag. 1. oplag blev hurtigt udsolgt. 2. oplag udkom i for�ret og var trykt i forbedret kvalitet og med ekstra billeder og mere tekst.

Hans anden bog er en begejstret fort�lling om hans fars, denne sides redakt�rs, kunst gennem 70 �r. Den udkom p� faderens 80 �rs f�dselsdag i august sidste �r.

Den n�ste bog, som alts� ikke blev f�rdig til denne begivenhed, er en samling af hans mange finurlige avis-klummer, skrevet gennem mange �r.

Men manglen p� en trykt bog i h�nden, var ikke til hinder for, at Hans Wendelboe B�cher kunne s�tte sig p� scenen sammen med den erfarne klummeskriver Mette Katrine Eskebjerg Goddiksen og ordstyrer Marianne Agger.

Foto: � Henrik Ledet.

"- N�r man i ugentlige klummer, i en �rr�kke har udstillet sin almindeligvis k�rlige kones fortr�deligheder ... og man vel at m�rke stadig er gift, m� man godt fryde sig ekstra meget over at blive inviteret med p� ord- og litteraturfestivalen ORDKRAFT - tilmed i godt selskab med Mette Kirstine Eskebjerg Goddiksen, der om nogen kender klummegenren indefra," siger Hans Wendelboe B�cher.

"- En lige s� stor fryd og tryghed var det at blive interviewet af min dygtige kollega Marianne Agger, som med lige dele skarphed og omsorg styrede to stortalende klummeskribenter som Mette Kirstine og mig," fortsatte han.

"- At bogen med mine 75 bedste klummer s� ikke n�ede at udkomme inden, er lidt �rgerligt. Men alt godt kommer som bekendt til den, der kan vente. Ogs� den for mine klummer forst�eligt normalt tilbageholdende hustrus kram," tilf�jede han bagefter.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Roman fra 1905 om kamp med samvittigheden

Lagt p� nettet 5/4 2023 kl. 01:43 #1680651810

Hjalmar S�derbergs roman �Doktor Glas� er et hovedv�rk i skandinavisk sk�nlitteratur.

Den udkom i Sverige i 1905 og i Danmark i 1909.

Nu er den udkommet p�ny i Karen Fastrups stilsikre overs�ttelse og har f�et fremragende anmeldelser:

"Et perfekt stykke prosa, som trods sine mere end 100 �r p� bagen er b�de rasende moderne, st�rkt kontroversielt og dybt relevant." 6 stjerner, Berlingske.

"Der er ikke skrevet en mere formfuldendt roman i Skandinavien." 6 hjerter, Politiken.

Kan et mord nogensinde retf�rdigg�res? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De sp�rgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs st�rste klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg.

Det er en af forfatterens mest ber�mte romaner om den velansete l�ge, som myrder en patient af hensyn til dennes unge hustru.

I romanen, som enhver svensker med en smule dannelse kender til, har S�derberg lagt sine ord og s�tninger i h�nden p� l�gen Tyko Gabriel Glas.

Han skriver nemlig dagbog, og det er i hans optegnelser, at l�seren m�der en begavet mand, der nyder anseelse som praktiserende l�ge i �rhundredeskiftets Stockholm, men lider et tragisk k�rlighedstab i ungdommen, som p�virker ham og f�rer til et voksenliv uden hustru og b�rn.

Han f�ler sig som "en ensom mand midt i menneskemylderet som sneglen i sit hus.�

Han m� n�jes med �similik�rlighed�, men han har ogs� � som mordplanerne viser � kyniske tr�k. Han f�r sv�rere og sv�rere ved at t�nke klart. Sikkert fordi han er forelsket i Helga, og fordi han i hendes ulykke genoplever sin egen. I et dagbogsblad sent i romanen skriver han i hvert fald: �Tanken er en syre, der �tser. F�rst t�nker du, at den kun vil �tse det, der er r�ddent og sygt, og som skal v�k. Men tanken t�nker ikke s�dan: Den �tser blindt.�

Doktor Glas er k�lig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin �gtemand om, at hun skal �opfylde sin �gteskabelige pligt�. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tiln�rmelser, og hun sp�rger doktoren om råd.

Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt �ldre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle pr�st på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hj�lpe hende.

Doktoren fors�ger at sende pr�sten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig l�sning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel.

Selvom �Doktor Glas� er en klassiker, og historien m� formodes kendt af mange, vil vi her undlade at r�be slutningen, men dog sige, at den p� smertefuld vis �bner for tanker om forbrydelse og straf, moral og lov, drift og afholdenhed og tro og ateisme.

Hvad det sidste ang�r, s� ser Glas ingen h�jere mening med livet. Der findes ingen Gud, og Glas st�r alts� ikke til ansvar for andre end sig selv og sin samvittighed. P� godt og meget ondt.

�Doktor Glas� bliver uhyre vedkommende for et moderne menneske i kraft af denne diskussion om det rette at g�re i en virkelighed, der fremst�r meningsl�s. Hele 118 �r er g�et siden romanen f�rst blev udgivet, men den br�nder op igennem alle �rene stadig i kraft af S�derbergs fort�llekunst, tematik og s�vel sanselige som refleksive sprog, der er en nydelse fra f�rste til sidste side. Og som overs�tter Fastrup har fanget s� pr�cist og musikalsk, at det b�r udl�se en pris.

�Doktor Glas� er ikke tidl�s. Fordi ingen v�rker er tidl�se. Men den taler stadig til enhver l�ser, som s�tter pris p� psykologisk realisme, up�lidelige fort�llere og p� enest�ende godt sprog. P� sk�nlitteratur i skandinavisk s�rklasse.

S�derberg i Drag�r
S�derberg skrev i �vrigt senere romanen "Hj�rtats oro" under et ophold i Danmark.

I 1909 bes�gte Hjalmar S�derberg K�benhavn. Da han en dag spadserede ud ad Amagerbrogade, kom han til Amagerbanens station. Impulsivt k�bte han en billet, og p� den m�de kom han til Drag�r, hvor han indlogerede sig p� Badehotellet. Han fik et af de sm� �stvendte v�relser med balkon.

Det ophold beretter han indg�ende om i bogen "Hj�rtats oro" fra 1909. Han tilbragte megen tid med at
kigge i en, som han skriver, "kolossal kikare p� hotellverandan". Han beskriver mange af de bygninger og t�rne som han kan se i Sverige. Kikkerten havde hoteldirekt�r Poul M�ller k�bt brugt for 300 kr. p� en auktion.

N�r der ikke var svenske bygninger eller skibe at kigge p�, kunne man som S�derberg "komme til" at dreje kikkerten mod dameafdelingen p� badeanstalten, der dengang l� ud for R�nne All�, kun 100 meter v�k. (Kilde: Dines Bog�.)

S�derbergs ophold den sommer p� Drag�r Badehotel er senere blevet mindet. Bl.a. har Svensk Radio/TV og repr�sentanter for selskabet "S�derbergs venner" aflagt bes�g, og der er blevet lavet interview med hoteldirekt�r Ejner Johnsen med TV-optagelser fra v�relset. Og p� hotelgangen er der opsat en lille mindetavle ud for v�relse 3, hvor S�derberg skrev "Hj�rtats oro".

Hjalmar S�derberg: Doktor Glas. Oversat af Karen Fastrup. 182 sider. 230 kroner. Udkom 3. marts 2023 p� forlaget Turbine.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

En st�dig Rad fort�lling eller novelle?

Lagt p� nettet 30/3 2023 kl. 10:06 #1680181019

Den nordjyske digter, Peter Mouritzen udsender i dag, 30. marts 2023, sin bog "En st�dig Rad" fra sit eget forlag, "SUB-PUB".

Klokken 16.00 l�ser han op og fort�ller om bogen hos Betty Mogensens Boghandel i Hj�rring.

"En st�dig rad" er m�ske en selvbografi, men ved f�rste �jekast kan man undre sig over forsidebilledet, en gr� klippe,
skriver kunstanmelderen Grethe Rolle, f�r hun endnu har l�st bogen.

Men ved n�rmere �jesyn er det ikke l�ngere en klippe, men en trold/mands profil.

Det viser sig at v�re forfatteren selv, der har fotograferet "Udsigt fra jernbanestationen i Manarola i Italien".

Om billedet har relation til �n af bogens 23 fort�llinger vil tiden vise. De fleste findes i nogle af Peters Mouritsens utallige udgivelser i perioden 1980 til 2018 - med enkelte justeringer.

De er garanteret udvalgt med omhu, for vi er jo, som det ofte siges "i en helt anden tid".

"- Jeg gl�der mig til at s�tte mig i min "l�sestol" i solskin p� terrassen, med en kop kaffe indenfor r�kkevidde og l�se fort�llingerne �n for �n, vel vidende, at jeg vil f�le mig godt underholdt - og gerne ogs� udfordret," skriver Grethe Rolle.

"- Og nu vil jeg finde ud af, hvilken forskel der er p� en "fort�lling" og en "novelle", tilf�jer hun.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ber�mt men glemt dansk filmstjerne gav navn til amerikansk filmpris

Lagt p� nettet 27/3 2023 kl. 00:15 #1679868924

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny roman om de ud�delige dobbeltmord

Lagt p� nettet 24/3 2023 kl. 09:39 #1679647145

Christine J�nck og Dines Bog� har sammen beg�et en historisk roman om de g�defulde dobbeltmord i 1948.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fornem bog om Mindelunden i Ryvangen

Lagt p� nettet 21/3 2023 kl. 18:22 #1679419323

Torsdag den 24. marts 2023 pr�senteredes en ny bog om Mindelunden i Ryvangen.

Forsidebilledet viser portalen ved indgangen.

Udgivelsen blev fejret ved en reception i Mindelunden, Ryvangens
nye formidlingsbygning, der hedder Faklen.

Mindelunden best�r af flere afdelinger med grave og mindeplader samt henrettelsepladserne med p�le.

Det gamle Frihedsmuseum, der blev opf�rt i 1957 blev udsat for en pyroman i 2013 og nedrevet.

Det nye Frihedsmuseum, som idag hedder "Formidlingscenter" ligger under jorden.

3 af forfatterne: Dines Bog�, Anna Wang og Niels Gyrsting.

Dines Bog� er forsker, forfatter og foredragsholder, Anna Wang er formidler i Mindelunden og Niels Gyrsting er formand for Frihedsmuseets Venner. Sammen havde de lavet et opl�g til tekster og udvalgte fotos.

Det er en samlet fort�lling om mindestedet, udgivet af Frihedsmuseets Venners Forlags Fond.

Dines Bog� ved recpetionen i samtale.

Bogen findes i en indbundet udgave til 200 kr. der s�lges i Mindelunden, hos boghandlerne og p� Frihedsmuseet.

Martin Fr�land har leveret flere nyere fotos til bogen.

Redaktionen best�r af erfarne folk med godt kendskab til modstandsbev�gelsens historie: Anna Wagn, Niels Gyrsting, Rasmus Kj�rboe, Dines Bog� og Martin Fr�land.

Forfatter Dines Bog� i portalen til Mindelundrn.

Forlagsredaktion: Tim Ole Simonsen og Niels Gyrsting.

Korrektur: Jesper W. Langer og lb Gorm Pedersen.

Niels Gyrsting fort�ller om projektet.

Illustrationer og andet billedmateriale er velvilligt stillet til r�dighed af: Mindelunden, Frihedsmuseet, Anna Wagn, Dines Bog�, Martin Fr�land og Niels Gyrsting.

Bogen s�lges fra 23. marts 2023 for 200 kr. Mindelunden, boghandlere, Frihedsmuseet m.v.

Frihedsmuseets Venners Forlags Fond, Kammeraternes Hj�lpefond, Mindelunden, Anna Wagn, Rasmus Kj�rboe, Dines Bog�, Martin Fr�land og Niels Gyrsting.

978-87-88214-95-6
�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Klods-Hans i Hollywood

Lagt p� nettet 19/3 2023 kl. 09:50 #1679215830

12. april 2023 kan du p� Hasseris Bibliotek i serien "Danskere i verden" h�re historien om Jean Hersholt.

Det er forfatteren Hans Wendelboe B�cher, der fort�ller den dramatiske historie om Danmarks f�rste og absolut st�rste Hollywoodskuespiller, Jean Hersholt.

Navnet Jean Pierre Carl B�ron siger n�ppe mange s�rligt meget. Det g�r Jean Hersholt nok heller ikke. Begge navne tilh�rer samme person, nemlig Danmarks f�rste og ubetinget st�rste Hollywoodskuespiller: Jean Hersholt (1886-1956).

Hersholts karriere begyndte i Valby med Nordisk Films f�rste stumfilm i 1906, men blev afbrudt af et ufrivilligt tugthusophold i Vridsl�selille, hvor han sad som fange nr. 85 i �Den store s�delighedsskandale�. Formidler Hans Wendelboe B�cher har gravet dybt i arkiverne for at fort�lle Jeans historie.

En navne�ndring og en enkeltbillet med dampskibet til USA blev startskuddet til Hersholts medvirken i mere end 400 film med flere af tidens st�rste stjerner � blandt andre Greta Garbo, Clark Gable, Shirley Temple og Boris Karloff. Hersholt blev formand for Oscarakademiet, modtog selv to Oscars og har lagt navn til en s�rlig �resoscar � The Jean Hersholt Humanitarian Award � og rejste under Anden Verdenskrig betragtelige midler til humanit�r hj�lp i sit tabte hjemland.

At vi ogs� skylder Jean Hersholt en stor del af �ren for H. C. Andersens udbredelse i hele verden, er blot endnu en del af eventyret om �Klods-Hans i Hollywood�.

Arrangementet er en del af DR og Bibliotekernes Temasamarbejde, hvor for�rets tema er Danskere i verden. �

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Dobbeltmordene i 1948 i romanform

Lagt p� nettet 16/3 2023 kl. 22:07 #1679000836

Christine J�nck og Dines Bog� har sammen beg�et en historisk roman om de g�defulde dobbeltmord i 1948.

Romanen bygger i h�j grad p� Dines Bog�s studier igennem mange �r.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Tekst: © Kunstnyt.dk
Design & Id�, Teknik og Lay-Out: © Peter Wendelboe, 2023.