Litteratur




Det såkaldt nye komma lægges i graven

Lagt på nettet 2/6 2023 kl. 18:26 #1685754441

30 års sprogkrig er slut: Dansk Sprognævn kaster håndklædet i ringen.

Efter 30 års forsøg på at få danskerne til at anvende det såkaldt »nye komma« vil Dansk Sprognævn nu trække sin anbefaling tilbage.

Det vil ske i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, skriver Kristeligt Dagblad. Anbefalingen om det »nye komma« har været, at man skal undlade at sætte komma før en ledsætning.

Retskrivningsordbogens 30 år gamle anbefaling om nyt komma slog aldrig an. Anbefalingen var, at man undlader at sætte komma før en ledsætning. Men efter 30 års forgæves forsøg på at få danskerne til at tage denne kommaregel til sig, har Dansk Sprognævn besluttet at trække sin anbefaling af det nye komma tilbage i den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer november 2024.

”Det vil stadig være tilladt at udelade kommaet før ledsætninger, men vi anbefaler det ikke. Vi må konstatere, at det ikke er slået igennem,” siger Margrethe Heidemann, seniorforsker i Dansk Sprognævn, som oplyser, at beslutningen er truffet for ganske nylig på et møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab.

De første tilløb til det nye komma blev taget i 1993, og i 1996 gik Dansk Sprognævns daværende formand, Erik Hansen, ud med en storstilet kampagne, som gik ud på at lære alle danskere at sætte komma på en ny måde. Indtil da havde der været to systemer, pausekomma og grammatisk komma. Nu udgik pausekommaet, og "det nye komma" blev det anbefalede, mens "grammatisk komma" endnu var tilladt, men ønsket var, at det skulle gå af brug.

Siden viste der sig imidlertid en overraskende stor støtte til at bevare det grammatiske komma, og efter syv års såkaldt kommakrig fik Erik Hansens afløser på formandsposten, Niels Davidsen-Nielsen, indført det kompromis, at der i Danmark kun skulle være ét kommasystem, men valgfrihed på ét punkt, nemlig kommaet før ledsætninger, som Dansk Sprognævn dengang og frem til nu anbefalede at udelade.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Den Lille Kunsthistorie bliver bedre og bedre

Lagt på nettet 2/6 2023 kl. 10:26 #1685779671

"- Den fjerde udgave af Peter Michael Hornungs bog, "Lille Kunsthistorie" er udkommet, og den bliver bedre og bedre. Undertitlen: "for børn og barnlige sjæle", er godt ramt, for indholdet er vedkommende og berigende for de fleste."

Det skriver Louise Frevert på online-mediet KULTURINFORMATION.

Det er ikke alle der har haft mulighed eller bevågenhed for at stifte bekendtskab med kunst og kultur i deres barndom eller ungdom. Logistik, traditioner, interesse, alt kan være med til at påvirke ens deltagelse i kunstudstillinger og besøg på museer.

"- Mange vil hellere blive hjemme for at spille et spil, se fjernsyn eller i det hele taget har de bare ikke lyst til at gå på museer. Påvirkningen skal komme som en øjenåbner. Det er denne bog, og det er ingen overdrivelse. Pludselig bliver billedkunst interessant", fortsætter hun.

Peter Michael Hornung (f. 1950), har en lang og aktiv karriere bag sig. Han har virket som både kunstkritiker, kunstanmelder, kunstformidler, og har gjort et stort arbejde for, at et bredere kendskab til billedkunsten skal være nemmere tilgængelig for alle. I denne udgave er der nye tilføjelser, vi bliver opdaterede. Forfatteren har hele tiden ønsket at fortælle beskueren, vigtigheden i at kunne vide noget om kunsten og dens historie. Hornung formår at formidle det budskab uden løftede pegefingre og i stedet på en glad og kærlig måde, indføre tilskueren i en levende verden, fuld af mystik og oplevelser.

Se Louise Freverts anmeldelse.

 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Hans hovedværk blev ikke færdigt
Nu har tre af hans venner færdiggjort det

Lagt på nettet 31/5 2023 kl. 13:38 #1685533082

Forfatterskole-forfatteren, forfatteren og forlagsdirektøren Martin Larsen døde december 2022 efter kort tids sygdom, og han nåede ikke at færdiggøre den roman, han var i gang med.

Han blev kun 53, men han efterlod et møgriterende, vildt og vidunderligt værk.

Nu har tre hans venner færdiggjort værket.

»Kronos’ drømme« er en drøm af et gigantisk tidsspilde, et magisk-manisk værk, som man af uforklarlige årsager drages enormt af, og som man for alt i verden ikke ville have været foruden.

Martin Larsen døde for et halvt år siden efter kort tids sygdom. Han blev kun 53 år og nåede ikke at færdiggøre den roman, han var i gang med.

Men den opgave tog et trekløver i Martin Larsens litterære omgangskreds på sig. Og det er der kommet et mildest talt mærkværdigt værk ved navn »Kronos’ drømme« ud af.

Set fra helikopteren er "Kronos’ drømme" en monstrøs global western; en fabulerende fortælling med knopskydende historier om blandt andre de tre kvinder, Ella, Harriet og Fran, der i slutningen af 1800-tallet befinder sig i en diligence på vej mod nye verdener.

Over mere end 500 sider udfolder der sig historier om livet i minebyen Whitlock med afstikkere til andre steder på jorden. Bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, lattervækkende og ekstremt blodige historier. Uformående cowboys og handlekraftige kvinder, malere og skuespillere, svindlere, drømmere, hvalfangere, præster og minearbejdere indgår i en kakofoni med alle deres fortællinger, lidenskaber, illusioner og bedrag.

Alt imens samfund skyder op, og andre går til grunde og kun efterlader sig ruiner. I hvert et menneske, i hver en ting, i hver en krog af verden venter en historie:

”- På det seneste er Bill begyndt at spekulere over væren. Vi rider ind i en by, tænker han for eksempel, og vi findes med det samme. Folk taler til os og ser på os, nogle er interesserede, nogle er ligegyldige, nogle er ængstelige. De perciperer os tydeligvis. Vi rider ud af byen, og vi ophører med at eksistere, vi forsvinder ind i landskabet. Vores identitet bliver formløs, jegløs, vi findes ikke i nogens tanker, og selv tænker vi ingenting. Vi rider dagen lang, og når vi slår lejr om aftenen, kan vi ikke huske en eneste ting, der er hændt i dagens løb. Hvis vi har en smule eksistens herude, har den ingen mening, vi ved ikke, hvor vi rider hen, hvor vi kommer fra og hvorfor ..." (Uddrag fra bogen.)

Martin Larsen (1969-2022) var forfatter, oversætter, kritiker samt redaktør på forlaget Basilisk.

Han var uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og debuterede samme år med en diskette under titlen Tabula Rasa. I 2001 udkom hans lyrikdebut, Det stof alting er gjort af, som han modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris for.

I 2010 udgav Martin Larsen "Hvis jeg var kunstner", en humoristisk og tankevækkende bog om det at være kunstner – og gerne at ville være det.

I den seneste udgivelse, han nåede at udsende, "Parasitsonetterne" (2017), beskriver han med inspiration fra Inger Christensen et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige.

Martin Larsen døde 2. december 2022 i en alder af 53 år efter kortere tids sygdom.

Hans hovedværk, romanen "Kronos’ drømme", er nu udkommet posthumt med efterord af Peter Højrup, René Jean Jensen og Janne Breinholt Bak, der har redigeret romanen færdig.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Det erotiske kys er 1.000 år ældre end tidligere antaget

Lagt på nettet 18/5 2023 kl. 00:39 #1684533852

Videnskaben har tidligere antaget, at de tidligste kilder, der beretter om erotiske kys mellem mennesker, er fra omkring 1.500 år før vor tidsregning.

Men den datering har to danske forskere nu slået med mindst 1.000 år.

"- Jeg er helt sikker på, at jeg har læst i mine kilder fra Mesopotamien, at kysset er meget ældre," siger den danske assyriolog, Troels Pank Arbøll, i dag til Netavisen kunstnyt.dk

Sammen med sin hustru, zoologen Sophie Lund Rasmussen, har han i går fået offentliggjort en sensationel artikel i tidsskriftet "Science", der analyserer en række skriftlige kilder fra de tidligste mesopotamiske samfund.

I England hedder hun Dr. Hedgehog, fordi det er ordet for pinsvin på engelsk, og i Danmark hedder hun Dr. Pinsvin. Hun er pinsvine-ekspert, og han ved alt om mesopotamisk kileskrift på lertavler.

Det viser sig, at det erotiske kys mellem mennesker allerede var en veletableret praksis for 4.500 år siden i Mellemøsten. Og sandsynligvis meget tidligere. Det flytter altså tidspunktet for det tidligst dokumenterede kys 1.000 år tilbage i forhold til, hvad forskningen tidligere har vidst.

Ved middagsbordet kom de en aften til at diskutere en forskningsartikel om kyssets historie.



Det erotiske kys mellem mennesker ser ud til at være blevet praktiseret i adskillige oldtidskulturer forskellige steder i verden langt tidligere end hidtil antaget - og gennem flere årtusinder, fortæller Troels Pank Arbøll.



Og Sophie Lund Rasmussen tilføjer:

"- Faktisk har forskning i chimpanser og dværgchimpanser, menneskets nærmeste levende slægtninge, vist, at begge arter kysser. Det tyder derfor på, at det er en helt grundlæggende adfærd hos mennesker, hvilket også kunne forklare, hvorfor det kan ses på tværs af forskellige kulturer.

Troels Pank Arbøll fortæller, at han allerede, da han sad på skolebænken, var blevet opmærksom på forholdet.

Beviserne har han nu fundet. De romantiske seksuelle kys stod jo omtalt, omend ikke sort på hvidt, men så i hvert fald presset med hieroglyffer ind i ler, siger han.



Den her rubrik fortæller, at de har samleje. Og nedenunder står der, at de kysser.

Det fremgår af teksten at "han kyssede hende", og han "løsgav syv tvillinger selv i kvindens bug".

"- Vi har faktisk korrigeret teorien om kysset med 1.000 år. Det ældste dokumenterede kys er nu 4.500 år gammelt. Så det er jo lidt spændende," siger Troels Pank Arbøll.

Historien fra spisebordet blev publiceret videnskabeligt torsdag aften i det amerikanske tidsskrift Science, og er allerede citeret 150 gange verden over.

Den tidligere antagne hypotese om, at kysset skal ses som en slags pludseligt opstået praksis, der udløste spredningen af bestemte vira, er ifølge ham mere end tvivlsom.

Spredningen af herpes simplex virus 1, som nogle forskere mener kunne være blevet fremskyndet af kysset, er et godt eksempel:

"- Der er en betydelig samling af medicinske tekster fra Mesopotamien, og flere nævner en sygdom med symptomer, der minder om dem, man får med herpes simplex virus 1," bemærker Troels Pank Arbøll.

Han tilføjer, at de gamle medicinske tekster var præget af en række kulturelle og religiøse forestillinger, og at de derfor ikke kan tages for pålydende.

"- Det er ikke desto mindre interessant at bemærke lighederne mellem sygdommen kendt som "bu`shanu" i gamle medicinske tekster fra Mesopotamien og symptomerne forårsaget af herpes simplex-infektioner.

Bu`shanu-sygdommen var primært lokaliseret i eller omkring munden og svælget, og symptomerne omfattede blærer i eller omkring munden, som er et af de typiske tegn på herpesinfektion.

"- Hvis praksis med at kysse var udbredt og veletableret i en række oldtidssamfund, må virkningen af kysset i form af virusspredning sandsynligvis have været mere eller mindre konstant over store områder af verden," siger Sophie Lund Rasmussen.

Troels Pank Arbøll og Sophie Lund Rasmussen konkluderer, at fremtidig forskning i forhistorisk DNA, som uundgåeligt vil føre til diskussioner om komplekse historiske udviklinger og sociale interaktioner – såsom kys som en drivkraft for tidlig sygdomsoverførsel, – vil have gavn af en mere tværfaglig tilgang til stoffet.

"- Jeg tror, de fleste forskere drømmer om at blive publiceret i Science. Og det har vi altså opnået nu, og det er fantastisk. Så bliver det ikke meget større! Det gør det altså ikke. Det skulle så lige være Nobelprisen, men også det ville jo være herligt," slutter Troels Pank Arbøll med et smil.

Læs hele den opsigtsvækkende artikel "The ancient history of kissing" i tidsskriftet Science her.

Kontakter
Assyriolog Troels Pank Arbøll
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS)
Københavns Universitet
Mail: tpa@hum.ku.dk
Telefon: + 45 35 33 38 73


Zoolog Sophie Lund Rasmussen
Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) og Linacre College,
Oxford Universitet
Gæsteforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Mail: sophie.rasmussen@biology.ox.ac.uk

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Beretninger fra Baggården

Lagt på nettet 17/5 2023 kl. 20:39 #1684546792

Det er 60 år siden, Baggårdteatret i Svendborg startede som et amatørteater. I den anledning har teater- og filmkritikeren Michael Søby skrevet en omfattende, informationsrig og meget smuk og velillustreret bog om teatret.

I mere end tre år har Michael Søby arbejdet på den store, grundige meget smukt illustrerede jubilæumsbog om BaggårdTeatret, som lidt tidligere på foråret udkom i anledning af teatrets 60-års jubilæum.

Det skriver anmelderen Morten Buckhøj på sin hjemmeside mortenbuckhoj.dk, hvor han giver bogen fire stjerner * * * *

Morten Buckhøjs anmeldelse kan på hans egen hjemmeside. 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Dinosaurusserne og de levende dyr

Lagt på nettet 30/4 2023 kl. 20:06 #1682881612

"Dinosaurusserne og de levende dyr" er en ny bog skrevet af den dengang kun 5-årige Otto Miles Øhlenschlæger.

Nu er han 6 år, og bogen udkommer på fredag den 5. maj.

"Dinosaurusserne og de levende dyr" handler om en vulkan, der går i udbrud og ødelægger alle planter omkring den.

Så må de to dinosaurvenner, Otto og Hana, drage ud i verden efter mad.

Det fører dem på et utroligt eventyr med monstre, guld, pirater, huler, glimmersokker og nye venner.

Alt kan ske i historien om "Dinosaurusserne og de levende dyr".



Otto fortalte første gang historien for snart to år siden.



Faderen skrev ned, hvad Otto fortalte og brugte fortællingen som godnatlæsning til Otto, og nu er den endelig resulteret i en bog med fantastiske illustrationer af Stefanie Sloth Hansen.

Bogen er henvendt til børn mellem 3-7 år, og er et godt eksempel på, at alle har en historie at fortælle. Også selvom man kun er fem.

Et af motiverne for at få historien udgivet som bog er at kunne inspirere andre børn – og forældre – til at fortælle deres historier – og ikke mindst at lytte.

Om baggrunden for historien fortæller Ottos far Mikkel Oehlenschlæger:



"- Otto spurgte en dag: Hvem fortæller historierne?. Han fik forklaret, at alle har en historie at fortælle, og nogen får deres historier lavet til en bog, en film, et stykke musik, teater eller lignende. Det var tydeligt, at Otto tænkte over svaret, og næste dag kom han og sagde, at han havde en historie at fortælle.

Hans historie blev skrevet ned, mens han fortalte.

Formålet var egentlig kun at læse den op for ham som godnathistorie den aften, men historien endte med at blive delt mellem venner til stor glæde.

Det var tydeligt, at den logik og opfindsomhed, der lå til baggrund for historien, gik lige ind hos jævnaldrende og deres forældre.



Bogen er udgivet på eget forlag i 520 eksemplarer og kommer til at koste 230 kr. i boghandlen fra på fredag.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Sct. Jørgens dag i Catalonien

Lagt på nettet 23/4 2023 kl. 20:46 #1682275609



For nogle år siden var der i de tre byer omkring Calonge San Antonio, i Catalonien ca 100 km nord for Barcelona en kæmpestor og velassorteret boghandel i flere etager, La Gavina ("Mågen").

Men den lukkede og derefter var der i det store område kun én bogbutik, Can Ramon. Den havde ligeledes eksisteret i flere generationer, men kun med enkelte fagbøger, skoleartikler, blyanter, viskelædere og lignende.

Men byens borgere manglede i en årrække en egentlig boghandel.

De tider er nu ovre! Byen er nu hele regionens bogmekka.

Hver gang jeg kører ind i Calonge San Antonio komune, synger Haydns San Antoni-koral i mit hoved.

Tonerne har ganske vist ikke noget at gøre med Catalonien, men her, 100 km nord for Barcelona, ligger byen Calonge.

Den består af to dele, en middelalderlig bakkelandsby og en moderne badeby.

Det vigtigste er bycentrum, og den oprindelige landsby ligger 3-4 km inde i landet fra San Antoni-bugten ved Costa Brava.

Borgen Calonges tårne og mure stammer fra 1300-tallet.

Den lille by har kun 10.000 indbyggere, men hele syv boghandlere, hver med sit speciale.

Og hvert år på helgendagen for St. Jørgen, Cataloniens skytshelgen, Sant Jordi, er byen centrum for et enormt bogmarked og anden fest i gaderne.

Det hele er egentlig en hyldest til St. Georg, eller som vi kalder ham: St. Jørgen.

Han reddede som bekendt en kongedatter fra at blive ædt af en drage, men nægtede at modtage den udlovede belønning: at få kongedatteren til ægte og desuden det halve kongerige.

Han sagde, som en ridder, at det var enhvers pligt at hjælpe, uden at forlange noget til gengæld.

Til minde om denne begivenhed får catalanske kvinder hvert år på denne dag en rose af deres kavallér. Til gengæld giver hun ham en bog.

Og det er baggrunden for boderne i gaderne på St. Jørgens dag, roserne til kvinderne og de syv bogbutikker i Calonge.

En af de syv bogbutikker er La Viatgeria.

Bag det projekt står et par iværksættere og rejsende, Christina Vilá, der er ekspert i bæredygtighed og leder af rejsebuereauet Agro Travel Turismo, og Xavier Bastús, der er iværksætter.

En anden af de syv boghandler er La Libellista. Her sælges der bøger på catalansk, spansk, engelsk, fransk og tysk. Målet er at blive et kulturelt og litterært center, hvor boghandlerne, der er medlemmer af online-platformen, Libellista.

Til min store glæde stemte det lokale jazzband "Sweet Nibbles" i med St. James Infirmary, netop som jeg passerede ... den blues, jeg siden jeg var 18 år, nu i mere end 60 år, har brugt som kendingsmelodi til de orkestre, jeg selv har været en del af.

Hør den i videoen over disse linjer.

Peter Wendelboe,
Calonge Sant Antoni,
Catalonien, Sct Jørgens dag,
23. april 2023.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Ny bog:
Bag om Churchilklubben

Lagt på nettet 23/4 2023 kl. 04:27 #1682216837

Forlaget Hovedland udgav i fredags Aalborg-journalisten Uffe Westerbergs dokumentariske bog "Bag om Churchill-klubben" om de legendariske drengesabotører fra Aalborg.


Niels Gyrsting.

Blandt den række personer, der takkes i bogen, er Niels Gyrsting, formand for Frihedsmuseets Venner.

Det sker, "fordi han stillede sin store samling af fotos og dokumenter om Churchill-klubben til rådighed".


Uffe Westerberg.

Uffe Westerberg fortalte om bogen for nylig på den store bogmesse "Ordkraft" i Aalborg

"Bag om Churchill-Klubben" er Uffe Westerbergs første, selvstændige bog. Han er journalist med speciale i kulturhistorie og natur og har skrevet og lavet film om besættelsestiden.

Ofte har udgangspunktet været personer og begivenheder, han gennem sin familie har en relation til: Drabet på Niels Erik Vangsted, forfatteren Morten Nielsens Aalborg-tid og nu besættelsestidens første, organiserede modstandsgruppe, Churchill-Klubben og de piger, der var en del af gruppen.

Bogen går bag facaden på Churchill-Klubben, der blev hyldet som helte, ja, forfatteren er faktisk opkaldt efter et af medlemmerne.

Hidtil ukendte breve fra deres tid i danske og tyske fængsler fortæller rørende og rystende om unge mennesker, der ikke ville lade sig kue, men kom til at betale en høj pris for deres pionérindsats.

Uffe Westerberg trækker en linje op til nutiden, hvor vi igen ser et ungdomsoprør, denne gang i kampen mod klimaforandringer og naturødelæggelser.


Niels Birger Danielsen

Niels Birger Danielsen har i dag, søndag 23. april 2023 i Jyllands-Postens tillæg "Indblik" et interview med forfatteren og en analyse af bogen.

"- Bogen lever op til titlen," skriver Niels Birger Danielsen, og fortsætter:

"- Uffe Westerberg har fundet en række nye kilder ved systematisk at opsøge gruppens efterkommere og gennem arkivbesøg.

Westerberg konkluderer til sidst, hvem Churchill-klubbens virkelige helt var. Navnet og begrundelsen fremgår af artiklen i Jyllands-O
Posten.


Hidtil ukendt foto leveret af Niels Gyrsting.

Blandt de hidtil ukendte billeder, der bringes i bogen, er dette af flertallet af klubbens medlemmer fra sommeren 1945, som vi med Gyrstings tilladelse bringer i dette opslag.

Læs mere i Jyllands-Posten søndag den 23. april 2023.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Guddommelige statuer, kloakdæksler og reklamesøjler i København

Lagt på nettet 18/4 2023 kl. 01:59 #1681775942

Antikken skal man da rejse til middelhavslandene for at opleve, tror du måske?

Men nej! København vrimler med "antikken" - enten i form af originale genstande og dansk arkitektur eller kopier af græske og romerske statuer.

Men det er ikke blot på Glyptoteket, i Thorvaldsens Museum og i kopierne af græske og romerske statuer i københavnske parker, man møder i Johnny Thiedeckes morsomme, letlæste og instruktive bog "Antikken i København", som udkom i dette forår.

Bogen viser mange facetter af nutidens brug af den græsk-romerske oldtid. Og det er væsentligt, da antikken er en af vores kulturs bærende søjler.

Johnny Thiedecke tager os med rundt i København ... på offentlige steder og mere private. Dels i det finkulturelle miljø og dels i de ganske dagligdags.

Han fortæller levende om skulpturer, arkitektur og loftsmalerier med mindelser om antikken, men også om kloakdæksler og gelændere til kælderskakte.

Og hver gang får vi en god forklaring eller en god historie med på vejen.

Johnny Thiedecke fortæller blandt andet om den række kopier af antikke statuer, som står i Botanisk Have, doneret af brygger Carl Jacobsen.



Én af dem er Diskoskasteren. I forbindelse med ham gengiver Johnny Thiedecke den græske satiriske forfatter Lukians (ca. 120-180) dialog "Løgnhalsen", en samtale, hvor en rigmand har fået en åbenbaring fra en af de berømte skulpturer, som han har stående i kopi i sin gård.

"Hvilken mener du?" siger Lukian. "Diskoskasteren, som dukker sig frem over, som man gør det i det øjeblik, man skal slynge diskos, drejet mod hånden med skiven, let bøjet i det ene knæ. Man synes, man kan se, han ville rejse sig op i kastet?".

"- Nej, ikke den," svarer løgnhalsen, "det er et arbejde af Myron, "Diskóbolos".

Havde "Løgnhalsen" ikke en kopi af "Diskoskasteren" i sin samling, var der adskillige andre, der havde, skriver Johnny Thiedecke

For skulpturen var særdeles populær i antikken. Og det er den stadig i dag.

Myrons græske original fra cirka 450 år før Kristi fødsel er gået tabt, men der eksisterer gode romerske kopier i marmor.

Myrons original var imidlertid støbt i bronze ligesom den kopi, der er opstillet i Botanisk Have, og derfor er det måske den, der kommer tættest på originalen, fortæller Johnny Thiedecke.

Myron var kendt for at ville vise bevægelser. Men bevægelsen i diskoskasteren er "frosset", kontrolleret;

De to modsat-rettede "buer" i kroppen afbalancerer hinanden. Der er lige langt mellem kasterens hoved og venstre fod, som mellem diskos`en og kasterens venstre hånd. Stilen bevæger sig tidsmæssigt mellem den tidlig-klassiske, "strenghed" og den højklassiske harmoni, men egentlig har Myron sin helt egen stil.

Og så får vi et helt lille indblik i denne sportsgrens udvikling.

I antikken kastede man diskos på en anden måde, end man gør i dag. I moderne diskoskastning foretager man først flere drejninger omkring sig selv, før man kaster, mens man dengang nøjedes med at tage et enkelt skridt fremad, før man kastede.

Den højrehåndede diskoskaster stod til start og holdt diskos`en højt med sin højre hånd, mens han støttede den med sin anden.

Han stod med sit venstre ben lidt fremme og med sin kropsvægt på højre fod, svingende diskos`en op og ned nogle få gange, mens han drejede sin krop lidt til højre.

Efter disse få indledende sving, bøjede han sig lidt mere ned i knæene, spændte disse, hvorved han overførte sin vægt fra sin højre til sin venstre fod og kastede så diskos`en opad og fremad, fortæller Johnny Thiedecke instruktivt.

Og Myrons berømte sportsmand er stadig lyslevende i vor bevidsthed.

Da undertegnede anmelder i 1970erne og 80erne lancerede den moderne udgave af de små blikskilte, badges eller buttons, i hele Europa, valgte han sloganet "Spred dit budskab", "Spread your message" eller "Zerstreu deine Botschaft", og brugte netop Diskoskasteren som varemærke med disskos`en udskiftet med én af de populære badges. Der var KRAFT over det varemærke.


Foto: © Dorthe Wendelboe.

Og da hans søn i 1992 som gymnasieelev skulle til kostumebal på Aalborg Katedralskole, valgte han - ret naturligt for ham - diskoskasteren som kostume.

Den 2500 år gamle skulpltur havde fået nyt liv!

På samme måde tager Johnny Thiedecke os med rundt i København til steder, hvor man ikke på forhånd skulle forvente at finde spor af antikken.


"Antikt" kloakdæksel ... her fra Aarhus.

Vi ser blandt andet eksempler på de antikt inspirerede kloakdæksler, der findes i flere danske byer. Denne anmelder har fundet dem blandt andet i København, Odense og Aalborg.

"- De begynder at florere i gadebilledet omkring 1900, og tilskrives dansk designs grand old man, Thorvald Bindesbøll (1846-1908)," fortæller Johnny Thiedecke.


En grif i Amaliegade.

Og griff-gelænderet, som stadig kan købes, findes blandt andet i Amaliegade i København.

Griffen er et venligt dyr, hvis man omgås det respektfuldt og bukker for det ellers kan det gå én ilde, som det gjorde for Draco Malfoy, fortæller Johnny Thiedecke.

Draco Malfoy er en fiktiv person fra J.K. Rowlings bogserie om Harry Potter. Han er Harrys ærkefjende på Hogwarts, samt tidligere eliksirmester Severus Snapes yndlingselev.

Den findes både i sumerisk, babylonisk, egyptisk og græsk kunst. Herodot (485 - 465) fortæller, at griffen vogter guld ligesom dragen.


"Taskebæreren" hos Nørgaard på Strøget.

Og går man ind i Nørgaards tøjbutik på Strøget, bliver man mødt af to romerske statuer. Til højre står den såkaldte "efeb" fra Pompeji, og længere inde i butikken står en kopi af en endnu mere berømt statue fra Pompeji, den såkaldte "Kithar-spillende Apollon", som blev fundet i huset, der simpelthen er blevet opkaldt efter statuen.

Men Nørgaards kithar-spiller har ingen kithar i hånden. I stedet reklamerer han for husets tøj og tasker.

Johnny Thiedeckes bog er en sand forlystelse af en vandring eller "studietur" rundt mellem spor af antikken i København, med besøg både på museer, i parker og i gader med bygninger, der synger af en efterklang af det gamle Grækenland og Rom.

Og Thiedeckes sprog er alt andet end støvet og gråt, men sprudlende og pulserende.

Bogen er udgivet 16-02-2023.
Der er 234 livlige sider,
og den koster 249,95 kr.

Peter Wendelboe,
16. april 2023.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Afrikas problem er Korruption

Lagt på nettet 17/4 2023 kl. 20:36 #1681756609

I går udkom bogen "Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set" af fotograf og journalist Jørn Stjerneklar om hans 40 år i Afrika.

Bogen giver et særligt indblik i et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.


Privatfoto.
Jørn Stjerneklar og hans kone, Journalisten Helle Maj, havde boet sammen et års tid i en lejlighed på Frederiksberg, da parret i 1988 satte kursen mod Afrika, nærmere bestemt Kenya.

Nu har han samlet sine oplevelser til én bog.

Stærkest tæller mødet på tæt hold med Nielson Mandela, manden, der skulle redde hele Afrika.

"- Det Mandela kunne, var jo at tænke, før han talte. Alle politikere burde studere Mandela intenst. Fordi han kunne det dér mere. Hvis man stillede ham spørgsmål, var han ikke bange for at sidde og være stille i i et helt halvt eller et helt minut. Men så havde han også et godt svar," siger Jørn Stjerneklar.

Stjerneklar har dækket krig efter krig, og i 1994 var han på vej til den værste. Øjnene fortæller det hele. Folkedrabet i Rwanda. Tutsier på vej ud, Stjerneklar på vej ind.

"- Altså undskyld, hvad fanden skulle du der?" blev han spurgt i TV2 News mandag aften.

"- Det er jo den klassiske journalist ting. Vi går imod strømmen. Vi skal ind og finde ud af, hvad der sker. Vi ved jo ikke, det er folkedrab på det tidspunkt. Vi ved, der er nogle meget, meget grimme etniske samstød i Rwanda, men ellers aner vi ikke en skid.

Det finder jeg jo først ud af, da jeg kommer til Kigali. Der lå ligbunker i gaderne, og blodt flød i bogstaveligste forstand over asfalten, " forklarer Jørn Stjerneklar.

"- Noget sådant har jeg aldrig nogensinde set før," tilføjer han.

Efter 40 år i Afrika, kan Stjerneklar forklare kontinentets krise med ét ord: "Korruption".

"- Når du kører på gaden, så bliver du stoppet for at køre for stærkt. Og så ved du godt, du skal betale, selvom du ikke har kørt for stærkt. Eller hvis du skal have en eller anden ydelse på motorkontoret, så skal du betale med det samme, så går det meget hurtigere. Korruption er i mine øjne en af de allerstørste faktorer, der har været med til at forhindre Afrikas udvikling" påpeger Jørn Stjerneklar.

Han er Afrikakender og peger i sin bog på en mulig vej frem for Afrika.

"- Den illegale migration til Europa bliver ikke stoppet, før der kommer bedre ledere i Afrika. De har fået milliarder, milliarder, milliarder af dollars i støtte. Det hjælper ikke nok. Du holder bare liv i nogle ledere, som så kan sidde og mele deres egen kage, og det gør de så.

Jørn Stjerneklar har en evne til at befinde sig i begivenhedernes brændpunkt, og gennem hans beretninger og billeder får man et nyt indblik i, hvad der er sket på det afrikanske kontinent gennem de seneste årtier.

Bogen kan købes i boghandelen fra 15. april for kr. 359,95 , eller som e-bog online for 179,95.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Var dommene over landssvigerne retfærdige?

Lagt på nettet 15/4 2023 kl. 02:05 #1681517142

Blev loven som de mandlige landssvigere dømtes efter reelt mildnet i 1946, eller var det en skrøne?

Påvirkede dødsdommene og henrettelserne ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg de danske medier?

I dette andet bind fra forlaget Vin-novation, om de danske avisers håndtering af de dømte mandlige landssvigere, ser Henning N. Larsen på nogle af de 7.000 domme der faldt i 1946. Med straffe fra 30 dages hæfte til fængsel på livstid var spændvidden i dommene stor. Og så var der lige dødsdommene.

Bogen fortæller om den til tider aggressive debat mellem tilhængerne og modstanderne af retsopgøret, hvor der fremkom udtalelser som "Gudskelov for Scavenius" eller "Han blev desværre ikke likvideret".

Bogen koster 385,00 kr.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Bent Haller hædret på Ordkraft i Nordkraft

Lagt på nettet 14/4 2023 kl. 21:27 #1681510482

Foto: © Hans Wendelboe Bøcher.

Ord- og Litteraturfestivalen "Ordkraft" vendte sidste år tilbage for fuld kraft efter corona-nedlukningen, og holdes igen i år i "Nordkraft", Aalborgs gamle kraftvarmeværk, som en tredagesfestival 14.-16. april 2023 med et stjernespækket program.


Fotogrsfik: © Peter Wendelboe.

Aalborg-forfatteren Bent Haller blev ved åbningsceremonien hædret med Ordkraftprisen 2023 for sit 50 år lange forfatterskab. Det er 3. gang, han får Ordkraftprisen.

Bent Haller er blandt Danmarks mest elskede og produktive forfattere. Han har skrevet alt fra romaner til børne- og ungdomsbøger, og hans værker har både vundet priser og er blevet filmatiseret.

I år møder han på Ordkraft med romanen "Stuepigen og kranføreren" fra 2023.

Det er fortællingen om en ungdom, et samliv, børn og venner - og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere - det hele set i erindringens perspektiv af kranføreren Børge, der har mistet sin kone, stuepigen Tove, og nu planlægger at ende sit eget liv oppe under himlen, i kranen på havnen i Frederikshavn.

Med mere end 100 bøger og flere litteraturpriser bag sig er Bent Haller en af mastodonterne inden for dansk børne- og ungdomslitteratur. Hans bøger er mest af alt bare fantastisk gode historier, som sætter sig hos enhver læser, barn som voksen. Haller lægger ikke fingre imellem, når han gennem dyr og mennesker åbner vores øjne for verdens uretfærdigheder og fortæller om de skæbner, der mister livet i dette forfald.

Bent Haller er født i 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Han debuterede i 1972 med en digtsamling, men et par år efter fulgte den første ungdomsroman, "Katamaranen" (1976).



En af forfatterne, som publikum kunne møde på Ordkraft 2023 var
Hanne Vibeke Holst ...



... som beredvilligt svarede på spørgsmål og skrev autografer i sin seneste bog.



"- At skrive, at skrive meget og at blive ved, det er det vigtigste," forklarede Hanne Vibeke Holst på spørgsmålet om, hvordan man bliver en god forfatter.

"- Og også at forstå, at det ikke er sikkert, det bliver udgivet i første hug! Det gjorde mit. Men man var nok ikke heller ikke så kritisk dengang," fortsætter den nordjyske kvindesagsskribent beskedent og trøstende til Isabella Svanholm fra Brønderslev, tidligere eleve på forfatterskolen i Aalborg.


Foto: © Henrik Ledet.

Også debutanten Hans Wendelboe Bøcher var på podiet.

Han har foreløbigt fået udgivet to bøger, mens en tredje ikke nåede frem fra trykkeriet til Ordkraft.

Den første var bogen "Banebryder" om begyndelsen på Sudanmissionen. Den er nu kommet i 2. oplag. 1. oplag blev hurtigt udsolgt. 2. oplag udkom i foråret og var trykt i forbedret kvalitet og med ekstra billeder og mere tekst.

Hans anden bog er en begejstret fortælling om hans fars, denne sides redaktørs, kunst gennem 70 år. Den udkom på faderens 80 års fødselsdag i august sidste år.

Den næste bog, som altså ikke blev færdig til denne begivenhed, er en samling af hans mange finurlige avis-klummer, skrevet gennem mange år.

Men manglen på en trykt bog i hånden, var ikke til hinder for, at Hans Wendelboe Bøcher kunne sætte sig på scenen sammen med den erfarne klummeskriver Mette Katrine Eskebjerg Goddiksen og ordstyrer Marianne Agger.


Foto: © Henrik Ledet.

"- Når man i ugentlige klummer, i en årrække har udstillet sin almindeligvis kærlige kones fortrædeligheder ... og man vel at mærke stadig er gift, må man godt fryde sig ekstra meget over at blive inviteret med på ord- og litteraturfestivalen ORDKRAFT - tilmed i godt selskab med Mette Kirstine Eskebjerg Goddiksen, der om nogen kender klummegenren indefra," siger Hans Wendelboe Bøcher.

"- En lige så stor fryd og tryghed var det at blive interviewet af min dygtige kollega Marianne Agger, som med lige dele skarphed og omsorg styrede to stortalende klummeskribenter som Mette Kirstine og mig," fortsatte han.

"- At bogen med mine 75 bedste klummer så ikke nåede at udkomme inden, er lidt ærgerligt. Men alt godt kommer som bekendt til den, der kan vente. Også den for mine klummer forståeligt normalt tilbageholdende hustrus kram," tilføjede han bagefter.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Roman fra 1905 om kamp med samvittigheden

Lagt på nettet 5/4 2023 kl. 01:43 #1680651810

Hjalmar Söderbergs roman ”Doktor Glas” er et hovedværk i skandinavisk skønlitteratur.

Den udkom i Sverige i 1905 og i Danmark i 1909.

Nu er den udkommet påny i Karen Fastrups stilsikre oversættelse og har fået fremragende anmeldelser:

"Et perfekt stykke prosa, som trods sine mere end 100 år på bagen er både rasende moderne, stærkt kontroversielt og dybt relevant." 6 stjerner, Berlingske.

"Der er ikke skrevet en mere formfuldendt roman i Skandinavien." 6 hjerter, Politiken.


Kan et mord nogensinde retfærdiggøres? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De spørgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs største klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg.

Det er en af forfatterens mest berømte romaner om den velansete læge, som myrder en patient af hensyn til dennes unge hustru.

I romanen, som enhver svensker med en smule dannelse kender til, har Söderberg lagt sine ord og sætninger i hånden på lægen Tyko Gabriel Glas.

Han skriver nemlig dagbog, og det er i hans optegnelser, at læseren møder en begavet mand, der nyder anseelse som praktiserende læge i århundredeskiftets Stockholm, men lider et tragisk kærlighedstab i ungdommen, som påvirker ham og fører til et voksenliv uden hustru og børn.

Han føler sig som "en ensom mand midt i menneskemylderet som sneglen i sit hus.”

Han må nøjes med ”similikærlighed”, men han har også – som mordplanerne viser – kyniske træk. Han får sværere og sværere ved at tænke klart. Sikkert fordi han er forelsket i Helga, og fordi han i hendes ulykke genoplever sin egen. I et dagbogsblad sent i romanen skriver han i hvert fald: ”Tanken er en syre, der ætser. Først tænker du, at den kun vil ætse det, der er råddent og sygt, og som skal væk. Men tanken tænker ikke sådan: Den ætser blindt.”

Doktor Glas er kølig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin ægtemand om, at hun skal ”opfylde sin ægteskabelige pligt”. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tilnærmelser, og hun spørger doktoren om råd.

Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt ældre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle præst på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hjælpe hende.

Doktoren forsøger at sende præsten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig løsning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel.

Selvom ”Doktor Glas” er en klassiker, og historien må formodes kendt af mange, vil vi her undlade at røbe slutningen, men dog sige, at den på smertefuld vis åbner for tanker om forbrydelse og straf, moral og lov, drift og afholdenhed og tro og ateisme.

Hvad det sidste angår, så ser Glas ingen højere mening med livet. Der findes ingen Gud, og Glas står altså ikke til ansvar for andre end sig selv og sin samvittighed. På godt og meget ondt.

”Doktor Glas” bliver uhyre vedkommende for et moderne menneske i kraft af denne diskussion om det rette at gøre i en virkelighed, der fremstår meningsløs. Hele 118 år er gået siden romanen først blev udgivet, men den brænder op igennem alle årene stadig i kraft af Söderbergs fortællekunst, tematik og såvel sanselige som refleksive sprog, der er en nydelse fra første til sidste side. Og som oversætter Fastrup har fanget så præcist og musikalsk, at det bør udløse en pris.

”Doktor Glas” er ikke tidløs. Fordi ingen værker er tidløse. Men den taler stadig til enhver læser, som sætter pris på psykologisk realisme, upålidelige fortællere og på enestående godt sprog. På skønlitteratur i skandinavisk særklasse.

Söderberg i Dragør
Söderberg skrev i øvrigt senere romanen "Hjärtats oro" under et ophold i Danmark.

I 1909 besøgte Hjalmar Söderberg København. Da han en dag spadserede ud ad Amagerbrogade, kom han til Amagerbanens station. Impulsivt købte han en billet, og på den måde kom han til Dragør, hvor han indlogerede sig på Badehotellet. Han fik et af de små østvendte værelser med balkon.

Det ophold beretter han indgående om i bogen "Hjärtats oro" fra 1909. Han tilbragte megen tid med at
kigge i en, som han skriver, "kolossal kikare på hotellverandan". Han beskriver mange af de bygninger og tårne som han kan se i Sverige. Kikkerten havde hoteldirektør Poul Møller købt brugt for 300 kr. på en auktion.

Når der ikke var svenske bygninger eller skibe at kigge på, kunne man som Söderberg "komme til" at dreje kikkerten mod dameafdelingen på badeanstalten, der dengang lå ud for Rønne Allé, kun 100 meter væk. (Kilde: Dines Bogø.)

Söderbergs ophold den sommer på Dragør Badehotel er senere blevet mindet. Bl.a. har Svensk Radio/TV og repræsentanter for selskabet "Söderbergs venner" aflagt besøg, og der er blevet lavet interview med hoteldirektør Ejner Johnsen med TV-optagelser fra værelset. Og på hotelgangen er der opsat en lille mindetavle ud for værelse 3, hvor Söderberg skrev "Hjärtats oro".

Hjalmar Söderberg: Doktor Glas. Oversat af Karen Fastrup. 182 sider. 230 kroner. Udkom 3. marts 2023 på forlaget Turbine.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

En stædig Rad fortælling eller novelle?

Lagt på nettet 30/3 2023 kl. 10:06 #1680181019

Den nordjyske digter, Peter Mouritzen udsender i dag, 30. marts 2023, sin bog "En stædig Rad" fra sit eget forlag, "SUB-PUB".

Klokken 16.00 læser han op og fortæller om bogen hos Betty Mogensens Boghandel i Hjørring.

"En stædig rad" er måske en selvbografi, men ved første øjekast kan man undre sig over forsidebilledet, en grå klippe,
skriver kunstanmelderen Grethe Rolle, før hun endnu har læst bogen.

Men ved nærmere øjesyn er det ikke længere en klippe, men en trold/mands profil.

Det viser sig at være forfatteren selv, der har fotograferet "Udsigt fra jernbanestationen i Manarola i Italien".

Om billedet har relation til én af bogens 23 fortællinger vil tiden vise. De fleste findes i nogle af Peters Mouritsens utallige udgivelser i perioden 1980 til 2018 - med enkelte justeringer.

De er garanteret udvalgt med omhu, for vi er jo, som det ofte siges "i en helt anden tid".

"- Jeg glæder mig til at sætte mig i min "læsestol" i solskin på terrassen, med en kop kaffe indenfor rækkevidde og læse fortællingerne én for én, vel vidende, at jeg vil føle mig godt underholdt - og gerne også udfordret," skriver Grethe Rolle.

"- Og nu vil jeg finde ud af, hvilken forskel der er på en "fortælling" og en "novelle", tilføjer hun.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Berømt men glemt dansk filmstjerne gav navn til amerikansk filmpris

Lagt på nettet 27/3 2023 kl. 00:15 #1679868924


 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Ny roman om de udødelige dobbeltmord

Lagt på nettet 24/3 2023 kl. 09:39 #1679647145


Christine Jønck og Dines Bogø har sammen begået en historisk roman om de gådefulde dobbeltmord i 1948.

 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Fornem bog om Mindelunden i Ryvangen

Lagt på nettet 21/3 2023 kl. 18:22 #1679419323

Torsdag den 24. marts 2023 præsenteredes en ny bog om Mindelunden i Ryvangen.

Forsidebilledet viser portalen ved indgangen.

Udgivelsen blev fejret ved en reception i Mindelunden, Ryvangens
nye formidlingsbygning, der hedder Faklen.

Mindelunden består af flere afdelinger med grave og mindeplader samt henrettelsepladserne med pæle.

Det gamle Frihedsmuseum, der blev opført i 1957 blev udsat for en pyroman i 2013 og nedrevet.

Det nye Frihedsmuseum, som idag hedder "Formidlingscenter" ligger under jorden.


3 af forfatterne: Dines Bogø, Anna Wang og Niels Gyrsting.

Dines Bogø er forsker, forfatter og foredragsholder, Anna Wang er formidler i Mindelunden og Niels Gyrsting er formand for Frihedsmuseets Venner. Sammen havde de lavet et oplæg til tekster og udvalgte fotos.

Det er en samlet fortælling om mindestedet, udgivet af Frihedsmuseets Venners Forlags Fond.


Dines Bogø ved recpetionen i samtale.

Bogen findes i en indbundet udgave til 200 kr. der sælges i Mindelunden, hos boghandlerne og på Frihedsmuseet.


Martin Frøland har leveret flere nyere fotos til bogen.

Redaktionen består af erfarne folk med godt kendskab til modstandsbevægelsens historie: Anna Wagn, Niels Gyrsting, Rasmus Kjærboe, Dines Bogø og Martin Frøland.


Forfatter Dines Bogø i portalen til Mindelundrn.

Forlagsredaktion: Tim Ole Simonsen og Niels Gyrsting.

Korrektur: Jesper W. Langer og lb Gorm Pedersen.

Niels Gyrsting fortæller om projektet.

Illustrationer og andet billedmateriale er velvilligt stillet til rådighed af: Mindelunden, Frihedsmuseet, Anna Wagn, Dines Bogø, Martin Frøland og Niels Gyrsting.


Bogen sælges fra 23. marts 2023 for 200 kr. Mindelunden, boghandlere, Frihedsmuseet m.v.


Frihedsmuseets Venners Forlags Fond, Kammeraternes Hjælpefond, Mindelunden, Anna Wagn, Rasmus Kjærboe, Dines Bogø, Martin Frøland og Niels Gyrsting.

978-87-88214-95-6
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Klods-Hans i Hollywood

Lagt på nettet 19/3 2023 kl. 09:50 #1679215830

12. april 2023 kan du på Hasseris Bibliotek i serien "Danskere i verden" høre historien om Jean Hersholt.

Det er forfatteren Hans Wendelboe Bøcher, der fortæller den dramatiske historie om Danmarks første og absolut største Hollywoodskuespiller, Jean Hersholt.

Navnet Jean Pierre Carl Büron siger næppe mange særligt meget. Det gør Jean Hersholt nok heller ikke. Begge navne tilhører samme person, nemlig Danmarks første og ubetinget største Hollywoodskuespiller: Jean Hersholt (1886-1956).

Hersholts karriere begyndte i Valby med Nordisk Films første stumfilm i 1906, men blev afbrudt af et ufrivilligt tugthusophold i Vridsløselille, hvor han sad som fange nr. 85 i ”Den store sædelighedsskandale”. Formidler Hans Wendelboe Bøcher har gravet dybt i arkiverne for at fortælle Jeans historie.

En navneændring og en enkeltbillet med dampskibet til USA blev startskuddet til Hersholts medvirken i mere end 400 film med flere af tidens største stjerner – blandt andre Greta Garbo, Clark Gable, Shirley Temple og Boris Karloff. Hersholt blev formand for Oscarakademiet, modtog selv to Oscars og har lagt navn til en særlig æresoscar – The Jean Hersholt Humanitarian Award – og rejste under Anden Verdenskrig betragtelige midler til humanitær hjælp i sit tabte hjemland.

At vi også skylder Jean Hersholt en stor del af æren for H. C. Andersens udbredelse i hele verden, er blot endnu en del af eventyret om ”Klods-Hans i Hollywood”.

Arrangementet er en del af DR og Bibliotekernes Temasamarbejde, hvor forårets tema er Danskere i verden.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Dobbeltmordene i 1948 i romanform

Lagt på nettet 16/3 2023 kl. 22:07 #1679000836


Christine Jønck og Dines Bogø har sammen begået en historisk roman om de gådefulde dobbeltmord i 1948.

Romanen bygger i høj grad på Dines Bogøs studier igennem mange år. 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk