Arkitektur




Aalborgtårnet fylder 90 år
Lagt på nettet 1/6 2023 kl. 11:36 #1685785004

Torsdag 1. juni kunne Aalborgtårnet fejre en rund fødselsdag - og endda en stor en af slagsen. Tårnet er nu hele 90 år gammelt. 

Men faktisk er det tårn, der står der i dag, kun en kopi. Kun restaurationen i toppen er original. De 55 meter høje stålben på toppen af den ligeledes omkring 50 meter høje Skovbakken i Aalborg, blev i 2005 skiftet ud med nyfremstillede polske kopier.

De eneste eksisterende stumper af at det gamle Aalborgtårn ligger faktisk i en have i Horne ved Hirtshals.

90-års dagen blev fejret med gratis kagemand (brunsviger) til de første gæster og is til de 100 første børn samt udvidede åbningstider, så man havde mulighed for at se solnedgangen i en 360 graders udsigt ud over Aalborg. 

Aalborgtårnet har cirka 18.000 gæster hver sæson. 

"- Jeg synes, at tårnet er meget populært. Og det var godt, at vi i 2022 var med i programmet "Sæt pris på Danmark". Det har givet en masse omtale og mange gæster, siger Helle Abildgaard, der er forpagter af restaurationen i i Aalborgtårnet, i dag til TV 2.

At Aalborgtårnet overhovedet stadig eksisterer, er en tilfældighed. Tårnet blev nemlig opført som en del af en udstilling i 1933, og det ville blive for dyrt at rive tårnet ned igen. Derfor købte Det Broderlige Skydeselskab tårnet for bare 5.000 kroner. 

Helle Abildgaard er i hvert fald glad for, at tårnet er her endnu. 

"- Vi vil bare gerne vise, hvor smuk en by, Aalborg er. Og det ser rigtig godt ud heroppe fra," siger hun. 

Men i 2005 var benene så medtagne, at der var reel frygt for, at de ikke længere ville kunne bære. Kommunen planlagde derfor at nedtage tårnet, der oprindeligt kun skulle have stået et enkelt år i forbindelse med den store "Nordjysk Udstilling" i 1933, men blev så populært et udflugtsmål, at man lod det stå.

Populariteten var (forståeligt) stadig så overstrømmende i 2005, at man i stedet for at fjerne Aalborgs vartegn, løftede "hatten", restauranten, ned og byggede nye ben af nyt jern, som altså derfor kun netop er blevet myndige, 18 år gamle.

I 2005, da tårnet lå ned, og var ved at blive savet i stykker for at blive kørt til genindvinding hos H.I.Hansen på havnen i Odense, fik Kunstnyts nuværende redaktør den ide, at kommunen skulle gemme noget af benene og save dem i mindre stykker, pakke dem i fine æsker og bruge dem som officielle gaver, når der var prominente besøg på rådhuset. De kunne evt. også sælges som autentiske souvenirs i kiosken i tårnet. Peter Wendelboe præsenterede ideen for borgmesterkontoret og forvaltningen, som ikke forstod den; måske syntes de, det var noget pjank.

På vej hjem kørte han omkring bunken af gammelt jern, hvor en entreprenør gav lov til at han måtte få et par stykker.



Med møje og besvær fik han bakset disse to, ca. en meter lange stykker med bolte og nitter op bag i sin Suzuki Wagon R.

I mange år lå de hjemme i haven i Hasseris, næsten under Aalborgtårnet, hvor Peter Wendelboe har boet i 78 år. Og da han i 2021 solgte sit barndomshjem, arvede sønnen, Hans Wendelboe Bøcher, dem, så de i dag formodentlig eneste endnu eksisterende dele af de oprindelige 90-årige ben nu ligger i hans have i Horne.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Amaliehaven fylder 40 år
Lagt på nettet 10/5 2023 kl. 01:11 #1683673897

Foto: © Peter Wendelboe.

I dag er det netop 40 år siden Amaliehaven mellem Amalienborg og havnen i København blev indviet, 10. maj 1983.

Den er indtil videre én af Danmarks yngste parker.

Men til sommer indvies endnu en park ved siden af Operaen på Amager-siden af havnefronten.

Amaliehaven blev anlagt på den tidligere "Larsens Plads" ved Amalienborg Slot og er meget moderne og stringent og danner dermed en kontrast til Frederiksstaden, som den er en del af.

Den er tegnet af den belgiske arkitekt Jean Delogne og er en gave til det danske folk fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Haven udtrykker klart en postmodernistisk tilgang til havekunsten med løsrevne elementer, der dog refererer tilbage til klassiske haveanlægs kompositioner.


Foto: © Nicholas Ransome.

Flere store skulpturer af billedkunstneren Arnaldo Pomodoro udgør også en væsentlig del af parkens udtryk, ikke mindst de store vandfald i hhv. den nordlige og sydlige ende af anlægget.


Foto: © Nicholas Ransome.

Haven ligger lige midt i Amalienborg-aksen, hvilket markeres med et stort rundt springvand i midten.

Det forårsagede stor debat og kritik, da parken blev anlagt.


Foto: © Nicholas Ransome.

Et stort springvand i midten af haven er placeret i Frederiksgades akse, Amalienborgaksen, der binder hele området sammen. I hver ende af parken er der placeret et vandfald, og en stor sort sol stiger op over "horisonten".

De fire bronzesøjler er skabt af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro.


Foto: © Nicholas Ransome.

I haven gror der japanske kirsebærtræer, blomstrende medio april.

Til sommer indvies endnu en park på den anden side af vandet.

Der er nemlig brug for forbedrede parkeringsforhold ved Operaen, så ankomst og afrejse optimeres. 

Samtidig er der brug for grønne åndehuller ved havnefronten. I en tid med stor byggeaktivitet i København bliver naturen klemt. Derfor skal Sydøen transformeres til et grønt frirum til glæde for Københavns borgere og turister.  

Den midlertidige parkering under de fredede kraner på Nordøen nedlægges, og i stedet etableres en permanent parkering under terræn på Sydøen.

Over det nye p-anlæg etableres en privatejet, offentlig tilgængelig park som supplement til havnens øvrige rekreative rum.

Læs om projektet her.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Arkitektur er den eneste kunstart du ikke kan undgå
Lagt på nettet 8/5 2023 kl. 10:56 #1683536160

Øverst i et kobberbelagt tårn på Knippelsbro, kan man sidde i en lille café med en enestående udsigt over vandet og byen.

Her højt til vejrs sad en dag arkitekten Uwe Bødewadt fra Helsingør (billedet) sammen med sin ven, den svenske skuespiller, Etienne Glaser.

Og her gik det op for ham, at der var noget specielt ved broens arkitektur. Nu er Uwe Bødewadt begyndt at forske i arkitektens virke.

Det kommer der en bog om ... om godt et år.

Uwe Bødewadt har kendt Etienne Glaser i flere år, men det er her i tårnet, den danskfødte skuespiller lukkede op for sin dramatiske barndom, hvor han som fem-årig under krigen flygtede fra Gilleleje til Høganæs og blev svensker. Det er nu mere end 75 år siden.

Det er ham, der spillede hovedrollen i filmen ”Brødrene Mozart”, den film, Sveriges tidligere statsminister Olof Palme så sammen med sin kone Lisbet i 1986, for dernæst at gå ud af biografen Grand på Sveavägen i Stockholm og ind i sit eget og nationens traumatiske mord.

Men det var først under samtalen med Etienne Glaser i det lille intime rum i toppen af tårnet der indbyder til meditation overvejelse, at Uwe Bødewadt kom til at tænke over, hvad Kaj Gottlob egentlig havde betydet for dansk arkitektur.

Tårnet på Knippelsbro er skabt 1937 af arkitekten Kaj Gottlob (1887- 1976), der også tegnede Langebro 1952. Men det havde Uwe Bøgewadt ikke tidligere tænkt over.

Han er nu på vej rundt i landet for at se/gense arkitekten Kaj Gottlobs arbejder.


"Villa Thyranna" fik navn efter bygherrens hustru, Thyra Anna.

I dag skal han besøge nogle villaer i Dragør. En af dem ejes i dag af den konservative politiker Lene Espersen og hendes mand.

Det er "Villa Thyranna", Øresunds Alle 15.


Arkitekten Kaj Gottlob.

I 1918 købte hattegrosserer Sønnich Wincentius Olsen fra Sundby grunden Lohmanns Allé 13-15 = Annasvej 1. Inden det store sommerhus blev opført, fik han i 1922 tilladelse til at bygge et havehus på grunden ved stranden.


Grosserer Børge Bødtkers kongekjold fra fugleskydning.

Familien Bødtker havde ejendommen i årene 1965-2002. Daværende viceborgmester, grosserer Børge Bødtker (1922-89) havde en væsentlig indflydelse på etableringen af jollehavnen og lystbådehavnen.

Grosserer Børge Bødtkers "Kongeskjold" (fra fugleskydnings konkurrencerne) er her gengivet fra bogen: "Glimt af Dragørs historie", Se i øvrigt linket til Dines Bogøs hjemmeside herunder.

Uwe Bødewadts bog har allerede fået tilbud om støtte fra forskellige fonde. Den skal være færdig til udgivelse på forlaget Aristo i begyndelsen af 2024.

Arkitekten Kaj Gottlob lavede bl.a. tegningerne til Knippelsbro og Langebro, Universitetsparken, Egmontkollegiet og Mindelunden m.m.

Se mere om husene i Dragør på hele tre sider af Dines Bogø.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Gaudi & Sagrada Fanilia 140 år
Lagt på nettet 14/4 2023 kl. 18:11 #1681488661

Vi fejrer den berømte kirkes 140 års jubilæum i april 2023

(Denne artikel er under opbygning.)

Antoni Gaudí begyndte på opførelsen af La Sagrada Familia i 1883.

Allerede i 1860erne var den religiøse forening, der financierer byggeriet blevet grundlagt, og i 1882 ansatte man arkitekten Francisco de Paula del Villar y Lozano til at tegne en kirke. Villar blev imidlertid fyret, og så var vejen banet for at Antoni Gaudí i Cornet kunne begynde sit arbejde på Sagrada Familia basilikaen. Gaudí endte med at bygge 43 år på kirken, inden han blev dræbt af en sporvogn, der kørte ind i ham.

Gaudí afløste sin lærermester, Francisco de Paula de Villar, da han blev fyret i 1883 af Sagrada Familia-kirken.

Bocabella var manden bag foreningen "Josefinerne", der stod for at administrere økonomien og han ønskede en kirke, der var fuldstændig særlig. En enestående kirke, der havde Den Hellige Familie ("La Sagrada Familia") i centrum.

Siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdig.

Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget.

Mange vil sikkert ikke tro på det, før de ser det. For Barcelonas megaberømte kirke La Sagrada Familia har været ufuldendt i snart to menneskeliv. Men nu skulle det være ganske vist, at byggeriet lakker mod enden.

Hvis byggetempoet fortsætter som nu, står kirken færdig i 2026, sagde chefarkitekt Jordi Faulí forleden.

Og det er der meget, der taler for. Dels strømmer pengene ind til fonden fra indtægterne fra de op imod 10.000 turister, der dagligt besøger kirken, og det gør det muligt at bevare eller om nødvendigt sætte byggetempoet op. Dels stiler fonden givetvis efter at kunne præsentere det færdige værk på 100-årsdagen for Antoni Gaudís død, den 10. juni 2026.

Byggeriet lakker mod enden
Kirken i Barcelona påbegyndtes i 1882. I dag er kirken Spaniens turistattraktion nummer et med over 10.000 besøgende dagligt. Nu har chefarkitekten sagt, at den vil stå færdig i 2026

Jens Ulrich Pedersen skriver fra Spanien
Siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdig. Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget.
Siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdig. Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget.
100%

Mange vil sikkert ikke tro på det, før de ser det. For Barcelonas megaberømte kirke La Sagrada Familia har været ufuldendt i snart to menneskeliv. Men nu skulle det være ganske vist, at byggeriet lakker mod enden.

Hvis byggetempoet fortsætter som nu, står kirken færdig i 2026, sagde chefarkitekt Jordi Faulí forleden.

Og det er der meget, der taler for. Dels strømmer pengene ind til fonden fra indtægterne fra de op imod 10.000 turister, der dagligt besøger kirken, og det gør det muligt at bevare eller om nødvendigt sætte byggetempoet op. Dels stiler fonden givetvis efter at kunne præsentere det færdige værk på 100-årsdagen for Antoni Gaudís død, den 10. juni 2026.

Men der er lang vej endnu. Ifølge chefarkitekten, der er den niende i rækken, siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdigt. Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget. Resten af tårnene er til ære for de tolv apostle og de fire evangelister.

Byggeriet lakker mod enden
Kirken i Barcelona påbegyndtes i 1882. I dag er kirken Spaniens turistattraktion nummer et med over 10.000 besøgende dagligt. Nu har chefarkitekten sagt, at den vil stå færdig i 2026

Siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdig. Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget.
Siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdig. Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget.

Mange vil sikkert ikke tro på det, før de ser det. For Barcelonas megaberømte kirke La Sagrada Familia har været ufuldendt i snart to menneskeliv. Men nu skulle det være ganske vist, at byggeriet lakker mod enden.

Hvis byggetempoet fortsætter som nu, står kirken færdig i 2026, sagde chefarkitekt Jordi Faulí forleden.

Og det er der meget, der taler for. Dels strømmer pengene ind til fonden fra indtægterne fra de op imod 10.000 turister, der dagligt besøger kirken, og det gør det muligt at bevare eller om nødvendigt sætte byggetempoet op. Dels stiler fonden givetvis efter at kunne præsentere det færdige værk på 100-årsdagen for Antoni Gaudís død, den 10. juni 2026.

Men der er lang vej endnu. Ifølge chefarkitekten, der er den niende i rækken, siden Gaudí blev sat på opgaven i 1883, er kirken kun 65 procent færdigt. Otte af Gaudís planlagte 18 tårne står der, men endnu mangler det 170 meter store hovedtårn til ære for Jesus, og det andet store tårn til til ære for Jomfru Maria mangler også at blive bygget. Resten af tårnene er til ære for de tolv apostle og de fire evangelister.

Men selv som ufuldstændig kirke er La Sagrada Familia (på spansk og catalansk: Den Hellige Familie) Barcelonas suverænt største trækplaster. Ja, hele Spaniens. I 2011 besøgte 3,2 millioner mennesker kirken, og dermed overtog La Sagrada Familia førstepladsen fra Prado-museet i Madrid.

Jo flere besøgende, jo flere penge i kassen hos fonden. Og det er vigtigt, for byggeriet har altid været privatfinansieret og har aldrig modtaget en eneste skatteeuro.

Opførelsen af La Sagrada Familia-kirken begyndte i 1882 under ledelse af en anden arkitekt, Francesc del Villar. Men han ragede året efter uklar med den forening, der stod for byggeriet.

Den dengang unge (31 år) og forholdsvis uprøvede arkitekt Antoni Gaudí tog over og ændrede det oprindeligt nygotiske design radikalt. Gaudí er den fornemste eksponent for den catalanske modernisme, der i høj grad er inspireret af naturalisme, kubisme og til en vis grad også orientalisme og den mauriske byggetradition, som findes flere steder i Spanien, deriblandt i Alhambra-paladset i Granada. Han blandede posen og tegnede et værk, som ingen havde set mage.

Menigmand fandt givetvis Gaudís stil alt for moderne og nærmest småskør. Men Gaudí havde tække hos flere af Barcelonas rigmænd, deriblandt Manuel Vicens og Eusebi Güell. I de næste årtier tegnede han prangende villaer og ejendomme for flere industribaroner, deriblandt Casa Vicens, Casa Milá og Casa Batlló, og han anlagde den såkaldte Güellpark, som i dag er et næsten lige så stort must for turister i Barcelona som La Sagrada Familia.

Fra omkring 1910 brugte Gaudí al sin tid på den kirke, han havde viet til Gud, Jomfru Maria og Josef. Byggeriet skred dog meget langsomt fremad på grund af pengemangel. Men Gaudí skal have udtalt: Min kunde har ikke travlt!

Selv nåede Gaudí kun at se et af sine tårne stå færdigt, inden han blev kørt over af en sporvogn i Barcelona den 7. juni 1926. Han var på det tidspunkt blevet meget indadvendt på grund af, at flere af hans familiemedlemmer og venner var døde. Han var dybt troende katolik, og han gjorde ingen stads af sig selv. Så da ambulancefolkene fiskede ham op fra asfalten i halvdød tilstand, troede de, han var en vagabond og kørte ham til byens fattighospital, hvor han døde tre dage senere. Han ligger stadig begravet i en krypt i La Sagrada Familia.

Under Den Spanske Borgerkrig fra 1936 til 1939 slap bygningen i det store og hele uskadt, men nogle af Gaudís planer gik tabt.

Det lykkedes dog at genskabe de store linjer, som arkitekter har kunnet styre efter lige siden. Byggeriet lå næsten stille i mange år under Franco-diktaturet på grund af pengemangel, men også fordi Gaudí havde været nationalist og var et symbol for Cataloniens separatister, hvilket var det værste, man kunne være under det centralistiske og fascistiske diktatur.

Men efter Francos død i 1975 kom byggeriet langsomt op i omdrejninger igen.

Få år efter at Unesco i 2005 havde optaget La Sagrada Familia på sin liste over menneskehedens kulturarv, begyndte boringen af en tunnel, hvori højhastighedstoget fra Barcelona til den franske grænse skulle køre.

Boringen skabte stor polemik. Titusinder skrev under på en protest, og mange fagfolk med den daværende chefarkitekt, Jordi Bonet, i spidsen frygtede, at kirken skulle styrte sammen, og kaldte det det rene vanvid at anlægge en tunnel kun få meter fra et monument, der er tæt på at være et af verdens vidundere.

Men tunnellen blev alligevel anlagt, og togene har ikke givet anledning til rystelser, der har forårsaget revner i kirkens fundament.

Den 7. november 2010 blev kirken officielt indviet af pave Benedikt XVI. Og i 2026 ventes den at stå færdig, 144 år efter at byggeriet begyndte.

Hvis man vil se, hvordan den formentlig kommer til at se ud, så se denne korte video, som kirken selv har lavet: http://www.youtube.com/watch?v=RcDmloG3tXU&feature=youtu.be

Guds arkitekt skal saligkåres

I 1992 tog en gruppe borgere initiativ til at forsøge at få saligkåret Gaudí, som havde fået øgenavnet Guds arkitekt på grund af hans storslåede kirke og hans dybe katolske tro.

Men kirken i sig selv tæller ikke som et mirakel, og derfor har Foreningen til Saligkåring af Antoni Gaudí siden ledt efter andre mirakler, der kan motivere hans beatifikation.

Og den mener at have fundet beviserne i form af hele to mirakler. Nemlig en kvinde, der på uforklarlig vis blev helbredt for en øjensygdom og en anden kvinde, der så sit sår i hoften hele, efter at hun havde været i kontakt med Gaudí.

 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Limfjordsbroen fylder 90 år i dag
Lagt på nettet 30/3 2023 kl. 14:07 #1680178024

Limfjordsbroen fylder 90 år i dag, 30. marts.

Broen blev indviet 30. marts 1933 af statsminister Thorvald Stauning og formand for broudvalget Marius Andersen samt Inger Kierulff (broingeniør O. Kierulffs datter), der klippede silkesnoren.



Fra højre på fotoet presser redaktør Svend Carstensen fra Pressens Radioavis sig på.



Omkring 30.000 mennesker deltog i festlighederne.



For dem, der er nysgerrige efter at vide mere om Limfjordsbroens historie, kan det oplyses, at man i dag, torsdag, og i morgen, fredag, i læsesalen på Historie Aalborg (det tidligere Aalborg Stadsarkiv i Arkivstræde) kan købe den 15 år gamle bog: "Limfjordsbroen i 75 år" for 50 kr.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Fra vikingerne til Bjarke Ingels
Lagt på nettet 28/3 2023 kl. 19:37 #1680025077

Bjarne Ingels: 8-tallet, København.

Tirsdag 28. marts 2023 åbnede i København Dansk Arkitektur Centers første permanente udstilling om dansk arkitektur "Fra vikingerne til i dag".

Udstillingen udfolder historien om dansk arkitektur fra vikingetiden til i dag og giver mulighed for at rejse ind i arkitekturen og forstå, hvor helt central den er for vores demokratiske samfund.

Med udstillingen vil man opleve, hvordan arkitekturen til alle tider har spillet en central rolle for vores dannelse, vores kulturforståelse og vores fælles fremtid.

Udstillingen spænder lige fra vikingeborgen ved Fyrkat til Amager Bakke af Bjarke Ingels og Arne Jacobsens SAS-hotel i København. Bare for at nævne et par stykker.

Vi har præsteret nogle fantastiske ting, både i Danmark, men også ude i verden.

"- Og den måde, vi planlægger arkitektur på, fra de store masterplaner helt ned til de små detaljer viser, at vi kan noget ganske særligt i Danmark", fortæller Dorthe Weinkouff, COO, Dansk Arkitektur Center.

Her er 1200 års arkitekturhistorie samlet på 280 kvadratmeter.

Udover alle højdepunkterne i den danske arkitekturhistorie, bliver der også mulighed for at dykke ned i de enkelte stilperioder, møde arkitekterne, og opdage helt nye projekter, som har haft stor betydning for den arkitektur, vi er omgivet af i dag og i fremtiden.

Udstillingen rummer arkitektur i alle skalatrin fra bygninger og byrum til infrastruktur og landskabsarkitektur, og den rummer et væld af forskellige måder at opleve arkitekturen på.

Ikoniske bygningsværker vækkes til live i små omsluttende, filmiske oplevelser, der giver en fantastisk og nærværende oplevelse af dansk arkitektur – det bliver næsten som at stå i den fysiske bygning.

Læs videre på dac.dk

Dansk Arkitektur Center ligger i
BLOX ved Frederikshavns Kanal i København.

Det er hele Danmarks verden for arkitektur, design og nye idéer. Bygningen er tegnet af den verdensberømte hollandske tegnestue OMA under ledelse af Partner/Director Ellen Van Loon.

DAC ligger i hjertet af BLOX, der også rummer kontorer, fitnesscenter, restauranter og 22 lejelejligheder på toppen. DAC har to udstillingsrum, vores børneunivers Educatorium, konferencelokaler, kunstinstallationen DAC Slide, Design Shop og en spektakulær udsigt over byen fra caféen og dens store tagterrasser.

Vidste du, at der kører ca. 25.000 biler gennem BLOX hver dag? Bygningen er nemlig bygget rundt om en trafikeret vej.

Faktisk ligger 5 etager af BLOX under vejen og 5 etager over. Eller at BLOX er bygget til at holde i 400 år?
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk

Ny arkitektonisk perle i København
Lagt på nettet 16/3 2023 kl. 17:21 #1679502092

Visualisering: © Dorte Mandrup for Mærsk.

Mærsk vil forære en ny plads til københavnerne: "Den Blå Plads"..

For at gøre plads skal den nuværende bygning dog først rives ned.

Men før det kan ske, skal politikerne tage stilling til lokalplanen for området.

Københavnerne har allerede "Den Røde Plads" på Nørrebro, og nu får de måske også "Den Blå Plads" ved havnefronten, som Mærsk vil opføre, hvis de får grønt lys fra politikerne.

Her vil rederiet Mærsk bygge nyt gigantisk hovedsæde - og samtidig vil de forære københavnerne den nye flotte plads, som er tegnet af "1 : 1 Arkitektur".

Hvis politikerne siger ja, skal der opføres et nyt hovedkvarter og en ny åben plads, der skal komme københavnerne til gavn.

Bliver det hele stemt igennem, kan københavnerne se frem til en ny, stor plads med en café, sprøjtende vandsøjler og blå brosten. Det er Mærsk, der står bag de storstilede planer, der mandag skal behandles af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune.

Her skal udvalget behandle et forslag til lokalplan Amaliegade Nord.

Mærsk har allerede sit hovedkvarter på Esplanaden, men har store planer om at forny hovedkvarteret - og vil i forlængelse af den proces samtidig "forære" københavnerne den nye plads.

Mærsk købte i 2020 nabogrunden til hovedkvarteret, Amaliegade 44, for flere hundrede millioner kroner. Og det er her, man nu ønsker at udvide, så hovedkvarteret bliver omtrent dobbelt så stort.

Bliver forslaget stemt igennem, skal det til viderebehandling i økonomiudvalget og til sidst i Borgerrepræsentationen.

Mærsk håber, at bygningen og den nye plads kan stå klar i 2026.
 

Læs Mere

Gå til toppen af Kunstnyt.dk