Det NYE Kunstnyt

Det danske livreddert�rn har 25 �rs jubil�um
Lagt p� nettet 17/6 2023 kl. 10:42 #1686991371

Livreddert�rnet opstilles af folk fra Jammerbugt Kommune.
Foto: � Peter Wendelboe.

Fredag den 23. juni er TrygFondens kystlivredderne for 25. gang tilbage i de ikoniske livreddert�rne p� landets badestrande, klar til endnu en s�son, der ser ud til at blive den bedste i mange �r med mange gode badedage.

Traditionen tro �bner livreddert�rnene p� strandene i hele landet hvert �r p� dagen, hvor skoleb�rnene g�r p� sommerferie.

Livredderne holder �je med badeg�sterne hver dag kl. 10-18 frem til den 16. august. B�rn og voksne er velkomne til at komme forbi t�rnene til en snak med livredderne, der er klar til at fort�lle om forholdene p� stranden og til at give gode r�d om badesikkerhed.

Men selve t�rnet er en arkitektonisk perle, og hvad de fleste sikkert ikke vidste, er, at t�rnet blandt andet har v�ret udstillet p� Museum of Modern Art (MOMA) i New York.

Foto: � Peter Wendelboe.

Men t�rnet har ikke altid set s�ledes ud. Og det var heller ikke TrygFonden, der startede. I begyndelsen var livredningstjenesten iv�rksat af den private organisation "livredning.dk", og livreddert�rnene var helt �bne, luftige tr�stilladser, og livredderne var i h�jere grad end nu udsat for vejr og vind. Herover ses �n af de f�rste livreddere, Kasper Nielsen, i sit primitive t�rn p� Blokhus Strand.

Men i �r er det 25 �r siden, TrygFonden overtog opgaven. Og det er 23 �r siden, livreddert�rnet i sin nuv�rende udgave blev indviet.

Livreddert�rnet var i begyndelsen lavet i tr� og fin�r, men allerede dengang signalstribet i r�de og hvide farver, s� det nemt kan ses p� lang afstand. Og lige siden har det fungeret som base for de livreddere, der enkeltvis eller 2 eller 3 ad gangen holder vagt p� de danske strande.

T�rnet er �t af TrygFondens bidrag til at �ge sikkerheden og trygheden p� de danske strande, hvilket sker i samarbejde med de lokale kommuner, som st�r for opstillingen. TrygFonden leverer t�rnet og udstyret, mens Dansk Sv�mmeunion sikrer, at livredderne er uddannet til opgaven.

T�rnene er udstyret med alle de ting, som livredderne har brug for i deres arbejde p� stranden.

Det ikoniske t�rn cer tegnet af BBP Arkitekter A/S, og blev i 2001 nomineret til Den Danske Designpris. Fra oktober 2005 til januar 2006 kunne man opleve livreddert�rnet p� Museum of Modern Art i New York (MOMA), hvor det var en central del af udstillingen �SAFE: Design Takes on Risks�.

I anledning af, at TrygFonden Kystlivredning i �r kan fejre sit 25 �rs-jubil�um, byder livredderne p� hindb�rsnitter til de f�rste badeg�ster p� alle 35 strande og havnebade p� �bningsdagen.

Vejrudsigten tegner til, at det bliver en forrygende start p� bades�sonen, og livredderne h�ber derfor at m�de rigtig mange p� strandene i �r.

Nikolaj Mejer og Kamille Herskind, livreddere 2020.
Foto: � Peter Wendelboe.

"- Livredderne har tr�net h�rdt hele for�ret, og de gl�der sig meget til at komme ud p� strandene og m�de badeg�sterne. En vigtig del af livreddernes job er at forebygge, at ulykkerne sker, og hj�lpe badeg�sterne til at f�rdes sikkert i vandet. S� kom endelig forbi livreddert�rnet til en snak, n�r du er p� stranden. Livredderne viser gerne deres livredderudstyr og fort�ller om deres arbejde, og de er naturligvis klar til at tr�de til, hvis der er badeg�ster, som har brug for hj�lp," fort�ller Ren� H�jer, projektchef i TrygFonden.

Ren� H�jer opfordrer samtidig for�ldrene til at bruge sommeren til at g�re b�rnene trygge i vandet. Hos livredderne kan man f� inspiration til lege og �velser, som hj�lper b�rnene til at blive mere sikre i vandet og l�rer dem, hvordan man redder sig selv og andre.

"- Det er vigtigt, at b�rn l�rer at sv�mme, fra de er sm�, s� de kan beg� sig sikkert i vand. Vi ved, at det kun er ca. halvdelen af befolkningen, der mener, at de er sv�mmeduelige og dermed kan sv�mme 200 m i �t str�k. Samtidig har hver fjerde dansker v�ret t�t p� at drukne. Derfor g�r vi meget i l�bet af bades�sonen for at inspirere og vejlede for�ldrene til sjove og l�rerige lege og �velser i vandet. S� man skal endelig sp�rge livredderne til r�ds og kigge p� det materiale, som livredderne har med ud p� strandene," siger Ren� H�jer.

I 2022 gennemf�rte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 67.469 indsatser, hvoraf de 22 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.

I �r har TrygFonden Kystlivredning livreddert�rne p� 35 strande i hele landet, og skal man p� stranden, opfordrer livredderne til, at man v�lger en strand med livreddere.

"- Alle kan blive overrasket i vandet, og farlige situationer kan opst� p� et �jeblik. Derfor anbefaler vi, at man er yderst opm�rksom p� hinanden � s�rligt p� b�rnene � og p� hvordan vinden og vandet opf�rer sig, da selv sm� �ndringer i vejret kan p�virke badeoplevelsen. Livredderne holder hele tiden �je med b�de badende, vand- og vejrforhold, s� de kan guide badeg�sterne til den mest trygge dag p� stranden og tr�de til, hvis man f�r brug for hj�lp. S� v�lg meget gerne en strand med livreddere, n�r du og familien skal i vandet," siger Anders Myrh�j, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fremtids huse kan m�ske bygges af svampe
Lagt p� nettet 10/6 2023 kl. 03:24 #1686360265

Engang i fremtiden kan man m�ske bygge huse af svampe, s� v�ggene selv kan vokse sammen igen, hvis der kommer revner eller andre sm�skader.

Blandt andet det kan man f� noget at vide om p� Utzon Centret i Aalborg, der nu g�r i gang med at opbygge et arkitekturlaboratorium.

Her kan b�rn, unge og b�rnefamilier f� inspiration og viden om biobaserede byggematerialer og gr�n omstilling.

Villum Fonden har valgt at uddele i alt 23 millioner kr. til otte projekter, der g�r videnskab sjovt og interessant for b�rn og unge. Og fem af millionerne g�r til Utzon Centret.

"- At �ge bevidstheden og interessen, is�r blandt den yngre generation, for nye biobaserede materialer er et helt afg�rende skridt i en overgang til en gr�n og cirkul�r �konomi," siger Phil Ayres, professor ved Institut for Bygningskunst og Teknologi ved Det Kongelige Akademi, der er �n af verdens f�rende forskere i bio-hybrid arkitektur og en samarbejdspartner i projektet.

Endnu en r�dgiver i projektet er Rex Skov Arkitekter, der bidrager med viden og erfaring indenfor nye materialevalg, gode h�ndv�rksdyder og arkitektur.

"- Vi st�r overfor nogle store udfordringer med den gr�nne omstilling, hvor vi skal gent�nke byggeri og arkitektur. En af l�sningerne er intelligente og biobaserede byggematerialer," siger Matilde Marling Kiib, chef for Utzon Centers undervisningsafdeling.

0g l�ring skal v�re som en leg, mener hun.

"- B�rn og unge er fascineret af teknologier og det at skabe noget selv samt at opleve, at det lykkes", siger hun om laboratoriet, der kommer til at v�re fyldt med lasersk�rere, 3D-printere, Virtual Reality og masser af svampemycelier.

Utzon Arki-Lab l�ber i perioden 2023-2026. Her vil der v�re fritidsaktiviteter for store og sm�. Laboratoriet henvender sig b�de til b�rnehaver, folkeskoler, institutioner og b�rnefamilier.

Der bliver workshops, sommer science camps og events for b�rn, unge og b�rnefamilier - nogle str�kker sig over et helt �r, s� man helt bogstaveligt kan se sit projekt spire og gro. Det hele foreg�r i selskab med arkitekter, arkitekturformidlere, forskere og svampeeksperter.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Aalborgt�rnet fylder 90 �r
Lagt p� nettet 1/6 2023 kl. 11:36 #1685785004

Torsdag 1. juni kunne Aalborgt�rnet fejre en rund f�dselsdag - og endda en stor en af slagsen.�T�rnet er nu hele 90 �r gammelt.�

Men faktisk er det t�rn, der st�r der i dag, kun en kopi. Kun restaurationen i toppen er original. De 55 meter h�je st�lben p� toppen af den ligeledes omkring 50 meter h�je Skovbakken i Aalborg, blev i 2005 skiftet ud med nyfremstillede polske kopier.

De eneste eksisterende stumper af at det gamle Aalborgt�rn ligger faktisk i en have i Horne ved Hirtshals.

90-�rs dagen blev fejret med gratis kagemand (brunsviger) til de f�rste g�ster og is til de 100 f�rste b�rn samt udvidede �bningstider, s� man havde mulighed for at se solnedgangen i en 360 graders udsigt ud over Aalborg.�

Aalborgt�rnet har cirka 18.000 g�ster hver s�son.�

"- Jeg synes, at t�rnet er meget popul�rt. Og det var godt, at vi i 2022 var med i programmet "S�t pris p� Danmark". Det har givet en masse omtale og mange g�ster, siger Helle Abildgaard, der er forpagter af restaurationen i i Aalborgt�rnet, i dag til TV 2.

At Aalborgt�rnet overhovedet stadig eksisterer, er en tilf�ldighed. T�rnet blev nemlig opf�rt som en del af en udstilling i 1933, og det ville blive for dyrt at rive t�rnet ned igen. Derfor k�bte Det Broderlige Skydeselskab t�rnet for bare 5.000 kroner.�

Helle Abildgaard er i hvert fald glad for, at t�rnet er her endnu.�

"- Vi vil bare gerne vise, hvor smuk en by, Aalborg er. Og det ser rigtig godt ud heroppe fra," siger hun.�

Men i 2005 var benene s� medtagne, at der var reel frygt for, at de ikke l�ngere ville kunne b�re. Kommunen planlagde derfor at nedtage t�rnet, der oprindeligt kun skulle have st�et et enkelt �r i forbindelse med den store "Nordjysk Udstilling" i 1933, men blev s� popul�rt et udflugtsm�l, at man lod det st�.

Populariteten var (forst�eligt) stadig s� overstr�mmende i 2005, at man i stedet for at fjerne Aalborgs vartegn, l�ftede "hatten", restauranten, ned og byggede nye ben af nyt jern, som alts� derfor kun netop er blevet myndige, 18 �r gamle.

I 2005, da t�rnet l� ned, og var ved at blive savet i stykker for at blive k�rt til genindvinding hos H.I.Hansen p� havnen i Odense, fik Kunstnyts nuv�rende redakt�r den ide, at kommunen skulle gemme noget af benene og save dem i mindre stykker, pakke dem i fine �sker og bruge dem som officielle gaver, n�r der var prominente bes�g p� r�dhuset. De kunne evt. ogs� s�lges som autentiske souvenirs i kiosken i t�rnet. Peter Wendelboe pr�senterede ideen for borgmesterkontoret og forvaltningen, som ikke forstod den; m�ske syntes de, det var noget pjank.

P� vej hjem k�rte han omkring bunken af gammelt jern, hvor en entrepren�r gav lov til at han m�tte f� et par stykker.

Med m�je og besv�r fik han bakset disse to, ca. en meter lange stykker med bolte og nitter op bag i sin Suzuki Wagon R.

I mange �r l� de hjemme i haven i Hasseris, n�sten under Aalborgt�rnet, hvor Peter Wendelboe har boet i 78 �r. Og da han i 2021 solgte sit barndomshjem, arvede s�nnen, Hans Wendelboe B�cher, dem, s� de i dag formodentlig eneste endnu eksisterende dele af de oprindelige 90-�rige ben nu ligger i hans have i Horne.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Amaliehaven fylder 40 �r
Lagt p� nettet 10/5 2023 kl. 01:11 #1683673897

Foto: � Peter Wendelboe.

I dag er det netop 40 �r siden Amaliehaven mellem Amalienborg og havnen i K�benhavn blev indviet, 10. maj 1983.

Den er indtil videre �n af Danmarks yngste parker.

Men til sommer indvies endnu en park ved siden af Operaen p� Amager-siden af havnefronten.

Amaliehaven blev anlagt p� den tidligere "Larsens Plads" ved�Amalienborg Slot og er meget moderne og stringent og danner dermed en kontrast til�Frederiksstaden, som den er en del af.

Den er tegnet af den�belgiske�arkitekt�Jean Delogne�og er en gave til det danske folk fra�A.P. M�ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M�llers Fond til almene Formaal.

Haven udtrykker klart en postmodernistisk tilgang til havekunsten med l�srevne elementer, der dog refererer tilbage til klassiske haveanl�gs kompositioner.

Foto: � Nicholas Ransome.

Flere store skulpturer af billedkunstneren Arnaldo Pomodoro udg�r ogs� en v�sentlig del af parkens udtryk, ikke mindst de store vandfald i hhv. den nordlige og sydlige ende af anl�gget.

Foto: � Nicholas Ransome.

Haven ligger lige midt i Amalienborg-aksen, hvilket markeres med et stort rundt springvand i midten.

Det for�rsagede stor debat og kritik, da parken blev anlagt.

Foto: � Nicholas Ransome.

Et stort springvand i midten af haven er placeret i�Frederiksgades akse,�Amalienborgaksen, der binder hele omr�det sammen. I hver ende af parken er der placeret et vandfald, og en stor sort sol stiger op over "horisonten".

De fire bronzes�jler er skabt af den italienske billedhugger�Arnaldo Pomodoro.

Foto: � Nicholas Ransome.

I haven gror der�japanske kirseb�rtr�er, blomstrende medio�april.

Til sommer indvies endnu en park p� den anden side af vandet.

Der er nemlig brug for forbedrede parkeringsforhold ved Operaen, s� ankomst og afrejse optimeres.�

Samtidig er der brug for gr�nne �ndehuller ved havnefronten. I en tid med stor byggeaktivitet i K�benhavn bliver naturen klemt. Derfor skal Syd�en transformeres til et gr�nt frirum til gl�de for K�benhavns borgere og turister.��

Den midlertidige parkering under de fredede kraner p� Nord�en nedl�gges, og i stedet etableres en permanent parkering under terr�n p� Syd�en.

Over det nye p-anl�g etableres en privatejet, offentlig tilg�ngelig park som supplement til havnens �vrige rekreative rum.

L�s om projektet her.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Arkitektur er den eneste kunstart du ikke kan undg�
Lagt p� nettet 8/5 2023 kl. 10:56 #1683536160

�verst i et kobberbelagt t�rn p� Knippelsbro, kan man sidde i en lille caf� med en enest�ende udsigt over vandet og byen.

Her h�jt til vejrs sad en dag arkitekten Uwe B�dewadt fra Helsing�r (billedet) sammen med sin ven, den svenske skuespiller, Etienne Glaser.

Og her gik det op for ham, at der var noget specielt ved broens arkitektur. Nu er Uwe B�dewadt begyndt at forske i arkitektens virke.

Det kommer der en bog om ... om godt et �r.

Uwe B�dewadt har kendt Etienne Glaser i flere �r, men det er her i t�rnet, den danskf�dte skuespiller lukkede op for sin dramatiske barndom, hvor han som fem-�rig under krigen flygtede fra Gilleleje til H�gan�s og blev svensker. Det er nu mere end 75 �r siden.

Det er ham, der spillede hovedrollen i filmen �Br�drene Mozart�, den film, Sveriges tidligere statsminister Olof Palme s� sammen med sin kone Lisbet i 1986, for dern�st at g� ud af biografen Grand p� Sveav�gen i Stockholm og ind i sit eget og nationens traumatiske mord.

Men det var f�rst under samtalen med Etienne Glaser i det lille intime rum i toppen af t�rnet der indbyder til meditation overvejelse, at Uwe B�dewadt kom til at t�nke over, hvad Kaj Gottlob egentlig havde betydet for dansk arkitektur.

T�rnet p� Knippelsbro er skabt 1937 af arkitekten Kaj Gottlob (1887- 1976), der ogs� tegnede Langebro 1952. Men det havde Uwe B�gewadt ikke tidligere t�nkt over.

Han er nu p� vej rundt i landet for at se/gense arkitekten Kaj Gottlobs arbejder.

"Villa Thyranna" fik navn efter bygherrens hustru, Thyra Anna.

I dag skal han bes�ge nogle villaer i Drag�r. En af dem ejes i dag af den konservative politiker Lene Espersen og hendes mand.

Det er "Villa Thyranna", �resunds Alle 15.

Arkitekten Kaj Gottlob.

I 1918 k�bte hattegrosserer S�nnich Wincentius Olsen fra Sundby grunden Lohmanns All� 13-15 = Annasvej 1. Inden det store sommerhus blev opf�rt, fik han i 1922 tilladelse til at bygge et havehus p� grunden ved stranden.

Grosserer B�rge B�dtkers kongekjold fra fugleskydning.

Familien B�dtker havde ejendommen i �rene 1965-2002. Dav�rende viceborgmester, grosserer B�rge B�dtker (1922-89) havde en v�sentlig indflydelse p� etableringen af jollehavnen og lystb�dehavnen.

Grosserer B�rge B�dtkers "Kongeskjold" (fra fugleskydnings konkurrencerne) er her gengivet fra bogen: "Glimt af Drag�rs historie", Se i �vrigt linket til Dines Bog�s hjemmeside herunder.

Uwe B�dewadts bog har allerede f�et tilbud om st�tte fra forskellige fonde. Den skal v�re f�rdig til udgivelse p� forlaget Aristo i begyndelsen af 2024.

Arkitekten Kaj Gottlob lavede bl.a. tegningerne til Knippelsbro og Langebro, Universitetsparken, Egmontkollegiet og Mindelunden m.m.

Se mere om husene i Drag�r p� hele tre sider af Dines Bog�.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Gaudi & Sagrada Fanilia 140 �r
Lagt p� nettet 14/4 2023 kl. 18:11 #1681488661

Vi fejrer den ber�mte kirkes 140 �rs jubil�um i april 2023

(Denne artikel er under opbygning.)

Antoni Gaud� begyndte p� opf�relsen af La Sagrada Familia i 1883.

Allerede i 1860erne var den religi�se forening, der financierer byggeriet blevet grundlagt, og i 1882 ansatte man arkitekten Francisco de Paula del Villar y Lozano til at tegne en kirke. Villar blev imidlertid fyret, og s� var vejen banet for at Antoni Gaud� i Cornet kunne begynde sit arbejde p� Sagrada Familia basilikaen. Gaud� endte med at bygge 43 �r p� kirken, inden han blev dr�bt af en sporvogn, der k�rte ind i ham.

Gaud� afl�ste sin l�rermester, Francisco de Paula de Villar, da han blev fyret i 1883 af Sagrada Familia-kirken.

Bocabella var manden bag foreningen "Josefinerne", der stod for at administrere �konomien og han �nskede en kirke, der var fuldst�ndig s�rlig. En enest�ende kirke, der havde Den Hellige Familie ("La Sagrada Familia") i centrum.

Siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdig.

Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget.

Mange vil sikkert ikke tro p� det, f�r de ser det. For Barcelonas megaber�mte kirke La Sagrada Familia har v�ret ufuldendt i snart to menneskeliv. Men nu skulle det v�re ganske vist, at byggeriet lakker mod enden.

Hvis byggetempoet forts�tter som nu, st�r kirken f�rdig i 2026, sagde chefarkitekt Jordi Faul� forleden.

Og det er der meget, der taler for. Dels str�mmer pengene ind til fonden fra indt�gterne fra de op imod 10.000 turister, der dagligt bes�ger kirken, og det g�r det muligt at bevare eller om n�dvendigt s�tte byggetempoet op. Dels stiler fonden givetvis efter at kunne pr�sentere det f�rdige v�rk p� 100-�rsdagen for Antoni Gaud�s d�d, den 10. juni 2026.

Byggeriet lakker mod enden
Kirken i Barcelona p�begyndtes i 1882. I dag er kirken Spaniens turistattraktion nummer et med over 10.000 bes�gende dagligt. Nu har chefarkitekten sagt, at den vil st� f�rdig i 2026

Jens Ulrich Pedersen skriver fra Spanien
Siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdig. Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget.
Siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdig. Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget.
100%

Mange vil sikkert ikke tro p� det, f�r de ser det. For Barcelonas megaber�mte kirke La Sagrada Familia har v�ret ufuldendt i snart to menneskeliv. Men nu skulle det v�re ganske vist, at byggeriet lakker mod enden.

Hvis byggetempoet forts�tter som nu, st�r kirken f�rdig i 2026, sagde chefarkitekt Jordi Faul� forleden.

Og det er der meget, der taler for. Dels str�mmer pengene ind til fonden fra indt�gterne fra de op imod 10.000 turister, der dagligt bes�ger kirken, og det g�r det muligt at bevare eller om n�dvendigt s�tte byggetempoet op. Dels stiler fonden givetvis efter at kunne pr�sentere det f�rdige v�rk p� 100-�rsdagen for Antoni Gaud�s d�d, den 10. juni 2026.

Men der er lang vej endnu. If�lge chefarkitekten, der er den niende i r�kken, siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdigt. Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget. Resten af t�rnene er til �re for de tolv apostle og de fire evangelister.

Byggeriet lakker mod enden
Kirken i Barcelona p�begyndtes i 1882. I dag er kirken Spaniens turistattraktion nummer et med over 10.000 bes�gende dagligt. Nu har chefarkitekten sagt, at den vil st� f�rdig i 2026

Siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdig. Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget.
Siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdig. Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget.

Mange vil sikkert ikke tro p� det, f�r de ser det. For Barcelonas megaber�mte kirke La Sagrada Familia har v�ret ufuldendt i snart to menneskeliv. Men nu skulle det v�re ganske vist, at byggeriet lakker mod enden.

Hvis byggetempoet forts�tter som nu, st�r kirken f�rdig i 2026, sagde chefarkitekt Jordi Faul� forleden.

Og det er der meget, der taler for. Dels str�mmer pengene ind til fonden fra indt�gterne fra de op imod 10.000 turister, der dagligt bes�ger kirken, og det g�r det muligt at bevare eller om n�dvendigt s�tte byggetempoet op. Dels stiler fonden givetvis efter at kunne pr�sentere det f�rdige v�rk p� 100-�rsdagen for Antoni Gaud�s d�d, den 10. juni 2026.

Men der er lang vej endnu. If�lge chefarkitekten, der er den niende i r�kken, siden Gaud� blev sat p� opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent f�rdigt. Otte af Gaud�s planlagte 18 t�rne st�r der, men endnu mangler det 170 meter store hovedt�rn til �re for Jesus, og det andet store t�rn til til �re for Jomfru Maria mangler ogs� at blive bygget. Resten af t�rnene er til �re for de tolv apostle og de fire evangelister.

Men selv som ufuldst�ndig kirke er La Sagrada Familia (p� spansk og catalansk: Den Hellige Familie) Barcelonas suver�nt st�rste tr�kplaster. Ja, hele Spaniens. I 2011 bes�gte 3,2 millioner mennesker kirken, og dermed overtog La Sagrada Familia f�rstepladsen fra Prado-museet i Madrid.

Jo flere bes�gende, jo flere penge i kassen hos fonden. Og det er vigtigt, for byggeriet har altid v�ret privatfinansieret og har aldrig modtaget en eneste skatteeuro.

Opf�relsen af La Sagrada Familia-kirken begyndte i 1882 under ledelse af en anden arkitekt, Francesc del Villar. Men han ragede �ret efter uklar med den forening, der stod for byggeriet.

Den dengang unge (31 �r) og forholdsvis upr�vede arkitekt Antoni Gaud� tog over og �ndrede det oprindeligt nygotiske design radikalt. Gaud� er den fornemste eksponent for den catalanske modernisme, der i h�j grad er inspireret af naturalisme, kubisme og til en vis grad ogs� orientalisme og den mauriske byggetradition, som findes flere steder i Spanien, deriblandt i Alhambra-paladset i Granada. Han blandede posen og tegnede et v�rk, som ingen havde set mage.

Menigmand fandt givetvis Gaud�s stil alt for moderne og n�rmest sm�sk�r. Men Gaud� havde t�kke hos flere af Barcelonas rigm�nd, deriblandt Manuel Vicens og Eusebi G�ell. I de n�ste �rtier tegnede han prangende villaer og ejendomme for flere industribaroner, deriblandt Casa Vicens, Casa Mil� og Casa Batll�, og han anlagde den s�kaldte G�ellpark, som i dag er et n�sten lige s� stort must for turister i Barcelona som La Sagrada Familia.

Fra omkring 1910 brugte Gaud� al sin tid p� den kirke, han havde viet til Gud, Jomfru Maria og Josef. Byggeriet skred dog meget langsomt fremad p� grund af pengemangel. Men Gaud� skal have udtalt: Min kunde har ikke travlt!

Selv n�ede Gaud� kun at se et af sine t�rne st� f�rdigt, inden han blev k�rt over af en sporvogn i Barcelona den 7. juni 1926. Han var p� det tidspunkt blevet meget indadvendt p� grund af, at flere af hans familiemedlemmer og venner var d�de. Han var dybt troende katolik, og han gjorde ingen stads af sig selv. S� da ambulancefolkene fiskede ham op fra asfalten i halvd�d tilstand, troede de, han var en vagabond og k�rte ham til byens fattighospital, hvor han d�de tre dage senere. Han ligger stadig begravet i en krypt i La Sagrada Familia.

Under Den Spanske Borgerkrig fra 1936 til 1939 slap bygningen i det store og hele uskadt, men nogle af Gaud�s planer gik tabt.

Det lykkedes dog at genskabe de store linjer, som arkitekter har kunnet styre efter lige siden. Byggeriet l� n�sten stille i mange �r under Franco-diktaturet p� grund af pengemangel, men ogs� fordi Gaud� havde v�ret nationalist og var et symbol for Cataloniens separatister, hvilket var det v�rste, man kunne v�re under det centralistiske og fascistiske diktatur.

Men efter Francos d�d i 1975 kom byggeriet langsomt op i omdrejninger igen.

F� �r efter at Unesco i 2005 havde optaget La Sagrada Familia p� sin liste over menneskehedens kulturarv, begyndte boringen af en tunnel, hvori h�jhastighedstoget fra Barcelona til den franske gr�nse skulle k�re.

Boringen skabte stor polemik. Titusinder skrev under p� en protest, og mange fagfolk med den dav�rende chefarkitekt, Jordi Bonet, i spidsen frygtede, at kirken skulle styrte sammen, og kaldte det det rene vanvid at anl�gge en tunnel kun f� meter fra et monument, der er t�t p� at v�re et af verdens vidundere.

Men tunnellen blev alligevel anlagt, og togene har ikke givet anledning til rystelser, der har for�rsaget revner i kirkens fundament.

Den 7. november 2010 blev kirken officielt indviet af pave Benedikt XVI. Og i 2026 ventes den at st� f�rdig, 144 �r efter at byggeriet begyndte.

Hvis man vil se, hvordan den formentlig kommer til at se ud, s� se denne korte video, som kirken selv har lavet: http://www.youtube.com/watch?v=RcDmloG3tXU&feature=youtu.be

Guds arkitekt skal saligk�res

I 1992 tog en gruppe borgere initiativ til at fors�ge at f� saligk�ret Gaud�, som havde f�et �genavnet Guds arkitekt p� grund af hans storsl�ede kirke og hans dybe katolske tro.

Men kirken i sig selv t�ller ikke som et mirakel, og derfor har Foreningen til Saligk�ring af Antoni Gaud� siden ledt efter andre mirakler, der kan motivere hans beatifikation.

Og den mener at have fundet beviserne i form af hele to mirakler. Nemlig en kvinde, der p� uforklarlig vis blev helbredt for en �jensygdom og en anden kvinde, der s� sit s�r i hoften hele, efter at hun havde v�ret i kontakt med Gaud�.

�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Limfjordsbroen fylder 90 �r i dag
Lagt p� nettet 30/3 2023 kl. 14:07 #1680178024

Limfjordsbroen fylder 90 �r i dag, 30. marts.

Broen blev indviet 30. marts 1933 af statsminister Thorvald Stauning og formand for broudvalget Marius Andersen samt Inger Kierulff (broingeni�r O. Kierulffs datter), der klippede silkesnoren.

Fra h�jre p� fotoet presser redakt�r Svend Carstensen fra Pressens Radioavis sig p�.

Omkring 30.000 mennesker deltog i festlighederne.

For dem, der er nysgerrige efter at vide mere om Limfjordsbroens historie, kan det oplyses, at man i dag, torsdag, og i morgen, fredag, i l�sesalen p� Historie Aalborg (det tidligere Aalborg Stadsarkiv i Arkivstr�de) kan k�be den 15 �r gamle bog: "Limfjordsbroen i 75 �r" for 50 kr.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Fra vikingerne til Bjarke Ingels
Lagt p� nettet 28/3 2023 kl. 19:37 #1680025077

Bjarne Ingels: 8-tallet, K�benhavn.

Tirsdag 28. marts 2023 �bnede i K�benhavn Dansk Arkitektur Centers f�rste permanente udstilling om dansk arkitektur "Fra vikingerne til i dag".

Udstillingen udfolder historien om dansk arkitektur fra vikingetiden til i dag og giver mulighed for at rejse ind i arkitekturen og forst�, hvor helt central den er for vores demokratiske samfund.

Med udstillingen vil man opleve, hvordan arkitekturen til alle tider har spillet en central rolle for vores dannelse, vores kulturforst�else og vores f�lles fremtid.

Udstillingen sp�nder lige fra vikingeborgen ved Fyrkat til Amager Bakke af Bjarke Ingels og Arne Jacobsens SAS-hotel i K�benhavn. Bare for at n�vne et par stykker.

Vi har pr�steret nogle fantastiske ting, b�de i Danmark, men ogs� ude i verden.

"- Og den m�de, vi planl�gger arkitektur p�, fra de store masterplaner helt ned til de sm� detaljer viser, at vi kan noget ganske s�rligt i Danmark", fort�ller Dorthe Weinkouff, COO, Dansk Arkitektur Center.

Her er 1200 �rs arkitekturhistorie samlet p� 280 kvadratmeter.

Udover alle h�jdepunkterne i den danske arkitekturhistorie, bliver der ogs� mulighed for at dykke ned i de enkelte stilperioder, m�de arkitekterne, og opdage helt nye projekter, som har haft stor betydning for den arkitektur, vi er omgivet af i dag og i fremtiden.

Udstillingen rummer arkitektur i alle skalatrin fra bygninger og byrum til infrastruktur og landskabsarkitektur, og den rummer et v�ld af forskellige m�der at opleve arkitekturen p�.

Ikoniske bygningsv�rker v�kkes til live i sm� omsluttende, filmiske oplevelser, der giver en fantastisk og n�rv�rende oplevelse af dansk arkitektur � det bliver n�sten som at st� i den fysiske bygning.

L�s videre p� dac.dk

Dansk Arkitektur Center ligger i
BLOX ved Frederikshavns Kanal i K�benhavn.

Det er hele Danmarks verden for arkitektur, design og nye id�er. Bygningen er tegnet af den verdensber�mte hollandske tegnestue OMA under ledelse af Partner/Director Ellen Van Loon.

DAC ligger i hjertet af BLOX, der ogs� rummer kontorer, fitnesscenter, restauranter og 22 lejelejligheder p� toppen. DAC har to udstillingsrum, vores b�rneunivers Educatorium, konferencelokaler, kunstinstallationen DAC Slide, Design Shop og en spektakul�r udsigt over byen fra caf�en og dens store tagterrasser.

Vidste du, at der k�rer ca. 25.000 biler gennem BLOX hver dag? Bygningen er nemlig bygget rundt om en trafikeret vej.

Faktisk ligger 5 etager af BLOX under vejen og 5 etager over. Eller at BLOX er bygget til at holde i 400 �r?�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk

Ny arkitektonisk perle i K�benhavn
Lagt p� nettet 16/3 2023 kl. 17:21 #1679502092

Visualisering: � Dorte Mandrup for M�rsk.

M�rsk vil for�re en ny plads til k�benhavnerne: "Den Bl� Plads"..

For at g�re plads skal den nuv�rende bygning dog f�rst rives ned.

Men f�r det kan ske, skal politikerne tage stilling til lokalplanen for omr�det.

K�benhavnerne har allerede "Den R�de Plads" p� N�rrebro, og nu f�r de m�ske ogs� "Den Bl� Plads" ved havnefronten, som M�rsk vil opf�re, hvis de f�r gr�nt lys fra politikerne.

Her vil rederiet M�rsk bygge nyt gigantisk hoveds�de - og samtidig vil de for�re k�benhavnerne den nye flotte plads, som er tegnet af "1 : 1 Arkitektur".

Hvis politikerne siger ja, skal der opf�res et nyt hovedkvarter og en ny �ben plads, der skal komme k�benhavnerne til gavn.

Bliver det hele stemt igennem, kan k�benhavnerne se frem til en ny, stor plads med en caf�, spr�jtende vands�jler og bl� brosten. Det er M�rsk, der st�r bag de storstilede planer, der mandag skal behandles af teknik- og milj�udvalget i K�benhavns Kommune.

Her skal udvalget behandle et forslag til lokalplan Amaliegade Nord.

M�rsk har allerede sit hovedkvarter p� Esplanaden, men har store planer om at forny hovedkvarteret - og vil i forl�ngelse af den proces samtidig "for�re" k�benhavnerne den nye plads.

M�rsk k�bte i 2020 nabogrunden til hovedkvarteret, Amaliegade 44, for flere hundrede millioner kroner. Og det er her, man nu �nsker at udvide, s� hovedkvarteret bliver omtrent dobbelt s� stort.

Bliver forslaget stemt igennem, skal det til viderebehandling i �konomiudvalget og til sidst i Borgerrepr�sentationen.

M�rsk h�ber, at bygningen og den nye plads kan st� klar i 2026.�

L�s Mere

G� til toppen af Kunstnyt.dk