Foto: © Hans Wendelboe Bøcher.

Da Lisa Ekdahl nærmede sig klimaks ved premieren på sin jubilæumsturné, »Vem Vet Vintage Tour«, i DR Koncerthuset, brød Berlingskes anmelder ud i primale jubelskrig.

Også redaktøren af Kunstnyts søn og svigerdatter, der var taget helt fra det nordlige Nordjylland til København for at overvære koncerten, var overvældede og begejstrede.

Lisa Ekdahl og hendes band ramte et noget nær himmelsk niveau, da den svenske artist mandag aften havde premiere på »Vem Vet Vintage Tour«. 

Lisa Ekdahl havde det som en viril fisk i vandet på scenen.

I år er det 30 år siden, at hun lagde det meste af Skandinavien ned med sit debutalbum opkaldt efter hende selv.

Den svenske sangerinde og komponist, der i dag er blevet 52 år og nu kunne være mor til den 22-årige pige, hun var dengang, hvor hele Norden sang med på »Vem vet«.

Oprindeligt skulle Lisa Ekdahl kun have spillet tre koncerter i Statsradiofoniens blå kolos, men fordi interessen for at høre kvinden med den ikoniske røst, den sanselige udstråling og det hitmættede bagkatalog var så massiv, som den har vist sig at være, blev de tre hurtigt til seks.

Aftenens mest hårdtslående musikalske oplevelse var overraskende nok ikke megahittet »Vem vet«, der dog modtog stående ovationer.

Til gengæld sad de melodisk opdaterede versioner af numrene »Benen i kors«, »Öppna op ditt fönster« og »Du sålde våra hjärtan« lige i skabet. Det samme gjorde den energiske calypsoversion af »Jeg skrek«, der fik Berlingskes udsendte til at skrige efter mere.

Publikum kan glæde sig til de næste fem opførelser i DR Koncerthuset i København.

Læs Jakob Genzs 805 ord lange anmeldelse i dagens udgave af Berlingske side 17 (Kultur).  

Foto: © Hans Wendelboe Bøcher.

Da Lisa Ekdahl nærmede sig klimaks ved premieren på sin jubilæumsturné, »Vem Vet Vintage Tour«, i DR Koncerthuset, brød Berlingskes anmelder ud i primale jubelskrig.

Også redaktøren af Kunstnyts søn og svigerdatter, der var taget helt fra det nordlige Nordjylland til København for at overvære koncerten, var overvældede og begejstrede.

Lisa Ekdahl og hendes band ramte et noget nær himmelsk niveau, da den svenske artist mandag aften havde premiere på »Vem Vet Vintage Tour«. 

Lisa Ekdahl havde det som en viril fisk i vandet på scenen.

I år er det 30 år siden, at hun lagde det meste af Skandinavien ned med sit debutalbum opkaldt efter hende selv.

Den svenske sangerinde og komponist, der i dag er blevet 52 år og nu kunne være mor til den 22-årige pige, hun var dengang, hvor hele Norden sang med på »Vem vet«.

Oprindeligt skulle Lisa Ekdahl kun have spillet tre koncerter i Statsradiofoniens blå kolos, men fordi interessen for at høre kvinden med den ikoniske røst, den sanselige udstråling og det hitmættede bagkatalog var så massiv, som den har vist sig at være, blev de tre hurtigt til seks.

Aftenens mest hårdtslående musikalske oplevelse var overraskende nok ikke megahittet »Vem vet«, der dog modtog stående ovationer.

Til gengæld sad de melodisk opdaterede versioner af numrene »Benen i kors«, »Öppna op ditt fönster« og »Du sålde våra hjärtan« lige i skabet. Det samme gjorde den energiske calypsoversion af »Jeg skrek«, der fik Berlingskes udsendte til at skrige efter mere.

Publikum kan glæde sig til de næste fem opførelser i DR Koncerthuset i København.

Læs Jakob Genzs 805 ord lange anmeldelse i dagens udgave af Berlingske side 17 (Kultur).  

Tirsdag blev det offentliggjort at satiretegneren Kurt Westergaards omdiskuterede Muhammed-tegninger er blevet sat til salg på en online auktion på www.kwicons.com.

Tegningen, der forestiller profeten Mohammed med en bombe i turbanen, skabte stor røre og en diplomatisk krise mellem Danmark og flere mellemøstlige lande, da de første gang blev trykt i Jyllands-Posten i 2005.

Det er tegningen, samt de originale skitser, der nu er til salg.

Selvom der er gået mange år, så er det ikke en helt almindelig auktion for Erik Guldager, der er galleriejer og har været gallerist for Kurt Westergaard i 16 år. Vis Mindre

Statens Museum for Kunst viser fra 10. februar til 24. maj 2024 en omfattende udstilling med den berømte schweiziske kunstner Alberto Giacometti. Gennem hovedværker inden for skulptur og tegning stiller udstillingen skarpt på Giacomettis fascination af, hvad man egentlig ser, når man ser.

Giacometti (1901-1966) er internationalt kendt for sine ikoniske fremstillinger af langlemmede menneskefigurer med høje, spinkle skikkelser med rå, organiske overflader.

Skulpturerne, der står på nogle af verdens største museer er i høj grad årsag til Giacomettis berømmelse – både i hans egen tid og i dag, hvor han anses som en af de mest betydningsfulde kunstnere i det 20. århundrede. Men hans kunst spænder også over maleri, grafik og tegning.

Udstillingen udfolder Giacomettis årelange besættelse af menneskets synserfaring. Giacometti kæmpede i sin kunst dedikeret for at indfange verden, som han så og oplevede den. Og han var kompromisløs i sin søgen. Ofte overmalede han sine værker, og lavede utallige udkast til samme portræt.

Selv beskrev han sit endeløse projekt med ordene:

“- Det er, som om virkeligheden hele tiden befandt sig bag et slør, som man river bort … Der er hele tiden noget mere … og mere. Men jeg har det indtryk, eller gør mig den illusion, at jeg hver dag gør fremskridt. Det er det, som får mig til at handle, som om man slet og ret skulle have held med at forstå livets kerne”.

I udstillingen kan man få et enestående indblik i Giacomettis skulpturer, tegninger og malerier, der er formet af filosofi og rystelser fra to verdenskrige.

Under coronapandemien 2020-2021 stod Sundhedstyrelsens direktør Søren Brostrøm støt i front. Troligt stod han han ugentligt - nogle gange hyppigere - ved sit runde cafebord og fortalte med alvorsmine om grafer og mundbind.

I dag er han et ikon. Men hvad sker, når man lader Søren møder kunstens og historiens verden?

Det eksperiment har kreatør Hans Wendelboe Bøcher gjort.

Inspireret af den amerikanske fotograf Brendan Smialowskis fotografi af senator Bernie Sander (ham med strikvanterne!) der gik viralt i alle mulige (og umulige) manipulerede udgaver, efter indsættelsen af præsident Joe Biden, søsatte Hans Wendelboe Bøcher konceptet "BroStream".

De digitale billedmanipulationer skal ses som en hyldest til Søren Brostrøm. De er ment som et humoristisk lys i mørket. Og samtidig en oplagt mulighed for at støve sin kunsthistorie lidt af.

Hans Wendelboe Bøcher forsøger derfor så vidt muligt at tilknytte en kort tekst og gerne et link, så man kan læse videre om værker, kunstnere og begivenheder.

God fornøjelse.
Og husk at spritte af ...

Se opslaget på Facebook.

Den danske kunstner Jonas Barlyng, der sidste år portretterede Per Arnoldi, skal nu også portrættere Pia Kjærsgaard. Portrættet forventes afsløret i efteråret 2024.
Det fortæller en talsmand for kunstneren til nettavisen Kunstnyt i dag.

Frederiksborg offentliggør datoen for portrætafsløring medio august 2024.

Portrættet forventes afsløret i efteråret 2024.

Frederiksborg offentliggør datoen for portrætafsløring medio august 2024.

Direktør på Frederiksborg, Ulla Tofte, udtaler i forbindelse med nyheden om portrættet:

”Det Nationale Portrætgalleri på Frederiksborg består af mænd og kvinder, der har haft særlig indflydelse på Danmark: Konger, dronninger, kunstnere, politikere og mange andre. Vi forsøger hele tiden at holde øje med mennesker, der – også på lang sigt – vil indskrive sig i historien. Pia Kjærsgaard er netop sådan en person: Partistifter, partiformand og til sidst formand for Folketinget. Hun har haft enorm indflydelse på dansk politik. Derfor bør hun hænge side om side med andre politikere, der har sat deres præg på den nyere Danmarkshistorie – Bertel Haarder, Marianne Jelved, Ritt Bjerregaard og naturligvis en lang række statsministre.”

“Vi glæder os også til, at netop Jonas Barlyng skal male hende – Jonas er rundet af en klassisk portrættradition, og det er første gang, vi kommissionerer et portræt udført af ham.”

Foto: Pia Kjærsgaard og Jonas Barlyng. Frederiksborg Nationalhistorisk Museum.


Om Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum.
Det Nationalhistoriske Museum fortæller mere end 500 års danmarkshistorie og rummer Danmarks Nationale Portrætgalleri. Her står besøgende ansigt til ansigt med mennesker, der har formet landets historie. Historiemalerier fortæller om skelsættende begivenheder, og interiører og genstande vidner om samtidens stilarter og de mennesker, der er knyttet til dem. Med skiftende særudstillinger udforsker museet kontinuerligt portrætkunst som genre såvel som Danmarks og Frederiksborg Slots historie. 

Lørdag den 13. januar fra kl. 18.00 til 21.30 afholder PixlArt en Open Air-udstilling med titlen "LÆNGE LEVE" på Krudttårnet i Frederikshavn.

Udstillingen indeholder 200 ikoniske fotografier af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, der skildrer hendes liv som tronarving og regent af Danmark.

Det er en hyldest til vores nationale arv og en unik mulighed for at fordybe sig i et visuelt narrativ af det danske monarki og vores fælles historie.

PixlArt håber, at mange vil benytte lejligheden til at opleve en udstilling, hvor man kan fordybe sig i og reflektere i nye fællesskaber.

Udstillingen varer omkring 30 minutter og vil blive præsenteret i en kontinuerlig loop, så man har mulighed for at vælge et tidspunkt, der passer ind lørdag aften. 

Preben Juul Madsen gør på sin side kunstbogen.dk opmærksom på det forhold, at Auktionsverket i Stockholm, som sidste år blev overtaget af Lauritz.com, pludselig ikke kender en kendt maler.

Lauritz har gennem årene haft flere billeder af maleren til salg og har altid kendt ham ved navn.

Men det nyeste billede, der er sat til salg, er benævnt "Ukendt Kunstner".

Se Preben Juul Madsens forklaring her.  

Så er der kun en uge tilbage, hvis du skal nå at se eller gense den formentlig mest omtalte og flottest anmeldte udstilling i 2023.

Sådan skriver Louisiana i sit nyhedsbrev dateret 7. januar 2023.

Den første museumspræsentation nogensinde af aktivistgruppen Pussy Riot og deres årelange, ikke-voldelige aktioner vendt mod det russiske regime bragede bogstavelig talt gennem lydmuren – også internationalt. "Kaotisk, overvældende, visuelt hårdtslående, modig – og stærkt tankevækkende," lød det f.eks. i New York Times omtale af udstillingen.

Sidste chance søndag 14. jan.

Interessen for Pussy Riot er stor. Overvej evt. at besøge udstillingen en sen eftermiddag / aften i den kommende uge eller, hvis du har Klubkort, på lørdag til Members' Morning. Der er i øvrigt stadig enkelte pladser til introduktionsforedraget, som afholdes i Koncertsalen denne formiddag. 

Xxxx

FARVEL PUSSY RIOT

Så er der kun en uge tilbage, hvis du skal nå at se eller gense den formentlig mest omtalte og flottest anmeldte udstilling i 2023. Den første museumspræsentation nogensinde af aktivistgruppen Pussy Riot og deres årelange, ikke-voldelige aktioner vendt mod det russiske regime bragede bogstavelig talt gennem lydmuren – også internationalt. "Kaotisk, overvældende, visuelt hårdtslående, modig – og stærkt tankevækkende," lød det f.eks. i New York Times omtale af udstillingen.

Sidste chance søndag 14. jan.

Interessen for Pussy Riot er stor. Overvej evt. at besøge udstillingen en sen eftermiddag / aften i den kommende uge eller, hvis du har Klubkort, på lørdag til Members' Morning. Der er i øvrigt stadig enkelte pladser til introduktionsforedraget, som afholdes i Koncertsalen denne formiddag. 

Der er flere danskere involveret på Uppsala Auktionskammers auktion i morgen, den 14. december 2023.

Der er blandt andet værker af de danske kunstnere Krøyer, Mønsted, Arnesen, Ottesen, Antonio Jacobsen, Schiøtz Jensen og Gerhard Henning.

Se det omfattende katalog.  

Det er flovt, at Auktionshuset Hørsholm ikke kan stave en kendt malers navn korrekt ... og så endda to gange.

Han hedder Hans, men ikke Schmidth.

https://www.auktionshuset.com/da/auktion/hans-schmidt-1839-1917-rygvendt-bondedreng/i6411808" target=blank> Se den ene her.

Og her er den anden.



 

Preben Juul Madsen har som sædvanligt lavet en informativ oversigt over de solgte og ikke-solgte arbejder på Bruun Rasmussens auktion, som nu foregår i de nye lokaler i Kongens Lyngby.

Se oversigten her.  

Det begyndte lovende for Niels Raben på Bruun Rasmussens store CoBrA Auktion.

De fire første numre af Ferlov Mancova solgtes alle over vurderingen, mest kom ind på nr. 176.

De andre tre fik hammerslag på hhv. 60.000, 90.000 og 85.000

Auktionens dyreste blev billedet herover af Corneille (1922-2010) . Proveniens blandt andre Galerie Birch.

Se Preben Juul Madsen omtale.

Denne artikel henviser til en nyhed fra Preben Juul Madsen.  

Fra februar 2024 præsenterer SMK (Statens Museum for Kunst) en omfattende udstilling med den berømte schweiziske kunstner Alberto Giacometti. Gennem hovedværker inden for skulptur og tegning stiller udstillingen skarpt på Giacomettis fascination af, hvad man egentlig ser, når man ser.

Den schweiziske kunstner Alberto Giacometti (1901-1966) er internationalt kendt for sine ikoniske fremstillinger af langlemmede menneskefigurer. De står på nogle af verdens største museer, som Tate Modern i London, Museum of Modern Art i New York og Centre Pompidou og Fondation Giacometti i Paris. I Danmark kan de blandt andet opleves på Louisiana og på torvet foran Det Gamle Rådhus i Holstebro.

Det er i høj grad skulpturerne, som er årsag til Giacomettis berømmelse – både i hans egen tid og i dag, hvor han anses som en af de mest betydningsfulde kunstnere i det 20. århundrede. Men hans kunst spænder langt bredere end det.

10. februar 2024 åbner SMK udstillingen Alberto Giacometti – Hvad øjet ser, som udfolder fortællingen om Giacometti på tværs af hans forskellige kunstformer: skulptur, maleri, grafik og tegning. Den omfattende udstilling tager afsæt i SMK`s samling, der indeholder flere af Giacomettis væsentlige værker på papir.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Fondation Giacometti i Paris og er en ekstraordinær mulighed for at opleve nogle af Giacomettis populære hovedværker såsom Næsen (1947), Buret (1950-51) og Den gående mand (1960) side om side med en række mindre kendte værker, som kun sjældent er blevet udstillet før. I alt rummer udstillingen omkring 90 værker, og den tager udgangspunkt i 1920erne og 1930erne – en periode, der satte et afgørende præg på Giacomettis kunst og formede hans udtryk frem til hans død i 1966.

SMK`s samling indeholder flere af Giacomettis væsentlige værker på papir. Alberto Giacometti, Studietegning efter gudinden Muts hoved. 1920-1939. Pen og sort blæk på notespapir, 268 x 210 mm. Statens Museum for Kunst © Succession Alberto Giacometti / Adagp, Paris, 2023.

Giacometti flyttede til Paris som 21-årig, og fra 1930 blev han en del af kredsen af surrealister omkring den franske digter og forfatter André Breton (1896-1966).

I flere år lod han sig inspirere af det formsprog, som surrealisterne brugte til at udtrykke det underbevidste og det indre liv. Men i 1934 tog hans kunstneriske praksis en betydningsfuld drejning. Han begyndte – ligesom tidligere i sin karriere – at arbejde efter model og vendte sig mod den fysiske virkelighed.

Alberto Giacometti – Hvad øjet ser udfolder Giacomettis årelange besættelse af synserfaringen og hans dedikerede kamp for at indfange verden, som han så og oplevede den. Hoveder og helfigurer var hans mest brugte motiver, og ved at arbejde med skala, retning, rum og afstande forsøgte han at oversætte sine synsoplevelser til sandfærdige og autentiske udtryk.

Giacometti var kompromisløs i sin søgen. Han overmalede ofte sine værker, og sommetider lavede han utallige udkast til samme portræt. Selv beskrev han sit endeløse projekt med ordene: "Det er, som om virkeligheden hele tiden befandt sig bag et slør, som man river bort... Der er hele tiden noget mere... og mere. Men jeg har det indtryk, eller gør mig den illusion, at jeg hver dag gør fremskridt. Det er det, som får mig til at handle, som om man slet og ret skulle have held med at forstå livets kerne".

Alberto Giacometti: L`homme au doigt. 1947
Bronze, håndmalet. Højde 177,5 cm
Foto Christie`s

Solgt af Christie`s i New York 11. maj 2015 for 120.000.000 i hammerslag
I danske penge 843,9 mio. kr. (kursen i 2015)
Med salær $141.285.000:
Dyreste Giacometti til dato

Skulpturen findes i 6 eksemplarer, Louisiana har en af dem.
Louisianas store Giacometti-samling er flere milliarder værd. 

Malede Leonardo da Vinci et portræt af Mona Lisa i 1505 ti år før, han malede det verdensberømte billede af Mona Lisa, der hænger på Louvre i Paris, så der er to portrætter af Mona Lisa?

Det mener i hvert fald den schweiziske Mona Lisa Foundation, som repræsenterer de private ejere af "den første Mona Lisa" .

De udstiller nu værket i et galleri i Torino på en udstilling med titlen "Den første Mona Lisa". Udstillingen varer indtil 26. maj 2024.

"Vi har bevist ud over enhver rimelig tvivl, at Leonardo malede to Mona Lisaer, og dette er den eneste kandidat til at være den anden," siger Joël Feldman, generalsekretær for Mona Lisa Foundation, til The Times.

Det er helt afgørende for værkets pris, at ejerne, fonden og galleriet kan overbevise kunstverdenen om, at det rent faktisk er Leonardo, der har malet værket. Hvis det lykkes at overbevise kunstverdenen om, at værket er en Leonardo, kan det indbringe en formue. Hvis maleriet ikke bliver bredt anerkendt som et værk af Leonardo, bliver prisen langt mere ydmyg. 

Godthåbskirken på Frederiksberg udskrev januar 2023 en åben konkurrence for at få skabt en ny og original messehagel.

14 kunstnere indsendte deres oplæg, og i oktober måned blev kunstmaleren Simon Bangs forslag valgt som vinder af opgaven.

Arbejdsgruppen, der stod for opgaven, besluttede mod sædvane at inddrage nye kunstnere, som ikke nødvendigvis før har arbejdet med kirkekunst i håbet om at få nye øjne på den traditionelle messehagel.

Arbejdsgruppen fortæller, at de valgte Simon Bangs forslag, som både er inspireret af salmen ”Se nu stiger solen” og selve kirkens særlige korudsmykning, som viser engle og skyer der samles på begge sider af alteret.



Simon Bang forklarer, at hans forslag er set med ”Guds Øjne”, der almægtigt ser ud over himlen, havet og landet på én gang og midt i motivet kommer tre gæs flyvende tværs over messehaglens rygstykke.

Det skulle nemlig ikke være duer, som vi er vant til i kirkekunsten, men tre helt almindelige gæs, en grågås og to bramgås.

Der er nemlig ingen fugle på kirkekorets himmel, men det vil der være i fremtiden, når den violette messehagel tages i brug i starten af 2024.

Det er kunstmaleren Simon Bangs første opgave med kirkekunst. Hans malerier bevæger sig ofte i temaer om skønhed og gru med udgangspunkt i by- og landskaber udført i stærke farver og en undersøgelse af sindet, det inderlige og mørket, som ofte gemmer sig lige bag hjørnet i hverdagens motiver.

Simon Bang er en billedskaber, der arbejder i mange forskellige medier. Han er især kendt for sine storyboards til en række nyere danske og internationale film, sine pladeomslag og bogillustrationer. Bang har arbejdet med grafisk design i film og tv-branchen samt visuel museumsformidling. Simon Bang har desuden arbejdet som filminstruktør de sidste 10 år, og siden 2018 har maleriet fået fornyet fokus.

Han er søn af keramiker og billedhugger Jacob Bang (1932-2011) og Ulla Goth (1936). Hans farfar var keramiker og billedhugger Arne Bang (1901-1983) og hans morfar var kaptajn og skibsfører Knud Valdemar Goth (1893-1966).

Selve messehaglens motiv udføres af brodeuse Berthe Bramsen, som blandt andet har udført messehagler for Ribe Domkirke, Sorø Klosterkirke og Helsingør Domkirke for kunstnere som Maja Lisa Engelhardt, Per Kirkeby, Puk Lippmann, Rikke Salto og mange andre. 

Foto: © Aros.

Aros har 20-års jubilæum i 2024, og jubilæet bliver blandet andet fejret med en familieforøgelse.

Det er ikke kun Aros, der fylder 20 år i 2024. Det gør den store, hyperrealistiske skulptur Boy også.

Og i den anledning får Boy den 10. februar selskab af en nyfødt - men bestemt ikke lille - lillesøster.

Det er en fem meter lang skulptur af en nyfødt pige, A Girl, af samme kunster, Ron Mueck, der har skabt Boy.

"- Det har længe været et ønske for mig at få A Girl til Aros. Det er et fuldstændig fantastisk værk fra Muecks hånd, så jeg er rigtig glad for, at vi kan få hende til Aros til Boys jubilæum," siger direktør på Aros, Rebecca Matthews til TV2 Østjylland.

Hun håber, at mødet mellem Boy og A Girl vil give besøgende anledning til at betragte menneskekroppen på ny.

" - Jeg så spændt på mødet mellem Boy og A Girl. I de to mesterværker ser vi kroppen i forskellige stadier, og jeg håber, udstillingen kan sætte tanker i gang om forskellige aspekter ved menneskelivet," siger hun.

A Girl forestiller et helt nyfødt spædbarn, hvor man stadig kan se rester af blod og fosterfedt og" "sætter fokus på traumet og miraklet ved enhver fødsel" .

Lang række særlige udstillinger
Der er også en lang række andre udstillinger på programmet i jubilæumsåret. Her bliver der både fokus på spørgsmål om ligestilling, social retfærdighed, kapitalisme og opslugende digitale og meget andet.

"- Med udstillingerne skal vi både kigge ind i os selv, op mod himlen og ud i verden. Det er så mange spændende ting på programmet, at jeg ikke kan fremhæve en enkelt udstilling," siger Rebecca Matthews.

Nogle af de førende kunstnere, der er på programmet, er Jenny Holzer, Barbara Kruger og Sarah Sze.


Foto: © Aros.

Et installationsværk af Sarah Sze er en af de kunstnere, der udstiller i 2024.

Der kommer også til at være fokus på den spirituelle tidsånd og universet med gruppeudstillingen Sky Gazing.

Og så har bliver det danske modernistiske ikon Richard Mortensen hædres i en markant retrospektiv udstilling, ligesom den iranske kunstner Soheila Sokhanvari i en udstilling sætter fokus på kvinders tilværelse.


Foto: © Aros.

Barbara Krygers største danske udstilling bliver præsenteret på Aros i 2024.

Rebecca Matthews er ikke i tvivl om, at det bliver en af museets hidtil bedste udstillingsår.  

Fredag 17. november fra kl. 16-20 fejrer galleriet, SECHER FINE ART & DESIGN ApS, Bredgade 25 A, 1260 København, CoBrA 75 år med mere end 50 originale værker af Asger Jorn, Pierre Alechinsky, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Sonja Ferlov Mancoba og mange flere.

Udstillingen er en follow up til Galleriets store udstilling i Antwerpen i sidste måned.


Hvert kunstværk er nøje udvalgt og viser mangfoldigheden af COBRA-medlemmerne.

Se det imponerende katalog..
 

Et af Pablo Picassos mesterværker er solgt for 140 millioner dollar - omkring 970 millioner kroner. Det er sket onsdag på en auktion i New York i USA, skriver dpa.

Der er tale om Picasso-maleriet "Femme A La Montre", hvis titel kan oversættes til "Kvinde med et ur". Det er malet i 1932 og afbilleder modellen Marie-Thérèse Walter, som var Pablo Picassos elskerinde.

Maleriet bliver med salget det Picasso-værk, der er blevet solgt på auktion til den næsthøjeste pris nogensinde.

Den nye ejer, hvis identitet ikke er blevet afsløret, har købt værket gennem auktionshuset Sotheby's. Tidligere har det været ejet af kunstsamleren Emily Fisher Landau, som købte det i 1968. Hun døde i marts i år.

Det har i mange år hængt over samlerens pejs i hendes lejlighed i New York.

Forud for salget har kunstværket været på en rejse rundt til flere storbyer. I september var det udstillet i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater og var også i Hongkong og London for at blive fremvist for potentielle købere.

Forventningen var dengang, at det ville indbringe mindst 846 millioner kroner.

Ud over "Femme A La Montre" er omkring 120 andre værker også til salg på auktionen, der varer to dage.

Ifølge BBC var Marie-Thérèse Walter kendt som Picassos "gyldne muse," , og hun var 17 år, da hun mødte den 45-årige Pablo Picasso i Paris. Parret indledte efterfølgende et hemmeligt forhold, mens han stadig var gift med den ukrainske balletdanserinde Olga Khokhlova.

Marie-Thérèse Walter udgør motivet på flere af Picassos malerier. Herunder værket "Femme Nue Couchee" , som ifølge BBC blev solgt for omkring 470 millioner kroner på en auktion i 2022.

Rekorden for et Picasso-maleri har "Les Femmes d'Alger" . Det blev i 2015 solgt for 179,4 millioner dollar.
 

Det er ubegribeligt, at Auktionshuset Hørsholm fortsætter med at lave den slags fejl, som Lauritz.com tidligere var mester i.

Nu har Auktionshuset et opslag om et maleri af en kunstner, som de kalder "Carsten Rüttina Schweiz", selv om billedet forholdsvis tydeligt er signeret "Carsten Rütting S. ".



Måske er g`et ikke helt tydeligt i signaturen på forsiden.

Men Auktionshusets eksperter burde kende ham. Han er både med i Ole Fabers signatur bog, og Weilbachs kunstnerleksikon har en større artikel om ham. Det er faktisk ham, der er den oprindelige idémand til de nu så berømte Irma plastik poser, der begyndte at dukke op i begyndelsen af 1970erne med motiver udført af unge danske kunstnere.

Og navnet står endnu tydeligere at læse på bagsiden:


Navnet står tydeligt på bagsiden.

Allerede fra barnsben tegnede Carsten og skrev digte, og det har fyldt meget i hans liv. Men han var ikke kun kunstner. Han var også kommunist og fredsaktivist og har altid været politisk aktiv. Han blev født 1929 og 1. november 2021 sov han stille ind.


Privatfoto.

Han var med til at stifte kunstnersammenslutningen Mult i 1971, og han var formand indtil 2019.

Den 4. oktober 2021 havde Mult fernisering på sin 50 års jubilæums-udstilling, og trods sit svækkede helbred deltog Carsten Rütting Schweitz, noget han havde set frem til, men 1. november -
fire uger efter - sov han stille ind.

”- Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være. Når jeg sidder foran et nyt lærred, stoler jeg helt og holdent på min underbevidsthed, som spontant fører min hånd ud i et fabulerende univers, hvor forskellige fantasifigurer tumler sig med hinanden”, har han udtalt.

Sin debut som maler fik han på den anden side af jordkloden, nemlig i Toronto i 1956. Egentlig undervisning fik han først i 1960-63 som privatelev hos maleren Jacob Meyer, der især er kendt for sine landskabsmalerier og genrebilleder. Det har nu ikke sat sig dybe spor hos Carsten, men det har til gengæld Cobra og Miro, som han mærkbart er inspireret af.

Undervejs har han vekslet imellem det figurative og det abstrakte, men altid med friske, klare farver, og det er i tidens løb blevet til både malerier, collager, gouacher, grafik og skulpturer. Mange af hans arbejder er præget af munterhed og satire ligesom hans digte, der undertiden ledsager malerierne.

Carsten har aldrig kunnet leve af sin kunst og har derfor haft mange forskellige jobs som skibskok, lagerarbejder, indendørsarkitekt og pædagog.

Det har altid været hans opfattelse, at kunst ikke skulle være for dyr, så den kunne komme ud til et stort publikum. Derfor foreslog han i 1970’erne, efter at han havde udstillet i en Irma butik, at Irma skulle fremstille en kunstpose. Det blev en stor succes. Der kom faktisk 434 Irma-poser med dansk kunst, men man glemte idémanden, derfor kontaktede han i 2005 Irma og gjorde dem opmærksom på det, og der blev hurtigt fremstillet en kunstpose med et af hans fabulerende motiver.

En stor samling på mange tusinde plastikposer - ikke kun Irma-poser, men også firma-poser fra store dele af Danmark, samlet lige siden, de begyndte at udkomme, af denne sides redaktør, er nu til salg hos hans søn, Hans Wendelboe Bøcher.

Men Carsten var ikke kun kunstner. Han har altid været politisk aktiv. Allerede som 14-15 årig blev han under besættelsen inddraget i illegalt arbejde og var med til at gemme våben i sine forældres kælderrum, uden at de vidste det.

Efter krigen opholdt han sig i flere omgange i Canada sammen med sin familie, og efter at været kommet tilbage til Danmark gik der ikke mange år, før han i 1961 meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, hvor han forblev et trofast medlem. Igennem mange år har han siddet i bestyrelsen for Gelsted-Kirk-Scherfig-fonden, som blev stiftet af DKP i 1980.

Tag til Hørsholm, som i opslaget ovenikøbet har lavet endnu ladet endnu en stavefejl snige sig ind i kunstnernavnet. I firmaets tekst kaldes han "Rúttina" og ikke "Rütting".  

"- Her tilbydes til salg denne fine gamle olie på lærred, maleri Paul Fischer.

Maleri signeret "Paul Fischer", en jøde fra Østrig, (ikke den meget kendte dansker, der levede i årene 1860-1943), og dateret 1943, med titel "Shanghai (Kina)".

Maleriet viser 2 figurer med et BAKKE, med et BAKKE, med en bakke.

Unded ved træer og vand. Størrelse på maleri uden ramme er 58 cm (23") x 44 cm (14,6").

Med ramme 76 cm (30,4") x 64 cm (25,6").

Maleringsstand god. Rammen skal restaurering. Fragt er 90,00 $. Jeg accepterer betaling med Paypal."

Sådan lyder en annonce på eBay, skrevet med ene versaler, (STORE BOGSTAVER), som Preben Juul Madsen er faldet over.


Se den originale tekst med de STORE bogstaver.

"- Er der nogen, som forstår dette salg?" skriver Preben Juul Madsen.

"- Ikke af den berømte danske maler, Paul Fischer, som døde i 1943" siger annoncen.

Men den Paul Fischer, vi kender, døde allerede i 1934 og kan ikke have signeret et billede i 1943.


Paul Fischer, selvportræt.

Den kendte danske kunstner Paul Gustav Fischer (1860-1934) var faktisk døbt Poul, men da han fik rettet navnet i fransk retning, fik han gang i sin karriere, da han i begyndelsen af 1880erne blev ansat af Frederik Hendriksen som illustrator på det litterært orienterede ugeblad Ude og Hjemme. Bladet holdt dog ikke længe, men Fischer skabte en karriere som maler med motiver fra Københavns storbyliv.


Typisk Københavner-billede af Paul Fischer.

Han fik tilnavnet postkortmaleren, da han primært fremstillede gadelivet og især kvinder.


Et eksempel på Paul Fischers kvinde-malerier.

Motivet på det billede, der er til salg på eBay, ligner ikke Paul Fischers øvrige motiver. Og den tekniske udførelse er også langt fra den tekniske perfektion, som ellers præger Fischer.


Signaturen på eBay-billedet.

Men signaturen på eBay-maleriet kunne godt minde om den, der er gengivet yderst til højre i opslaget om den danske maler Paul Fischer i Ole Fabers bog.


Paul Fischer-signaturer ifølge Ole Faber.

Men han var ikke "østrigsk jøde", og han døde 10 år før årstallet på det aktuelle billede.

Der er i hvert fald noget, der ikke hænger rigtigt sammen!

Paul Fischers malerier solgte godt, men ikke til museerne.

Malerisamlingen på Frederiksborg Slot købte et enkelt og det samme gjorde Varde Museum, men ellers måtte han satse på private købere.

Fischer oplevede endda den tort, at udstillingen på Charlottenborg afviste et af hans malerier, og hans udstillinger blev sjældent omtalt eller anmeldt i aviserne.

Man anså åbenbart hans værker for at mangle kunstnerisk format. Kunsthistorikeren Emil Hannover anerkendte Fischers dygtighed til at skabe harmoniske kompositioner, men skrev også, at "I alle andre henseender byder hans billeder aldrig mere end det halve af det, man ønsker at finde i et kunstværk."  

Fredag den 3. november 2023 blev årets julemærke offentliggjort på Københavns rådhus.

Mærket er udført af kunstneren og designeren Lisa Grue, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Designakademi i 2001.

Hun har arbejdet for kunder som Nylon magazine, modedesigner Anne Sui, Vogue Magazine, Ace Hotel i NYC, Sandberg Wallpaper som er leverandør til Sveriges kongelige hof, Fuji Film, Abrams Books, ASOKO i Japan og mange flere.

Lisa Grue er flere gange blevet hædret fra blandt andet Statens Kunstfond og Danmarks Nationalbanks Kunstfond.

Hendes illustrative stil og univers kommer fra hendes opvækst på landet. Lisa har tilbragt mange timer på eng, skov og strand i selskab med duftende blomster, flagrende sommerfugle gamle træer og vilde planter.

Med et fantasifuldt iværksættersind besluttede Lisa i en ung alder af 12 år, at hun ville blive kunstner og drive sit eget firma. Siden da har hun været fordybet i at illustrere på alle slags medier, såsom bøger, t-shirts, tapeter, vægmalerier, make-up emballage, tekstiler, porcelæn og meget mere.

I dag har Lisa etableret sit eget mærke LISA GRUE. Hun producerer og sælger sit illustrative univers på lykønskningskort, print, notesbøger, puslespil, indretning og meget mere.

Netbutikken og mærket LISA GRUE er en familieejet virksomhed. Hendes mand, fotografen og designeren Denis Sytmen og Lisa Grue, driver forretningen sammen.

De har været med på dansk nationalt tv og har været med i en række internationale designmagasiner og -bøger. Sammen med deres søn Mika har de skrevet, illustreret og fotograferet deres egen bog "Luk naturen ind hele året" udgivet af det største danske forlag Gyldendal A/S.

Lisa Grue er en virksomhed, som er dybt forbundet med naturen. Hun elsker naturen og er en stor fortaler for at passe godt på vores planet. Hele firmaets produktlinje er dedikeret til at engagere offentligheden til at blive interesseret i naturen og katalysere processen for, at alle kan handle på mere bæredygtige og velstående måder for planeten.

Som sådan skal alt, hvad virksomheden producerer, være certificeret med de højeste miljøcertificerede standarder og miljømærker.

Lisa Grues og Denis Sytmens mission om at engagere offentligheden er personlig. De tror på, at de kan bruge deres kunstneriske og kreative evner til at motivere og gøre det glædeligt at tage vare på vores planet, vores eneste hjem.


Multimedie julekalender om julemærker
Kunstnyts redaktør har hvert år i 63 år - siden han var 18 år - udsendt en multimedie-julekalender om et kulturelt emne. Det begyndte i 1960 helt analogt med lysbilleapparat, episkoper og båndoptagere. Men da internettet blev udvidet ved den grafiske brugerflade i 1995 sprang julekalenderen ud på nettet under adressen julen.nu.

Publikum er nu i høj grad 2. og 3. generations udvandrere fra Danmark, der på denne måde lærer noget om deres gamle lands kultur. Derfor oversættes julekalenderen hvert år til engelsk. Flere gange har julemærket været emnet. I 2015, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe for tredje gang var kunstneren bag Julemærket, viste kalenderen historien om hvert enkelt af de dengang 110 julemærker, der har været udsendt siden starten 1904, og kunstnerne bag dem.

Du kan se julekalenderen fra 2015 her.  

12. oktober 2023 blev dette maleri, angiveligt malet af den danske maler Carl Holsøe, solgt for 13.910 DKK hos det tidligere Lauritz-firma Stockholms Auktionsverk. Det var godt halvdelen af firmaets vurderingspris på 25.290 DKK.

Maleriet har titlen "Interiør mod Haven" og blev solgt som "Oil on canvas, 53 x 55 cm. Signed Carl Holsøe."

Men billedet er IKKE malet af Holsøe! Det mener i hvert fald Kunstnyts mangeårige forfalskningsekspert, Preben Juul Madsen.

Denne ægte Chmielinski sælges som "ukendt kunstner".

Det er tilsyneladende svært for et auktionshus, som står med to billeder med næsten samme signatur, at afgøre, hvilket der er ægte, og hvilket der er falsk.

Auktionshuset i Hørsholm har for
tiden både et falskt Chmielinski-maleri og et ægte til salg. Det mener i hvert fald Preben Juul Madsen, som årvis har vist sig som ekspert i at afsløre falske malerier.

Det ægte, som ses øverst, udbydes til salg som "ukendt maler", mens det andet, som ses herunder, sælges som en ægte Wladyslaw Chmielinski.


Mens denne falske sælges som ægte.

Hvordan et auktionshus finder på samtidig at sælge to billeder med tilsyneladende samme signatur, og samtidig kalde det ene for "ukendt maler", vides ikke.

Og det forbliver også en gåde, hvorfor det maleri, som Auktionshuset ikke kender kunstneren til, i skrivende stund er budt op i 6400 kr, mens det maleri, som de har sat navn på, pt. kun har noget et bud på 2000 kr.


Her ses den ægte signatur, som Auktionshuset ikke anerkender.

Herover ses den ganske tydelige signatur på det tilsyneladende ægte billede, som altså benævnes "ukendt maler".


Og her den falske signatur, som Auktionshuset anerkender.

Og her den tilsyneladende samme signatur på et tilsyneladende falskt billede, som Auktionshuset søger at sælge som en ægte Chmielinski.

Malerier med snelandskaber af den polske maler Wladyslaw Chmielinski (1911-79) begyndte i slutningen af 1950erne at dukke op i Danmark, og opnået hurtigt en enorm popularitet.

Men de kunne kun erhverves gennem den polske stats handelskontor, DESA i Warszawa, og kun hvis man købte et større antal malerier.

Det fik kunsthandler Knud Mikkelsen, Malernes Udstilling i København, til at invitere Chmielinski til Danmark, hvor han i et sommerhus på Tunø udførte en lang række af de populære malerier, som kunne sælges i Danmark, uden at de polske myndigheder tog en stor del af fortjenesten.


Skulptur af Anna Kamieńska-Łapińska (1969).

Samme taktik benyttede senere flere polske kunstnere, som heller ikke fik lov til at beholde de penge, de tjente ved deres værker i Polen, blandt andet keramikeren og tegnefilm-animatoren Anna Kamieńska-Łapińska (1932 – 2007) og maleren og grafikeren Julius Narzinski (1934 - 1920), som sammen blandt andet holdt en stor udstilling i Herning i 1969.


Originaltegnede plakater af Julius Narzinski.

Denne sides redaktør, som selv er keramiker, var i øvrigt behjælpelig med at brænde Anna Kamieńskas skulpturer i sine ovne i Silkeborg.

Wladyslaw Chmielinskis kunne ikke selv klare efterspørgslen efter sine vinterbilleder.


Sådan maler Chmielinski sine figurer.


Men de var blevet så populære, at andre malere var begyndt at fremstille billeder i hans stil og med hans signatur, så det internationale marked efterhånden skyllede over med falske Chmielinskier og direkte plagiater af hans motiver.


Og sådan ser figurerne ud på de falske billeder.

Se Auktionshuset Hørsholms opslag om de to salg.

Auktionshuset mener at kende kunstneren.


Men denne kunstner med samme signatur er ukendt.
 

Henrik Godsk foran kunstværket Carousel 1884.
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord.


Et sted i Nordjylland står en stor næsten 500 kg tung skulptur, som er ved at blive pakket sammen for at blive sendt til Miami i Florida.

Det er kunstneren Henrik Godsks installation "Carousel 1884".

Henrik Godsk er den første dansker nogensinde, der er udtaget til at udstille et soloværk på den internationalt anerkendte kunstudstilling "Untitled" i Miami i USA.

Foto: © Robert Bedsted /TV2 Nord.

Henrik Godsk er ud af en gammel cirkuslægt, men nu arbejder han heltids som billedkunstner. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus i 2002.

Værket, han udstiller, er en hyldest til hans egen cirkusslægt.

De specialbyggede kasser gøres i disse dage klar i en lagerbygning et sted i Nordjylland. Udstillingen åbner i USA 2. december.

Kunstinstallationen Carousel 1884 skal bare lige fotograferes, inden den pakkes ned og flyves til USA.

Den vejer ca. 500 kg, når den er skilt ad. Nu pakkes den ned i 6 store kasser.

Kunstværket er inspireret af de carouseller, som Henrik Godsk voksede op med i familiens omrejsende Tivoli. Familien rejste hele Nordeuropa rundt med cirkus og tivoli gennem 7 generationer.

Kunstkarusellen er, præcis som i et tivoli, udstyret med lysende pærer og kan opleves fra alle sider. Og man kan både gå rundt om den og gå ind i den.

"- Værket har både en yderside og en inderside," forklarer Henrik Godsk og fortsætter:

"- Jeg synes, det er så fin en lille hilsen til min slægt og min families historie, og jeg er sikker på, at mine bedsteforældre sidder et sted og kigger stolte ned på værket og deres barnebarn," slutter Henrik Godsk.  

En stor flot Heerup-udstilling på Kunsten i Aalborg har titlen "Hvad skulle vi gøre uden fantasien?"

Spørgsmålet er stillet af Henry Heerup selv, og svaret er, at "det ville være en fattig verden" .

Udstillingen i Aalborg viser Henry Heerups fantasifulde billed- og fortælleunivers og kan nok tåle at blive set og genset af publikum, der ellers troede, de vidste, de kendte alt til Heerup og hans nisser.



Udstillingen lukker os indenfor i Heerups berømte kolonihave i Rødovre, hvor vi møder et bredt udvalg af hans værker, gennem mere end 60 års virke.

Henry Heerup (1907-1993) er en ener i dansk kunsthistorie, der selvom han tilhørte flere grupperinger, som Linien, Høst og Cobra, i kunstmiljøet, så forblev han sin egen og de fleste danskere vil kunne genkende hans værker, der er så genkendelige for deres farverige og symbolfyldte udtryk.

Heerups værker favner alt fra maleri, stenskulpturer, grafik, skraldemodeller til børnebøger, sølvsmykker og juleplatter. Og udstillingen i det store kælderrum, med god belysning og næsten tableauagtige scener, fører os rundt til det hele.

Flere af malerierne har vi sjældent set før.

Et næsten Munchsk billede med en mand og en kvinde. Manden er allerede et skelet, mens kvinden er midt i en dødelig erotisk dans. Et dramatisk udtryk, som ikke så tit ses i Heerups værker.

Men værket er blevet til under indtryk af det, der skete syd for grænsen i 30erne og 40erne. Det viser, ligesom hans udgave af "Langfredag" (1936) og "Nat og Dag" (1944), dystre fremtidsvisioner, og alligevel er der håb i den grønne klare farve.

Heerups kunst er ikke kun til pynt. Og der er, trods det at han både var kommunist og formand for Nissernes fagforening, og dermed ikke folkekirkekristen, en stor religiøsitet og åndelighed i hans værker.

Heerups malerier, grafik, tegninger og skulpturer af nisser i hans karakteristiske, naivistiske stil er ikke julenisser.

Hans nisser er de små væsner, som ifølge folketroen lever iblandt os hele året og hjælper eller driller menneskerne. Religiøs kunst i forbindelse med julen har han sjældent beskæftiget sig med.

Det store maleri, som til daglig hænger på museet, og i folkemunde er døbt "Madonna fra Vanløse", er ikke en moderne udgave af det klassiske kristne motiv: "Madonna med barnet".

Heerup kaldte det kun "Vanløse".

I tro Heerup-stil er værket ladet med symboler. Heerup har benyttet en farvesymbolik, der har knyttet sig til madonna-fremstillingerne siden middelalderen.

Den røde kjole, der symboliserer kærligheden, den blå kåbe, som symboliserer himlen, og den gule baggrund, som symboliserer det himmelske lys.



Men "Madonna fra Vanløse" er ikke kirkekunst. Det var Heerups kone, Mille ...


... og deres søn, Ole, som stod modeller i kunstnerens atelier i Vanløse. Hermed sammenstiller Heerup den jordiske familie med den himmelske.

Men Heerup har faktisk beskæftiget sig med motivet fra Betlehem, blandt andet i en grafisk mappe med 4 tryk, der illustrerer de 4 vers i den danske salme "Vær velkommen Herrens" år. Og hans egentlige madonna-billede har faktisk fundet vej til en enkelt dansk kirke.

Over indgangen fra våbenhuset til Stenløse Kirke hænger det eneste stykke kirkekunst af Henry Heerup: "Madonna med barnet", som omtales som nummer 10 i sidste års udgave af Wendelbos 60 år gamle multimedie-julekalender fra 2022, som ses her:



Tryk på pilen for at se videoen.

Heerup-udstillingen på Kunsten i Aalborg, der genfortryller beskueren, havde fernisering 14. september og kan ses eller genses helt frem til 1. april 2024.  

Martinus Rørbye - En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt, 1839. Foto: Den Hirschsprungske Samling.

Vinterens store særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland undersøger, hvordan jagt som begreb, udøvelse og natursyn er fremstillet i dansk kunst fra slutningen af 1700-tallet og til i dag. Det er helt vildt!

Det skriver Søren Olsen i Kunstavisen.

Den 30. juni i år kunne man på Bruun Rasmussens hjemmeside se, at der var udbudt en lille samling Etnografika - proveniens Steen Coldings samling, der blev udstillet i Kunstforeningen i 1972.
Ser man på resultatet af auktionen indbragte de 5 numre, der blev solgt i alt 30200 kr. i hammerslag, mens de var vurderet til i alt 45-68000 kr.

Af de 3 numre der ikke blev solgt, var der specielt et nummer (2331/15), der skilte sig ud: En vogterfigur fra Nguma Cameroun.

Denne figur havde fået en forbløffende høj vurdering: 40-60000 kr. med en mindstepris på 28000 kr. - figuren var dateret 19./20. årh. og her er det overraskende, at man mener at figuren kan være fra det 19. århundrede!

Der er ingen proveniens, der peger på det, og at datere figuren alene ud fra stil/udseende er naivt på dette område!

Ovenstående viser at det kan være vanskeligt at vurdere etnografika - en vurdering skulle jo gerne være en vejledning, ikke en vildledning!

Dette bidrag er sendt os af en af vores trofaste læsere gennem mange år.  

18. september 2023 blev sidste auktion i Bredgade.

Et særskilt katalog havde 49 numre med Skagenskunst, hvoraf 4 af malerierne nåede 1 million og derover, mest, 4,8 mio. kr. for Michael Anchers "To kvinder i solnedgangen på Skagens Strand".

Men Bruun Rasmussen har mere Skagenskunst på lager, som
sælges 9. oktober på nettet.

Et af dem er Michael Anchers
portræt herover af den berømte fisker, Lars Gaihede, som
han har malet utallige gange.
30.000-40.000 kr. er det vurderet til. Er studie til et større.
Der er 49 numre under hammeren med kendte Skagensmalere.

Se dem alle..
 

Auktionshuset, der købte Lauritz.com, har gjort det igen. For anden gang på kort tid har de et værk til salg af "en ukendt maler" som er let genkendelig.

Og også denne gang er det igen et typisk værk af maleren.

Signaturen er tydeligt gengivet på side 53 i Ole Fabers "Danske Kunstnersignaturer", som bør findes i ethvert respektabelt auktionshus.

Tilføjelse 4. oktober 2023 klokken 08:00:
Auktionshuset.com har nu efter KunstNyts artikel i går tilføjet det korrekte navn.

Besøg Auktionshuset-København.

Tågen letter
Inspirationskilden til maleriet er Carl Nielsens "Tågen Letter" for fløjte og harpe, som i mange år har været et hit i radioens ønskekoncerter.

Mange danske hjerter svulmer ved billedet af mosekonebryg og solopgang over bølgende danske kornmarker.

Men i syngespillet "Moderen" betyder det noget andet. Moderen har mistet sin søn, og kongen sørger og taler i skuespillets første billede med skjalden om tabet, sorgen og smerten.

De taler også om tågen, der har lagt sig over det tabte land.

Skjalden spiller på fløjte for kongen - og her toner "Tågen Letter" så op fra orkestergraven. 

Pokémon har fået tildelt en væg på Van Gogh Muséet, hvor der bliver udstillet parafraser over nogle af van Goghs mest kendte værker. Det er da meget sjovt. Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det. Men udstillingen er allerede blevet en kæmpe succes, og folk står i kø for at rive merchandise fra udstillingen ned fra museumsshoppens hylder, og det var vel formålet. Penge og global opmærksomhed.

Det skriver Max Uwe i sin omtale af udstillingen.

På udstillingen kan man ovenikøbet købe Ponémon-kort i Van Gogh-stil.



Det er selvfølgelig en anelse ironisk, at en kunstner, der solgte ganske få malerier i sin levetid (og mest til familie), bliver spændt for så kommerciel en vogn.

Men det er dyrt at drive museum, og pengene ligger lige til at samle op, hvis man som museum har de rigtige værker i samlingen, slutter Max Uve sin omtale.



Van Gogh-museet på Museumplein 6, 1071 DJ Amsterdam i Holland udstiller værker af den hollandske maler Vincent van Gogh og hans samtidige.

Museet blev etableret i 1973 på basis af den samling, som Vincents nevø Vincent Willem van Gogh ejede. Genstandene er nu permanent udlånt til museet. Museet har den største samling af malerier og tegninger af van Gogh i verden og besøges årligt af 1,4 mio. (2005), hvilket gør det til landets mest besøgte museum

Besøg muséet.
 

Nej!
Det er ikke malet af Vilhelm Petersen. Det har Preben Juul Madsen skrevet før. Både på Kunstnyt.dk og på Artfakes.dk.

Læs for eksempel, hvad Preben Juul Madsen skrev på Artfakes.dk den 10. januar 2006.

Læs her.

Og se salget i Auktionshuset København.

Besøg Auktionshuset. 

95 procent af de såkaldte "NFTer" (Non Fungible Tokens) er stort set værdiløse. Det viser et nyt studie.

Det digitale fænomen skyllede ellers for alvor ind over verden som en flodbølge i 2021, og mange hoppede i med begge ben.

Kendte som Niklas Bendtner og Justin Bieber kastede flere hundrede tusinde kroner afsted for at få fingrene i deres egne digitale kunstværker af typerne "Bored Ape", mens provokunstneren Kristian von Hornsleth selv gik benhårdt ind i markedet – med stor fortjeneste.

Og provokunstneren Kristian Von Hornsleth tror stadig på, at fænomenet vil spille en stor rolle i kunstens verden.

Han har tidligere kaldt NFT-teknologien for "nørdernes paradis"


Foto: © Tariq Mikkel Khan.

Det var en af de hotteste trends for ganske få år siden – men nu er luften for alvor gået fuldstændig ud af NFT-ballonen.


Det skriver Business Insider.

I samme ombæring erklærer de derfor fænomet for "dødt."

I starten af 2022 satte han rekord og solgte kunst for over 2 mio. kroner på en halv time med kryptokunst-kollektionen "Rebels of Wealth", der bestod af 1111 kunst-tryk med tilhørende NFT-kunstværker.

Han er dog slet ikke overrasket over, at NFT-situationen er helt anderledes nu, end tilfældet var det i 2022.

- Der er en masse usikkerheder i verden med krigen i Ukraine og Trump i USA. Alle ville jo selvfølgelig gerne have, at alt var steget med 1000 procent, men NFTer er i høj grad en luksusgenstand, og de vil altid være det første, der ryger, siger Kristian Von Hornsleth.



Herover ses Justins Bieber NTF, som han har tabt millioner på.

Kunstneren fortæller, at han har fulgt med i udviklingen på NFT-markedet i den seneste tid, og at han på den baggrund kan konkludere, at "andre projekter går ad helvedes til."

Når det kommer til hans egne digitale kunstværker, ser det dog ikke helt så sort ud, forsikrer han.

- Som det ser ud lige nu, så holder de prisen 50 procent. Men vi har også været meget omhyggelige med at fortælle folk, at de ikke skal købe dem for investeringens skyld, men for kunstværkets skyld, siger han.

Samtidig understreger han, at man ikke kan lave NFT-kunst og forvente, at de vil blive solgt, blot fordi man er kendt. Der skal nemlig meget mere til.

- Når jeg har spillet smart i medierne, så er det jo, fordi jeg inden da har brugt en masse tid med programmører og virkelig sat mig ind i tingene i månedsvis for at finde ud af, hvordan det skulle gøres bedst, forklarer han og fortsætter:

- Der ligger jo et kæmpe arbejde bag, men nogle har måske troet, at det var nemt.

Sådan så Kristian von Hornsleths NFT-kunstværk med en halshugget Mark Zuckerberg ud, da det blev sat til salg som led i en kollektion i marts 2022, der gav 2,2 mio. kroner i omsætning på en halv time.


Foto: © Krisitan von Hornsleth.

Sådan så Kristian von Hornsleths NFT-kunstværk med en halshugget Mark Zuckerberg ud, da det blev sat til salg som led i en kollektion i marts 2022, der gav 2,2 mio. kroner i omsætning på en halv time.


Og mens andre måske har fået kolde fødder, når det kommer til at blive ved med at satse på NFTer, så bliver Kristian Von Hornsleth ved. Han tror nemlig stadig på fænomenet og er i fuld gang med at planlægge en tredje kollektion, der skal indbefatte skulpturer og NFTer.

- Katten er ude af sækken, og så må vi se, om markedet kan bære det på den lange bane.

For provokunstneren er det nemlig utrolig vigtigt, at kunsten bliver udfordret i nye medier og kommunikeret på nye måder – og her er digitalisering fuldstændig uundgåeligt.

- NFT-teknologien er ligesom kønsrolledebatter og wokeness. Det ruller ind over os, uden vi kan gøre noget ved det, og kommer til at fylde enorm meget i fremtiden, siger han.

Der er ikke mange fejl i Auktionshusets nye ”Lauritz”-afdelinger.

Her er dog en maler, man burde kende. Typisk motiv og ikke en utydelig signatur.

Maleren er med i Ole Fabers fremragende fortegnelse over danske kunstnersignaturer.

Besøg Auktionshuset/København.
 

Bruun Rasmussens kunstauktioner har sendt kunstnyt.dk en bedre udgave af auktionshusets aller-allersidste auktion end den, vi havde mulighed for at bringe i første omgang.

Den første var optaget med håndholdt kamera fra TV skærmen i Preben Juul Madsens kontor på Betty Nansens Allé på Frederiksberg. De nye optagelser stammer direkte fra kameraerne i Bruun Rasmussens salgslokale.


Efter 75 år i Bredgade blev sidste hammerslag i Bruun Rasmussens kunstauktioner slået 21. september 2023.

Preben Juul Madsen har lavet dette indlæg om Bruun Rasmussens allersidste auktion, kombineret med salget på auktionshusets første auktion i 1948 og det seneste hammerslag.

Preben Juul Madsen kom første gang hos Bruun Rasmussen i 1959 og har mere eller mindre lige siden levet af auktionshuset.

21. september 2023 blev sidste hammerslag slået i Bredgade
efter at huset havde præget gadebilledet i 75 år.

Tekst og billeder: Preben Juul Madsen.

Auktion 915. Det samlede salg over samtlige 4 auktioner fra 18.-21. september 2023: 859 numre. Solgt 516, vurdering af disse 39.364.000 kr., hammerslag 47.495.000 kr.


Herover den originale protokol fra Bruun Rasmussens første auktion 6. oktober 1948. Tryk på billedet og forstør for at se detaljerne.

Her ser vi, at auktionen indbragte 181.531,13 kr., hvoraf der blev betalt 4% salær, 7.303,50 kr. I 2022-kroner svarer det til omkring 4.125.000 kr.

Protokollen har undertegnede fotograferet på Landsarkivet for 30 år siden.

Sammen med flere hundrede andre protokoller. Det tog et halvtårstid.




Side 5 i første katalog 6. oktober 1948. Billedet af Pan, nr. 1, fotograferet fra et senere salg.

Tryk på billedet og forstør for at se detaljerne.

Katalog nr. 1 fra 1948 havde 73 sider med 696 numre.



De 4 kataloger herover fra auktion nr. 915 havde til sammen 651 sider med i alt 859 numre. Hertil skal bemærkes, at i de 4 kataloger er alle lotnumre illustrerede og katalogteksterne mere omfattende.
Jesper, Birthe og Alexa Brun Rasmussen sås på sidste auktion, hvor de diskret satte sig lidt nede i salen.


Her får Jesper sig en snak med Franziska Kampmann, som var 17 år gammel, da hun blev ansat i huset.

De underlige blålige farver skyldes, at billedet er taget fra computerskærmen, hvor farverne var nedtonet, før selve
onlineauktionen startede.


Tryk på billedet og forstør for at se detaljerne.

Det var meget naturligt, at auktionens sidste nummer blev præsenteret af Claus og Bent. De har gennem årene været to bæredygtige medarbejdere og populære, ikke bare blandt kolleger, men også for fremmødte.
Personligt har jeg altid mødt stor venlighed.

De to måtte holde stolen længe, da der var mange bud, og til sidst gik det lidt langsomt.

Fotoet herover er taget, før sidste hammerslag, som endte på 350.000 kr. Se videoen øverst i artiklen.


Tryk på billedet for at se detaljerne.
Jesper Bruun Rasmussen og Preben Juul Madsen. Foto: © Eva Helsted.

Jeg har ikke været med fra starten i 1948, men er kommet hos Bruun Rasmussen siden 1959. Og man kan godt sige, at jeg i alle årene har levet af Bruun Rasmussen.

Min daværende chef, Knud Mikkelsen, havde Malernes Udstilling i Vester Voldgade, hvor nu Lundin ligger.

Her var jeg i 14 år, og har gennem årene hentet hundredvis af malerier i gården og solgt adskillige af dem. Senere blev det 30 år med årbogen "Kunst under Hammeren" og 25 år med "Kunstnyt.dk", hvor nyt fra Bruun Rasmussen i begge tilfælde var det bærende.

Preben Juul Madsen
23. september 2023.
 

Det er svært at vurdere priser på kunst. Herover fik Peter Beck torsdag den 21. september 2023 hammerslag på et Willumsen-portræt på Bruun Rasmussens sidste auktion over billedkunst i Bredgade.

Brun Rasmussen havde havde vurderet det til 60-70.000 kr. Men det kom til at koste mere end fem gange så meget. Den endelige pris blev 310.000 kr.

Læs mere på Kunstbogen.dk.
 

Tryk på pilen for at starte videoen.

Den østjyske kunstner Claus Ejner har torsdag fernisering på sit nyeste projekt:

Deltag i en konkurrence om
at blive en vinder og vær med til at skabe en skulptur med titlen:
"Deltag i en konkurrence om at blive en VINDER".

Det foregår over fire dage på Udstillingsstedet Spanien 19C, Kalkværksvej 11A-B, 8000 Aarhus.

Midt i udstillingsstedet står der er en grå plastikspand. For at
deltage i skabelsen af skulpturen og dermed evt. blive "en vinder", skal man gå fire skridt væk fra plastikspanden.

Herefter får man udleveret
10 stykker A4-papirer, som man skal krølle sammen til papirskugler.

Papirskuglerne skal kastes ned i den grå plastikspand. Rammer de ved siden af, skal man lade dem ligge, hvor de lander. Den der får flest papirskugler i spanden vinder. Man vinder ingenting ud over sejren.

Såfremt man ikke har mulighed for at komme forbi Spanien 19C en af de fire dage, som udstillingen har åben, kan man sende en SMS til Claus Ejner på 4063 1067, angive for- og efternavn og skrive: "Kast 10 papirskugler formig".

Så vil Claus Ejner efter bedste evne kaste 10 papirskugler i plastikspanden.

Når udstillingen slutter onsdag den 27. september kl. 18.00, er
konkurrencen forbi, og skulpturen er færdig.

Der tages et foto af skulpturen, og den vil herefter kun eksistere som foto. Men i al fremtid vil det - i de sammenhænge som fotoet vil indgå i - med navn nævnelse fremgå, hvem der er vinderen, eller vinderne, af konkurrencen, dengang skulpturen blev lavet i Spanien 19c.

Hver dag før udstillingens åbning fra kl. 14-15 gøres der et
reklamefremstød for udstillingen i den store gågade, på Store Torv og den lille gågade.

Det sker ved at to personer går rundt med skilte med udsagn om, hvad det vil sige at eksistere som menneske.

Undervejs deler de samtidig flyers ud om udstillingen.

Torsdag 21/9 kl. 16-18 | Fredag 22/9 kl. 16-18
Tirsdag 26/9 kl. 16-18 | Onsdag 27/9 kl. 16-18


Udstillingen er støttet af Aarhus Kulturudviklingspulje. 

Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der for halvandet år siden gjorde sig bemærket ved at modificere et værk af Asger Jorn på muséet i Silkeborg, har i dag igen provokeret Danmark.

Klokken 15:30 i dag mødte han op foran Christiansborg, udklædt som en Koran.

Her opførte han en happening med titlen "Make love - not utilbørlighed".

Værket bestod i, at kunstneren udklædt som en koran gennemførte et samleje med en attrap af Grundloven.

Flere, der overværede happeningsværket, fandt det både ubehageligt og grænseoverskridende.

Ifølge Ibi-Pippi er happeningen en kommentar til regeringens nye lov om koranafbrændinger, som kunstneren mener, begrænser den kunstneriske frihed.

Grundloven må man ifølge loven efter Ibi-Pippis opfattelse gerne skænde.

Tilføjelse klokken 22:07

Kun ganske få overværede selve værket. Ibi-Pippi havde på forhånd holt indholdet af dagens happening strengt hemmeligt.

Men efter, at videoen for kun halvanden time siden kl. 19:37 blev lagt på kunstnyt.dk, har den fået 171 kommentar, 422 likes og hele 13 delinger, lige som det nye Kunstnyt.dk i dette øjeblik har nået det højeste antal samtidige besøg nogensinde - nemlig mere end 1050 besøg på kun to timer.

Diskussionen er nu i gang!

Hvor vidrækkende er ordet "utilbørlig" i den nye lov?

Det Ny Teater har i morgen premiere på musicalkomedien "Sister Act" , der er baseret på den ikoniske film af samme navn (med den danske titel Halløj I Klosteret), og har gået sin sejrsgang på teatre over hele verden.

Her ser man katolske nonner i vilde disco-danse numre iført deres sorte gevandter.

Vil det være "tilbørligt" efter det nye lov?
 

Foto: © Niels Lyksted.

Efter 75 år flytter Bruun Rasmussen til Lyngby.

18. september startede de sidste auktioner i huset. Der var to auktioner, én med ældre kunst
og én med malerier fra Skagen.

Auktionens højeste bud kom på Michael Anchers "To damer ved solnedgang på Skagen".

Preben Juul Madsen har lavet et indslag om auktionen på Kunstbogen.dk.







 

Den colombianske kunstner. Fernando Botero, er død i en alder af 91 år.

Botero, der også kaldes Sydamerikas svar på Picasso, var kendt for sine store, svulmende og overdimensionerede statuer og malerier af runde mænd og kvinder.

Hans kunstværker skildrer alt fra dagligdagen i Columbia til vold og politiske emner, herunder Colombias interne konflikter og dagligdag.

Værkerne gjorde Botero til en af verdens rigeste kunstnere.

Fernando Boteros værker har været udstillet over hele verden, herunder på museet Arken i Danmark.

Ifølge auktionshuset Sotheby's går kunstnerens malerier og skulpturer sjældent for under to millioner dollar, når de sættes til salg.

Columbias præsident, Gustavo Petro, markerede den afdøde kunstner med et opslag på det sociale medie X.

"- Fernando Botero er død, maleren af vores traditioner og brister, maleren af vores dyder. Maleren af vores vold og fred," skrev præsidenten.

Kunstneren malede i 2005 en serie af værker med scener fra Abu Ghraib-fængslet i Irak. Malerierne vakte global opmærksomhed.

Fernando Botero søgte at gøre sine værker tilgængelige og donerede over 200 malerier og statuer til det, der er blevet til Botero Museet i Columbias hovedstad, Bogota. 

Preben Jul Madsen har endnu engang måttet afsløre, at et meget kendt ikke originalt billede er sat til salg på et auktionshus.

Se Preben Juul Madsens nyeste omtale af billedet.  

Det er netop oplyst at kunstneren bag årets julemærke 2023 er Lisa Grue.

Motivet, med titlen "Tag med ud i juleskoven," hylder den danske natur og dens mangfoldighed af dyr og planter.

Ideen bag de danske julemærker står denne hjemmesides redaktør temmelig nær. Han har samlet julemærker siden 1948 og i 2015 gennemgik han i sin digitale julekalender samtlige julemærker, der har været udgivet siden starten i 1904 og fortalte om kunstnerne og motiverne bag hvert af dem. Og han planlægger i forbindelse med Julemærkets 120 års jubilæum næste år at fuldføre Listen frem til 2024.

Julen og naturen går hånd i hånd, og Lisa Grue ønsker med årets Julemærke at sprede en kærlig hilsen til skovene og det liv, der findes i dem om vinteren. Motivet er fyldt med grantræer, mistelten og kristtjørn, symboler på julen og naturens skønhed.

Lisa Grue har en særlig grund til at have valgt dette motiv. Hun mener, at naturen er et positivt sted, hvor alle er velkomne, og ingen bliver dømt. Ifølge hende er naturen en støttende hånd i ryggen, hvor man ikke behøver at præstere, og hvor man kan finde ro og fornyelse.

“- Naturen er en støttende hånd i ryggen. Når du er i naturen, skal du ikke præstere. Det er faktisk et af de eneste steder i vores hverdag, hvor du ikke skal præstere, hvilket er usædvanligt. Vi har alle brug for at blive ladet op, og det kan vi i naturen. Alle er velkomne i naturen. På den måde minder det jo om, hvad Julemærkehjemmene står for,” siger Lisa Grue.

Lisa Grue, der er uddannet i design fra Det Kongelige Kunstakademi i 2001, har en lang karriere som kunstner, forfatter og designer. Hendes seneste bog, “Naturen er din ven,” afspejler hendes kærlighed til naturen. Hun har skabt illustrationer til internationale magasiner, bøger, t-shirts og meget mere.

At blive udvalgt som kunstneren bag årets Julemærke er en stor ære for Lisa Grue, der er vokset op med Julemærket som en fast del af julen. Hun er nu en del af en fornem gruppe af kunstnere, der har tegnet Julemærket, herunder Ib Spang-Olsen, Bjørn Wiinblad og H.M. Dronning Margrethe d. 2, der selv har tegnet tre Julemærker.

Julemærket for 2023 vil blive afsløret den 3. november 2023 på Københavns Rådhus i et arrangement, hvor H.K.H. Kronprinsessen vil præsentere mærket sammen med Lisa Grue. Derefter vil det være tilgængeligt i Julemærkehjemmenes webshop samt i dagligvarebutikker, boghandlere og Kop & Kande-butikker over hele landet.

Som altid vil overskuddet fra salget af Julemærket gå til de fem Julemærkehjem i Danmark, hvor op til 1.000 børn hvert år får hjælp til at overvinde mistrivsel og styrke deres selvværd. 

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson har tirsdag modtaget den internationale kunstpris Praemium Imperiale.

Det fremgår tirsdag af Praemium Imperiales hjemmeside.

56-årige Eliasson er en af fem kunstnere, der er blevet tildelt den fornemme pris.

De øvrige er de tre amerikanere Robert Wilson, Wynton Marsalis, Vija Celmins og den burkinsk-tyske arkitekt Diébédo Francis Kéré.

Ifølge nyhedsbureauet AFP omtales prisen ofte som "Kunstens Nobel Pris".

Foruden prisen får Olafour Eliassen en kontant sum på 90.000 £.

Nobelprisen er en af verdens mest prestigefyldte priser. Der uddeles blandt andet priser inden for medicin og litteratur samt en fredspris.

Praemium Imperiale hylder forskellige kunstneres præstationer og den indflydelse, som de har haft internationalt på kunstens verden.

Prisen blev oprettet af den japanske kunstforening i 1988.

Selve prisuddelingen finder sted den 18. oktober i Japans hovedstad, Tokyo.

Olafur Eliasson står bag en lang række kunstværker, og hans udstillinger har været vist på flere fremtrædende museer i hele verden.

På dansk grund er han blandt andet kendt for en regnbuefarvet gangbro over kunstmuseet ARoS i Aarhus, lamperne i foyeren til Operaen samt Cirkelbroen i København. 

Selvom vor tidligere redaktør, Preben Juul Madsen har sluppet tøjlerne for kunstnyt.dk er han stadig yderst aktiv med sin nye platform kunstbogen.dk.

I dag skriver han om det nye Auktionshus, der har erstattet lauritz.com:

"- En auktion i den størrelsesorden 21. september er ikke tidligere set i Auktionshuset. Det vrimler med kendte kunstnere til store penge. Højest er sat Kai Nielsens skulptur Aarhus-pigen op til 2,0 mio. kr., et maleri af Walasse Ting til 600.000 kr. og en lertøjs-maske af Salto til 250.000 kr. Det er imidlertid kun et lille udvalg."

Og Preben Juul Madsen fortsætter:

"- Victor Isbrand er ikke en kunstner, der almindeligvis kaster de høje hammerslag af sig, en vurdering op til 125.000 kr. for maleriet herover er tre gange hidtil højeste hammerslag.
Men det er også et lille mesterværk af maleren.

Auktionen byder på ting og sager i alle kategorier."

Tag til Hørsholm og se det hele!
 

På Amager er en ny 10 meter høj skulptur under opførelse. Men både dens placering og udseende skaber furore blandt naboerne - flere mener nemlig, at skulpturen ligner et "rektalt sexlegetøj i overstørrelse".

Kunstneren kalder det "kunst", og hun har fået penge for at lave den fra Ny Carlsberg Fondet.

"- Det er IKKE analkugler. De er lidt anderledes", siger hun.

Det var meningen, at den endelige beslutning om opførelsen først skulle træffes på det kommende kommunalbestyrelsesmøde, 23. september, men nu er værket allerede ved at være på plads.

Siden det blev offentliggjort, at Ny Carlsberg Fondet har doneret penge til opførelsen af den ti meter høje skulptur, har der været en del kritik af figurens udseende. Og da sagen var til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation i efteråret 2021 undlod Socialdemokratiet at stemme.

En dato for en officiel indvielse er endnu ikke fastsat.

Værket, der er skabt af kunstneren Sophia Kalkau, vil med hendes egne ord "sende signaler til den forgyldte kugle på Vor Frelser Kirke og det trekantede irrede tag og det fine, spidse, pyramideformerede klokketårn på Kong Haakons Kirke".

Men det kan beboerne på Christmas Møllers Plads ikke se.

"- Der er virkelig ikke nogle beboere her, der ønsker den skulptur. Den kommer ikke til at gøre noget godt, og den er ikke pæn, siger en beboer til Kunstnyt.dk.

Hun vil ikke have sit navn frem, men hun er rasende.

Heller ikke kunstneren Sophia Kalkau, ønsker at udtale sig om beboernes kritik.

Per Munch, der er beboerformand for andelsforeningen A/B Vennelyst, fortæller, at 19 beboere i ejendommen bliver direkte berørt af den kommende skulptur. Da forslaget blev sendt i høring fra kommunens side, var svarene fra otte af ni beboere kritiske over for skulpturens placering.

Københavns Kommune havde sendt en visualisering af kunstværket i nabohøring. På visualiseringen er skulpturen sort og har en umiskendelig lighed med noget, der kan købes i en pornobutik.



Men nu er opførelsen i gang, og figuren har fået et gyldent antræk.

Det er ikke blot skulpturens placering, der lægger op til diskussion - det er i den grad også skulpturens udformning.

- Det er noget af det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har set, konstaterer Per Munch, der er formand for beboerforeningen.

Per Munch får ikke personligt spoleret sin udsigt, men taler på vegne af de beboere i A/B Vennelyst, der får udsigt til den nye skulptur.
 
Sagen blev i første omgang taget op i Berlingske Tidende tilbage i marts, efter Rune Dybvad Simonsen (S), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, skrev, at "skulpturen ligner noget, der hører til i en skummel butik i begyndelsen af Istedgade"

Så besøgte Ekstra Bladet en sexshop i Istedgade udstyret med kommunens visualisering og spurgte, om de havde "sådan nogle som på billedet".

"– Ja, det har vi da", svarede ekspedienten, og ganske rigtigt kom Ekstra Bladet ud med både et sæt vellignende analkugler og gode råd til omgangen med disse.

Værkets ophavsmand, kunstneren Sophia Kalkau, ønsker ikke at udtale sig i anledning af kritikken.

Mange har ellers kæmpet for ikke at nedgøre Amager med alle mulige latrinære udtryk m.v. 

Et lille hus langt ude i skoven ved Rødhusvejen mellem Kaas og Hune Torp syd for Blokhus i Nordjylland har fået nye beboere.

Det er kunstnerparret Helle Abildgaard og Viggo Salting, der er flyttet fra Gartnerboligen på Hverninge Gods ved Kerteminde, hvor de i flere år har haft værksted, galleri og beboelse.

Viggo Salting er blevet kaldt "Klovnens Mester".


Foto: © Bent Hjarbo.

Det er ham, der har udformet Dansk Cirkus- og Artistverdenens fornemmeste pris, den "Danske Cirkuspris", som senest blev overrakt af kulturminister Jacob Engel-Smith i Fægtesalen på Cirkusmuseet i Hvidovre til Cirkusdirektør Marianne Deleuran fra Cirkus Mascot den 21. august 2023.

Helle og Viggo traf hinanden på Designskolen i Kolding i 1976.

Og siden har de levet et impulsivt og farverigt liv med mange spændende oplevelser i Danmark og udlandet.

I knap 10 år turnerede ægteparret rundt med Cirkus Benneweis, mens de tegnede og malede klovne og artister og beskrev dagliglivet i cirkus.

Efter tiden på Designskolen blev de ansat som en slags kustoder på Købstadsmuseet i Kerteminde. Der boede de sammen med deres tre børn og en billedevæv på fire kvadratmeter.

Deres opgave gik ud på, at når nogen ringede med klokken, skulle de lukke dem ind og vise dem rundt.

Derefter fulgte turen rundt i landet med Cirkus Benneweis i 10 år, mens de malede og tegnede cirkuslivet.

Og det har præget parret lige siden. Men det er ikke kun i den danske cirkusverden, at Helle Abildgaard og Viggo Salting henter inspiration. Klovne fra cirkus verdenen rundt bliver studeret, og gennem flere år har de nydt at besøge den gamle cirkusbygning i Paris, for at se Cirque d’Hiver, hvor et 12 mandsorkester accompagnerer de dygtige artister.

Og netop Frankrig blev i en periode ægteparrets andet hjem.

I 1998 købte de et hus i Roquefort-des-Corbiere, hvor de opholdt sig en stor del af året. I en årrække dog kun om vinteren, da de samme år også erhvervede et hotel på Fyns Hoved, som fik navnet Cirkus Hotellet.

Hør dem fortælle om deres spændende liv i videoen herover.
 

Et billigt blikskilt og en kendt fabrikants navn håndskrevet bagpå er ikke nok til at gøre maleriet til Eckersberg.

Få er som Eckersbergs arbejder registreret, men dette maleri er ikke at finde i litteraturen.

For at det kan sælges som
Eckersberg kræves en klokkeklar proveniens. At det har tilhørt fabrikant Niels Johannes Nielsen Haustrup af Ulriksholm (1892-1976), bliver det ikke Eckersberg af.

Det skriver Preben Juul Madsen i dag til kunstnyt.dk om ovenstående maleri.

Det er udelukkende vurderet ud fra et blikskilt, som enhver selv kan sømme fast, og en tekst skrevet af fremmed hånd. At det samtidig ikke er muligt at forstørre det skarpt op må være, fordi potentielle købere ikke skal kunne vurdere det korrekt.

I øvrigt ligner det ikke helt Eckersberg, tilføjer han.

Se auktionen hos Curated Auctions i London.
 

Artikel under opbygning
Læs mere senere i dag

Vejdirektoratet kommer med udmelding efter massakre på kunstværk.

Den markante rundkørsel ved Aabybro, der rummer kunstværket Nordstjernen har i flere måneder lignet en byggeplads.

TV2 Nord kan afsløre, at Vejdirektoratet har givet tilladelse til, at store dele af kunstværket er blevet fjernet for at give plads til transport af store vindmølle-elementer.

Det er bare sket uden at hverken kunsteren eller Jammerbugt Kommune er blevet orienteret.

Det har fået flere borgere til at klage til kommunen - og TV2 Nord.

Zzzzzzz



Nyheder
TV
Tip os
Seneste nyt

41 MIN. SIDEN
Ekspert om Stine Rex’ verdensrekord: - Her er opskriften på hendes succes

I DAG KL. 16:21
Byrådsmedlem forlader Venstre: - Har begået alvorligt løftebrud

I DAG KL. 15:15
TV-serie tager fat i minksag: - Læser det som en opfordring!

I DAG KL. 14:52
22-årig angriber sender Hobro til tops

I DAG KL. 10:46
TV2 Nord-direktør i vild hyldest: - Jeg skal have Rex på min krop

TV2 Nord afslører: Ballade i Aabybro om milliondyrt vartegn

LYT TIL ARTIKLEN

0:00 / 3:36

Udgivet i dag kl. 07:00
Opdateret i dag kl. 07:00
Simon Brix Frederiksen
Journalist
Per Harder Højbjerg
Journalist
Vejdirektoratet kommer med udmelding efter massakre på kunstværk.

Den markante rundkørsel ved Aabybro, der rummer kunstværket Nordstjernen har i flere måneder lignet en byggeplads.

TV2 Nord kan afsløre, at Vejdirektoratet har givet tilladelse til, at store dele af kunstværket er blevet fjernet for at give plads til transport af store vindmølle-elementer.

Det er bare sket uden at hverken kunsteren eller Jammerbugt Kommune er blevet orienteret.

Det har fået flere borgere til at klage til kommunen - og TV2 Nord.

Kunstneren Kurt Tegtmeier fra Thy har skabt rundkørslen.
Kunstneren Kurt Tegtmeier fra Thy har skabt rundkørslen.
Grædefærdig
Tidligere kulturchef i Jammerbugt Kommune, Niels Eske Nyhus har været fortvivlet siden sidst i maj, hvor rundkørslen i Aabybro har været gravet op af entreprenørmaskiner i begge sider:

- Da jeg så det første gang tænkte jeg: "Det er løgn!" Man har massakreret et kunstværk, som er på top ti over danske land art-værker. Jeg er nærmest grædefærdig, siger Niels Eske Nyhus.

Rundkørslen og et tilstødende areal har siden 2004 rummet værket Nordstjernen, der er en markant landskabsskulptur. Det er kunstneren Kurt Tegtmeier fra Thy, der har skabt det.

- Jeg er nok bare ked af det og står med en følelse af afmagt. Jeg synes de træder på folks følelser, når de bare uden videre fjerne en del af et kunstværk, siger Kurt Tegtmeier.

Rundkørslen og en del af kunstværket blev planeret i slutningen af maj måned, fordi flere store vindmølletransporter ellers ikke kunne komme forbi.




 

Janus Bang og Thomas Kluge. Foto: © Fredericia Avisen.

Fredericia Kunstforening har fået stablet en formidabel udstilling med Thomas Kluge på benene, og Janus Bang fra Fredericia Avisen har fået en rundtur af kunstneren, der detaljeret forklarede om de mange faser i hans udvikling som kunster. I det hele taget virker udstillingen så sammensat og imponerende, at man knap nok kan tro, den kører i Fredericia, skriver Avisen.

"- En af de mest interessante detaljer ved Thomas Kluge er, at han er blevet kontroversiel ved at være almindelig. Forstået på den måde, at hans kunst ikke har haft det udskejende og provokerende som ærinde. Faktisk er hans billeder meget naturtro. Som om det i sig selv er et problem, for dem, der kritiserer ham. At Kluge nærmest skal være i opposition til det moderne, fordi han maler gammeldags," skriver avisen og fortsætter:

"- Ganske vist bemærker man hurtigt hans sans for lys og skygge. Det dramatiske snit er ikke til at tage fejl af. Teknisk er det fantastisk. Man kan blive helt betaget af, at det er muligt at male på den måde. For så straks at interessere sig for personen, der gør dette. Det formår Fredericia Kunstforening at gøre en dyd ud af på udstillingen, der kan opleves i lokalerne på Kongensgade 111.



Straks man kommer ind i lokalerne, vil man blive ramt af fortællingen om Kluges første tid. Før han blev Kluge. Og hvert billede på vej mod udgangen er et interessant og vedkommende blik på verden.

Selve fortællingen kan man også få med rundt, for Fredericia Kunstforening har udarbejdet et smukt hæfte, der på fremragende vis supplerer udstillingen i tone, takt og substans. Det er en fremragende bedrift af kunstforeningen, der på den mest vidunderlige måde, har formået at overraske med en udstilling af så høj klasse.

Thomas Kluge bliver betragtet som en af de store danske malere, og for kunstinteresserede er det meget unikt, at se disse tidligere værker samlet. Der er også mulighed for at se et udsnit af de nyere værker, så man kan fuldende rejsen."

I et længere interview med Thomas Kluge fortæller han i Avisen om, hvordan han endte med at blive maler.


Thomas Kluge: Selvportræt.

"– Jeg troede, at jeg skulle være reklametegner. og designer. Men et af de reklamebureauer, jeg besøgte, sagde, at jeg skulle være kunstner. Jeg tror, at det bare var for at sige, at de ikke havde plads til mig der. Det var nemt at smide mig ud på den måde. Så søgte jeg ind på kunstakademiet. Jeg fik tre afslag. I samme åndedrag søgte jeg ind på de censurerede udstillinger. Her kom jeg så ind på Charlottenborg og den frie i 1993-1994. Her fik jeg mit store gennembrud," fortæller Thomas Kluge.

"- Det er et af de temaer, man fornemmer i Kluges første tid: At han gør det forkerte, siger nogen. At han ikke duer, siger nogen. At han gør det alligevel. Hans trodsighed. Hans insisteren på at blive ved. At blive sit eget udtryk. På udstillingen “Kluge før Kluge” får man chancen for at komme helt tæt på den enorme flid, der skal til for at levere, som Thomas Kluge gør. Samtidig er man fri for at sige “det kunne jeg selv have malet”, for der er ikke tvivl om, at hans talent er helt unikt. I den forbindelse kan man pege på hans seneste billede, som han selv afslørede," skriver Avisen.

Selv hvis man ikke umiddelbart er stærkt fordybet i kunst, så er det værd at tage partner, ven eller veninde, børn eller søskende med ned og se disse fantastiske malerier, der hænger hos Fredericia Kunstforening frem til den 10. september 2023. Ikke bare for at se manden, der malede et “kontroversielt” billede af kongehuset. Også for at se rigtige malerier. I en tid hvor kunstig intelligens er ved at tage over, kan man med udstillingen om Thomas Kluge få en ægte bekræftelse i, at den virkelige verden findes endnu. Er man skolelærer, kan man tage sine elever med. For der er meget at diskuterer, når man betragter de motiver, som Kluge har valgt at beskæftige sig med.

"- God fornøjelse, det bliver ikke bedre," slutter Fredericia Avis i dagens artikel. 

Lørdag åbnede tidligere rektor ved Det Kongelige Kunstakademis Billedkundsskoler, 86-årige Else Marie Buckdahl, endnu engang en international kunstudstilling i Nordjylland. Sidst var det, da hun i foråret 2023 holdt åbningstalen ved den store Warhol-udstilling på Børglum Kloster.

Denne gang drejede det om den store dobbeltudstilling, "Ulvetider" på Kulturcenter Kappelborg i Skagen, som er blevet til gennem et samarbejde mellem nordjyske Torben G. Stæhr og kinesiske Tong Wang.

De to er gode venner og besøger hinanden flere gange hvert år, og i det sidste par år har ulvens tilstedeværelse i Vendsyssel været en fælles kilde til inspiration, hvilket afspejles i udstillingen

Udstillingen vises frem til 9. september og indeholder malerier, fotokunst og digte.

Tryk på "Læs mere" for at se mere om den store udstilling.

Nederst i artiklen kan du også se en video med glimt fra den usædvanlige vikinge-fest, der blev holdt for en lukket kreds efter ferniseringen.

"- Han har en lang årrække været tilknytet både danske og kinesiske institutioner. Jeg selv har været særligt involveret i mange af hans udstillinger i de to lande, og har derfor været beriget med et indgående og inspirerende kendskab til hans kunst", sagde Else Marie Buckdahl om Tong Wangs kunst.

"- Og jeg har set, hvor spændende den kan være," fortsatte hun.

"- Han har siden 2000 sørget for, at Kunstakademiet i København, ofte sammen med andre institutioner, fik et frugtbart samarbejde med kunstakademier og museer i Kina.

Efter 2005 har han fortsat arbejdet sammen med den dansk-svenske billedhugger, maler og lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Pontus Kjerrman og en lang række danske kunstnere samt flere arkitekter og kunsthistorikere.

Samarbejdet startede på Kunstakademiet i Hohhot i Indre Mongolia, et superspændende sted, i 2000, og blev efterhånden gennem mange år et eksotisk, men et meget lærerigt eventyr for lærere og
studerende i begge lande.

Tong Wang har fungeret som professor på flere akademier i Kina, især i Hohhot i Indre Mongolia. Og på den udstilling, som blev vist i Farum for nogen tid siden, mødte vi flere af hans tidligere studerende, som han har inspireret og givet grundlag for at eksperimentere med de kunstnerske virkemidler og forlade den traditionelle kinesiske kunst.

Til sidst blev vort eventyrlige arbejde i Kina udvidet med oprettelsen af Nordic Contemporary Center i Xiamen, en nordisk institution i Sydkina. Hvad siger I så?" sagde Else Marie Buckdahl og så med et smil ud over forsamlingen.

Så nævnte Else Marie Buckdahl, at der i de malerier og de fotografier, som Torben Stæhr har skabt, er flere betydningslag, der hele tiden afdækker nye sider af vor verden.

"- I både sine fotografier, malerier og digte har Torben Stæhr afdækket fremtrædende aspekter af de mange både fascinerende og gådefulde sider, som hele tiden dukker op under betragtningen af naturen, og som vi ofte glemmer, men som han har fået frem i lyset og tolket på mange fascinerende kunstneriske måder, både gennem maleri og fotografi. Og de mere mystiske og mangetydige sider i både naturen og menneskelivet har Torben fortolket både i sin billedkunst, sine fotografier og sin digtning."

Så fortalte Torben G. Stæhr om den betydning, Tong Wang har haft for ham, og at det er hans skyld at, han selv nu selv er begyndt at male igen.

Han var også begejstret for, at Tong Wang nu er ved at oversætte 60 af hans digte til kinesisk, og meningen er også, at Tong skal illustrere dem.

"- Det er vores næste fælles projekt," sagde Torben Stæhr.

Kristne Tong Wang fortalte, hvorfor han følte det nødvendigt at forlade forfølgelserne i Kina og bosætte sig i Skandinavien.

"- I am very lucy, I got a chance to come to Denmark. Very lucky," sagde han.

Og så hentydede han især til sin usædvanlige pandafigur, der sad midt i udstillingen med malerdåser og malerpensler i hånden.

" Det ER en panda," forsikrede han.

" Og det er nummer to. Den første fra 2015 står i Bonsai Museum.

Mange mennesker tror slet ikke på, at det er en panda. Men det ER det!" vedblev han.

Han ville have publikum til at se sammenligningen mellem pandaen og ulven, og han bad alle om at lukke øjnene i nogle sekunder og derefter hyle som en flok ulve.

Og publikum gjorde det ... ikke bare en gang, men flere gange, som det kan ses af videoen herover.

Henvendt til Else Marie Buckdahl sagde Tong Wang:

"- Else Marie og jeg har haft meget samarbejde, både i Danmark og i Kina. Jeg mener, at Else Marie en en af de mest betydningsfulde kulturpersoner i samarbejdet med Kina.

Else Marie har også lavet så mange forelæsninger og workshops i Kina. Og jeg er stolt over, at Torben og jeg har haft mulighed for at tale med og være sammen med dig. Det er så fint. Jeg elsker dit arbejde, fordi du er så god, så god, og så sensitiv i dit arbejde. Det har givet mig meget inspiration," sagde han henvendt til Else Marie Buckdahl.

"- Mit liv er ikke ligesom Tobens, fordi han var meget i naturen. Jeg så ikke så meget naturen, da jeg var i Kina. Jeg ved ikke så meget om ulve.

Men i min hjemegn, da jeg var barn, var der en gade, der hed "Wulffgade". Der var ikke en wulff der. Men hvert år blev flere mennesker taget af politiet netop i denne gade, for at blive ført bort og henrettet.

Da min mor fortalte det til mig, blev jeg meget bange og tænkte, at jeg en dag skulle gå der for at blive henrettet. Det var meget skræmmende for mig. Jeg var omkring 10 år gammel.

Men der kunne jo være en risiko, for at jeg kunne blive én af dem, der skulle hentes og henrettes ...
måske i fremtiden.

Torben G. Stæhr fortalte derefter hvorledes hans venskab med Tong Wang var opstået:

"- For ti år siden deltog jeg i et projekt, hvor seks kunstnere fra kunstnergruppen Corner skulle møde seks kunstnere fra Vendsyssel. Og hver af de tolv kunstnere skulle producere et litografi, inspireret af deres ophold, som varede halvanden måned her i Vendsyssel.
Min opgave var at fotodokumentere dette arbejde og bringe kunstnerne rundt til særlige natursteder i landsdelen. Og det blev til mange, mange lange døgn med intenst samvær, som gav mig nye kunstnervenner. Og især blev jeg blandt Corner-kunstnerne nærmere ven med Lars Raum og Knud Odde.

Og for fem år siden inviterede Lars mig med til en udstilling på Silkeborg Bad. Og her mødte jeg blandt andet Tong Wang og hans kone Lan Lan. Og efter ferniseringen fortsatte vi alle hjem til mig.

Der var også en familie fra Island og nogle fra Tyskland, og vi var her nogle dage, fordi de skulle opleve den nordjyske kunst.

Lan og Tong og jeg blev meget gode venner, og siden mødtes vi flere gange om året.

Sidste år i juni boede de hos os i Tornby, og Tong fik mig i gang med at male igen. Jeg havde foreslået, at vi skulle bruge nogle af mine fotografier, som var lavet på lærred, og som havde været udstillet. Men når de har været udstillet en gang, så skal de jo ikke udstilles igen.

Og når der ikke er nogen køber til dem, hvad skal man så gøre?

Det første billede, der kom ud af det arbejde, det er det, der hænger heromme. Og det er altså ikke til salg, fordi da det var færdigt, så kommer Lan og siger til mig, at det er Tong, der har malet et billede af mig, fordi det er jo mig, der er Vendsyssels ulv."

Ferniseringen sluttede med, at skuespiller og instruktør Lars Peter Neumann, med klangfuld røst læste op af Torben G. Stæhrs digte.

Efter ferniseringen fortsatte 42 specielt indbudte gæster blandt de to kunstneres venner til vikingelandsbyen "Yxengaard" i Tornby Klitplantage, hvor der var stillet an til et formidabelt vikingemåltid, udelukkende med råvarer, der kunne skaffes på vikingernes tid og tilberedt over deres bål.

Se videoen fra den private fest herunder.

 

Harald Giersing: Læsende Dame, 1922.

Mens vi venter på Auktionshusets planer med nyerhvervede Lauritz.com, afholder Auktionshuset 2. september sin auktion nr. 300.

Der kan indleveres til 23. august, så for nærværende foreligger ikke katalogbeskrivelse.

Blandt malerierne 2. september er foreløbig kun offentliggjort Harald Giersings maleri "Læsende Dame" fra 1922, usigneret, 79 x 61 cm.
Vurdering 60.000-80.000 kr.

Læs om foreløbige ”Lauritz-planer”. 

"Ulvetider" er titlen på en ny udstilling af kinesisk og nordjysk kunst på Kappelborg i Skagen, der har fernisering lørdag 12. august kl. 14 og vises frem til 9. september.

Udstillingen viser maleri, fotokunst og digte af kinesiske Tong Wang og Nordjyske Torben G. Stæhr. Sidstnævnte er tidligere skovfoged ved Naturstyrelsen Vendsyssel.

Tong Wang blev født i Liaoning-provinsen, Kina i 1962. Han dimitterede fra Kina Lu Xun Academy of Fine Arts og fortsatte som lærer på akademiet, men emigrerede til Sverige i 1980’erne. I dag er han professor ved Nordic International Visual Art Studio ved School of Art, Inner Mongolia University og Thonburi Academy of Fine Arts i Thailand.

Det, der gør Tong Wang speciel, er hans evne til at bygge bro mellem tradition og innovation. Hans arbejde er i sandhed en sammensmeltning af mange kulturer. Traditionelle kinesiske værdier og historier mødes her med genkendelige vestlige billeder.

Torben Stæhr er født i 1948 i Skagen. Han begyndte tidligt at interessere sig for at male og blev elev af billedkunstneren Niels Helledie. I de senere år er fotografiet blevet en væsentlig del af Torben Stæhrs udtryksform sammen med hans digte, som ofte følger hans fotografier.

De to kunstnere blev venner, og i det sidste par år har ulvens tilstedeværelse i Vendsyssel været en fælles kilde til inspiration, hvilket afspejles i udstillingen. 

Hong Kong politi planlægger at arrestere den danske kunstner
Jens Galschiøt.

Tidligere har de kinesiske myndigheder beslaglagt hans "Skamstøtte", som blev rejst på Hong Kongs universitet til minde om massakren på den Himmelske Freds Plads i 1989, også kendt som "Tiananmen-massakren".

Nu skriver kinesiske medier, at der er blevet udstedt en arrestordre på ham.

Det skriver blandt andet Sing Tao Daily ifølge Radio Free Asia.

"Skamstøtten" er stadig Galschiøts personlige ejendom. Den stod på universitetet i Hong Kong, men blev fjernet 23. december 2021.

Arrestordren betyder, at Galschiøt risikerer at blive arresteret, hvis han forsøger at vende tilbage til byen for at hente sit værk.

Hongkongs politi har afvist at kommentere rapporten i en pro-kinesisk avis onsdag om, at de tager det skridt, at de arresterer Jens Galschiøt i henhold til en national sikkerhedslov, der forbyder kritik af myndighederne.

Tiananmen-massakren i 1989 er et sort punkt i kinesisk historie, hvor studerende krævede mere folkelig medbestemmelse i Kina under en fredelig demonstration på den Himmelske Freds Plads.

Demonstrationen endte voldeligt, da en division af Folkets Befrielseshær med panserkøretøjer og automatvåben dræbte hundredvis af civile ved generobringen af hovedstaden.

I sidste uge havde Galschiøt sagt til Radio Free Asia, at han ikke havde hørt om nogen arrestordre, men han mente ikke, at en sådan arrestordre ville kunne håndhæves.

Han sagde, at han var »ked af det«, at han ikke ville være i stand til at vende tilbage til den by, han elsker, på trods af at han ville hente sit originale kunstværk og bringe det tilbage til Europa.

Sing Tao Daily-rapporten fortæller, at hvis Galschiøt kommer til Hong Kong for at hente sit kunstværk, vil han blive sendt til retssag på det kinesiske fastland i henhold til lovens artikel 55.

Artikel 55 i loven, som blev pålagt Hong Kong fra den 1. juli 2020 i et forsøg på at slå ned på den prodemokratiske bevægelse i 2019, giver mulighed for, at nationale sikkerhedssager, der anses for at være af "alvorlig" karakter, kan overføres til fastlandet Kina til retssag. 

Norges dronning Sonja er ligesom Danmarks dronning Margrethe også udøvende kunstner.

Hendes nyeste kunstudstilling er blevet en af hendes mest indbringende, men udstillingens største køber var kommunen. Og det møder i dag kritik.

Galleri Ullinsvin i byen Vågå i Norge har hen over sommeren udstillet grafik og keramik lavet af dronning Sonja.

Det er endt med af blive en af ​​dronningens mest indbringende udstillinger, men overskuddet fra salget går ikke til hende selv.

Det går til Dronning Sonjas Kunstnerlegat.

Blandt de største købere på udstillingen var Vågå kommune selv, der ligeledes faktisk ejer Galleri Ullinsvin.

Ifølge den lokale avis GD har kommunen sikret sig fire kunstværker af dronning Sonja til en værdi af omkring 500.000 norske kroner – omregnet til omkring 333.000 danske kroner.

Men mange lokale politikere fik først kendskab til kunstindkøbet via den lokale avis, og nu beder flere af kommunens politikere borgmesteren om at forklare sig.

Hverken viceborgmester, formand eller kommunalbestyrelsesmedlemmer var på forhånd orienteret om købet.

Ifølge norsk lov må borgmestre ikke tage beslutninger om køb på denne måde. Det skal ske gennem kommunaldirektøren.

Den indkøbte kunst kreeret af dronningen skal stilles op på det lokale plejehjem, men først skal borgmesteren redegøre for sin rolle i kunstkøbet.
 

Til september bliver der mulighed for et gensyn i Danmark med den dansk-amerikanske maler, Benny Cohns (1896 – 1980), malerier, idet Hundesteds Kunstforening afholder udstilling i Fyrgården ved Spodsbjerg Fyr, Fyrstien 1, bag Hundested Havn.

Der er fernisering den 23. september. Udstillingen varer frem til den 29. oktober.

Sidste gang Benny Cohns billeder blev vist offentligt i Danmark, var på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1976.

Benny’s historie er lige så afvekslende som hans malerier.

Han begyndte som ung en uddannelse til koncertpianist og forblev livet igennem en habil fremfører af klassiske klaverværker. Musikken var en del af hans dagligdag, som han overførte til sine malerier fra slutningen af 1950’erne under navnet Symfonisk Kunst.

Benny blev født i København i 1896. Hans fars familie var jødisk, og hans mor var kristen, men hans jødiske arv kom til at præge ham gennem livet, og til sidst førte den til hans udvandring til USA sammen med faderen i 1939, lige før den tyske besættelse.

Efter krigen vendte han tilbage til Danmark, hvor han malede og udstillede i nogle år, hvorefter han vendte tilbage til USA, og bosatte sig i Newport på Rhode Island, indtil han døde på et plejehjem i Florida efter en blodprop i 1980.

Bennys uddannelse som kunstmaler begyndte på Teknisk Skole hos Grønhøj i 1910. Det ledte ham til Kunstakademiet i 1912, hvor han blev elev af Rostrup Boyesen og Joachim Skovgaard.

Han debuterede på Charlottenborg i 1915 og tog afgang fra Akademiet i 1917.

I 1919 konkurrerede han og vandt Akademiets Lille Guldmedalje foran Wilhelm Scharff med maleriet af badende drenge.

Med et rejselegat tog han studieophold i Italien i 1919, og slog sig fra 1920 i længere perioder ned i Paris, hvor han blev optaget som fast udstiller på Salon d’Automne.

Fra 1920 og frem til besættelsen udstillede han regelmæssigt i Paris og på Charlottenborg igen fra 1946 indtil 1950, hvor han permanent forlod Danmark til fordel for USA, hvor også hans lillesøster Thora havde slået sig ned.

Han besøgte dog senere Danmark i perioder og genoptog udstillingerne på Charlottenborg fra 1968 til 1976.

I årene fra 1946 til 1950 malede han sammen med Lynæs-malerne Gunner Ditlevsen, Eugen Hirshborg, Kaj Mottlau og brødrene Sneum, hvor også Jens Søndergaard, Ejler Bille og Hagedorn-Olsen, som han kendte fra Akademiet deltog.

Han kom socialt sammen med kollegaerne via familiens sommerhus og venner i Lynæs og Hundested, hvor han tilbragte somrene som barn.

Stilmæssigt udviklede Benny sit naturalistiske maleri med modernistisk farveholdning og figurer, men koncentrerede sig frem til 1950’erne fortrinsvis om landskabsmalerier og portrætter.

I 1927 fik han via kontakt med den svenske arkitekt Martin Hedmark en stor opgave med at udføre en altertavle i fresco teknik til en kirke i Providence, USA.

Senere førte opgaven flere kirkelige udsmykninger med sig.

I USA skiftede Benny sit kunstnernavn ud med Benny Collin, mens han i Danmark vedblev med at signere sine billeder med Benny eller Benny Cohn.

Fra midten af 1950’erne udviklede Benny sin egen geometriske stil, som han døbte Symphonic Art. Han omsatte klassisk musik til former og farver efter matematiske geometriske modeller bl.a. "Den Gyldne Spiral" og "Det Gyldne Snit".

Han udstillede billederne i USA fra 1958. Udviklingen skete parallelt med, at Robert Jacobsen og Aagaard Andersen i Danmark arbejdede med den ”konkrete abstraktion”.

I USA var Benny forløber for malere som Frank Stella, Kenneth Noland og Ellsworth Kelly som i 1960’erne arbejdede med Hard Edge Painting.

I 1967 valgte den Danske Forening i USA et af hans billeder, som bryllupsgave til kronprinsesse Margrethe og Prins Henrik.

Udstillingen i Hundested byder både på eksempler af hans naturalistiske kunst fra før verdenskrigen samt billeder fra hans Symphonic Art, som han ved sin død efterlod til sin niece i USA. Det er en enestående lejlighed til at opleve en dansk kunstner med rod i både europæisk og amerikansk kunst.

Artiklen er indsendt af Peter Schmidt Hansen.

For yderligere oplysning om Benny Cohn, se Eva Sverdrup-Jensens bog ”Benny Cohn/Benny Collin – den dansk-amerikanske maler”. P. S. Hansens forlag 2021.
 

Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på Kunsten i Aalborg

Kunstens Summer Lounge byder hver uge på livemusik, DJ, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

Man kan tage venner eller familien med, lægge sig på tæpper eller i de opstillede loungemøbler og slape af til de danske sommeraftener i nogle af Aalborgs bedste omgivelser.



Onsdag den 2. august 2023 bød programmet på musik af Guldimund ...




... talk fra scenen med Emma Holten, Michael Kvium og Kim Richard Adler Mejdahl. Emnet var: "De unge og de tunge i kunstbranchen".




Foruden Workshop var der møde i Kunstens Tegneklub og en
guidet tur: "Intro til Michael Kvium og Kim Richard Adler Mejdahl".

Næste Lounge bliver onsdag den 9 august.

Se programmet her.
 

(Nogle fejlagtige prisangivelser i denne artikel er rettet 2. august klokken 15:14.)

Den 30. juni 2023 satte Auktionshuset Bruun Rasmussen en lille samling på 8 etnografika til salg. Som proveniens var angivet: "Steen Coldings samling, der blev udstillet i Kunstforeningen i 1972."

Desuden nævntes det, at samlingen "fremstår med alders- og brugsslitage".

Vurderingsprisen var angivet til mellem 91.000 og 136.000 kr.

Og det mener Thomas Darrell er alt for højt sat. Han har i et langt liv drevet handel med netop etnografica og er ekspert på området.

Auktionen er nu overstået. Kun fem af de otte numre blev solgt for i alt 30.200 kr. i hammerslag, mens vurderingsprisen var mellem 45.000 og 68.000 kr.



Af de 3 numre, der ikke blev solgt, skilte specielt ét nummer sig ud (2331/15): "Stor vogterfigur, Byeri, udskåret træ, spejlglas og metal. Fang Ngumba. Cameroun. 19/20. årh. H. 59 cm."



Denne figur havde fået en forbløffende høj vurdering: 40.000-60.000 kr. med en mindstepris på 28.000 kr.

Figuren var dateret 19./20. årh.

"- Og det er overraskende, at Bruun Rasmussen mener, at figuren kan være fra det 19. århundrede," fortæller Thomas Darrell til nettavisen kunstnyt.dk.

"- Der er ingen proveniens, der peger på at figuren er fra 19. århundrede, og at datere figuren alene ud fra stil/udseende er naivt på dette område," siger Thomas Darrell.

"- Eksemplet viser, at det kan være vanskeligt at vurdere etnografika. En vurdering skulle jo gerne være en vejledning, ikke en vildledning!" siger han. 

Den spanske performancekunstner Abel Azcona spiste for tre år siden både Koranen, Toraen og Biblen.

Nu er aktionen ophøjet til kunst!

Hvis Lars Løkke Rasmussen og regeringen får held til at forbyde koranafbrændinger, er spørgsmålet, hvad det i praksis indebærer.

Vil det være tilladt at træde på koranen? At spille fodbold med den? At kaste med den? Eller at spise koranen som Philip Bagge fra Danske Patrioter gjorde det foran Iraks Ambassade i København ved en demonstration foran ambassaden i sidste uge?

"- Vi ved det ikke. Det afhænger af, hvor massiv en underkastelse overfor islamiske diktaturer Lars Løkke og regeringen kræver af danskerne", siger Uwe Max Jensen.

Philip Bagges koranspiseri i sidste uge mindede den danske performance kunstner Uwe Max Jensen om Abel Azcona, der i sin tid spiste både Koranen, Toraen og Biblen.

Efter sin performance udtalte Azcona - muligvis ironisk - at koranen i særlig grad havde givet ham hård mave.

Efter at Uwe Max Jensen var blevet opmærksom på Abel Azconas performance, inviterede han Azcona som gæst til et møde i Lars Vilks Komiteen.

Lars Vilks var meget begejstret for sin unge spanske kollega.

I forbindelse med besøget i København fik Azcona kontakt til en dansk kunstsamler, der købte dokumentationen af Azconas Koran-, Tora- og Bibelspiseri.

Så dette "værk" er nu på danske hænder og bør ifølge Uwe Max Jensen udstilles på Statens Museum for Kunst eller Louisiana, "så danskerne får mulighed for at opleve, hvordan samtidskunstnere arbejder med tidens store spørgsmål." 

Fra Preben Juul Madsen har vi modtaget endnu et opslag om et tilsyneladende bevidst falskneri, udført i den danske kunstner Ejnar Nielsens navn.

Billedet præsenteres som "Ejnar Nielsen (1872-1956)" - "Still Life with Flowers". 1921”.



Det kræver ikke større research-evner at finde ud af, at Ejnar Nielsen ikke maler fidusmalerier som dette. Faber har naturligvis den originale signatur, men denne uundværlige bog har de næppe i Ohio.



Men det kræver ikke de store læsefærdigheder at se, at dette billede ikke er signeret ”Ejnar Nielsen 1921”.

Ejner Nielsen skrev ikke "E. NIELSEN", og hans "E" og "I" er væsentlig forskellige fra den falske signatur herover.

Alligevel sælges billedet nu som malet af Ejnar Nielsen.

Det er endnu et eksempel på tilsyneladende bevidst fupsalg på nettet.

Læg mærke til en hel side med hammerslag på den ægte Ejnar Nielsen.

Her er det Burns Auction & Appraisal, Ohio, USA.

Det er ikke hos eBay.com, men Invaluable, som ”administrerer”
et stort antal auktionshuse.

Vil man se, hvordan Ejnar Nielsen i virkeligheden malede, så klik ind
på Niels Lyksteds fremragende anmeldelse om Ejnar Nielsenpå den Hirschsprungske Samling

Det seneste salg af fup-billedet ses her: Tag til Ohio.
 

"- eBay.com tjener millioner på
kunstsvindel. Det er en international skandale!" siger Preben Juul Madsen, der i årevis har afsløret dansk og international kunstsvindel.

Hundredvis af malerier sælges på eBay.com som "attributed",
forestillende at være tæt på et originalt.

Man kender imidlertid ikke et eneste tifælde, hvor et af disse
attributed-malerier er blevet erklæret ægte af et anerkendt auktionshus.

Det er malerier, der udelukkende
fremstilles med fup for øje.

eBay-ejerne ved det, men lukker
øjnene, fordi koncernen tjener millioner på svindelen.

Der er tale om "attributed-fabrikker", der fremstiller motiver, som kan minde om originale værker, og som forsynes med signaturer af kendte kunstnere.

"- Det er en international skandale, som både dansk og udenlandsk presse burde interesse sig for," siger han.

Originale af Jawlensky koster millioner. At vurdere ét til
mellem 2.000 og 5.400 kr. er en parodi.

Følg salget på eBay.com 

Jackson Pollock er en af verdens dyreste moderne malere med en
toppris på over 300 mio. kr.

Nu er et af "hans" billeder sat til salg på eBay.com.

Men Preben Juul Madsen er mistænksom. Han skriver til kunstnyt.dk:

Den flittige gamle redaktør af kunstnyt.dk, Preben Juul Madsen, er endnu engang faldet over et af sælgeren "Speakeasy"s oplagte forsøg på at sælge falske malerier.

Det er af eksperter gentaget og gentaget hundredvis af gange, at et signeret maleri ikke kan være attributed, tilskrevet. Enten er det ægte eller også er det falsk, skriver han.

På Ebay.com forsøges uafbrudt solgt flere hundrede malerier som "attributed", signeret med kendte navne som Picasso, Matisse, Kandinsky, Cézanne og Munch for blot at nævne enkelte.

Ingen af dem er originale arbejder af de pågældende, men udelukkende sat til salg for at bedrage.

En af de slemme, som skulle være stoppet for længe siden, kalder sig "Speakeasy", hjemmehørende i Palm Spring, Florida.

Og så koster vidunderet kun DKK 30,307.32 + DKK 11,883.84 i shipping ... altså kun 42.263 danske kroner for et signeret maleri af Picasso. Det ER da billigt!
Kig forbi eBay! 

Foto: © Niels Lyksted

"- Fra et arkæologisk perspektiv ligner det umiddelbart en græsk/romersk søjlegang. Men set fra en botanisk synsvinkel kan det også ligne en botanisk have. De mørke søjler illuderer nemlig på en gang træstammer og søjler.
Glyptoteket og Copenhagen Contemporary: Abbas AkhavaGlyptoteket og Copenhagen Contemporary: Abbas Akhavan

Hensigten med udstillingsprogrammet er at kaste lys over nogle af de spørgsmål, der rejser sig i en global verden, hvor mennesker og kulturarv konstant er i bevægelse. Programmet spænder over tre år under medvirken af skiftende kunstnere".

Sådan skriver Niels Lyksted om Glyptotekets aktuelle udstilling.

Kulturelle migranter fra Mellemøsten.
Abbas Akhavan, en af samtidskunstens markante stemmer, har sammen med Glyptoteket og Copenhagen Contemporary genbesøgt nogle af historiens fortiede og ufortalte historier for at give dem stemme og plads gennem egne værker i et nutidigt landskab.

Det sker gennem museernes fælles udstillingsprogram “Hosting Stories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond”.

Se hele Niels Lyksteds omtale her. 

Det er ikke let at tyde signaturen. Det kan sælgeren åbenbart. Men udover at skrive Per Kirkeby, får man ikke at vide, hvem Per Kirkeby er. Han er dog et stort internationalt navn. Og prisen virker helt skæv.

Men er det en ægte Per Kirkeby?



Signaturen ser rigtig ud, men maleriet virker ikke 100 procent Kirkebysk.

Og hvorfor er der ingen, der byder mere? Sidste frist er 17. juli lidt over 19.

Snesevis af Kirkeby-eksperter jagter hans billeder, der sælges
langt over millionen.
Det er også meget svært at se, hvem sælgeren er.

Trods 100% ”troværdighed” (positive feedback) har sælgeren kun dette ene til salg.

Tag til Graz i Østrig
 

Preben Juul Madsen har på sin nye side Kunstbogen.dk afsløret endnu en grov Jorn-forfalskning.

Jorn malede ikke så kompakte motiver, og han signerede ikke som her. Den iøjnefaldende, "bølgende" øverste del i J`et er meget afslørende. Sådan skrev Jorn ikke et J.

Tag til Brooklyn.

Besøg Preben Juul Madsens nye hjemmeside, Kunstbogen.dk. 

Rundt omkring på de danske ambassader forsvinder der værdigenstande og kontanter. Det afslører en række indberetninger fra Udenrigsministeriet til Rigsrevisionen, som Mads Brüggers "Frihedsbrevet" har fået aktindsigt i.

Mads Brügger og hans medarbejdere går stuegang i Folketinget og skriver hver uge et nyhedsbrev proppet med morsomme betragtninger, spændende møder med magthaverne og gangsladder fra Christiansborg.

Se Mads Brügger luske rundt!

I dagens udgave af "Frihedsbrevet" kan to af hans medarbejdere fortælle, at en agtindsigt viser, at i løbet af de seneste år er intet mindre end 93 kunstmalerier, en del værdifulde sølvgenstande, kontanter og sågar en hel bil forsvundet fra danske ambassader forskellige steder i verden.

Da Udenrigsministeriet i 2014 lukkede fire repræsentationer i henholdsvis Bern, Ljubljana, Milano og Nicosia samt to såkaldte "mønstringer" i Shanghai og Teheran, manglede der pludselig 25 kunstudsmykninger.

Det er værker, som har været opført i Udenrigsministeriets database over “udsendte værker”, men som ikke kunne lokaliseres, da kontorerne i udlandet lukkede.

Og året efter kunne udenrigsministeriet konstatere, at der i ambassaderne i Accra, Dhaka, Hanoi og Washington manglede 65 udstationerede kunstværker. Desuden mangler tre værker i Damaskus, der formodes bortkommet, efter at ambassaden måtte evakueres i 2012 i forbindelse med den syriske borgerkrig.

Kunstværkerne er en blanding af malerier, litografier og træsnit af en række kendte danske kunstnere som Robert Jacobsen, Oluf Høst og Jens Søndergaard og har hængt i de forskellige ambassader og i de skiftende ambassadørers residenser.

Værkerne i Vietnams hovedstad, Hanoi, formodes at være ødelagt ved en "oversvømmelse" og “generel høj luftfugtighed”. Men Udenrigsministeriet vurderer, at de resterende værker må være bortkommet, fordi de er blevet smidt ud.

På flere ambassader har man også oplevet, at der simpelthen manglede penge i kontantkassen, som de ansatte ellers var de eneste, der havde adgang til

I residensen for Danmarks Faste Repræsentant i EU i Bruxelles var det imidlertid ikke kunstværker, der var forsvundet. Det var derimod 68 tretårnede sølvknive fra den nu lukkede danske sølvtøjsfabrik Cohrs. Sølvtøjet havde en værdi af cirka 57.000 kroner.

Her vurderer Udenrigsministeriet, at der var tale om tyveri, og sagen er anmeldt til det belgiske politi, som dog ikke var i stand til at opklare forbrydelsen.

På samme ambassade blev der i julen 2016 stjålet en varebil ved et indbrud, lyder det i indberetningen til Rigsrevisionen.

Sagerne indgår i 31 indberetninger til Rigsrevisionen fra Udenrigsministeriet siden 2015 om mistanke om kriminalitet eller svind hovedsageligt mod ansatte på danske ambassader og i ministeriet, som "Frihedsbrevet" har fået aktindsigt i hos ministeriet. Ministeriet er nemlig forpligtet til at orientere Rigsrevisionen, hver gang de har sådanne sager.

De fleste af sagerne handler om lokalt ansatte, men i bunken af sager kan man også se, at seks ansatte i Udenrigsministeriets lokaler i Danmark er blevet politianmeldt for passiv bestikkelse.

Det fremgår en videre af materialet, at fire lokalt ansatte på ambassaden i New Delhi har været mistænkt for bestikkelse mod at sælge 12 visa til Danmark. Sagen blev ikke politianmeldt, fordi en advokat vurderede, at sagen ville blive langtrukken.

Men en ansat på ambassaden i Accra i Ghana blev i 2017 politianmeldt for at have givet visa til 315 personer, der ikke skulle have haft dem. Her blev sagen politianmeldt, men opgivet, da politiet ikke kunne bevise en modydelse, oplyser Udenrigsministeriet.

“Det er jo fuldstændig vanvittigt, og det lyder til, at Udenrigsministeriet slet ikke har taget de her sager særligt seriøst,” siger udenrigsordfører Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der derfor har bedt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om en redegørelse.

Læs mere i Frihedsbrevet", som normalt koster 99 kr. pr. måned, men som netop i dag tilbyder en prøvemåned gratis.  

Andreas Nystrup Thomsen og Marius Dahl Clement. Privatfoto.

Indtil i går, søndag, 9. juli, kunne man i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm se værker af Rasmus Søndergaard Johannsen, der er født i Thy, men har boet flere år i Berlin.

Nu er han flyttet til Stenbjerg med kone og barn. Hans værker har været vist i en række lande, men "Subluna" (latin for:"Under månen") er hans første udstilling på dansk grund i flere år.

På billedet står Andreas Nystrup Thomsen fra Thisted og Marius Dahl Clement fra Klitmøller klar til at vise værkerne og tage en snak om dem og om "vinden og månen", som de udtrykker det.

Sammen har de kurateret udstillingen af Rasmus Søndergaard Johannsens værker, der er skabt ved hjælp af brændenælder.

Brændenælder er plagsomme i haven, smertefulde at røre ved og vistnok supersunde at spise. Men at de også kan væves til kunstværker, kommer muligvis bag på de fleste.

De to kuratorer er begge 19 år og har netop taget studentereksamen. Sideløbende med gymnasiet har de brugt halvandet år på læringsforløbet "Kunstpionererne", som er en deltidsuddannelse i formidling og kuratering af samtidskunst, som faciliteres af Kunsthal Nord i Aalborg.

Udstillingen "Subluna" er de to unge kuratorers afgangsprojekt på uddannelsen.

"- Råmaterialet til værkerne er brændenælder, som Rasmus har plukket omkring en bunker i Berlin. Han har bearbejdet planterne til fibre, som han har vævet til tæpper og overhældt med en fotosensitiv væske. Derefter har tæpperne ligget udenfor i fuldmånens skær, hvorved månelyset i en proces, der kaldes cyanotype, har eksponeret overfladen og skabt pletter og mønstre, som sammen med nedfaldne blade danner et helt specielt visuelt udtryk. Det skal ses," siger Andreas Nystrup Thomsen.

Og det kunne man så indtil i går, søndag. Men derefter skilles de unge kunstfolks veje sandsynligvis.

Andreas Nystrup Thomsen skal muligvis i praktik i Skagen, og Marius Dahl Clement har planer om at flytter til Berlin og lave noget dernede.

Se alle måneskinsbillederne på Instagram. 

Til en udstilling om guldalderens kunstnerkredse leder Ribe Kunstmuseum efter værk fra 1825 af Wilhelm Bendz

Ribe Kunstmuseum har udsendt efterlysning på et forsvundet kunstværk, som ingen tilsyneladende har set skyggen af i 27 år.

Det skriver Politiken.

Der er tale om værket "Tobias` hjemkomst" af den danske guldaldermaler Wilhelm Bendz. Han malede det i 1825.

Værket skal kunstmuseet bruge til en særudstilling om fællesskab og konflikter i guldalderens kunstnerkredse. Men det er uvist, hvor det befinder sig i dag.

Senest værket blev vist, var på en udstilling om Wilhelm Bendz på Den Hirschprungske Samling i 1996. Værket måler 93 gange 104 centimeter.

- Vi ved ingenting om, hvor det er forsvundet hen efterfølgende. Det er pist væk, siger museumsinspektør Katrine Møller Madsen til Politiken.

- Vi ved, at værket dengang blev udlånt af en privat samler, men hvem ved vi ikke. Og vi ved i sagens natur heller ikke, om denne samler stadig har værket. Men det er et væsentligt værk for den her udstillings historie og vigtigt for os at finde.

Ifølge Katrine Møller Madsen er Wilhelm Bendz en central figur i dansk guldalder. Men han dør ung og "får aldrig helt udfoldet sit talent", og han står derfor "lidt i skyggen af de allerbedste danske guldaldermalere", siger hun til Politiken.

Da Wilhelm Bendz malede "Tobias` hjemkomst" i 1825, var det i forbindelse med en konkurrence om Kunstakademiets store guldmedalje. Værket er en fortolkning af et bibelsk motiv.

Wilhelm Ferdinand Bendz var en dansk guldaldermaler, bror til Carl Ludvig, Jacob Christian og Henrik Carl Bang Bendz. Da han havde mere lyst til tegning end til studeringer, blev Bendz taget ud af Odense lærde skole og sendt til København, hvor han under C.F. Hansens vejledning skulle være uddannet til bygmester, men han foretrak at gå på tegneskolen for malere.

Det var dog først, da han i C.W. Eckersbergs malerstue fik penselen i hånden, at hans talent kom til udbrud. 

Foto: © Dines Bogø.

Kongens Nytorv i København er i denne måned omdannet til en veritabel badestrand med masser af sand og liggestole, som frit kan benyttes.

Det er Magasin og Hundested Sandskulpturfestival, der indtil 30. juli 2023 pryder historiske Kongens Nytorv med spektakulær sandkunst.


Foto: © Dines Bogø.

De imponerende skulpturer er lavet af sandskulptører fra hele verden, heriblandt italienske Leonardo Ugolini, amerikanske Sue Macgrew og hollandske Marielle Heessels.


Foto: © Dines Bogø.

Fra 18. maj til 22. oktober fylder Hundested Sandskulptur Festival havnen i Hundested med smukke sandkunstværker formet af kunstnere fra hele verden.


Foto: © Dines Bogø.

Årets tema i Hundested er "Der var engang", og arrangørerne præsenterer festivalen med et lille eventyr:

"- Der var engang et lille sandkorn, der ønskede sig at blive til noget ganske særligt. Livet i grusgraven var blevet noget så kedeligt. Men så en dag kom en kæmpemæssig gravko forbi, og tog sandkornet og mange ligeså med til en driftig lille havneby, hvor begavede kunstnere fra hele verden klappede, børstede, penslede og formede de gyldne sandkorn i de mest fantastiske formationer. Og en skøn forårsmorgen, da solens stråler varmede det lille sandkorn, kiggede det ned ad sig selv og så, at det i sandhed var forvandlet. Som en gylden tåre i øjenkrogen af en vaskeægte prinsesse skinnede det lille sandkorn om kap med solen, mens eventyrlige fortællinger viskede i vinden på Hundested Havn.

Det lille sandkorn var kommet i det allerfineste selskab blandt verdensberømte eventyr og historiefortællere. Og tror du mig ikke, så kan du se det med dine egne øjne på årets sandskulpturfestival på Hundested Havn."


Foto: © Dines Bogø.

Der er i år også sandskulpturfestival i Blokhus, Søndervig og Nexø.


Foto: © Dines Bogø.

Det vil sige, at der i år er i alt 5 sandskulpturfestivaler i Danmark: Blokhus, Søndervig, Hundested, Nexø og Kongens Nytorv i København.


Foto: © Dines Bogø.


Foto: © Dines Bogø.

Mere end 700.000 gæster har gennem årene sat deres fodaftryk i sandet omkring festivalens forunderlige skulpturer, og i år venter endnu et fantastisk program med kunst og underholdning for store og små.



Foto: © Dines Bogø.

Både i Blokhus og på Kongens Nytorv er der også en forhøjet sandkasse, hvor børn og barnlige sjæle - eller andre med kunstneriske lyster - selv kan forsøge sig med den svære kunst at fremstille professionelle skulpturer i sand.


Foto: © Dines Bogø.

Sandet er noget helt specielt. Det er ikke almindeligt strandsand, men sand, hvor kornene er kantede og ikke runde.


Foto: © Dines Bogø.

Idéen kommer fra Blokhus og Søndervig ved Vestkysten, hvor der i mere end 15 år hvert år har været sandskulpturfestival. Her er der naturlige brede badestrande, men sandet er hverken i Hundested eller i Jylland godt nok til skulpturfremstilling.

Det jyske sand hentes helt nede fra Ølstrup Grusgrav ved Ringkøbing.

Her har sandet den helt rette gyldne farve og kantede kornstørrelse, hvor der samtidig er sørget for, at sandet har det rette forhold mellem 90% sand og 10% ler.

Sandet er blevet fyldt i meget store trækasser, herefter tilføjes vand samtidig med at det bliver kraftigt stampet med store pladevibratorer så sandet derved komprimeres ca. 40 %, før kunstnerne begynder deres arbejde. 

Pablo Ruiz Picasso, døbt Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Ruiz y Picasso, døde 8. april 1973.

I anledning af 50-året for hans død har Per Sommer, der står bag rejsepodcasten Taste the World, sammen med det spanske turistkontor i København tilrettelagt en podcast-episode på Spotify.

Podcasten sætter fokus på Picassos relation til sit fødeland. Hvordan har hans spanske ophav påvirket hans kunst? Og hvilken betydning har Picasso for Spanien? Desuden sætter Per Sommer i podcasten fokus på, hvordan man som besøgende kan opleve Picassos værker i Spanien.

Jeg er på udkig efter en person, som kan interviewe Picasso og Spanien.

Podcasten ligger, udover i Spotify, på alle podcast-apps. Hør den - evt. efter lidt reklamestof - ved klik på linket herunder.

Hør her! 

Kunstnyts tidligere redaktør gennem 25 år, Preben Juul Madsen, har som tidligere nævnt kastet sig over et nyt projekt: hjemmesiden kunstbogen.dk.

Her har han genoptaget sin mangeårige kamp mod fup og svindel i kunstauktionsbranchen.

Hans mange afsløringer af falske billeder og falske oplysninger om om malerierne har igennem 25 år været en daglig underholdende del af kunstnyt.dk.

Og, da den nye redaktør overtog kunstnyt.dk, forsøgte han at følge trop. Men på dette punkt er Preben Juul Madsen uovertruffen.

Så vi vil anbefale læserne jævnligt at besøge kunstbogen.dk og kigge efter Preben Juul Madsens venlige irettesættelser i sidens højre spalte.

Se kunstbogen.dk

 

Kunst i Slusen er igen klar til at fortrylle Hvide Sande med en spektakulær kunstoplevelse fra d. 6. august til d. 18. august. Dette års arrangement har igen samlet en imponerende samling kunstnere og med deres tilstedeværelse vil kunstnerne vække byens skabende energi og forvandle den til et dynamisk kunstnerisk knudepunkt.

”Vi er begejstrede for endnu en gang at kunne præsentere fremtrædende kunstnere, der vil være en del af dette års Kunst i Slusen, udtaler Gitte Lykke Kjeldsen, formand for styregruppen ”Kunst i Slusen”.

Årets kunstnere i Kunst i Slusen vil være:

Lars H.U.G - En kendt musiker og sangskriver, der også har udfoldet sig som billedkunstner. Udover sin musikalske karriere har Lars H.U.G også dybt engageret sig i maleriet og skabt en imponerende samling af kunstværker.

Hans malerier er et udtryk for hans kreative vision og dybe forbindelse til kunstens verden. Med en unik stil og brug af farver og penselstrøg formår Lars H.U.G at skabe stemningsfulde og følelsesladede værker, der fanger betragterens opmærksomhed.

Ligesom i sin musik udforsker Lars H.U.G forskellige temaer og stemninger i sine malerier. Han skaber ofte abstrakte kompositioner, der inviterer til refleksion og tolkning. Hans værker formår at skabe en forbindelse mellem lyd og visuel æstetik, hvor musik og maleri går op i en højere enhed.

Lars H.U.Gs malerier er blevet udstillet både nationalt og internationalt, og hans kunstværker har opnået anerkendelse og vækket interesse fra kunstentusiaster og samlere.

Thomas Agergaard - En talentfuld kunstner, der spænder over saxofonist, komponist og billedkunstner. Han ser en dyb sammenhæng mellem musik og maleri og føler en indre nødvendighed og intuition i begge discipliner. I fordybelsen opstår der noget magisk og spontant, og han arbejder med materialet, indtil han føler en følelse af balance.

Thomas Agergaard er drevet af en vild og fantasifuld skaberglæde samt en lyst til at eksperimentere. Som både komponist og musiker formår han at skabe en symbiose mellem farver, form og lyd, hvor de mødes og udfordrer lyttere og betragtere.

Hans saxofonspil og kompositioner udforsker en bred vifte af følelser og udtryk, der berører lytterne på en dyb måde. Som billedkunstner formår han at skabe visuelle værker, der bringer farver og form sammen på en måde, der giver en unik oplevelse for beskueren.

Mikkel Yerst - En talentfuld glaspuster med en passion for at skabe unikke og æstetisk tiltalende glaskunstværker. Mikkel Yerst er kendt for sin evne til at forme og forvandle glas til smukke og kunstneriske objekter.

Han er dedikeret til at udforske de unikke egenskaber ved glas og at udtrykke sin kreativitet gennem form, farve og tekstur. Hans glaskunstværker indfanger ofte elementer fra naturen og kombinerer dem med hans personlige æstetik, hvilket resulterer i en fusion af elegance og organisk skønhed.

Med en stærk teknisk beherskelse af glaspustning og formgivning formår Mikkel Yerst at skabe værker, der vækker fascination og beundring. Hvert stykke er unikt og bærer præg af hans dedikation til håndværket.

Irene Slot - En talentfuld kunstner med en lidenskab for at skabe smukke og betydningsfulde kunstværker. Gennem sin kunst formidler Irene Slot sine tanker og følelser på en unik og personlig måde.

Irene Slot er kendt for sin evne til at skabe intense og stemningsfulde kunstværker, der fanger betragterens opmærksomhed. Hun formår at bruge farver, teksturer og former på en måde, der skaber dybde og lag i hendes værker.

Gennem sine kunstværker udfordrer Irene Slot vores opfattelse af virkeligheden og inviterer os til at reflektere over dybere betydninger. Hendes kunst er ofte symbolsk og berører temaer som identitet, forandring og menneskets forhold til omverdenen.

Tilsammen vil disse kunstnere repræsentere mangfoldigheden og dybden inden for kunsten, og deres værker vil vække vores sanser, udfordre vores perspektiver og skabe en følelsesmæssig forbindelse til kunsten.

Kunst i Slusen er en enestående mulighed for at opleve disse kunstnere og deres værker på nært hold. Kunstudstillingen vil finde sted i den imponerende manøvregang, der vil danne en unik og stemningsfuld ramme om kunsten.

Kunst i Slusen vil finde sted fra søndag d. 6. august til og med fredag d. 18. august.

Søndag d. 6. august vil der være fernisering kl. 13, hvor det vil være muligt at møde alle kunstnerne, ferniseringstaleren er sidste års hovedkunster: Jakob Haugaard.

Om aftenen vil der sædvanen tro være et musikalsk arrangement i Hvide Sande Sportsfiskercenter, det vil være Thomas Agergaard, der forestår dette arrangement og han har samlet en yderst spændende kvartet, der går under navnet ” Rottefængerens Yndlings Kvartet” og består af:

Thomas Agergaard, Alt Fløjte, C Fløjte, Tenor & Sopransax.

Simon Toldam, Keys. Simon Toldam er en dansk jazzpianist og komponist. Han er kendt for sit virtuose spil og sin unikke tilgang til improvisation. Toldam har udgivet flere soloalbums og har samarbejdet med anerkendte musikere både i Danmark og internationalt. Han har en evne til at skabe stemningsfulde og eksperimenterende musikstykker, der udfordrer grænserne for genren.

Peter Bruun: Trommer, er en talentfuld dansk trommeslager, der spænder bredt mellem forskellige musikalske stilarter. Han er kendt for sin alsidighed og evne til at tilføre musikken en unik energi og rytme. Bruun har optrådt med en lang række musikere og grupper og har en imponerende karriere bag sig. Han formår at skabe en solid rytmisk bund og skabe en dynamisk og levende lyd.

Nils Bo Davidsen: Bas & Cello, er en dansk bassist og cellist. Han er kendt for sin dygtighed og tekniske kunnen på begge instrumenter. Davidsen har medvirket på utallige indspilninger og har optrådt med forskellige jazz- og improvisationsensembler. Han har en fornemmelse for at skabe en solid og veldefineret baslinje samt tilføre celloen en særlig stemningsfuld klang. Hans musikalske bidrag er ofte essentielt for at skabe en harmonisk og sammenhængende lyd i en musikgruppe.

Om sig selv skriver de:

”- Et skabende fællesskab der spejler samtidens drømme om kolonisering af andre planeter, daglige opdateringer om UFOer samtidig med at verden gennemgår en katarsis, og gennemlever gru når desportes dagsordener blotlægges og hensigter males op i de daglige nyheder.

Vi er spiller for flere af vores små venner som sommerfugle og andre af de mindste skabninger, vi spiller for et rigere hav og renere mad og vin til os alle.

Musikerne er alle rodfæstet i den internationale liga og efterspurgte fra inderst til yderst på moder jord, alle frihedskæmpere der kæmper som tonebrødre med magiske instrumenter.”

”Vi er utroligt heldige at vi har fundet musikere, der alle er rodfæstet i den internationale liga og yderst efterspurgte - det bliver en helt unik oplevelse lige her i Hvide Sande”, afslutter destinationsmanager Lei Iben Raunow, der også sidder med i styregruppen for Kunst i Slusen.

Læs mere på www.kunstislusen.dk.

Kunstnyt.dk omtalte første gang "Kunst i Slusen" 30. marts 2023. Se vor tidligere artikel her  

Dødedans. Foto: © Niels Fabæk.

Silhuetter af cowboys og dansere, dyr og kranier er blot nogle af de motiver, man møder i billedkunstneren Frodo Mikkelsens værker på Vendsyssel Kunstmuseum.

I en ny stor soloudstilling på Vendsyssel Kunstmuseum inviteres vi ind i kunstnerens legende univers af farver, "tags" og humor - et univers, hvor der også gemmer sig eksistentielle temaer som forholdet mellem liv og død, menneske og natur samt dét at stå udenfor det omgivende samfund.

Udstillingstitlen Dødedans refererer til Frodo Mikkelsens interesse for døden som et grundvilkår for livet, der blandt andet er inspireret af den mexicanske fejring af ’De Dødes Dag’, hvor man, gennem dans, fest og farver, mindes de døde. Hos Mikkelsen skal døden ikke skjules eller være tabubelagt, men give anledning til refleksion og påmindelse om livet. Udstillingen har fokus på Frodo Mikkelsens arbejde med forgængelighedssymboler og cyklustanken - et tema, der løber igennem hele hans værk, hvor livet og døden er til stede side om side. Bag de umiddelbart idylliske landskaber gemmer der sig en tilstedeværelse af døden - en understregning af altings forgængelighed, som samtidig fungerer som en hyldest til livet.

Udstillingen udfolder kunstnerens arbejde fra 2000’erne og frem til dag på tværs af forskellige medier; fra maleri over installation og skulptur til collage og keramik. Der er også mulighed for at opleve nye værker, skabt specifikt til udstillingen, heriblandt værker, der opfordrer til aktiv deltagelse og refleksion - for eksempel kan man skrive en hilsen til én, man holder af, eller tage et solsikkefrø med sig hjem og lade nyt liv blomstre i haven, i grøftekanten eller lignende.

Udstillingen ledsages af en publikation med udvalgte værkillustrationer, tekster af forfatteren Asger Schnack og en samtale med kunstneren om hans refleksioner over blandt andet forholdet mellem liv og død.

Frodo Mikkelsen (f. 1974) har markeret sig på den danske såvel som den udenlandske kunstscene. Hans værker er blandt andet repræsenteret på Metropolitan Museum of Art i New York, ARoS - Aarhus Kunstmuseum og Bergen Kunstmuseum i Norge. Frodo Mikkelsens interesse for kunst begyndte, da han som tiårig begyndte at dyrke graffiti og streetart. I 2001 debuterede han på Kunstnerens Efterårsudstilling og har siden haft mange udstillinger i både ind- og udland. Han er opvokset i København, men har siden 2019 været bosat i Thy, hvor han er omgivet af naturen, som er en af hans helt store inspirationskilder. Han arbejder særligt med maleri, skulptur og grafik, men også med installation, collage og keramik.


Den irriterende hjort. Foto: © Niels Fabæk.

Kombinationen af humor og alvor i Frodo Mikkelsens værker deler ligheder med Hjørring-kunstneren Kristian Hildebrandt (1924-2011), hvis store samling af blandt andet tegninger, collager, søm- og træskulpturer i dag befinder sig på Vendsyssel Kunstmuseum. Hildebrandt havde en særlig evne til at forene kant, humor og alvor i sine stærkt personlige motiver, der befolkes af små sorte mænd, dyr og storsmilende ansigter.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. 

Tirsdag den 6. juni 2023 havde de tre kunstnere, Ibi-Pippi Orup Hedegaard, Jens Haaning og Kristian von Hornsleth, sat hinanden stævne på "Caféen på Fjorden og North Urban Art Studio" i Aalborg.

Alle tre kunstnere er dømt for kriminalitet i forbindelse med fremstillingen af deres kunst.

Ibi-Pippi Orup Hedegaards manager, Tine Sommer, indledte og var moderator under debatten. Og formålet med aftenen var en offentlig diskussion om lovligheden af kriminel kunst.

Og de tre kunstnere svarede beredvilligt fra deres plads i sofaen.

"Caféen på Fjorden" rummer også kunstnerfællesskabet "North Urban Art Studio", et kollektivt atelier i kvarteret omkring den gamle spritfabrik i Aalborg.

"Visionen er, at blive det mest inspirerende kunstnerfællesskab i Danmark," står der på engelsk på fællesskabets hjemmeside.

Her er både malere, grafikere, keramikere og billedhuggere. Der er i øjeblikket tilknyttet op imod 20 unge kunstnere, som hver betaler mellem 2.000 og 3.000 kroner om måneden for at have et sted at arbejde og et fællesskab at dele intentionerne og oplevelserne med.

Diskussionen mellem Ibi-Pippi Orup Hedegaard, Kistian von Hornsleth og Jens Haaning foregik i den tilknyttede café.

Det er Ibi-Pippi, der i 2022 klistrede sit eget billede hen over Asger Jorns verdensberømte billedmoderation, "Den foruroligende ælling" på Museum Jorn i Silkeborg. Det skal hun nu i fængsel for.

Kristian von Hornsleth er dømt for krænkelse af ophavsretten i en kontroversiel sag, hvor han under en strid med politikken-kritikeren Camilla Stockmann kopierede hendes ansigt ind i et foto af en porno-skuespillerinde i aktion. Hans fejl var, at han ikke havde ophavsretten til det indklistrede billede.

Og Jens Haaning er manden bag den tomme billedramme på Kunsten i Aalborg, der skulle have indeholdt et kontantbeløb på over en halv million kroner, som han havde lånt af museet. Billedet har nu fået ændret titlen til "Take the money and run".

De tre kunstnere var enige om, at kunstens største fejl i dag er de kunstigt opskruede priser på god kunst.

Kristian von Hornsleth mente simpelthen, at der ikke findes et eneste galeri i hele verden, der ikke er finansieret og drevet af forretningsfolk, som kun er ude på at øge forretningerne til egen fortjeneste.

Og Jens Haaning mente, at han havde gjort mere reklame for museet i Aalborg, end billedets pengemæssige værdi.

"- Vi er nødt til at lave noget kriminelt for at kunne lave kunst", sagde Kristian von Hornsleth.

"- Det er vi nødt til! Det er en ringe moral, og det synes jeg, er spændende."

De tre debattører kom langt ud i tankespind om, hvilke forbrydelser der i virkeligheden kunne betragtes som kunst: Skoleskyderiet i Columbine,USA, 9-11-angrebet på de to tårne på Manhattan eller Hitlers koncentrationslejre. Alle steder er der tale om kriminelle handlinger. Men er det kunst?

"- Måske kunne 9-11 betragtes som et kunstværk, for det var dog skabt med det formål at virke visuelt," sagde Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

"- Men det var Hitlers dødslejre og skoleskyderierne ikke. Jeg kan se, at min soludstilling på Trapholt forsvinder, hvis jeg fastholder, at Auschwitz også er et kunstværk," faldt Kristian von Hornsleth ind og fortsatte:

"- Men jeg skulle jo spille smart og havde sagt noget helt hen i vejret. Så var der en helt dårlig stemning. Det var så slemt, at jeg året efter måtte ringe til Trapholt og sige, at de havde ret.

Auschwitz var jo ikke et kunstværk, fordi det ikke var skabt til offentliggørrelse. Det var ren orkestreret ondskab," sluttede Kristian von Hornsleth.

Videoen herover er et 10 minutters uddrag af en 2 timer lang debat. Kristian von Hornsleth har ladet hele debatten optaget professionelt på video. Den vil han senere publicere.
 

Den meget omtalte udstilling "Magtens Voksmuseum" flyttede i går, 25. maj 2023, ind i den gamle kedelhal på Spritfabrikken i Aalborg.

Det er onlinemediet Frihedsbrevet, der står bag udstillingen af 10 legemsstore voksmodeller af embedsmændene i minkskandalen fra 2020, og redaktør Mads Brügger tog imod med fadøl på åbningsdagen.

Lige inden for døren i den store kedelhal står rigspolitischef Torkild Fogde om hvem Mink-kommissionen fandt, at han havde begået tjenesterforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitets-princippet i forbindelse med oprettholdelsen af den grove vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2020.

Ved siden af ham står afdelingschef i Justitsministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen, der oprindeligt fik en advarsel som følge af minkssagen på baggrund af en konkret vurdering fra Medarbejder- og kompetencesstyrelsen.

Om daværende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderups rolle i minkssagen fandt kommissionen ligeledes, at han havde begået tjenesterforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende oprettholdelse i Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020.

Også om daværende departementchef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard fandt Minkskommissionen,
at han havde gjort sig skyldig i tjenesterforsegelser af lignende art.

Midt imellem de 10 voks mannequiner og foran et meget interesseret publikum fortalte Mads Brügger om baggrunden for denne udstilling.

"- Det, der foregik, betragtes som den største politiske skandale i den nyere Danmarkshistorie," sagde Mads Brügger.

De 10 voksfigurer er fremstillet af et firma i Shanghai, som lever af at fremstille voksfigurer. De har kostet 30.000 kr. stykker og er blevet transporteret med tog og lastvogn fra Shanghai til København, hvor de blev leveret præcis den dag, hvor Torkild Fogeds advarsel blev trukket tilbage, og han blev genindsat i sin stilling som chef for Rigspolitiet.

"- Perfekt timet ...", kommenterede Mads Brügger.

Figurerne er blevet til ved, at Mads Brøgger og hans medarbejdere har sendt alle de fotos, de kunne finde af de 10 embedsmænd, til Kina, og firmaet har skabt figurerne efter de fremsendte fotos.

"- De fleste af embedsmændene har vi kunnet finde mange billeder af, blandt andet af Barbara Bertelsen," fortalte Mads Brügger.

Men andre var det simpelthen ikke muligt finde så meget som ét eneste billede af ... fx afdelingschef i Justitsministeriet, Anne-Mette
Lyhne Jensen.

Derfor overvejede Mads Brügger og hans folk at hyre en paparazzifotograf.

Men det blev ikke nødvendigt, for til sidst, i en sen nattetime fandt han i en gammel rapport fra det danske EU-formandskab et lillebitte pasfoto, som voksfiguren så blev lavet ud fra.

"- Altså: en voksfigur er jo et kunstværk i den forstand, at det er en kunstnerisk fortolkning af en nulevende eller et dødt menneske" forklarede Mads Brügger.

" Men kineserne har taget sig nogle friheder," tilføjede han.

"- Kineserne har jo også nogle tilbøjeligheder, ligesom alle andre mennesker. De har gjort mændene meget nuskuløse, og kvinderne har fået nogle ret store brystpartier," sagde han med et smil.

Voksfigurerne i kedelhallen på Spritfabrikken er opstillet på en måde, så publikum kan vandre ind og ud imellem dem. De er så livagtige, at det ved ferniseringen var svært at afgøre, hvem der var udstillingsgæst, og hvem der var udstillingsgenstand.

Man fik ligefrem lyst til at gå hen og tale med dem.

Udstillingen, der tidligere har været vist i København, bliver vist i Aalborg indtil 11. juni 2023.  

"- Barokken er åbenbart ved at komme på mode igen efter at have været gemt væk i mange år. Dårligt nok har jeg færdiggjort min anmeldelse af storværket “Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede”, før Statens Museum for Kunst lancerer udstillingen “Barok – Ud af mørket”, hvor fokus er på kunsten i barokken", skriver Kunstnyts mangeårige samarbejdspartner, Niels Lyksted, på Kunstinformation.org.

"- Man skal huske at læse det med småt: "1600-tallets kunst i SMKs samlinger", fortsætter Niels Lyksted.

Dermed menes et udvalg af 1600-tals-malerier fra de gamle kongelige samlinger, nu Statens Museum for Kunst (SMK), tilsat lidt af den store fond af grafiske blade og tegninger, der findes i Den Kongelige Kobberstiksamling, også SMK.

Det bør ligeledes bemærkes, at en del af værkerne er tilskrevet kendte kunstnere eller stammer fra deres værksted – og dermed ikke er af kunstnerne selv.

Når det er sagt, skal det understreges, at udstillingen absolut har sine kvaliteter og giver et godt indtryk af barokkens kunst, som den i sin tid fremstod i Rom, Paris, Madrid, Antwerpen og Amsterdam.



Gerard van Honthorst “En gammel kone”, ca. 1623. Måske spiller modellen her den gamle gerrige gnier? Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved.

Udstillingen byder ligefrem på værker, som de færreste af SMKs gæster formentlig har set udstillet før. De vises nemlig for første gang i over hundrede år. Bemærkelsesværdigt er, at nogle af værkerne er i stand til at kaste nyt lys over perioden.

Se Nils Lyksteds anmeldelse.
 

Den ukrainske kunstner Iia Madsen flygtede til Danmark fra Krim-halvøen, da russerne annekterede øen i 2014.

Hun endte i Skagen, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag, fredag den 19. maj 2023 kunne åbne hendes udstilling "Havet" på Skagen Odde Naturcenter.

" - Det er så vigtigt, hver gang der er en mulighed for det, at minde os selv og hinanden om, at krigen i Ukraine skal vi støtte op omkring," sagde Lars Løkke Rasmussen fredag til TV2 Nord.

Og Iia Madsen selv var meget glad for, at Lars Løkke Rasmussen havde taget hele turen til toppen af Danmark.

"- Lars Løkke Rasmussen giver en stor opbakning til mit land, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at huske, at der er krig i dag i Ukraine," siger kunstner Iia Madsen og fortsætter:

"- Putin er lidt som en kvælerslange. Han vil tage det roligt, så alle bliver trætte, og derfor er det vigtigt, vi bliver ved med at holde opmærksomheden på det."



Iia Madsen er født i Ukraine og har studeret kunst i Kyev på National Academy of Fine Arts and Architecture. Hun flyttede til Skagen i 2015 og fortæller, at hun er meget inspireret af Skagen-malerne og naturen.

Hun er optaget af bølgernes lys og bevægelser samt det oprørte hav.

Med sin kunst opfordrer hun til, at vi alle passer godt på naturen og de fantastiske ressourcer, vi har.

Se flere af Iia Madsens malerier her:

 

Natten til onsdag den 18. maj 2023 kl. 23:35 (dansk tid) blev der sat en ny dansk rekord for et dansk kunstværk, da Vilhelm Hammershøis maleri "Interiør, Musikværelset, Strandgade 30" kom under Hammeren ved en auktion hos auktionshuset Sothebys i New York.

Maleriet blev solgt for 9.124.530 dollar - svarende til 62,8 millioner danske kroner.

Det er det dyreste danske maleri nogensinde.

Køberen var amerikansk museum.

Se salget her.

Maleriet var på forhånd vurderet til at ville kunne indbringe mellem 3 og 5 millioner dollar, eller op imod 34 mio. dkr.

Men det endte altså med at blive solgt for omkring nær ved det dobbelt af den optimistiske ende af vurderingen.



Hammershøi står i forvejen i toppen af Kunstnyts liste over de de dyreste danske med hele syv værker.

Se listen her.

Og fra i dag breder kunstneren sig altså med hele otte værker over pladserne øverst på listen, efterfulgt af Asger Jorn som nr. 9.
 

Inuuteq Storch.
For første gange nogensinde bliver det en kunstner fra den nordatlantiske del af rigsfællesskabet, der skal repræsentere Danmark ved Venedig Biennalen 2024.

Statens Kunstfond har udpeget den grønlandske billedkunstner Inuuteq Storch til at repræsentere Danmark på Venedig Biennalen næste år.

Inuuteq Storch er født 1989 i Sisimiut.

Han er en grønlandsk fotograf, der arbejder indenfor kunstfotografiet.

Han er uddannet på Fotoskolen Fatamorgana i København 2010 - 2011, og fra 2015 - 2016 var han på et års ophold på International Center of Photography i New York.

Inuuteq Storchs motiver er fra Grønland, og det optager ham, at samle fortidens hverdagshistorie sådan, som den blev set og oplevet af grønlænderne.

Hans videoinstallation "Old Films of the New Tale" er blevet vist på film og fotofestivaller i Alaska, Grønland, Danmark og Sverige. 

Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der satte sit eget præg på et billede af Asger Jorn i Silkeborg, Kristian von Hornsleth, der har gjort sit eget navn til et varemærke, og Jens Haaning, der "lånte" en halv million kroner hos Kunsten i Aalborg, "took the money and ran" og returnerede en tom billedramme, mødes nu til en offentlig diskussions-aften om "Kunst og Kriminalitet".

Når Ibi-Pippi Orup Hedegaard
ikke slås om retten til at benytte damernes omklædningsrum, Kristian von Hornsleth ikke er i USA, og Jens Haaning ikke er hos dronningen for at modtage medaljer eller er i færd med at ”Take the money and run”, så sker det, at de tre provo-kunstnere mødes og har nogle frugtbare diskussioner om kunsten og dens udvikling.

Disse diskussioner har indtil videre kun været overværet af en snæver kreds. Men det laver de om på nu.

Med arrangementet "Kunst og Kriminalitet" d. 6/6 på Akvavitvej 23 i Aalborg giver de publikum mulighed for sammen med dem at dykke ned i kunstens forunderlige verden - med fokus på kriminalitet i kunsten.

Bølgerne kommer sikkert til at gå højt ind imellem, for det er tre store egoer, som hver især har markante meninger.

De tre performance-kunstnere lover på forhånd, at aftenen bliver alt andet end kedelig!

Billetterne koster 50 kr. og kan købes her. 

17. maj kommer dette fine maleri af Hammershøi på auktion hos Sothebys.

Det har blandt andet tilhørt Nordisk Films grundlægger, Ole Olsen (1863-1943).

Det er vurderet til mellem 3,000,000 og 5,000,000 USD.

Når det op på højeste vurdering, er det omkring hidtil højeste salgspris for et billede af Vilhelm Hammershøi ... tæt på 34 mio. kr.

Følg auktionen her. 

Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved.

Herover ses det formentlig eneste foto af Pirosmani (?), sandsynligvis redigeret. Til venstre ses en ræv. Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved.

"- Nu er der endnu en god grund til at aflægge Louisiana et besøg," skriver Niels Lyksted i Netavisen kulturinformation.org".

"- Man kan ikke ligefrem bebrejde Louisiana, at museet tager kommercielle hensyn ved valg af kunstnere på udstillingsprogrammet. Stort set alle udstillinger i år er med kunstnere, som de færreste har hørt om. Til gengæld er kvalitetsniveauet højt. Det gælder også den aktuelle præsentation af Niko Pirosmani," fortsætter Niels Lyksted.

Se omtalen. 

Efter at regeringen med Mette Frederiksen i spidsen i foråret 2023 afskaffede Store Bededag som fridag, lever mindet om denne specielt danske helligdag kun videre i et sagnomspundet maleri af Andreas Hermann Hunæus (1814-1866), "En tur på Volden Store Bededags Kvæld" ... samt (måske) i den Danske Folkekirke.

Store Bededag er en speciel dansk opfindelse. Store Bededag er fjerde fredag efter påske. Dagens helt korrekte navn er "ekstraordinær almindelig bededag".

Og den blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke, stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer og så videre skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På denne måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke, som forordningen krævede.

Man skulle i det hele taget afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags verslig forfængelighed. Store Bededags aften spiser danskerne varme hveder, en slags boller, der kan bages i forvejen og ristes, så de kan nydes varme, så bageren også kan holde fri på Storb Bededag.

Det er en meget populær misforståelse, at det var Christian 7.s berømte livlæge, Struense, der indførte den store bededag. Dagen er i virkeligheden næsten 100 år ældre. Når den alligevel tillægges Struense, kan det skyldes, at det var en af de få helligdage, der overlevede den helligdagsreform af 20. oktober 1770, hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet. Herunder blandt andet Hellig Trekongers Dag, 3. juledag, Kyndelmisse, Sankt Hans Dag, Mortens Dag og Mikkekls Dag. Men det var altså ikke Struense, der indførte bededagen.

Den blev i virkeligheden sat i værk næsten 100 år før Struenses tid. Idemanden bag Store Bededag er Hans Bakker, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

I løbet af sine to første år som biskop fik Bakker indført hele tre faste- og bededage. Den ene af dem blev lovfestet ved en kongelig forordning af 27. marts 1686. Dagen blev placeret på den 4. fredag efter påske.

På denne måde kunne kong Christian V. nå at holde bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. Der er knyttet forskellige skikke til store bededag. Den københavnske tradition med at spadsere på Volden aftenen før Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte.

I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato og stammede fra den gang, da Vor Frue Kirke havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededags aften, og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807.

Spadserturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk fra alle samfundslag efterhånden fandt vej til Volden. I 1935 skrev Mogens Dam en dansk tekst til Erving Berlins melodi, Easter Parade. Det blev til "En tur på volden, Store Bededags Kvæl", den blev opført på Apollo Theater i 1935.

Sangen gengiver stemningen fra den danske maler Hunæus` berømte billede, "En Store Bededags aften på Københavns Vestvold" fra 1862.

Det er det sted, hvor nu Rådhuspladsen ligger. Egentlig var Hunæus portrætmaler, og genremaleriet var ham fremmed.

Men billedet blev udstillet på Charlottenborg og blev straks populært, især fordi motivet var så genkendeligt. Man gav sig straks til at identificere kendte ansigter, og det er man siden blevet ved med ... uden altid at man komme til samme resultat. Sikkert er det i midlertid, at manden til venstre med blå kasket bagtil i billedet er Frederik den Syvendes farbror, prins Ferdinand, arm i arm med sin kone, prinsesse Caroline.

Børnene på billedet er Hunæus` egne. De to herrer i foregrunden har man ment skulle være forfatteren Christian Winter og Aron Meïr Goldsmidt. Men det kan også være en vis grosserer Funder og en lærer ved Instituttet for Døvstumme.

Hunæus var selv døvstum. De mest omdiskuterede personer var dog parret foran til venstre. Damen, der løfter op i kjolen og herren med de kraftige bakkenbarter. Hun hed Wilhelmine Richter og var gift med grosserer J.G. Richter. Men kavaleren er ikke hendes mand.

Det var grosserer Philipsen, om hvem man vidste, at han var meget betaget af fruen. Da Hunæus døde fire år senere, sørgede grosserer Richter for at købe billedet af dødsboet, så folk ikke længere skulle have det at se på og snakke om. I 1912 blev billedet af grosserer Richters efterkommere skænket til Statens Museum for Kunst, og nu er det deponeret på Københavns Bymuseum.
 

Foto: © David Stjernholm.

Kunsthal Charlottenborg har netop slået dørene op til udstillingen "Afgang 2023", med værker af Danmarks kommende billedkunstnere.

De næste to onsdage arrangerer Kunsthal Charlottenborg "Afgang Live".

Her vil det være muligt at møde nogle af de deltagende kunstnere og aftenerne byder bl.a. på performances, omvisninger og gratis entré til kunsthallen.


Dagbladet Information, Weekendavisen, Kunsten.nu og Kunstkritikk har allerede givet flotte ord med på vejen til årets dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Kunstnyts nye redaktør, Peter Wendelboe, rejste i 1970-erne rundt med et foredrag med den frække titel "Dansk kunst" efterfulgt af det følgende års årstal. I 1972 hed foredraget således "Dansk Kunst 1973"

Dengang var der behov for sådanne foredrag. Aviserne trykte ikke mange billeder ... og slet ikke i farver.

Men Peter Wendelboes foredrag blev holdt i kunstforeninger og lignende ledsaget af lysbilleder taget netop af værker af unge debuterende kunstnere fra Charlottenborg.

På denne måde forsøgte han at udbrede kendskabet til, hvad unge danske debuterende kunstnere går og laver.


Foto: © David Stjernholm.

Siden er internettet kommet til og aviserne og special-tidsskrifter kan trykke billeder i farver.

Selve net-tidsskriftet kunstnyt.dk, gik på nettet i 1998 og har nu i 25 år orienteret om den nye danske kunst.

Og det vil vi fortsætte med. Billederne i denne artikel er hentet fra kunsthalcharlottenborg.dk

"- Den nye generation af kunstnere tilbyder ikke omsorg, men hensynsløs ild", hedder det blandt andet i en af kommentarerne.


Foto: © David Stjernholm.


"- Køn, natur, keramik og tekstil er ude. Erindring, vrede og ’readymades’ er inde. Årets afgangselever fra Det Kongelige Danske Kunstakademi dimitterer på Charlottenborg og tegner billedet af en generation, der udtrykker sig med kamp, skrig og tvivl frem for fællesskab og omsorg", skriver Dagbladet Information.


Foto: © David Stjernholm.

Afgang er den afsluttende udstilling for dimittenderne fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Udstillingen er i 2023 kurateret af kurator Natalia Sielewicz fra Museum of Modern Art i Warszawa og rummer alt fra performance, film og maleri til tekstudsagn og skulpturelle genstande, der breder sig ud på gulv, vægge og loft.

De deltagende kunstnere er: Johannes Arvidsson, C. Clement, Anders Davidsen, Helene Norup Due, Ayesha Ghaoul, Amber Green, Maja Li Härdelin, Niels Holk Hartnack, Rebekka Hilmer Heltoft, Emil Krog, Kaja Lahoda, Ville Laurinkoski, Nellie Lindquist, Kristian Alexander Norden Minthe, Charley Mortensen, Anton Munar, Niels Østergaard Munk, Hannah Amalie Nielsen, Mads Hyldgaard Nielsen, Jessica Olausson, Aske Olsen, Simon Persson, Søren Frederik Petersen, Simin Stine Ramezanli, Adele Marie Rannes, Ida Raselli, Marine Morel Sanati, Ida Schrader, Hollie Solvild, Andreas Tang, Aske Thiberg, Sophia Yoma Vanhala, Mira Winding, Sofie Winther.

Afgang 2023
Indtil 21. maj 2023

 

Elle-Mie Ejdrup Hansen: Linien-Lyset, Fredsskulptur 1995.
Foto: © Jan Rusz.

Fredag d. 12. maj er der gratis filmforevisning på Thorup Strand. Se filmen ”Lyset”, om kunstværket ”Fredsskulptur”, som kunne opleves d. 4. maj 1995. Mød også folkene bag både film og kunstværk.

Ejdrup Hansen stod bag et af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede og politiserede kunstværker, nemlig det 532 kilometer lange Linien-Lyset fra 1995, der med sin geografiske udstrækning også står blandt historiens største kunstværker.

Cirka 500.000 mennesker strømmede til Vestkysten d. 4. maj 1995 for at se værket Fredsskulptur - en 532 kilometer lange laserstråle, der strakte sig langs Vestkysten fra Skagen til den tyske ø, Sild. Men i kulissen blev der truet med sabotage, og i Folketinget blev der stemt om et lovforslag, som skulle forbyde værket. Der blev også skrevet mere end 5000 avisartikler. Hvorfor var kunstværket så ”farligt”?

Det kan man blive klogere på fredag d. 12. maj kl. 20.30, hvor Thorupstrand Beboerforening og GotFat Productions viser filmen ”Lyset” om netop dette kunstværk og bagefter præsenterer filmens instruktør og kunstneren bag den omdiskuterede happening.

Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen, indleder aftenen, hvorefter filmen, der varer cirka 70 minutter, vises på dansk med engelske undertekster. Efter filmen vil instruktør Alexander Lind og kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, som stod bag ”Fredsskulptur” stå til rådighed for spørgsmål og indgå i en dialog med publikum sammen med Pipsen, formand for Thorup Strand Beboerforening.

Det hele sker udendørs - på stranden, hvor det hele foregik dengang. Så husk klapstolen og et varmt tæppe.

Filmvisningen er støttet af Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg med 25.000 kr.


Charlottenborg Linjen
Foto: © David Stjernholm.

Charlottenborg Linien 4. maj 2020 referer tilbage til det 25 år gamle værk.


Foto: © Charlottenborg.

Det er ligeledes grundlaget for den aktuelle soloudstilling STILL (for) PEACE på Viborg Kunsthal, hvor Ejdrup Hansens omfattende researcharbejde i Rigsarkivets, Statsministeriets og egne arkiver har dannet grundlaget for helt nye værker.

Linien-Lyset var et stedsspecifikt lys- og lydværk, der kunne opleves om aftenen den 4. maj 1995 i forbindelse med fejringen af 50-årsdagen for Danmarks befrielse. Intentionen var en fredshilsen langs hele den jyske vestkyst, men debatten om værket inden dets realisering var med en langt mindre fredsommelig retorik.

Ført an af gamle modstandsfolk fra krigen blev værket i medierne blandt andet kaldt ”nazikunst”, og Fremskridtspartiet fremsatte lovforslag om at stoppe værket, hvilket dog blev afvist.

Værket igangsatte en debat om, hvem der har ret til at fortælle historien og brød ligeledes med traditionen om fejringen af den 4. maj fra at handle om befrielsen og fortiden til i stedet at hylde fremtiden, freden og samarbejde på tværs af grænser; et traditionsbrud, der affødte uventede reaktioner.

Spændingsfeltet mellem linjer, lys og lyd er forblevet et kontinuerligt undersøgelsesfelt for Ejdrup Hansen sammen med en optagethed af rum, teknologi og mennesker. Med det interaktive lyd- og lysværk LYS – landskab og stemmer fra 2011, strakte et laserlys sig igennem landskabet i 6 østjyske kommuner, imens 758 indtalte stemmer oplæste Inger Christensens digt Lys.

Værket blev skabt i samarbejde med komponist Marie Højlund og tilbød en ny måde at forstå og opleve det specifikke sted på. Med sit topografiske udgangspunkt udforskede værket lysets og landskabets stoflighed som det, der udspiller sig mellem det konkrete og det metafysiske samt mellem det synlige og usynlige.

På trods af de komplicerede teknologiske installationer og de geografisk vidtstrakte værker formår Ejdrup Hansens kunst at bevare sin styrke i det enkle udtryk ved at anvende kunsthistoriske grundelementer. Dette ses også i udsmykningen af Langenæskirken Himlen ind – Lyset ned – Blikket ud fra 2013, hvor Ejdrup Hansen lader linjen og lyset være bærende som form og fænomen. Linjens minimalistiske form rummer for Ejdrup Hansen et ubegrænset potentiale af historiske, filosofiske og poetiske spørgsmål. 

Det er en kendt sag, at den spanske maler Salvador Dalí var meget glad for kvinder. Og flere af dem fik også stor betydning for hans liv.

Han var en af ​​de mest kendte malere i Europa.

Men i mange år fandt han sin muse og livsledsagerske i den franske digter Pavel Ellovats russisk fødte hustru Elena Dmitrievna Dvirkunova, normalt kendt under navnet Gala.

Hun helligede sig Salvador Dalís karriere, og han brugte hende som model flere gange.

Parret holdt sammen i 53 år, selvom de begge havde afskillige eventyr til andre sider.

De havde ikke noget erotisk samliv i gængs forstand. Men de var helt uundværlige for hinanden. Foruden at være hans muse var det hende, der styrede hans forretninger.

I 1969 købte Salvador Dalí et forfaldent slot i Poból, 120 km nord for Barcelona. Det forærede han til Gala som en slags refugium, hvor hun kunne trække sig tilbage og nyde tilværelsen uden hans indblanding.

Det var i en meget dårlig stand med kollapsede lofter, betydelige revner og en meget forsømt gård.

Det gav dog huset en meget romantisk atmosfære, som paret Dalí satte stor pris på og forsøgte at bevare under det restaureringsarbejde, de påtog sig.

Derfor blev den udvendige struktur konsolideret, mens tidsmærker blev efterladt for at bevare husets gamle udseende.

Salvador Dalí brugte væggene og de halvt sammenfaldne lofter på en meget genial måde og skabte derved uanede rum af meget forskellige størrelser.

Men han blev mødt af modstand fra Gala, der sagde: "Nej, nej, nej, slottet er mit, og du må slet ikke gribe ind!"

Dalí smilede og svarede: "Ja, ja, Gala, det er jeg meget enig i."

Men han vidste godt, at det i virkeligheden ville være ham, der kom til at fuldende alle detaljerne i udsmykningen.

Og sådan blev det. Den indvendige udsmykning blev lavet af billedgengivelser på væggene, falske arkitektoniske detaljer, barokke tekstiler, antikviteter, romantiske symboler osv. Resultatet blev et lukket, mystisk, privat, stramt og sobert sted med rum af stor skønhed.

Udenfor skabte han en lille have med labyrintiske gange og flere skulpturer af store elefanter med giraf-agtige ben. Figuren hører til Dalís faste motiver.

Dyret optræder første gang i maleriet "Den Hellige Antonius`s Fristelser" fra 1946. Fristelsen gælder ifølge Dalí længselen efter magt. Antonius trak sig ifølge legenden tilbage for at leve i ensomhed i den egyptiske ørken,

Og her må han, forestiller Dalí sig, have fantaseret om alt det, han havde lagt bag sig.

Foruden elefanterne i Púbol er der lavet smykker af motivet. Små elefanter fremstillet af ædelt metal, f.eks. til brug som vedhæng for halskæder.

De kan købes i en højde af ca. 6 cm.

Helt anderledes er højden af ​​den rum-elefant, støbt i bronze, som har været opstillet forskellige steder i verden. Den er 15 m høj og har været udstillet bl.a. på Place Vendôme i Paris.

I september 1999 ankom den til København og blev opstillet på Kongens Nytorv, lige over for den franske ambassade.

Her kom den kæmpemæssige elefant til at stå for at vække opmærksomhed omkring en udstilling af Dalís værker på museet Arken i Ishøj.

Salvador Dalí holdt som sagt meget af kvinder, og han omgav sig livet igennem helt bevidst med mange af dem, bl.a. Sophia Loren og Mia Farrow.

Men for en dansker er det nok værd at bemærke, at én af ​​kvinderne på Salvador Dalís top 10 favoritliste over interessante modeller, var den danske skuespillerinde og model Lotte Tarp, som blandt andet havde medvirket i en række danske familie- og underholdningsfilm.

I 1965 lavede Dalí og Gala en otte dage lang fotoperformance med Lotte Tarp.

Fotografierne blev taget af Werner Bockelberg, men blev senere redigeret af Dalí og lavet til fotokollager.

Lotte holdt ud ved mesternes fotograferinger under hele den otte dage lange foto-seance med stor tålmodighed.

Og sådan gik det til, at også en ung dansk pige blev en del af Salvador Dalís surrealistiske cirkus. 

John Hunov. Foto: © Preben Juul Madsen.

I auktionshuset Christie’s i Amsterdam kommer 5 malerier af Per Kirkeby under hammeren 25. april 2023.

"- De fem billeder stammer fra afdøde John Hunovs samling.
Se dem helt nede i bunden. God artikel," skriver Preben Juul Madsen!

John Just Abildgaard Hunov var en dansk kunstmæcen og -debattør. Han fik tidligt interesse for kunst, da han efter 2. verdenskrig fik en rundvisning på Wienerudstillingen, der bestod af indsamlede kunstskatte fra Wien.

Ved siden af sit arbejde som bankmand, brugte han al sin tid på kunst.

Født: 23. juni 1936
Død: 28. marts 2017

Se opslaget 

En gammel romersk buste, købt for $35 af en årvågen ejer af en genbrugsbutik i Texas, kommer nu tilbage til Tyskland.

Skulpturen, som i øjeblikket kan ses på San Antonio Museum of Art i Texas, vil blive returneret til Pompejanum i Tyskland senere i år. 

For fem år siden hentede en årvågen genbrugsbutiksejer ved navn Laura Young, hvad der skulle vise sig at være en gammel romersk buste på en Goodwill i Austin, Texas. Nu er skulpturen på vej tilbage til Tyskland, hvorfra den sidst kom. 

Det drejer sig om en portrætbuste af en romersk mand fra omkring slutningen af ​​det 1. århundrede f.Kr. eller det tidlige 1. århundrede e.Kr.

Skønt den er italiensk af oprindelse, kan den sidst kendte optegnelse af busten spores tilbage til Pompejanum, en fuldskala-kopi af en Pompeji-villa, som blev bestilt i 1840erne af kong Ludwig I af Bayern.

Pompejanum ligger i den tyske by Aschaffenburg og bliver udsat for kraftige bombninger under Anden Verdenskrig. 

Stedet blev restaureret og genåbnet i 1960erne, men på det tidspunkt, eller måske kort efter, var busten forsvundet. Nogen har mistanke om, at den kan være taget med af en amerikansk soldat udstationeret i området. 


Foto med tilladelse fra San Antonio Museum of Art.

Portræt af en mand, romersk, set på San Antonio Museum of Art. Udlånt af SAMA.

Hvem det præcist er meningen, skulpturen skal afbilde, er stadig uklart. Eksperter har foreslået, at ansigtet tilhører Sextus Pompey, en militærleder, der kæmpede og tabte til Julius Cæsar, før han blev henrettet. Andre mener, at busten var baseret på den romerske politiker Nero Claudius Drusus Germanicus. 

I halvandet år har skulpturen været at se på San Antonio Museum of Art, som har arbejdet sammen med Laura Young og den bayerske administration af statsejede paladser for at returnere værket. 

Busten bliver nu hentet fra udstillingen den 21. maj, hvorefter den bliver sendt sendt "hjem" til Tyskland. 

"- Når portrætbusten vender tilbage, vil den enten blive vist igen på dets oprindelige sted i Pompejanum i Aschaffenburg eller på Glyptotheket i München med resten af ​​Ludwig den førstes samling," fortæller en talsmand for museet til Kunstnyt. 

Repræsentanten afviser at kommentere, når han bliver spurgt, om SAMA eller den bayerske administration af statsejede paladser vil betale for skulpturens forsendelse og forsikring.

"- Det er en fantastisk historie, hvis plot inkluderer Anden Verdenskrigs æra, internationalt diplomati, kunst fra det antikke Middelhav, genbrugsbutikker, historiske bayerske kongelige og tankevækkende forvaltning af dem, der plejer og bevarer kunsten, hvad enten det er som enkeltpersoner eller institutioner," sagde Emily Ballew Neff, SAMAs direktør, i en erklæring sidste år. 

Hun kaldte museets arbejde med den bayerske administration af statsejede paladser "et vidunderligt eksempel på internationalt samarbejde. Dette er en måde, hvorpå vores kunstmuseer deltager i diplomati over hele kloden." 


Privatfoto.

Min mand og jeg var på roadtrip, da jeg fik en e-mail fra Bonhams, der bekræftede, at hovedet faktisk var gammelt romersk, men uden herkomst kunne de ikke være til yderligere hjælp. Kort efter tog Sotheby`s kontakt,” fortæller Laura Young. 

"- Der var et par måneders intens spænding efter det, men det var bittersødt, da jeg vidste, at jeg ikke kunne beholde eller sælge busten." 

Hvem det præcist er meningen, skulpturen skal afbilde, er stadig uklart. Eksperter har foreslået, at ansigtet tilhører Sextus Pompey, en militærleder, der kæmpede og tabte til Julius Cæsar, før han blev henrettet. Andre mener, at busten var baseret på den romerske politiker Nero Claudius Drusus Germanicus. 

"- I hvert fald er jeg glad for, at jeg fik lov til at være en lille del af skulpturens lange og komplicerede historie, og han så godt ud i her i mit hus, så længe jeg havde ham," fortæller Laura Young. 

Signaturen kan næsten ikke være mere tydelig. Har udtillet på Charlottenborg, på KE og med i Weilbach.

Og naturligvis hos Faber.

Solgt tidligere snesevis af gange, også hos Lauritz.



Hvorfor ved kunsteksperterne hos Lauritz.com i Nivå så ikke, hvem kunstneren er?

Lauritz Nivå. 

Det ligner ikke noget fra Knut Lundstrømse palet. Og den utydelige signatur KL eller LK ligner heller ikke malerens.

Se Faber: "Danske kunstnere signaturer".

Da Auktionshuset Hørsholm ikke nævner fødsels- og dødsår for den Knud Lundstrøm, vi kender, som ellers er lette at finde, er det tilsyneladende bagsideteksten alene, der giver henvisningen til Knut.

Det er heller ikke nævnt, at det er signeret.

Hvor Auktionshuset har den usædvanligt lave vurderingspris på 1.200 kr. fra, vides ikke. Billedet herover blev solgt for 1.300 kr. plus salær.

Men den ægte svenske Knut Lundstrøms billeder er meget mere værd.

Kun auktionshuset Lauritz.com har nogle vurderinger på på Knut Lundstrøm på mellem 1.000 og 2.000 kr.

Ellers sælges han i Sverige og Paris for mellem 12.000 og 30.000 kr.

Et tidligt maleri med musiktema blev i 2012 købt for 1.350.000 SEK.

Se det dyre salg hos Bukowskis.

Han er repræsenteret af musikmalerier på Modern Museum i Stockholms Nationalmuseum, Norrköping Art Museum og Malmö Art Museum.

De figurative motiver er derimod af mindre interesse i dag.



Han arbejdede i Paris og underskrev sig også: "Knut Lundström", "Knut Ivar Johan Lundström" eller bare "KL".

Auktionshuset Hørsholm.
 

10 kunstnere er i øjeblikket i gang med at forberede årets Sandskulpturfestival i Skulpturparken i Blokhus.

"- Da vi skulle vælge temaet for Blokhus Sandskulptur Festrival 2023 faldt valget på: "H. C. Andersens Eventyr", fortæller ejeren, John Andersen

Det er 11. gang, festivalen afholdes, og det er anden gang, temaet har været H.C. Andersen.

De 10 eventyr, der er blevet valgt ud er:

1. Ole Lukøje
2. Klods-Hans
3. Nattergalen
4. Den flyvende kuffert
5. De vilde svaner
6. Tommelise
7. Den grimme ælling
8. Den standhaftige tinsoldat
9. Den lille pige med svovlstikkerne
10. Fyrtøjet

H. C. Andersen udgav sin første eventyrsamling i 1835 og fortsatte helt frem til sin død i 1875?

I disse 40 år udgav 156 eventyrlige historier.

Men det stopper ikke her.

Andersen efterlod sig flere manuskripter og kladder – nogle gav han væk i gave, andre gemte han for offentligheden og andre er gået tabt – hvorom alt er, så er der i alt udgivet 212 af Andersens værker.

Så sent som i 2012 blev manuskriptet til det aldrig publicerede eventyr Tællelyset fundet i Stadsarkivet på Fyn.

I år får udstilling i et ekstra element: H. C. Andersen i kobber.

Den verdenskendte kunstner, Jens Galschiøt, har skabt nogle meget store kobberskulpturer, formet som H.C. Andersens ansigt og overkrop, i flere størrelser.

De bliver nu udstillet i Skulpturparken Blokhus sammen med sandskulpturerne og understøtter temaet fårets festival.

De mange figurer, som er opstillet i Skulpturparken, er et uddrag af de oprindeligt knap 30 kobberskulpturer af H.C. Andersen.

Skulpturerne stammer oprindeligt alle fra de modelarbejder, som kunstneren har udført i forbindelse med vandkunsten ”Fortællerbrønden”, der skulle have været opstillet i Odense Bymidte i forbindelse med H.C. Andersens 200 års dag i 2005.

Men der gik “Odense i den”, som Jens Galschiøt udtrykker det, og projektet blev ikke til noget.

Som protest imod dette druknede Jens Galschiøt i stedet den 3 meter høje bronzeskulptur af H.C. Andersen, der havde stået på byens rådhusplads Flakhaven i en årrække, som symbolet på Fortællerbrønd projektet.

"– De flotte skulpturer komplimenterer årets tema for Sandskulptur Festivalen så flot, og vi er enormt glade for at H.C. Andersen også er repræsenteret som kobber skulpturer i Skulpturparken", siger John Andersen. 

Det ligner ikke et motiv, Viggo Johansen har malet.

Og navnet bagpå er ikke skrevet af Viggo Johansen. Det kan være gjort af en hvilken som helst.

Se venligst Ole Fabers "Danske Kunstnersignaturer".

Denne tilfældige påskrift er en ualmindelig svag begrundelse for at sælge billedet som "ægte Viggo Johansen".

Tag en tur til Lauritz, Herlev.

Hvis du vil se lidt mere om, hvordan Viggo Johansen i virkeligheden malede, kan du se eller gense opslag nr. 22 i Peter Wendelboes kulturjulekalender, 62. årgang fra 2022. 

»Magtens Voksmuseum« på Strøget i København slutter i denne weekend.

Siden 25. marts 2023 har chefredaktør Mads Brügger bragt embedsværket helt ud i offentligheden ved at udstille voksfigurer af embedsfolkene bag minksagen lige midt på Strøget i København.

Normalt tilhører embedsværket en af de mest usynlige racer på Christiansborg.



Det ændrede sig blandt andet under Minkkommissionens arbejde, hvor talrige embedsfolk kom i pressens søgelys under kommissionens arbejde, og hvor hele ti embedsfolk kunne drages til ansvar for deres handlinger eller mangel på samme i minksagen.



Og de sidste tre uger er alle disse ti embedsfolk nu blevet udstillet på ny ... i bogstaveligste forstand.

Mediet Frihedsbrevet, der har Mads Brügger i spidsen som chefredaktør, har nemlig fået lavet voksfigurer i fuld størrelse af hver af de ti embedsfolk, der fik kritik i minksagen.



Han har tidligere gjort det klart, at udstillingen har til formål at fortælle besøgende om minksagen som helhed, samt om hvilken rolle de ti embedsfolk hver især spillede i forløbet, der tog sit udgangspunkt i statsminister Mette Frederiksens (S) ordre fra november 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Sidenhen viste det sig, at der ikke var lovhjemmel til at give eller udøve den ordre, og Minkkommissionen fik så til opgave at undersøge, hvem i systemet der vidste og gjorde hvad hvornår.

De ti embedsfolk er departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen.

I Miljø- og Fødevareministeriet, som siden er blevet delt op, er det daværende departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby. Og i Fødevarestyrelsen er det daværende veterinærchef Hanne Larsen.

I Rigspolitiet er det rigspolitichef Thorkild Fogde, politiinspektør Uffe Stormly og politiassessor Birgitte Buch.

Udstillingen er gratis for abonnenter på Frihedsbrevet, mens andre besøgende kan betale entré

Sidste åbningsdag er søndag d. 16/4

Adresse: Frederiksberggade 6, 1459 København

Åbningstider:
Mandag — Fredag 11.00 — 17.30
Lørdag — Søndag 11.00 — 16.00

Entré
Voksen 99 kr.
Studerende 49 kr.
Pensionister 49 kr.
Gruppepriser (+10 pers.) 69 kr.
Medlemmer af Frihedsbrevet Gratis. 

Et originalt pressefotografi af den amerikanske jazzmusiker Louis Armstrong, vurderet til 3.000 kr., kommer sammen med en række andre portrætfotos af berømtheder på auktion hos Bruun Rasmussen.

Auktionen foregår online, og man kan byde med på Bruun Rasmussens hjemmeside frem til den 20. april.

På auktion kan man finde signerede fotografier af skuespillere som "Superman" Christopher Reeves, "Tarzan" Johnny Weissmüller og ”Prinsesse Leia” Carrie Fisher samt en af virkelighedens helte: astronauten Buzz Aldrin, der som det andet menneske i verdenshistorien satte foden på månen.

Man kan også byde med på flere andre billeder fra rumkapløbets afgørende faser.

Flere af billederne er signerede med berømthedernes autografer, og alle er certificerede.

Fra virkelighedens verden finder man også rørende øjeblikke med musikere som den alfaderlige Louis Armstrong og den inderlige Billie Holiday midt i musikalsk ekstase.

Auktionen byder også på signerede fotografier af legendariske popdronninger som Jennifer Lopez, Whitney Houston og Cher.

Der er politiske momenter med revolutionslederen Fidel Castro, indfanget af den cubanske fotograf Alberto Korda, der også stod bag det ikoniske billede af den revolutionære Che Guevara.

John F. Kennedy kan ses under en berømt præsidentiel TV-debat i 1960, mens en tænksom Winston Churchill på et andet billede er placeret foran radiomikrofoner – to verdensledere der lærte at mestre samtidens vigtigste massemedie.

Auktionen indeholder også portrætter af præstationer fra sportens verden med fx John McEnroe på tennisbanen og Pelé i favntag med Mohammad Ali. I denne kategori er Danmark også repræsenteret af dronning Margrethe som ung prinsesse iført fægteuniform og bevæbnet med kårde.

Der er ikoniske popkulturelle øjeblikke og mere personlige perler at finde blandt billederne.

Alle udbudte fotografier kan opleves på Bruun Rasmussens eftersyn i Københavns Nordhavn, Sundkrogsgade 30. Man kan allerede nu byde med på auktionshusets hjemmeside bruun-rasmussen.dk og frem til den 20. april, hvor hammeren falder.

Bruun Rasmussen er nu en del af Bonhams` globale netværk af auktionshuse.
 

Nu kan enhver få sit eget skamstøtte-banner og støtte Hongkong, printe Galschiøts "Skamstøtte" fra Hong Kong ud på 3D-printer eller placere den fotografisk et hvilket som helst sted i verden.

Jens Galschiøt har nemlig printet over 100 Skamstøtte-bannere på op til 9 meter, som nu sendes til alverdens lande.

Bannerne viser, at Kina, trods kidnapningen af skulpturen, ikke kan fortie dens budskab, skriver Jens Galschiøt.

Jens Galschiøt meddeler i en pressemeddelelse 13. april 2023 kl. 15:02:06:

Status – Skamstøtten i Honkong – Danmark hjælper, Kina blokerer.

15-16 maj - Bannere deles ud til præsidenter og verdensledere i København.

22 maj - Skamstøtte-udstilling i Berlin med Axel Springer.

30 maj - Galschiøt til Taiwan.

4 juni - Hør New Jungle Orchestra & Rasmus Lyberth på Galleri Galschiøt!

4 juni - Massakren på Den Himmelske Freds Plads mindes overalt i verden.

Underskriftsindsamling for at frigive Skamstøtten.

Galschiøt skriver endvidere;

Få tilsendt et Skamstøtte-banner og lav en aktion. Bannerne findes i størrelser på 9m, 4,5m, 180cm og 90cm høje. Send os en beskrivelse af dit projekt (fx hænge banneret foran Kinas ambassade, på Times Square i NY, bruge det til minde-ceremoni).

Hvis din ide er god, sender vi et banner.

Køb et signeret støttebanner. - Vi sælger små skamstøttebannere som signerede nummererede litografier. De er hhv. 180cm og 90cm høje, og købet hjælper os med at finansiere udsendelsen af de store bannere.

Print dit eget Skamstøtte-banner. Print-filen kan hentes her til fri afbenyttelse. Bestem selv tekst og størrelsen på dit banner.

Man kan også få tilsendt filerne og 3D-printe sin egen skamstøtte.

Placer en virtuel skamstøtte med vores AR filer og snyd verden.
Endvidere tager Jens Galschiøt et nyt middel i brug: Augmented Reality.

Med den nye kunstige intelligens kan man hurtigt udskrive et billede af skamstøtten, som om den var plaseret et hvilket som helst sted i verden og dermed bringe falske nyheder frem.


Fotografik: © Peter Wendelboe/Kunstig Intelligens.

Redaktionen af det nye kunstnyt.dk har i 4 måneder leget med kunstig intelligens. Vi har ikke fremstillet et billede af "Skamstøtten" fra Hong Kong, men valgte for en måned siden for at illustrere mulighederne for læserne at bede Kunstig Intelligens (AI) skabe et billede af Rådhuspladsen i København fuld af blomster.

Det tog mindre end ét sekund at skabe de fire billeder, der ses herover.

I dag er det foruroligende let for enhver, at skabe fake news med fotodokumentation.

Bryd censuren
Mange kinesere kender ikke til massakren på den Himmelske Freds plads i Beijing i 1989. Del dokumentation og pressedækning fra massakren. Enten digitalt eller ved at printe materialet og fx lægge det på universiteter med kinesiske studerende.

Hvis du vælger at aktionere, så husk at sprede ordet ved at informere medierne, poste på sociale medier, og fortæl os om det.

Status for skamstøtten i Hongkong er, at skulpturen stadig er låst inde i en container på University of Hong Kong, uden adgang for offentligheden. Universitetet har i virkeligheden indvilliget i at give skulpturen tilbage, men et år med breve, opkald og flere besøg har været forgæves. Manglen på svar og nonsens-svar begynder at virke absurd, og vores kinesiske kurator blev nægtet adgang til containeren i sidste måned.

Også Danmarks udenrigsministerium har gjort et stort stykke arbejde for at få skamstøtten fri, dog uden større held. Det fortæller Karsten Hønge (SF) der har sat sig ind i sagen og også har holdt møde med den kinesiske ambassadør om sagen. 

Foto: © Aarhus Domkirke.

Skærtorsdag afsløredes den første nye udsmykning i Aarhus Domkirke i 100 år.

Afsløringen skete i domkirkens såkaldte nordkapel.



Kunstneren er Peter Brandes, én af Danmarks mest prominente kirkekunstnere, og motivet er opvækkelsen af Lazarus, der ifølge Johannesevangeliet havde ligget død i fire dage i byen Betania, da Jesus kom med sine disciple og vakte ham til live.

Udsmykningen består af
en svævende skulptur af den opstandne Lazarus over døbefonten, fem glasmosaikker, et gyldent bronzealterbord, en døbefont og sølvtøj. Temaet er som nævnt Lazarus.

Beretningen om Lazarus er kristendommens måske næstmest kendte fortælling om opstandelse fra de døde ... kun overgået af påskens evangelium.

”- Den færdige udsmykning indeholder cirkulation om opstandelsen i forskellige materialer. Bronzefigurer, vinduernes glasmosaikker, alterbord, døbefont i bremersten, sølvtøj og keramik på vej mod målet: at skildre mysteriet i den kristne tro og forsøge som billedkunstner at gøre usynlighed synlig,” siger kunstneren Peter Brandes i en pressemeddelelse fra kirken.


Foto: © Aarhus Domkirke.

Det er første gang i næsten 100 år, at Aarhus Domkirke får en omfattende ny udsmykning. Sidste gang var i 1926, hvor kunstneren Emmanuel Vigeland fik installeret en 14 meter stor glasmosaik på kirkens østside ud mod havnen.

Peter Brandes er en af landets mest anerkendte og produktive kirkekunstnere. Foruden værker til Aarhus Domkirke har han leveret værker til talrige kirker både i Danmark og i udlandet. Og når Aarhus Domkirke har fået en prominent kunstner til at lave en omfattende udsmykning, har det ikke været gratis. Derfor kan kirkens menighed takke Salling Fondene for den nye udsmykning. Fonden har støttet værket med syv millioner kroner.


Foto: © Aarhus Domkirke.

”- Jeg har altid beundret Peter Brandes’ kunstneriske virke og finder hans værker utrolig inspirerende. Derfor er det mig også en stor glæde, at det netop er Peter Brandes, der har udført den spektakulære udsmykning af Aarhus Domkirke. Domkirken har en særlig betydning for Aarhus, og med den nye udsmykning af kirkens nordre kapel kommer der endnu et sted, som byens borgere kan benytte til tro og eftertanke,” siger næstformand i Købmand Herman Sallings Fond, Karin Salling ifølge en pressemeddelelse.


Foto: © Aarhus Domkirke.

Aarhus Domkirke er landets længste. Den er 93 meter lang og har cirka 1200 siddepladser. Med sine 96 meter er kirkens tårn blandt landets højeste. 

Påskeudstillingen "Fra hav til himmel” på Dronninglund Kunstcenter er startet med deltagelse af 19 kunstnere.

Selve den imponerende bygning, som ligner en mellemting mellem Louisianna og Operaen i Sidney, blev skabt i 1977 på initiativ af den lokale el-installatør Birger Jensen, der realiserede sin personlige drøm om et udstillingssted.

Oplevelsen starter allerede udenfor, hvor skulpturer med ødsel hånd er drysset ud over landskabet. Indenfor venter et overflødighedshorn af værker, skabt af knap en snes anerkendte kunstnere.

Udstillerne på “Fra hav til himmel” er:

Jens Gailschiøt, Skulptur
Maja Vendelbo, maleri
Majken Bilgrav, maleri/ keramik
Frederik Hesseldal, maleri
Lars Nedergaard, fotos
Sara Schrøder, keramik
Jane Kaptain, maleri
Ulla Sonne, keramik
Adam Mowen, glas
Vibeke Gilling & Tommy Juul Sørensen, maleri og skulptur
Tove Møller, litografi/ skulptur
Bente Langhoff, maleri
Margrethe Kruse Ellegaard
Pernille Christensen
Sergey Gulev
Johnny Emil. Soloudstilling i Kældergalleriet

Man kan simpelthen blade i selve udstillingskataloget lige under blomsterbilledet på kunstcentrets hjemmeside.

Se hele kataloget her. 

Maleri af Johannes Andreas Jørgensen.

Johannes Andreas Jørgensen er ikke 114 år, som det ellers fremgår af oplysningerne til dette maleri ifølge auktionshuset Lauritz!

Samtidig oplyser Lauritz i et brev til sælgeren, at auktionshuset uden videre har fordoblet den periode, der går efter salg, inden sælgerne kan forvente at få udbetalt pengene fra salget.

I januar 2023 forlængede auktionshuset pludseligt - uden forhandling med sælgerne -udbetalingstiden fra de aftalte 30 dage efter hammerslag til 40 dage.

Og 1. april 2023 blev de 40 dage uden videre til 60 dage - altså dobbelt så langt tid, som aftalt.

I et brev til sælgerne, dateret 1. april 2023 - forklarer Lauritz beslutningen med, at "det skyldes krigen i Ukraine og de høje fødevarepriser"(!).

Anmeldelserne på Trustpilot af det kendte auktionshus taler deres tydelige sprog:

»Aldrig mere Lauritz.com.« »Nej, I har stadig ikke betalt.« »Du ser aldrig pengene.«

"Oliver", der er blandt anmelderne på Trustpilot, og som skulle have haft penge udbetalt i januar, meddelte i dag, 3 april 2023, at vil anmelde Lauritz.com til politiet, hvis ikke pengene står på hans konto i dag!

Virksomheden har problemer med at betale til tiden, og kunderne er rasende over, at de ikke får deres penge til tiden.

Berlingske skriver, at Lauritz.com i øjeblikket er så presset på økonomien, at sælgerne må vente alt for længe, før de får deres penge.

»- Jeg havde ikke forestillet mig, det skulle være nødvendigt for at handle med et dansk auktionshus, at man skal tjekke dem på Trustpilot eller kigge regnskaber igennem,« siger kunden Jesper Lunau fra Aalborg, som efter eget udsagn har handlet gennem Lauritz.com for sidste gang.

Ifølge Berlingske har auktionshuset gennem længere tid været presset på økonomien.

Det skyldes blandt andet, at virksomheden for nogle år siden optog et stort lån for at kunne købe flere auktionshuse i Sverige.

Siden har Lauritz.com kæmpet med økonomien.

Derfor bruger Lauritz.com en forretningspraksis, hvor kundernes penge fungerer som en form for kassekredit.

Den går ud på, at Lauritz.com bruger kundernes penge – en såkaldt arbejdskapital – i den daglige drift til blandt andet at betale regninger.

Jesper Lunau rykkede flere gange Lauritz for sine penge uden resultat. Så gik han til pressen og talte med Berlingske Tidende. Det skete der ikke meget ved.

Men så kom Ekstra Bladet på sagen og fortalte en lørdag i januar historien som "breaking news".

Jesper Lunau tjekkede sin bankkonto lørdag morgen. Stadig ingen indbetaling fra Lauritz.

Men lørdag middag dumpede pengene pludselig ind på kontoen som en "straks-overførsel".

Meget tyder dog på, at pengeoverførslen var et engangstilfælde.

Kunstnyt.dk har talt med kunder med salg i samme periode. De har stadig ikke modtaget penge fra lauritz.com.

Finansdirektør Preben Lindgaard erkender problemet og beklagede i januar måned i et skriftligt svar til Berlingske, at kunderne må vente på deres penge.

Han understregede dog, at alle – før eller siden – får deres penge.

»- Uanset årsager er det selvsagt utilfredsstillende, at vi har set en periodisk forsinkelse af visse afregninger. Det er vi de første til at beklage. Dog er det vigtigt at have for øje, at forsinkelsen kun vedrører en mindre andel af de mange tusinde varer, som vi har haft gennem systemet i samme periode,« skriver han.

Hvorfor det ifølge finansdirektøren kun drejer sig om en mindre del af kunderne, melder historien intet om.

Hvis en advokat eller en ejendomsmægler bruger af klientkontoen til dækning af egne omkostninger, er det i følge lovgivningen umiddelbart strafbart.

Men et auktionshus er ikke omfattet af reglerne om klientkonto. Ifølge Kunstnyts advokat er det den enkelte vurderingsekspert hos Lauritz.com, der kan gøres ansvarlig, hvis han efter at være blevet gjort opmærksom på, at pengene ikke udbetales som aftalt, stadigvæk bliver ved med at tage nye værker ind.

Advokaten råder derfor til, at kunder, der kommet i klemme hos Lauritz.com, henvender sig til den enkelte vurderingsekspert og meddeler ham, at pengene ikke bliver udbetalt som aftalt. Hvis eksperten herefter fortsat tager nye værker ind til auktionen, har han begået en strafbar handling.

Martin Bruun-Houmølle, der er jurist ved Forbrugerrådet Tænk med speciale i købs- og aftaleret, så er det altså virksomhedens eget ansvar at sørge for at have penge på kistebunden, når krisen kradser.

- Når det er sådan, at en virksomhed vælger at indgå aftaler, som senerehen forpligter dem til at skulle udbetale penge til forbrugerne, er de også nødt til at have et økonomisk fundament, der gør, at de kan udbetale pengene, siger han til Ekstra Bladet.

Han mener derfor ikke, at Lauritz.com kan lade nedgangen i salg ramme deres kunder.

- Det er ikke, fordi man ikke kan have forståelse for den situation, de står i. Det er bare ikke i orden, at det går ud over forbrugerne, lyder det fra Martin Bruun-Houmølle.

Listen over undskyldninger for de forsinkede udbetalinger er lang. Auktionshuset forsvarer sig blandt andet med en pludselig nedgang i salg, samt at nogle købere betaler senere end normalt.

Men spørger man Martin Bruun-Houmølle, der er jurist ved Forbrugerrådet Tænk med speciale i købs- og aftaleret, så er det altså virksomhedens eget ansvar at sørge for at have penge på kistebunden, når krisen kradser.

- Når det er sådan, at en virksomhed vælger at indgå aftaler, som senerehen forpligter dem til at skulle udbetale penge til forbrugerne, er de også nødt til at have et økonomisk fundament, der gør, at de kan udbetale pengene, siger han.

Han mener derfor ikke, at Lauritz.com kan lade nedgangen i salg ramme deres kunder.

- Det er ikke, fordi man ikke kan have forståelse for den situation, de står i. Det er bare ikke i orden, at det går ud over forbrugerne, lyder det fra Martin Bruun-Houmølle.

Der skal være tale om en ekstraordinær situation, hvis en aftale skal brydes, så pengene ikke ruller ind på forbrugerens konto til tiden, forklarer juristen.

- Det gælder ikke, at virksomheden har været dårlig til at polstre sig økonomisk. De må simpelthen have styr på deres business og så i løbet af året sørge for, at de bliver polstret til at klare de perioder, hvor det ikke går helt så godt, siger han.

Martin Bruun-Houmølle forklarer, at pengene for et salg, som er kommet til verden via en tredjepart, skal udbetales inden for "rimelig tid".

- 30 dage er nok rimeligt inden for rammen. Begynder vi at bevæge os ud over det, så tænker jeg absolut, at vi begynder at nå et niveau, hvor det er urimeligt, siger han.

Og "vurderingseksperterne" hos Lauritz har stadig ikke tjek på oplysningerne om de værker, der sættes til salg fra deres 13 auktionshuse.

Se Laurits-eksperternes oplysninger om Johannes Andreas Jørgensens alder her. 

Tal R kan nu kalde sig "Danmarks dyreste nulevende maler".

Et af hans billeder fik 3. marts 2023 hammerslag på Phillips auktionen i London på £160.000, Kr.1.355.540, hvilket er rekord for maleren.

Skærtorsdag åbner Vesthimmerlands Kunstforenings påskeudstilling i Vitskøl Klosterkirke, hvor der er åbningstale ved Louise Villadsen, centerleder af stenaldercenter Ertebølle, og et musikalsk indslag ved violinist Katarzyana Bis Christensen.

Kunstforeningen kan i år præsentere ti kunstnere, hvis værker genremæssigt spænder bredt.

Der er både malerier, billedvævning, foto, keramik, skulpturer og ornamenter.

Temaet for Pernille Kroghs billeder (se her over) har i mange år kredset omkring mennesket, de indbyrdes menneskelige reaktioner og menneskets forhold til naturen. Hendes foretrukne materiale er pap, som hun ridser i, indsværter og lakerer af flere omgange.

Jens Alstrup Engemann har sit guldsmedeværksted i hjertet af København. Selv er han vokset op i Vindblæs. Jens har ikke smykker med på udstillingen, men derimod noget helt nyt: unikke ornamenter med funklende stene og perler.

Løgstør-kunstneren Lone Kristensens kreativitet kommer til udtryk i billedet - både figurativt og abstrakt. Hun maler med akryl på lærred suppleret med blyant og pastel. Inspirationen hentes ofte i naturen, landskabet og havets formsprog.

Desuden udstiller Henrik Kramer Westergaard skulpturer i keramik, og der kan ses billedvævning af Doris Bundgaard Hansen og malerier af Per Kjeld jensen. 

Karin Mamma Andersson
Foto: © Mats-Liliequist.

Læsø Artist in Residence (Læsø AIR), der løbe af stablen første gang 1. juni 2021, får i år tilføjet 2 nye kunstnere.


Nina-Nowak. Foto: © Yarak Mahajena.

Det drejer sig om den anerkendte svenske kunstner Karin Mamma Andersson, der lige nu udstiller med Tal R på Kunsten i Aalborg og i 2021 blev vist solo på Louisiana,sant den polsk-tyske Nina Nowak, der sidste år var aktuel i Arkens sommerudstilling Grundstof.

Derudover rykker kunstnerne Michelle-Marie Letelier (RCH,D), Mathias Dyhr (DK), Louise Hold Sidenuis (DK) og dansk-svenske Rikard Thambert til øen, hvor de flytter ind i Per Kirkebys og Asger Jorns tidligere kunstnerboliger.

Herfra skal de arbejde, møde lokalsamfundet og rejse ud og skabe netværk med den danske kunstscene.

Læsø AIR er drevet af kulturcentret Læsø Kunst og Kultur, der arbejder for at bevare og udvikle Per Kirkebys og Asger Jorns tidligere boliger til et kunstnerisk kraftcenter for professionelle, udøvende kunstnere og for historien om kunsten og kunstnerne på Læsø.

Kunstnerne flytter under deres ophold ind i kunstnernes tidligere boliger på øen, hvor de kan udvikle og fordybe sig i deres kunstneriske praksis og styrke deres netværk.

Kunstnerne, der indtil videre har været på ophold, er Rosy Keyser (US), Augusta Atla (DK), Birgitte Ejdrup Kristensen (DK), Ashkan Sanei (IR), Ellen Martine Heuser (DK / D), Ann Linn Palm Hansen (DK).

Den kunstfaglige jury består af Ellen Hyllemose (kunstner), Sanne Kofod Olsen (dekan, Det Kunstneriske Fakultet, Göteborg Universitet), Jacob Thage (snart tidligere direktør, Museum Jorn), Caroline Nymark Zachariassen (museumsinspektør, Kunsten Museum of Modern Art) og Majbritt Løland (Læsø AiR).

Læsø AiR er støttet af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Region Nordjyllands Udviklingspulje og Læsø Kommune, og samarbejder med kulturinstitutioner over hele landet. 

Tryk på billedet og spring eventuelt annoncen over.

Lørdag den 1. april kl. 13.00 kan kunstneren Jim Lyngvild slå dørene op på Voergaard slot til udstillingen "Les Diamants de la Couronne - de genskabte kronjuveler."

Efter mere end 2 års forberedelser, står udstillingen nu klar på Voergaard Slot i Nordjylland.

Det bliver en udstilling med kontraster, for rigdom og magt har altid hængt uløseligt sammen.

Og nu bliver det hele iscenesat i Voergaard Slots renoverede ridehal.

"- Det at få lov at lave noget, hvor det hele glimter, det, tror jeg, er enhver kreativ sjæls store drøm", siger Jim Lyngvild.

Denne gang er det en særudstilling med fokus på russiske og franske kronjuveler og kjoler.

24 guldsmede har brugt de sidste to år på at genskabe de tabte franske og russiske kronjuveler, der blev solgt og spredt for alle vinde i slutningen af 1800-tallet, ned til mindste detalje ud fra gamle sort/hvid fotografier og malerier.

Jim Lyngvild har udover smykkerne bl.a. syet fantastiske kjoler. I hver sin setting har ”dronningerne poseret” for Lyngvilds kamera, og de store billeder er endeligt vævet som gobeliner.

I ridehallen på Voergaard, hænger der allerede en række store malerier på tre gange fem meter med motiver fra blandt andet Danmarkshistorien, bibelen og kulten i bronzealderen.

Voergård Slot er i forvejen spækket med fransk kunst takket være den tidligere ejer Oberbech Clausen, der efter sigende flyttede ind med 14 togvogne med fransk kunst tilbage i 1950erne. 

Den fynske billedkunstner Annette Holdensen er død, 88 år gammel.

Tryk på "Læs Mere" herunder for at se Peter Olesens nekrolog fra Kristelig Dagblad, fredag.

Hun debuterede sammen med Kunstnyt nye redaktør, Peter Wendelboe, på de bonede gulve i 1970, sammen med hvem hun siden har kørt et parallel løb, idet de har haft mange udstillinger sammen og begge har været censorer på Charlottenborg Forårsudstilling.

For 50 år siden var hun en del af kunstnergruppen DK 70, 71, 72, 73 og 74, som havde til formål at bringe kunsten ud i provinsen, så det ikke hele tiden drejede sig om København.

Hun har endog - i al ærbarhed - delt dobbeltseng med ham en hel uge på et loftsværelse på Meilgaard Slot på Djursland, hvor de sammen med 10 andre danske kunstnere deltog i en stor sommerudstilling.

Årsagen til dobbeltsengen var såmænd blot, at der ikke var værelser og senge nok til alle.

Desuden var hun på det tidspunkt gift med Peter Severin og Marie Krøyers barnebarn, højskolelæreren Rolf Krøyer Dahl, søn af Karen Vibeke Krøyer.

Denne sides nye redaktør har livet igennem sat stor pris på Annettes Holdensens meget personlige kunst. Hun vil blive savnet af hele den danske kunstverden.

Ved billedkunstner Annette Holdensens død skriver forfatter og journalist Peter Olesen følgende mindeord:

Hun favnede alt og alle – Annette Holdensen er død, 88 år.

Hendes livslange ophold i det lille, gamle bindingsværkshus i Løkkegravene ved Lumby har i flere menneskealdre været arnested for mange kunstnere og hyggested for hendes utallige venner.


Hun må have været verdens mest gæstfri menneske, jo flere uventede, jo bedre. Hun elskede selskab, og der var altid en tom seng eller et ledigt, lille gæstehus ude på den store grund nede ved mosen – kun få kilometer fra Odense centrum, men helt ude på landet.


Annette var sine venners ven og hun var ikke kun mor for sine to sønner, Jens og Jon, og bedstemor for deres tilsammen fem sønner plus et pigebonusbarn, men også bedste for et utal af andre børn, vennernes unger og dem fra egnen. Annette kom man let i familie med, man blev onkel eller tante, man blev for livstid en del af hele hurlumhejet.


Jeg mødte hende i 1969, da hun havde sin debutudstilling på kulturstedet Alleshave ved Baaring på Vestfyn, hos salig Marie Larsen. Jeg var udsendt som ung, håbefuld journalistelev i Middelfart for at anmelde. Og købte selv to af hendes billeder, ikke vævningerne. Da hun spurgte, hvem der dog havde valgt netop de to, bad hun om at møde køberen. Og vi blev venner for livet, og jeg kan ikke tælle alle de ophold, jeg har haft i Løkkegravene, eller de ture vi sammen har haft til ”mit” lejehus i Salene på Bornholm. Det er mange.

Første gang jeg besøgte hende, og hun sad og vævede, stak hun mig en simpel rammevæv og sagde: Prøv! Og jeg prøvede, og det blev en mangeårig besættelse, jeg endte med at udstille på både Den Frie og Charlottenborg. Hun underviste mig ikke, hun støttede bare og sagde: Fortsæt! Hendes iver og høje arbejdsmoral smittede.

Og præcis sådan har utallige unge kunstnerspirer haft det hos netop Annette. På Fyn kan nævnes flere af hendes gamle elever fra blandt andet hendes tid som underviser på Akademiet i Aarhus, i dag betydende kunstnere: Jens Bohr, Helle Baslund, Anne Bjørn og Hanne Skyum. Og mange, mange flere spredt ud over landet.

Annette fik polio som lille pige og blev lam i det ene ben. Men det skulle ikke få lov at hæmme hende. Trods handicappet og senere i livet store gener med at komme omkring, så opførte hun sig altid, som om hun intet handicap havde, hun tog gerne imod en støttende arm.


Anette Hokdensen: "Både" 24 x 200 x 40 cm. Foto: © Mikkel Kaldal.

Hendes kendetegn var hendes store gåpåmod, enorme nysgerrighed og helt særlige energi med mod på alt nyt, som de færreste kan have set magen til. Det blev til væverierne, til grafikken, til maleriet, til heksefrakkerne, til bådformene, til pileskulpturerne, til de flettede kurve af halm – til broderierne – til – you name it – intet kunne stoppe hende. Heller ikke da hun for få år siden uden større lyst måtte forlade Løkkegravene og finde sig i en ældrebolig på Nørrebro i København. Så tegnede hun og brugte akvarel, altid i gang, blyanter og tegnegrej fulgte hende overalt. Ellers kunne hun ikke trække vejret frit.

De sidste år var ikke lette, men modet opgav hun ikke. Hun vil blive savnet af mange, men alle, der kom til at elske hende, gemmer på mange helt særlige oplevelser og historier, og de vil leve længe. Hun har sat sig utallige spor.

 

Keramikeren Anne Black har 22. marts 2023 af Højesteret fået tilkendt en erstatning på en million kroner fra Salling Group, der blandt andet driver forretningskæde Netto, der uretmæssigt har har markedsført og xsolgt kopier af hendes arbejder.

Kopivaserne har blandt andet været præsenteret i et stort opslag i et husstands omdelt katalog fra Netto.

Salling Group og importøren Ronald skal i alt betale Anne Black 1,6 million kroner for at have krænket hendes ophavsret.

Retten havde tidligere blot fundet, at Anne Blacks hængepot var beskyttet af ophavsretten. Vasen og lågkrukken kunne ikke anses for at være Anne Blacks "egne intellektuelle frembringelser".

Dommen kommer, efter at Anne Black i 2016 beskyldte Salling Group og Ronald A/S for at have kopieret tre af sine keramiske produkter og solgt dem i Netto.

Beløbet er højere end det, Anne Black tidligere er blevet tilkendt.

I 2019 dømte Sø- og Handelsretten Salling Group og Ronald A/S til at betale Anne Black 1,5 millioner kroner i erstatning.

Den dom ankede de, hvorfor den blev sendt videre til Østre Landsret.

Efterfølgende stadfæstede Østre Landsret i 2020 dommen, men sænkede beløbet til 300.000 kroner.

Det skyldtes, at retten kun fandt, at hængepotten var beskyttet af ophavsretten.

Vasen og lågkrukken kunne dengang ikke anses for at være Anne Blacks "egne intellektuelle frembringelser".

Den dom ankede Anne Black, og derfor blev sagen sendt til Danmarks højeste retsinstans.

Sagen blev også en strid mellem Danmarks største erhvervsorganisationer, da Dansk Erhverv og Dansk Industri gik ind i sagen på hver sin side.

Hvis en part har interesse i en sag, kan den vælge at biintervenere. Det betyder, at den støtter en part uden at tilføje nye argumenter til sagen.

Dansk Erhverv støttede Salling Group, mens Dansk Industri støttede Anne Black.

Vicedirektør i Dansk Industri Kim Haggren kalder dommen for "en sejr".

- Danske virksomheder, store som små, skal have mulighed for at konkurrere på det nationale og internationale marked, uden at de undervejs bliver kopieret.

- Originalitet, innovation og kreativitet skaber nemlig arbejdspladser, velstand og velfærd i Danmark, og det har Højesteret været med til at sikre i dag, siger han.

Tidligere i år blev ernæringsekspert Christian Bitz og grossisten F&H dømt for at have kopieret keramiker Christian Würtz. Det skulle koste eksperten 6,4 millioner kroner.

Million-erstatning: Keramiker vinder sag over Netto
Salling og importøren Ronald skal betale Anne Black 1,6 million kroner for at have krænket hendes ophavsret
Retten havde tidligere blot fundet, at Anne Blacks hængepot var beskyttet af ophavsretten. Vasen og lågkrukken kunne ikke anses for at være Anne Blacks
Retten havde tidligere blot fundet, at Anne Blacks hængepot var beskyttet af ophavsretten. Vasen og lågkrukken kunne ikke anses for at være Anne Blacks "egne intellektuelle frembringelser".


Importøren Ronald A/S og Salling Group skal sammen betale en million kroner samt procesrente til keramikeren Anne Black for at have krænket hendes ophavsret.

Det har Højesteret onsdag afgjort.

Samtidig skal de betale sagsomkostningerne for i alt 588.484 kroner til Anne Black.

Dommen kommer, efter at Anne Black i 2016 beskyldte Salling Group og Ronald A/S for at have kopieret tre af sine keramiske produkter og solgt dem i Netto.

Beløbet er højere end det, Anne Black tidligere er blevet tilkendt.

I 2019 dømte Sø- og Handelsretten Salling Group og Ronald A/S til at betale Anne Black 1,5 millioner kroner i erstatning.

Den dom ankede de, hvorfor den blev sendt videre til Østre Landsret.

Efterfølgende stadfæstede Østre Landsret i 2020 dommen, men sænkede beløbet til 300.000 kroner.

Det skyldes, at retten kun fandt, at hængepotten var beskyttet af ophavsretten.

Vasen og lågkrukken kunne dengang ikke anses for at være Anne Blacks "egne intellektuelle frembringelser".

Den dom ankede Anne Black, og derfor blev sagen sendt til Danmarks højeste retsinstans.

Sagen blev også en strid mellem Danmarks største erhvervsorganisationer, da Dansk Erhverv og Dansk Industri gik ind i sagen på hver sin side.

Hvis en part har interesse i en sag, kan den vælge at biintervenere. Det betyder, at den støtter en part uden at tilføje nye argumenter til sagen.

Dansk Erhverv støttede Salling



Sagen har allerede været igennem både Søg og Handelsretten, Byretten og Landsretten, men Anne Black mener, at hun er berettiget til en større erstatning end normalt i tilsvarende sager, eftersom hendes tab har været større end normalt.



Der faldt dom i sagen, hvor keramiker Anne Black anklager Netto for at have solgt kopier, onsdag den 22. marts 2023.

Hun krævede 3 millioner kroner i erstatning.

Det er i disse dage næsten præcis syv år siden, at Frederiksberg-keramikeren Anne Black lagde et Facebook-opslag op, hvor hun anklagede Netto for at kopiere sine produkter.

Siden da har sagen bevæget sig op igennem retssystemet. Hver gang er Netto idømt erstatning. Beløbene har været lidt forskellige. Nu står det endelige slag i Højesteret.

- Det bliver dejligt at få det afsluttet. Det har været en meget langtrukken sag. Men nogle gange kan det betale sig at være tålmodig, siger Jesper Moseholm, der er medejer af virksomheden Anne Black, der er opkaldt efter hans kone.

Retten skulle også tage stilling til, om Nettos cylindervase (til højre) er en kopi af Anne Blacks (til venstre). Foto: Rasmus Wilmann/TV 2 Kosmopol

Ifølge Anne Blacks advokater, Jens Jakob Bugge og Anders Valentin fra advokatfirmaet Bugge Valentin, kan sagen få stor betydning for fremtidens kopisager.

- Det er en meget principiel sag. Det er første gang, at Højesteret for alvor kan tage stilling til, hvilke bevisregler der gælder i forhold til bevismåling i denne type sager, siger Jens Jakob Bugge.

De håber på en sejr og en stor erstatning, som gør det dyrere for dem, der bliver taget i at kopiere.

I kopisager bliver erstatningen typisk udmålt efter, hvor meget den kopierende virksomhed har omsat for af den kopierede vare. Men Anne Black krævde 3 millioner kroner i erstatning. Det er langt mere, end Netto har solgt keramik for.

Det skyldes, at Anne Black siger, at det har skadet virksomhedens omdømme – dets brand – at Netto solgte varerne til spotpris.

- Så kommer det til at virke, som om Anne Black er associeret med Netto, og at hendes produkter ligger i det prisleje. På den måde sker der en enorm skade på hele Anne Blacks sortiment, på hele hendes forretning, siger Design Danmarks direktør, Henrik Lübker.

Sø- og Handelsretten tilkendte Anne Black en erstatning på 1,5 millioner kroner. I Landsretten blev beløbet sat ned til 300.000 kroner – men Netto blev stadig dømt for kopiering.

Men i Højesteret afviste Salling Group, som ejer Netto, tidligere på ugen at have kopieret keramikeren.

De har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Men i retten sagde deres advokat, at de ikke mener, at Anne Blacks designs lever op til kravene for at være omfattet af ophavsretten

Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved.

Ny udstilling på Statens Museum for Kunst 11. februar til 21. maj 2023.

Carl Bloch: “Fra et romersk osteria”, 1866, Statens Museum for Kunst. Et af museets populæreste malerier.

Bemærk de to kvinders lokkende blikke, mandens afvisning og den stirrende kat. Her leges med beskuerens blik: for hvem kigger egentlig på hvem?

Niels Lyksted har besøgt Carl Bloch-udstillingen på Statens Museum for Kunst.

Læs hans store anmeldelse på Kulturinformation.

Carl Blochs virtuose teknik, hans måde at tale til vores følelser og hans evne til at fortælle en historie blev ved med at bjergtage. Og den dag i dag er hans malerier nogle af SMK’s mest populære kunstværker.

Bloch var ikke interesseret i at få publikum til at forstå og ræsonnere. Han ville have folk til at lide, væmmes, frydes og forføres i mødet med sin kunst.

Udstillingen "Carl Bloch – Forført" viser både komiske og sentimentale motiver, religiøse skildringer, skæbnefortællinger og portrætter af det moderne livs kvinder. Bloch favnede det hele. Glæd dig til at komme tæt på fænomenet Carl Bloch, når museet udfolder hans imponerende livsværk og undersøger, hvorfor han stadig i dag fascinerer os.