Når man har kendt sin kone i 62 år, har en ungdonsoplevelse i Rom sammen med hende, og har levet sammen med hende som mand og kone i over 50 år, imødeser man med stor forventning urpremieren på Niclas Bendixens nye dramakomedie, ’Rom’, 22. februar 2024 med Bodil Jørgensen og Kristian Halken i de bærende roller som Gerda og Kristoffer.

Vi er jo kommet til at holde af de to skuespillere, der også danner par i TV-serien Badehotellet som Fru Andersen og Fies far.

Men udgangen på filmen blev noget anderledes, end nærværende anmelder havde regnet med.

Film til - og om - den ældre generation er blevet en genre for sig selv: fortællinger om at se tilbage på livet og få genopvækket nogle elementer i tilværelse, som man havde glemt eller fortrængt.

Budskabet er, at det aldrig er for sent at opleve nyt i livet og få glæden tilbage. Frits Helmuth og Ghita Nørby gjorde det i Dansen om Regitze. Og Kurt Ravn og Birthe Neumann gjorde det i "Happy Ending" og nu er de altså Bodil Jørgensen og Kristian Halkens tur.

Vi følger ægtefællerne Gerda og Kristoffer, der er taget til Rom for at fejre deres 40-års bryllupsdag. Det er deres første tur i mange år, og især Gerda har trængt til at komme væk fra den daglige trummerum.

Bodil Jørgensen og Kristian Halken har hovedrollerne sammen med svenske Rolf Lassgård.

Gerda har som 22-årig boet i den italienske hovedstad, og genbesøget vækker mange minder. Kristoffer er til gengæld bare glad for, at hans dejlige kone er glad. Da parret en aften møder Gerdas tidligere kunstlærer og flamme, Johannes, vækkes følelser til live igen, som den aldrende Gerda ikke har mærket i mange år.

Bodil Jørgensens præstation er rørende med øjne og kropssprog i spil, så man aldrig er i tvivl om, hvad hun føler og gerne vil. Hendes sammenspil med svenske Rolf Lassgård som hendes ungdoms kunstlærer er intimt og stærkt. Deres fortid sammen spilles igennem blikke og små udvekslinger. Lassgård er en bamsefar, som vi kender ham og han er altid en fornøjelse. 

Men Gerdas og Johannes` gensyn får fatale konsekvenser for "bryllupsrejsen" og det 40 årige ægteskab.

Som filmen er en dannelsesrejse for Gerda, er den lige så meget en udvikling for Kristoffer. Og her får Kristian Halken virkelig lov til at brillere. Halken har ikke haft mange hovedroller, men når han nu endeligt har fået en, er han vedkommende og velspillende. Og så har i øvrigt også været med til at skrive manuskriptet. Og han har givet sig selv en god, solid rolle. Både Gerdas og hans karakterer udvikler sig troværdigt, uden at det ryger i sødsuppegryden.

Titlen "Rom" kunne få én til at tro, at man skal ind og se en turistvideo om den italienske hovedstad. Det er langt fra tilfældet. Seværdighederne besøges, men de bliver aldrig brugt som hovedelementerne i plottet.

Det handler om kærlighed, om at tro på sig selv og om at kunne give slip. Især det, med at kunne give sin partner frit leje er et vigtigt element i handlingen, som især Kristoffer skal lære. Og det illustrerer Kristian Halken rigtig smukt og rørende.

Filmen kan ikke sige sig fri fra den romantiske komedies klicheer. Vi har både operasang på åben gade, vandgang i Trevi-fontænen, besøget ved Engelsborg og Sandhedens Mund og et rasende motoriseret kapløb med tiden gennem menneskemængden i Roms smalleste gader.

"Rom" er optaget on location i Roms gader, og de smukke billeder giver nærværende anmelder lyst til at besøge og nyde den fantastiske by igen.

Men det bliver aldrig sentimentalt eller klistret. En melankoli hviler over filmen, med realismen til stede. Derfor kan vi sagtens også grine og smile over livets små skavanker.

Men samtidig stilles vi overfor spørgsmålet: Hvad er det perfekte ægteskab? Er vi som mennesker skabt til at leve sammen som mand og kone til døden os skiller? Opnåede vi det i vores ungdom, vi ville, inden ringen blev sat på fingeren og børn, villa, Volvo, vovse og karriereæs kom ind i billedet.

Det er drømmen for mange i livet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at livet skal ende med leverpostejsmadder og wienerbrød.

Gerdas og Kistoffers 40-års bryllupsrejse vender op og ned på den del af ægteskabet og livet ... med et overraskende resultat.

Gå selv ind og se filmen! Den fortjener fem stjerner ud af seks. Og den manglende sjette stjerne skyldes alene at Deres anmelder ikke kunne lide udgangen på filmen.

Peter Wendelboe,
Kunstnyt, 23. februar 2024.